Hej SEM
Følelsen af jalusi kommer bland andet af angsten for at miste. Og hvad er det så, vi er så bange for at miste?
Det vi søger hos hinanden, hvad enten det er som partnere eller som besøgende og GP'er, er en tilfredsstillelse, anerkendelse, det at føle sig værdsat, fysisk og følelsesmæssigt.
Du starter med at skrive, at ingen følelser er forkerte, og det er fulstændigt korrekt. Men nogle af dem kan være utrolig svære at håndterer, hvis ballasten ikke er stor nok, eller ikke ligger som den skal, så kan skuden vippe kraftigt, eller ligefrem kæntre.
Nu er jeg en person der arbejder på at finde i dybden med, og forstå mine egne følelser, og for mig er følelser det eneste ægte vi har. Hvis vi tør være ærlige over for dem, gør vi vi det faktisk nemmere for os selv, fremad.
Alt det fysiske og materielle forgår, medens følelserne er det eneste vi tager med os videre.
Følelserne er det værktøj der udvikler os som mennesker. Når vi f.eks. møder en stor sorg, ved at miste en vi er tæt på og føler kærlighed til, så gør det godt nok "naller", ja måske endda fandens ondt.
Men faktisk er det lige netop det der lukker vores hjerte mere op, og giver os en større forståelse og medfølelse for andre. Givet, at vi er med vores følelser.
Hvis vi derimod er imod, bliver vi mere forkrampede og bitre. ( og får måske lyst til at slå på tæven, ..alting er de andres skyld )
Men under alle omstændigheder udvikler det os i den ene eller anden retning.
Jeg skelner skarpt mellem kærlighed og forelskelse, idet forelskelsen nærmest er en tornado der over en periode snurre rundt i vores følelser og gør os kulrede. Kærligheden derimod går i dybden og er den der giver og tilgiver, og kan strækkes til det uendelige.
Når jeg besøger en GFE GP ,er det jeg søger et øjebliks "forelskelse", ...at give slip, åbne op, føle igennem så jeg mærker den andens behov og det der pirre og tænder, føle, røre, give og mærke kærtegn, så vi sammen kan flyve op og runde den lysserøde sky, for til sidst at lande sammen og nyde en rolig stund sammen.
Da vi jo alle er forskellige, vil det altid være en unik oplevelse, ...som jeg tror du også oplever med dine forskellige elskere, ...og derfor vil beskrivelsen af forløbet egentligt kun være gældende for den der beskriver det.
Men at læse om en vidunderlig oplevelse kan NOGEN gange, for mig, føles som om det mest er for anmelderens egen skyld, bekræftelsen. (For ikke at sige pral).
Et besøg er dog, for mig, samtidig en konfrontation af mine egne følelser, hvor jeg efterfølgende kan bruge de "forkerte" følelser der kan dukke op, til at få øje på de punkter, hvor jeg ikke er på plads med mig selv.
Jeg har oplevet at føle jalousi i forhold til en anmeldelse af en GP som jeg havde (har) dybe følelser i forhold til, men hvor hun lukkede af for sine egne følelser, for at kunne passe sin forretning. Det bragte mig igennem en proces, hvor jeg kom ud på den anden side med en bedre forståelse af, at kærlighed også kan indebærer at give slip.
Så i forhold til dine spørgsmål, ...
Jo, hvis jeg kan mærke oprigtigheden i det beskrevne, kan jeg føle glæde over den andens glæde.
Nej, jeg læser anmeldelser, og prøver at mærke hvad de indeholder.
Gode anmeldelser ødelægger ikke noget, da min egen oplevelse altid vil være unik.
Jeg har ingen grund til at føle bitterhed, eller lyst til at slå på tæven. Hvis den slags følelser var til stæde, ville problemet være i mig, ikke hos andre.
Krammer retur
fra Hankat