Findus 3617 Skrevet 20. December, 2018 De fleste teorier om skattens beskaffenhed tager så udgangspunkt i tyvens, ikke den egentlige ejermands præferencer, og dermed kom vi ad bagveje ind på en vis Oscar-støvsugende revisionistisk western. Men ville Black Bart, den berygtede, morderiske, men dog samtidigt poetiske outlaw virkelig ønske sig en gylden dildo? - der kræver det mere end en favnfuld Oscars at overbevise mig. Hans præferencer ville efter min opfattelse være mere konventionelle og gå i retning af en gylden Colt .45 - selv hvis han var i et ukarakteristisk åbentsindet, tolerant og regnbuefarvet humør ville han kun muligvis kunne strække sig så langt som til det kontroversielle valg af en gylden Smith&Wesson .44 i stedet. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 20. December, 2018 Findus skrev, for 5 minutter siden: De fleste teorier om skattens beskaffenhed tager så udgangspunkt i tyvens, ikke den egentlige ejermands præferencer, og dermed kom vi ad bagveje ind på en vis Oscar-støvsugende revisionistisk western. Men ville Black Bart, den berygtede, morderiske, men dog samtidigt poetiske outlaw virkelig ønske sig en gylden dildo? - der kræver det mere end en favnfuld Oscars at overbevise mig. Hans præferencer ville efter min opfattelse være mere konventionelle og gå i retning af en gylden Colt .45 - selv hvis han var i et ukarakteristisk åbentsindet, tolerant og regnbuefarvet humør ville han kun muligvis kunne strække sig så langt som til det kontroversielle valg af en gylden Smith&Wesson .44 i stedet. Kom der lige et lille hint i retning af den Derringer Cal. 41 Rimfire som Palle nu løber rundt med i lommen ?!? Ligger der mon et hint skrevet på et stykke papir der er foldet sammen i én af de patroner 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 21. December, 2018 21. december En uventet vending Det ringende igen på døren da Den Vakse Telefonpige noget forsinket kom som den sidste. Hun fandt en ledig stol og tog sit strikketøj frem – en hobby hun havde startet på, nu da hun havde så meget tid på hånden. ”Godt du er kommet dig igen Telly” sagde Mutter, ”det er vist første gang du har fået influenza før julefrokosten”, pigerne grinede – ”bare gå videre Fie” sagde Mutter. ”Jo som Rasmus sagde var boet efter den første Mutter og hendes søster ikke specielt stort, der var stort set kun ejendommen i Brønshøj” – "og det beviser jo, at skatten aldrig blev fundet af arvingene” sagde Mutter overbevist. Fie fortsatte diplomatisk ”det sikre sted ville mest sandsynligt enten være i Brønshøj, eller i søstrenes hjem på Frederiksberg”. Mutter nikkede forbeholdent bekræftende ”og mente hun et helt 3. sted finder vi det aldrig her over 100 år senere”. – "og derfor er det i et af husene” sagde Mutter, et argument hvis logiske holdbarhed Fie undlod at kommentere. Hun fandt nogle nye fotokopier frem og bladrede i dem. ”Villaen de lejede på Frederiksbjerg blev revet ned for nogle år siden og der blev ikke fundet nogen skat”. – "det sikre sted er så garanteret i haven” sagde Mutter fortrøstningsfuldt. ”… og hele grunden blev gravet op til en parkeringskælder til den nye ejendom” fortsatte Fie som nu så på Mutter med medlidenhed i blikket – hun gjorde en pause for at lade argumentet synke ind, men Mutter svarede glædesstrålende - ”så ved vi det er i Brønshøj”. Fie trak vejret dybt og satte nådesstødet ind ”... og havde der været et hemmeligt gemmested i Brønshøj ville du eller dine forgængere jo for længst fundet det” – Mutter ville modsige hende men tøvede af mangel på indlysende argumenter. ”Hvad snakker I om”? spurgte Den Vakse Telefonpige - Mutter, Fie og Lola gav hende tre vidt forskellige udlægninger af de kryptiske instruktioner i Ur-Mutters sidste brev. ”Nå” - Den Vakse Telefonpige strikkede koncentreret videre og sagde så henkastet, ”hun mente vel bare pengeskabet”? Mutter vendte sig mod hende og sagde i en irriteret tone ”hvad for et pengeskab Telly, det står der da ikke noget om”? ”Det inde i væggen i den gamle dungeon på 1. sal” ”Hvad-er-nu-det-for-noget-vrøvl” sagde Mutter affejende hvad der stødte Den Vakse Telefonpige så meget, at hun stoppede strikkeriet og i stedet kastede sig ud i en længere forklaring. ”Husker du da vi opgav førstesalen efter der var kommet det der hul i taget og det dryppede ind og du ikke ville ofre penge på at få det repareret fordi du hellere ville have den taske og så flyttede vi alt inventaret ned i den nye Dungeon”? – Mutter nikkede forbeholdent bekræftende, ”ja det var jo så mig og Sille der flyttede det hele, for dengang havde du jo gæster nok” - ”dengang!! - må jeg være fri!”afbrød Mutter indigneret, men blev selv afbrudt af de andre som nu hørte interesseret efter. Hun fortsatte, ”da vi tog korset med alle remmene ned fra vægen, ja så opdagede vi et skab bagved - altså det var mere sådan en trælåge i panelvægen som skubbes til side end et rigtigt skab, og bagved den var der så det der pengeskab”. Den Vakse Telefonpige genoptog klodset strikningen, men da Mutter stadigt så helt uforstående ud spurgte hun overrasket ”vidste du ikke du havde et hemmeligt pengeskab”? – ”nej” svarede Mutter – ”nå, vi sagde så aldrig noget, for vi troede, at du bare ville blive sur over vi havde opdaget det”. Forsamlingen tyggede i tavshed på de nye oplysninger. ”Nå jeg sagde det jo”. Mutter så med et triumferede blik på Fie – ”ja, øh, ja det kunne måske være det sikre gemmested der nævnes i brevet, men der betyder ikke nødvendigvis at …” Mutter afbrød hende ved at løfte hånden …”Telly, vi tager til Brønshøj og henter skatten - NU”. 7 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 21. December, 2018 (edited) I åndeløs spænding venter vi til i morgen, er der et pengeskab fyld med gamle reich mark sedler fra Tyskland i mellem krigsårne, da den unge mutter afprøvede et ny FKK koncept og tjente kassen, eller er der aktier og obligationer købt i USA før september 1929, ..tak Findus... Redigeret 21. December, 2018 af Alkoholikeren Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kvinde 1966 1291 Skrevet 21. December, 2018 Iiii altså.. Nu må det godt snart blive juleaften... Så spændende.. 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 22. December, 2018 (edited) 22. december Professionel hjælp søges ”… og polakkerne smed os udenfor afspærringen, og ham den danske arbejdsleder de havde ringet efter var skidesur og sagde at nu var det nok - ja det var så også efter Sus havde kradset ham i ansigtet - og at han var træt af dem der sneg sig ind som ham der den underlige der kom hver nat, og at det var en byggeplads, og at det var farligt, og at han ville ringe efter politiet hvis vi nogensinde så meget som bare kom i nærheden af Brønshøj igen, og så gjorde Sus så det der - ja det var måske også lidt dumt for så blev han først rigtigt sur og kaldte hende et sindssygt kvindemenneske – men først gjorde hun altså …” – ”tak Telly det rækker så rigeligt” afbrød Mutter studst. Pigerne var igen samlet i Mutters dagligstue – Lola og Sara havde undtagelsesvist lukket forretningen tidligt, Karla havde lige et par timer, og Fie kunne godt ofre lidt mere af læseferien, Sofie også, mens Ramus havde travlt med et eller andet hemmelighedsfuldt indkøb. Mutter havde bedt dem om at finde deres kopper fra i går hvis de kunne, for hun havde været for oprevet til at vaske op, og hun stillede glasset med Nescafé midt på bordet sammen med kedlen, så de selv kunne tage. ”Der var faktisk et pengeskab”? spurgte Fie, ”ja men det var låst” meddelte Mutter ærgerligt. Hun trak sin Nokia op af lommen, ”vi tog et billede af det” – Nokiaen gik på omgang mellem pigerne. ”Det beviser så at søsteren ikke fandt skatten” sagde Mutter henvendt til Fie - ”døren var stadigt låst så hun har ikke åbnet det”. Fie vekslede et bekymret blik med Karla – ”nej det beviser ingenting, hun kan have taget hvad det nu end var ud af pengeskabet og låst det igen bagefter, og Rasmus fandt jo ud af …”. ”Åh nej Fie, Mutter har ret og du tager fejl - hun kan umuligt have åbnet det” sagde Lola roligt. Fie vendte sig irriteret om ”…og hvorfor så det”? Lola smilede selvsikkert og fortsatte – ”fordi hun ikke kendte koden” Fie sukkede demonstrativt opgivende, ”det sidste PS. I Titanicbrevet, det der med fødselsdagen for ham Moppe - det var ikke en fødselsdag, det var koden til pengeskabet” – fortsatte Lola og så Fie udfordrende i øjnene. De andre betragtede nu også Fie intenst. Hun kunne ikke rigtigt møde deres blikke og så væk – så hun forsøgte med et tøvende ”øhh, vi kan jo ikke være sikre, det behøves ikke at betyde … altså måske er det kan bare svar på noget søsteren havde spurgt om i et andet brev, eller hun mente hvornår hun var hjemme igen, eller… øhh ” – hun rømmede sig og sagde så i en overvejede tone ”men hvis vi et kort øjeblik prøver … altså uden at sige du har ret Lola … men øhh … bare et kort øjeblik leger med tanken, så kunne det betyde at … øhh … betyde, at Amalie …” Fie skiftede tonefald fra det usikkert overvejende og gik over i det ivrige... ... ”så betyder det, at Amalie nok kendte til pengeskabet, men hun havde ikke koden og da hun var meget syg på det tidspunkt, er det muligt hun ikke orkede at få gjort noget ved det før hun døde, hvis nu hun ikke vidste der lå noget særligt vigtigt i det - og hvis ingen andre end søstrene kendte til pengeskabet, så er det muligt at det først var da Telly flytter tingene fra dungeonen det blev opdaget igen, og så ….” - Fie stoppede op. ”… og så er skatten der stadigvæk” afsluttede Lola triumferende. Fie som stod i centrum for alles blikke, åbnede munden et par gange ligesom for at sige noget, så nikkede hun – ”hvordan får vi det åbnet”? ”Det er da nemt nok”, sagde Lola selvsikkert, "vi ved hvor pengeskabet er og vi kender koden" - Fie kastede et opgivende blik på Karla som tog over- "og hvornår har Moppe så fødselsdag"? Lola gik i stå - "ja øhh ... kan vi ikke bare prøve alle datoer? – ellers så jeg engang i ..." fortsatte hun ivrigt, men blev afbrudt at et "U stop UR self girl"! fra Sara. "Måske kan jeg finde ud af hvem Moppe er ved at kikke videre i arkiverne" sagde Fie tvivlende, "der er bare ikke meget at gå efter, det er nok et kælenavn for en eller anden de kendte, men vi aner ikke hvem det kunne være og har vi ikke et rigtigt navn … og vi har altså ikke meget tid før polakkerne begynder at rive huset ned og finder pengeskabet". "Det var en hund" sagde Mutter, de andre så forbløffede på hende, "Muttrene på Det Gamle Bordel har altid holdt hund" sagde hun, og så trist mod et foto af Mr.Snuggels der stod på en prominent plads i reolen i en ramme draperet med sort tyl, "det er en tradition". "Fødselsdatoen for en hund der levede for 100 år siden? - det finder vi aldrig ud af" sagde Fie kategorisk. ”Vi behøves ikke koden, der er jo mange andre måder at åbne et pengeskab på” sagde Lola fortrøstningsfuldt, Karla svarede: "Ja du har helt ret Lola, det eneste vi skal gøre er at åbne pengeskabet på en anden måde - men kan du svare på hvordan vi helt præcist gør det? – det kræver hjælp fra professionelle, kender du tilfældigvist nogen som kan hjælpe os, sådan helst lige indenfor de næste par dage"? "Du mener sådan eksperter og specialister? – nej den slags kender jeg ikke" indrømmede Lola og hun så nu, som resten af pigerne let opgivede ud. "Men det gør Palle" sagde Den Vakse Telefonpige. Redigeret 22. December, 2018 af Findus 7 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 22. December, 2018 Palle kender Egon Olsen? 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 22. December, 2018 (edited) Butch skrev, for 6 minutter siden: Palle kender Egon Olsen? Hmm han er sgu svær at få fat i nu, i åndeløs spænding, venter vi, vil pigern alliere sig med polakkerne, hvordan får pigerne afledt arbejdslederen og får de pengeskabet op, og hvad gemmer sig bag den tunge dør i pengeskabet...? Tak Findus.. Redigeret 22. December, 2018 af Alkoholikeren Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 22. December, 2018 Og hvem er “ham der den underlige der kom hver nat”........ Julemanden? Hr. Lillemands genfærd ? Professoren? ...... Cliffhanger alert!!!! 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Christina ssbbw Skrevet 22. December, 2018 TAGER DU NU LIVET AF EN HUND IGEN??? Hvad sker der for den julekalender? Uskyldige hunde bliver myrdet til højre og venstre. Jeg strejker i protest mod alle de hundemord. Jeg dyrker ikke sex før efter jul. Så håber jeg at det i det mindste redder nogle uskyldige hundeliv i hundemorderjulekalenderen. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 22. December, 2018 @Butch jeg tror så mere at Palle er på bølgelænde med Dynamit-Harry @Christina ssbbw jeg han undersøgt sagen. 100% af alle hunde der rejste med Titanic på 1. klasse blev reddet - men der optræder ikke en "Moppe" på passagerlisterne, så enten er (han?) ligeledes rejst inconito, eller V. har simpelthen ladet ham blive hjemme. @Alkoholikeren ja så nærved og dog så frusterende fjernt. Skatten, hvad så end den er, har i årevis befundet sig lige under Mutters næse, men med "Universial Equities Inc.” erhvervelse af matriklen i Brønshøj har Mutter mistet ethvert jurisdisk (men dog ikke moralsk) krav på skatten. Det er foruroligende og særdeles skuffende, at vore heltinder tilsyneladende nu overvejer at rette henvendelse til kriminelle kredse for ad den vej at erhverve skatten 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Christina ssbbw Skrevet 22. December, 2018 Findus skrev, for 6 minutter siden: @Christina ssbbw jeg han undersøgt sagen. 100% af alle hunde der rejste med Titanic på 1. klasse blev reddet - men der optræder ikke en "Moppe" på passagerlisterne, så enten er (han?) ligeledes rejst inconito, eller V. har simpelthen ladet ham blive hjemme Jeg tror Moppe har rejst incognito under navnet King. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 22. December, 2018 Butch måske Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 23. December, 2018 23. december Timet og tilrettelagt De kommende pengeskabstyve sad denne aften i Mutters køkken og ventede på Palle og den lovede specialist. Mutter selv sad i sin sædvanlige slidte slåbrok med en hjemmerullet smøg i hånden, mens Lola til lejligheden havde klædt sig i et opsigtvækkende kropsnært lakdress med tydelig inspiration fra ’Cat-Woman’. Kl. 18, ringede det på, Den Vakse Telefonpige sprang op for at åbne døren. Kort efter trådte Palle ind i lokalet fulgt af en lidt smånusset anonymt udseende mand, som han præsenterede som ”specialisten”. Denne nikkede bekræftende og præsenterede sig som ”kald mig Brian”. Efter Mutter havde udstødt et hånligt fnys ved synet af Palle, henvendte hun sig inkvisitorisk til hans anonymt udseende ledsager for at i detaljer at forhøre sig om dennes evner virkeligt rakte overfor et pengeskab af et så legendarisk mærke, da han jo var blevet introduceret til selskabet af en personage af tvivlsom karakter og ringe troværdighed – men hendes forhør blev afbrudt af Lola ”Ej, er det sådan med gummihandsker og stetoskop? – det ville jeg gerne se” sagde hun spændt, Kald-mig-Brian kikkede mærkeligt på hende. ”Den slags virker kun på film” sagde han, ”jeg bruger et diamantbor”. Pigerne tyggede lidt på den oplysning, og Lola så temmelig skuffet ud. ”Men vil de så ikke høre os bore”? spurgte Mutter foruroliget. ”Det er jeres job at sikre arbejdsro en 15-20 minutter” sagde han med et skuldertræk, ”hvordan I gør det kommer ikke mig ved”. ”De der polakker er der jo hele dagen” sagde Lola tvivlende, ”hvordan i alverden vi så komme til at åbne pengeskabet i fred og ro”? - så kom hun i tanke om to af sine absolutte yndlingsfilm, en med Lucy Liu som hun irriterende nok ikke lige kunne huske navnet på, og ’Ocean 8’ og skitserede selvsikkert en indviklet plan som indebar snedige forklædninger, veltimede afledningsmanøvre og adskillige strategisk placerede spejle. Lola fremlagde sin plan med stadigt stigende begejstring - men resten af forsamlingen møde hende med vantro blikke. ”Jooo det er en fin plan Lola, men den er nok lidt for svær at gennemføre med kun én dags varsel, så hvem der dog bare kunne få en god og enkel idé” sagde Palle, og pigerne vendte sig spørgende mod ham, ”for hvad i alverden kan vi dog finde på, som kan holde 5 mænd beskæftiget så de er helt tabt for omverdenen i en halv times tid? - 5 raske og stærke mænd der arbejder langt hjemmefra, og som ikke har set deres koner i ugevis - jamen, jamen, jamen hvad kan vi dog finde på”? - sagde han overdrevet undrende. Mutter vendte blikket fra Palle – ”det er op til jer piger”. 6 5 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 24. December, 2018 24. december En langtrukken finale Mutter, Den Vakse Telefonpige og pigerne stod af linje 150S på Brønshøj Torv, ”hold kæft hvor er det koldt” sagde Sofie – pigernes påklædning havde vakt en del opsigt i bussen. ”Husk det nu piger” sagde Mutter nervøst, ”I skal holde dem beskæftiget i en halv time”, så skiltes de. Pigerne nåede frem til afspærringen, hvor de flittigt brugte de nylærte ord ”słodziutki” og ”wolny” i mange forskellige udtaler - de og håndværkerne forsvandt snart parvis ind i campingvognene. Mutter og Den Vakse Telefonpige ventede skjult i porten overfor – ”hvor i helvede er vores specialist” snerrede Mutter stresset. ”Her” lød det bagved den og de vendte sig i et forskrækket sæt – der stod Kald-mig-Brian som havde han materialiseret sig ud af mørket denne sene december eftermiddag. Han bar på en tydeligvist tung medium sportstaske. ”Har I honoraret?”, Mutter rakte ham en konvolut, og trioen smuttede over gaden og ind gennem den nu ubevogtede port og den velkendte solide hoveddør i baghuset og derfra op på førstesalen til den gamle dungeon. Mutters tvivl om Kald-mig-Brians faglige færdigheder viste sig grundløse, da han 8½ min. senere med et ”sådan” åbnede lågen. Mutter bævede – udover en masse døde indtørrede sølvfisk indeholdt pengeskabet kun en kuffert med mærkater San Fransisco-New York–Kjøbenhavn, ”det må være den” sagde hun hæst. De sneg sig tilbage forbi rækken af nu let gyngende campingvogne - fra den nærmeste trængte Fie´s klare stemme tydeligt igennem ”Oh, oh yes, fuck me, yes fuck me, fuck me, ooohh … yes yes yes … YEEESS”. De fortsatte ud gennem afspærringen hvor Kald-mig-Brian diskret forsvandt i skyggerne. Mutter og Den Vakse Telefonpige satte kursen mod mødestedet, bus 150S’ stop på Brønshøj torv, hvor resten af pigerne skulle slutte sig til dem, og Mutter begyndte med den gamle læderkuffert fast knuet i armene at udbrede sig om de ret så omfattende planer hun havde lagt for genåbningen af Det Gamle Bordel i nye luksuriøse lokaler. Noget forsinkede i forhold til tidsplanen, dukkede pigerne igen op på Brønshøj Torv med uglet hår, og lettere rødplettede i ansigterne – ”pyha”, sagde Sara, ”det var sku´ noget andet end de fimsede multimediedesignere og kommunikationsrådgivere der plejer at komme hos os”, Fie nikkede ivrigt bekræftende, ”ja jeg fik da danset spjæt-mazurka” grinede hun – Sara og Lola grinede smørret med – Den Vakse Telefonpige så derimod spørgende ud, og Fie begyndte på en forklaring ”du ved. ..” sagde hun og løftede sigende det ene øjenbryn. Men et løftet øjenbryn og et "du ved" fik kun Den Vakse Telefonpige til at se endnu mere undrende ud. – ”… du kender det, som når du sådan bliver rusket rigtig igennem” fortsatte Fie opfordrende - men heller ikke det ’at blive rusket rigtigt igennem’ var noget der så ud til at vække den fjerneste genkendelse i Den Vakse Telefonpiges øjne – ”ah bare glem det, det var en vits”, afsluttede hun, og trak i stedet sin telefon frem. ”Hi, Earl, It´s me, we found it! – yes we actually found it”!! Bus 150S kom i det samme, og gruppen begav sig på vej mod privaten i Vangede. Da de kom tilbage til rækkehuset blev de som ventet mødt af Rasmus, som til Mutters overraskelse stod han og talte med Hr. Rejsenetværk og den kære gamle Hr. X - ”hvad laver I her?” spurgte Mutter bryskt – ”ja øh, du inviterede os jo til juleaften som du plejer, bare hjemme i privaten” svarede Hr. Rejsenetværk, ”ja og”? svarede Mutter for så forbløffet at spørge – ”er det da juleaften”? Den lille forglemmelse (som jo kunne ske for enhver) blev hurtigt rettet, og da Palle dukkede op på sin motorcykel blev han sendt ud for at købe ”et eller andet”, for Mutter ejede hverken vådt eller tørt. Hun låste op og tog Hr. Rejsenetværk under armen, og sagde ”fortæl mig lige igen om de der koncepter for en fornyelse af branchen du har snakket om” - hun tøvede så sig overrasket omkring, ”men hvor er Hr.Jernsvin? – ”han er i Polen” svarede Hr.Rejsenetværk. Piger og gæster strømmede indenfor og Mutter satte i triumf den gamle kuffert på spisebordet, da det ringede på døren, ”det er sikkert Earl” sagde Fie, og da Mutter så spørgende ud ”altså professor Smythe-Bowles han ville gerne se skatten før han flyver hjem i aften” – ”jamen jo flere jo bedre” svarede Mutter jovialt, og begyndte med noget besvær at åbne kuffertens rustne spænder. Kufferten indeholdt, udover en masse papirsmulder og døde indtørrede sølvfisk, nogle meget anløbne smykker, et jade cigaretrør, en læderbrevmappe med ditto snor om og en lille men tung læderpose. Mutter åbnede læderposen - indholdet glimtede gyldent, og hun tog en af mønterne op. Den var prydet med billede af en skaldet ørn på den ene side. Hun kikkede på den, ”20$ - hvor meget er det i kr.”? – ”ikke ret meget” svarede Sara, ”vi plejer at tage 150$ for en halv time når et af Krydstogtskibene lægger til ved Langelinje” – Mutter stod måbende med mønten i hånden. ”Det er guldmønter skal I lige huske” sagde Rasmus og samlede en af mønterne op, ”de er meget mere værd end det der står på dem”. ”Hvor meget” spurgte Mutter nu igen forhåbningsfuld. ”Åh, jeg vil sige knapt et par hundredetusinde” sagde Rasmus, ”hver?” sagde Mutter, med glad overraskelse i stemmen, ”nej, tilsammen – før skat altså” svarede Rasmus. ”Ikke mere” sagde Mutter tonløst og en flad følelse af skuffet halvfiasko bredte sig i forsamlingen ”Nej altså, nu har han også fundet en pistol”! udbrød Den Vakse Telefonpige klagende og de kikkede op. Smythe-Bowles, som havde holdt sig lidt på afstand under åbningen af kufferten, stod nu med en pistol i hånden - men den var hverken rusten eller ’Old School’, tværtimod så den yderst moderne og effektiv ud. Med en selvsikker viftende bevægelse gjorde han tegn til pigerne og gæsterne om at fortrække til den anden ende af stuen, men blev kun mødt af vantro blikke. I en flydende bevægelse rettede han pistolen mod Mutters reol og et skud smældede - kuglen slog ind lige i VHS samlingen der ellers rummede adskillige unika fra de glade EM dage i ´92. Så pegede pistolen igen på dem og Smythe-Bowle gjorde atter tegn med en viftende bevægelse. Han fortrak ansigtet i en hånligt triumferende grimasse, men indså, at meget af effekten af hans det-var- min-onde-plan-hele-tiden-og-nu-er-der-intet-I-kan-gøre tale ville blive spoleret hvis Mutter ikke opfangede de finere detaljer i hans hoveren. Han rettede derfor pistolen løseligt i Fie’s retning, fulgt af et ”translate”. Han nikkede let mod pigerne – “Whores”, fulgt at et nik mod Rasmus og gæsterne ”Pimps”, og et dybere ironisk nik mod Mutter ”Madame” - så stillede han et spørgsmål, ”Charles Earl Smythe-Bowles, does that ring a bell”? - Fie så forvirret ud og oversatte ikke noget - ”Bowles can be spellede without the ’w’ and Smythe came from my mothers side” – hjalp han. ”FUCK”!!! udbrød Fie. “Well that´s your line of work - not what I said” svarede han koldt - Fie oversatte tænderskærende. ”Er han virkeligt Black Barts efterkommer”? spurgte Mutter vantro – ”og de har jagtet skatten lige siden, og det er derfor han er kommet til København”? Fie nikkede ”ja altså det er det han siger, men den historie er bare SÅ langt ude”. - ”det sker tit, det var præcist lige sådan i DaVichi Mysteriet med ham albino dræbermunken, og i…” begyndte Lola ophidset, men blev mødt af et kollektivt ”Lola!!”. Smythe-Bowles lod afsløringen synke ind, og forsatte så sin hoveren. Han fortalte at Black Bart havde indset, at tiden var ved at rinde ud for ’outlaws’ og at forbryderverdenen måtte forny sig. Derfor havde han indledt et samarbejdet med ”The Klondike Mining Company Inc.”, som mange guldgravere havde valgt at afstå deres udvindingsrettigheder til efter en serie af tragiske dødsfald. For sin indsats i den forbindelse havde han modtaget 200.000$ i form af en veksel forsynet med alle behørige stempler og underskrifter, som kunne indløses af ihændehaveren a´vista. ”Hvad betyder a´vista?” spurgte Rasmus af faglig interesse. Smythe-Bowles forklarede med en mine som han var blevet stillet et spørgsmål af en overraskende opvakt studerende, at det var en nu ikke længere særligt brugt type gældsbevis uden udløbsdato, som ihændehaveren kunne kræve indfriet på et hvilket som helst tidspunkt - "men det er jo over 100, år siden” svarede Rasmus, ”den kan da ikke være noget værd i dag, selskabet er sikkert ophørt for længst”. Næ det eksisterede skam endnu forsikrede Smythe-Bowles, det havde ganske vist skiftet navn og forretningsområde – kendte de den multinationale megakoncern Universal Equties Inc.? – Mutter udstødte et fnys af raseri. Smythe-Bowles lagde sin frie hånd på brevmappen, og sagde med skinnede triumf i øjnene ”Bowles-slægten kan nu indtage sin retmæssige plads blandt USA´s mest velhavende familier”!! - ”Men var det ikke kun 200.000$” sagde Rasmus forvirret ”så mange penge er det altså heller ikke”. Smythe-Bowles så skuffet på Rasmus som om han nu alligevel viste sig at være en småtumpet og langsomt opfattende studerende, der blot ved et tilfælde havde stille et begavet spørgsmål - ”som er forrentet med 51/4% pro anno med første rentetilskrivning primo 1904. – ”og med 114 års renter…” hviskede Rasmus nu i ærefrygt, ”det bliver jo …” han lukkede øjnene og begyndte at regne efter men Smythe-Bowles kom ham i forkøbet ”68.288.867 dollars og 36 cent ifølge noten om andre hensættelser og eventualforpligtigelser i Universal Equties Inc. sidste årsregnskab” – Rasmus fløjtede imponeret. ”Keep the change” afsluttede Smythe-Bowles og kastede med en foragtelig bevægelse posen med guldmønter til Mutter, for med vild triumf i øjnene at åbne mappen. Sekundet efter skiftede han ansigtsudtryk til vantro benægtelse - han rodede desperat med den frie hånd for til slut at hælde indholdet ud på bordet, men mappen indeholdt kun papirssmulder og for længst indtørrede sølvfisk i massevis. Smythe-Bowles stod helt stille et sekund, så gik han truende et par hurtige skridt mod Mutter, løftede pistolen op i hovedhøjde, og snappede uden et ord læderposen fra hendes hånd, trådte så tilbage til bordet og fejede så mange af smykkerne som muligt ned i lommen for at forlade stuen baglæns mens hans pistol fejede hen over forsamlingen. Et smæk fra hoveddøren brød tavsheden ”… og ham brugte jeg mit bedste skolepigeoutfit på” lød det rasende fra Fie før alt druknede i en forvirret larm fra de chokerede piger og julegæster. ”Vi må ringe til politiet” sagde Den Vakse Telefonpige bestemt, ”og sige hvad”? spurgte Karla, ”at han lige har røvet byttet fra vores pengeskabskup”? Mutter som nu for første gang tog ordet var overraskende fortrøstningsfuld ”Palle ved hvad der skal gøres”. Nogle minutter senere vendte Palle tilbage med to bag-in-box rødvine og nogle rødkåls og andepizzaer. Men han sagde ikke et ord ved nyheden, han forsvandt blot ud i garagen med sin mobil. 17 minutter senere var larmen øredøvende, porcelænet dansede faretruende i skabene og gulvene rystede under dem - ”jeg smutter lige” meddelte Palle fra bagdøren, mens han rettede på et eller andet langt og omfangsrigt under jakken og i et brøl fra hundredevis af Harley-Davidson hestekræfter kørte Palle og hans brødre af den julestille villavej mod et ukendt mål. Den Vakse Telefonpige havde i mellemtiden fundet et glas og gik målrettet i gang med at dulme nerverne med Bag-in-box rødvinen, og da nerverne var lige så tyndslidte hos resten af selskabet og sulten efterhånden meldte sig sluttede de sig til hende og tog hul på de nu mere end halvkolde rødkåls og andepizzaer. Den kære gamle Hr.X ville ikke have pizza, han var fuldt optaget af at studere de ophængte breve på køleskabet, og da Sofie kom ud i køkkenet på jagt efter noget andet at drikke end billig rødvin, begyndte han på lang og omstændelig historie om dengang han som dreng samlede på frimærker og hvor brændende han havde ønskede sig lige præcist sådan et som på konvolutterne, et meget sjældent Canadisk Yukon-Territory frimærke med overstempling. Som hun havde lært på sygeplejeskolen hørte Sofie professionelt-høfligt ikke efter og gelejdede ham venligt ind til selskabet. Mutters Nokia summede, det var en sms fra Palle – ’fuglen er fløjet’ stod der. Hun lagde tungt telefonen fra sig. Mutter satte sig tungt på en stol og sagde opgivende ”det var så det” – pigerne vendte sig bekymret mod hende, ”vi vil aldrig åbne igen nu”. ”Jeg skal i banken lige efter jul…” hun så sig omkring ”…så tager de huset”. Karla rømmede sig for at sige et eller andet trøstende, men kunne ikke lige komme på noget og opgav igen, Mutter vendte sig mod Den Vakse Telefonpige – ”hvordan var det lige med din ressourceudredningssamtale Telly, det var jobprøvning i Netto ikke”? Den kære gamle Hr. X som var blevet lidt tunghør på sine gamle dage afbrød hende med sin snak om frimærkerne, og tilbød at købe dem. ”Ja OK.” svarede Mutter - ”hvad med en daler”? foreslog han. ”Whatever” svarede Mutter, men Hr. X bød straks over, ”så 100 kr. da”? - ”ja så siger vi det” sagde Mutter med trist ligegyldighed, - ”1.000 kr.- det er mit sidste bud” sagde Hr. X ivrigt. ”Lad os nu finde den rigtige pris så de ikke snyder dem selv Hr. X” sagde Sofie og sendte den tydeligvist forvirrede ældre herre et professionelt sygeplejesmil. Så hev hun sin I-phone frem og tog et nærbillede af det åbentbart så interessante frimærke for at starte en billedsøgning. ”Måske kunne jeg flytte til Jylland” sagde Mutter – pigerne så bestyrtet på hende ”lejlighederne er ret billige – jeg kunne måske få råd til noget omkring Herning”. ”Rasmus”, kaldte Sofie med en mærkelig hæs stemme, ”se lige her” - Rasmus kikkede på skærmen så fløjtede han imponeret. Han kikkede opfordrende på Sofie som tog ordet – ”hør lige her alle sammen frimærkerne er noget værd, ret meget faktisk” – alle så spørgende på hende bortset fra Mutter som blot sløvt gentog, ”noget værd”? Sofie tjekkede igen mens Rasmus så hende over skulderen, ”ja knap 200.000”. Livet vende tilbage i Mutters øjne, og hun kastede et blik ud i køkkenet på køleskabet og de mange breve der var sat op med magneter ”det er vel samlet”? sagde hun – ”øh nej, det er for hvert af dem” svarede Sofie – ”… husk lige at sige det er i dollars” indskød Rasmus. Alles blikke rettede sig mod Mutter som først var stille - så samlede hun jadecigarretrøret op, stak en hjemmerullet i og tændte den med lighteren. Hun sugede ind og pustede så langsomt røgen ud mens hun holdt røret i en kæk vinkel - ”Girls – we´re back in business”. 4 7 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 24. December, 2018 Hej Findus. Jeg takker for en fremragende julekalender. Som efter meget ståhej, endte den lykkeligt. Det gamle bordel består endnu engang. Glædelig jul til dig KK 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kvinde 1966 1291 Skrevet 24. December, 2018 Nej hvor er det fantastisk... Sikken en historie og fantasi... Det har været en stor fornøjelse at læse med hver dag og med den slutning.. ja så kan vi vist godt sige at det blir en rigtig go jul for os alle... Tak 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 24. December, 2018 Findus! Stående applaus herfra..... du har formået at holde mig fanget lige siden 30. november, med din historie og din skrivestil. Spændingen kørte lige til de sidste linier i det sidste afsnit, og sikken en overraskelse der gemte sig bag låge nr. 24. Tak for en fantastisk julekalender. 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 24. December, 2018 Kære Findus tak for en fantastisk julekalender og spændende til det sidste og sikke en fatasifuldhed og flot skrivestil, og især afslutningen, retfærdigheden sker fyldest og detvgamle bordel i Brønshøj får endnu et år. Tak for din store indsats. god jul og forrygende godt nytår Alko Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 24. December, 2018 Jeg takker så de læsere der holdt ud fra "En trist begyndelse" til "En langtrukken finale" Finaleafsnittet indeholdt alle de kendte og elskede elementer i en rigtig hyggelig dansk jul - håndværkersex, indbrud, væbnet røveri, tvivlsomme finansielle instrumenter, revisionstekniske detaljer, filateli og rockerhævn. Finalen er samtidigt vores afsked med "Det Gamle Bordel" efter 3 sæsoner - og dermed vores afsked med de kendte figurer - og her skal den i 2. sæson så tragisk bortgåede Hr.Lillemand ikke glemmes. Hvordan skal det gå dem fremover? - tja, af en eller anden grund tror jeg de nok skal klare sig. Mutter er trods sin jamren ukuelig, Den Vakse Telefonpige er reddet fra kommunalt støttet slaveri i Netto, Karla og Peter lægger i stilhed søde fremtidsplaner, Fie har fået inspirationen til sit speciale og kik på en italiensk udvekslingsstuderende, de unge elskende Ramus og Freya/Sofie har hinanden, mens Lola og Sara er blevet rigtigt tætte veninder. Hvordan skal det gå med julekalenderen fremover? - ja det vil tiden vise. Muligvis dukker der en ny titel og nye peroner op om 11 måneder, men man kan aldrig vide .... 1 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 24. December, 2018 Du må da endelig ikke stoppe skriveriet Findus, hold nu en god fedene jul og hav et forrygende godt nytår brug de kommende 11 måneder på restitution, så du igen igen igen kan skrive en fantastisk julekalender til gavn for os alle. bh Alko Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Butch 5198 Skrevet 24. December, 2018 Alkoholikeren skrev, for 5 minutter siden: brug de kommende 11 måneder på restitution, så du igen igen igen kan skrive en fantastisk julekalender Af en eller anden grund, tror jeg ikke at den julekalender er blevet skrevet løbende igennem december måned Og i min lidt slidte beskidte fantasi, ser jeg Edwin siddende med huller i sine julekugler frembragt af Palle og den der gamle Derringer Cal. 41 Rimfire 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
holstebronx 7415 Skrevet 24. December, 2018 Findus skrev, for 35 minutter siden: Jeg takker så de læsere der holdt ud fra "En trist begyndelse" til "En langtrukken finale" Meget lokkende afsnits overskrifter du har fundet på i år Tak for en god jule historie, fra både indland, udland, nutid og datid. Titanics forlis og nu også VHS båndets endeligt ! 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
surfingsam 123 Skrevet 25. December, 2018 Tak HR. Findus for en fremragende julekalender. Super velskrevet 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Lady Cherie 5801 Skrevet 27. December, 2018 Kære Findus Igen har du gjort December, spændene med din julekalender, fantastik godt skrevet. Det er næsten synd, der er så lang tid til 1 december igen, at vi skal vente så lang tid, før du skriver igen som overskrivenisse..... (jeg tror faktisk, man før har hørt om "Januar-kalendere"...…(HOST) ) 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
