Jeg læste tilfældigvis et par indlæg herinde, som jeg har sakset lidt fra herunder: ”Jeg er blevet kontaktet af en herinde, der forsøgte at få mig til, at udlevere Kiras adresse. Bare lige til oplysning, sådan noget gør jeg IKKE! Og jeg syntes i den grad at det er respektløst, at OVERHOVEDET spørge om det.” ”Det var mig og det er naturligvis ikke pænt, men alligevel en ret normal adfærd herinde at spørge en broder om den slags i en PM. Det ved jeg med sikkerhed at vi er mange der kan finde på” Jeg synes det er komplet utilgiveligt og uacceptabelt, hvis det er rigtigt, at mange af jer ”brødre” herinde udviser denne adfærd med at udveksle den slags viden. Der har været skrevet flere indlæg om dette og der er flere af kvinderne herinde, der har bedt og bedt om, at adfærden om manglende diskretion bør der rettes op på. Prøv nu at tænke over, at der med garanti findes ”brødre”, der ikke kan omgås disse fortrolige oplysninger korrekt. Der er et gammelt ordsprog, der siger noget om, at hvis to personer kender en hemmelighed, så går der ikke lang tid før den ikke længere er en hemmelighed. Der vil med garanti altid være mindst en ”broder” blandt jer, der ikke kan holde tæt med den viden eller som endog misbruger den. Alene dette, at videregive denne uautoriserede viden er efter min mening for øvrigt misbrug. Desuden kan jeg altså slet ikke forstå, hvad denne spørgen til en eksakt adresse skal være godt for før man har lavet en aftale med pigen, man gerne vil besøge. Her får man jo adressen oplyst. Og så er det altså et uacceptabelt brud på den tillid, som pigen viser jer vedrørende ønsket om diskretion, hvis man sladrer videre til andre. Føj – ”brødre” eller ej -, den adfærd synes jeg s’gu ikke at I kan være bekendt. Alene brugen af ordet ”broder” får det for øvrigt til at løbe mig koldt ned af ryggen. Er det en lille hemmelig loge nogen af jer har, og hvad udveksler I ellers af fortrolige oplysninger?