Findus 3617 Skrevet 30. November, 2018 (edited) Prolog Bleakmore House 30. november 1898 Min allerkjæreste Søster Jeg skriver dette i stor hast, for rejsen hertil var frygtelig – Faders vrede ved afrejsen var ubærlig, sejladsen med ”Esperanza” var grufuld og smerten ved min pludselige bortrivelse fra Kjøbenhavn og Eduard ramte mig i mit inderste og fik mig til at skælve i fortvivlelse. Da jeg endelig satte foden paa land i Aberdeen var jeg taknemmelig, for selvom savnet af min kære Eduard laa som en tung sort sten over mit hjerte, var dog det oprørte hav, og de raa Søfolk nu bag mig. Men ak kjære Søster, mine prøvelser, skulle det vise sig, var først i deres begyndelse. Faders Agent afhentede mig ved Kajen og førte mig straks til Banegaarden hvorfra vi forlod Byen indenfor en Time. Efter to Times Køretur stod vi af paa en trøstesløs Landstation, hvor en Vogn fra Bleakmore House ventede. Kusken var en Olding, hvis blotte udseende fik mig til at gyse med sine faa skæve og af Skraatobak ganske misfarvede Tænder, klædt i en smudsig Udgave af den for hans Nation saa særegne Dragt. Men endnu mere frastødende var det Blik han betragtede mig med - det rummede Antydningen af en Viden om mit Bestemmelsessted og Skæbne, som han besad, men som var mig ukendt. Kusken mumlede et eller andet og min Guide svarede i samme uforstaaelige Dialekt, og overlod denne min Baggage. Saa bød han mig med faa Ord farvel, og angst i Hjertet steg jeg ombord og paabegyndte den sidste del af min Rejse. Landskabet var trøstesløs, her var knapt menneskelige Beboelser, kun mørke Heder og vanddrukne Moser under en lav graa Himmel, hvorfra Regn og Slud piskede ned uden ophør, drevet af den iskolde Vind, som naadesløst trængte sig igennem alt og fik mig til rystende af kulde, at trække Kaaben tæt omkring mig. Min tavse skulende Ledsager til trods fik Vognens vuggen, og min store udmattelse efter al Sindsbevægelsen mig til at falde i søvn, og jeg vaagnede først ved ankomsten til Bleakmore House i Skumringen - og hvilket sted! - en gammel Hovedbygning af mosgroede Sten, høj og smal med smaa Vinduer, hvoraf kun faa var oplyst, og et par nyere lavere Fløje. Jeg blev modtaget af en Miss Harding i en stue hvor en lille surt lugtende Tørveild brændte i Kaminen. Hun var kølig, ja nærmest fjendtligt, og præsenterede sig som Forstanderindens Mrs. MacCamshronach´s Stedfortræder, og mine forsøg paa høflig Konversation blev afbrudt af et ”vi kender alt til Piger som dem her”, hvorefter hun paa sit af den lokale Dialekt svært forstaaelige engelsk remsede Husets Regler op, som aabenbart er baade omfattende og strenge – herefter ringede hun paa en Tjenestepige som førte mig op paa mit Værelse. Jeg mødte der Frøken H. (et diskretionens ”Nom du Guerre”) med hvem jeg skal dele Værelse. Hun er af svensk Familie bosiddende i London, og gjorde umiddelbart et behageligt indtryk da hun er af nydelig Skikkelse, ikke høj, ikke lav, slank og smidig med blaa Øjne, mørkt Haar, men det mest slaaende ved hende var hendes lydefri Hud, helt bleg, næsten porcelænsagtig. Men sit behagelige ydre til trods, eller muligvis paa grund af min oprevne Sindstilstand, gjorde hun et foruroligende indtryk. Hun mødte mig med et saa sælsomt Blik, at jeg et kort øjeblik følte hun saa ind i mit inderste og efter forgodtbefindende kunne omforme mit Væsens Kerne. Den ubehagelige følelse blev afbrudt af Skolens Hushovnesterinde, der kom med min Skoledragt (den er gyselig, jeg ville skamme mig over at nogen af vor Bekjendskabskreds i det kjære Kjøbenhavn skulle se mig saaledes). Frøken H. som havde læst lidt efter vor Præsentation, forlod Værelset uden et Ord med et sært næsten vurderende Blik paa mig, som jeg stod der halvt afklædt mens Tjenestepigen instrueret af Hushovmesterinden tilrettede min Dragt. Da de var færdige og havde fulgt Frøken H. ud af Døren lod jeg mig udmattet falde om paa Sengen efter de seneste dages mange Sindsbevægelser. Hvad der skete herefter ved jeg ikke om er en Drøm, drevet af mit forpinte, overbelastede Sind, eller om det er virkeligt. Jeg vaagnede efter en stund ved en lavmælt jamren, som, stadigt mere højlydt og i stadigt stigende kadence, lod sig høre bag Væggen. Slagen af en pludselig irrationel Skræk vendte jeg mig mod Nabosengen, men den stod tom trods det nu var midt Nat. Lammet i mødet med dette ukendte trak jeg Tæppet op over Hovedet og idet Synssansen forsvandt skærpedes min Høresans, og jeg kunne nu forbløffet fornemme, at den nu højlydte Jamren, som afsluttedes med en række Smaaskrig før der igen blev tavst, ikke var Angst- eller Smertesskrig som jeg først havde antaget, men var blandet med noget andet og ukendt som paavirkede mig sælsomt. Længe laa jeg, med Nerverne anspændt til det yderste, under Tæppet mens mit Bryst heftigt bevægede sig op og ned, og lyttede efter de mindste Lyde, men alt var nu tyst og trods min angst og opskræmte tilstand faldt jeg hen i en urolig Døs præget af sære foruroligende Drømme, som jeg kun fjernt kunne erindre om Morgenen. Kjæreste Søster – jeg maa afslutte nu, min første Dag paa Bleakmoore House venter, jeg gør Brevet færdigt snarest. Din hengivne Søster V. Redigeret 30. November, 2018 af Findus 12 9 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 30. November, 2018 Tak sikke en start, det blir fantastisk at læse videre og sikke flot datidig sprog og skrive stil.. flot tak bh Alko Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lagaffe Skrevet 30. November, 2018 Spændende start. Fantasi og skrivestil er perfekt. Jeg glæder mig til fortsættelsen Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Aarhuselsker Skrevet 30. November, 2018 Det er jo ren Fanny Hill. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 30. November, 2018 @Alkoholikeren @Lagaffe mange tak. Det var faktisk ikke så svært at ramme V.'s floromvundne, blomstrende pigede stil, det svære var detaljerne. Hvilke ord ville hun kende og bruge, hvordan skulle de staves, hvad ville hun uddybe, og hvad ville hun gå let henover? - og ikke mindst at gøre det konsekvent. @Aarhuselsker - der er vist tale om ønsketænkning, jeg tvivler stærkt på Mrs. MacCamshronach vil tillade noget som helst der peger i retningen af Fanny Hill på sin skole 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Aarhuselsker Skrevet 30. November, 2018 Findus skrev, for 34 minutter siden: @Aarhuselsker - der er vist tale om ønsketænkning, jeg tvivler stærkt på Mrs. MacCamshronach vil tillade noget som helst der peger i retningen af Fanny Hill på sin skole Sproget er der. Ooooooog mon ikke der kommer lidt knisknas ind over, selv om du er en lille genert og jomfruelig dreng Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
an2n 50865 Skrevet 30. November, 2018 Findus skrev, for 4 timer siden: @Alkoholikeren @Lagaffe mange tak. Det var faktisk ikke så svært at ramme V.'s floromvundne, blomstrende pigede stil, det svære var detaljerne. Hvilke ord ville hun kende og bruge, hvordan skulle de staves, hvad ville hun uddybe, og hvad ville hun gå let henover? - og ikke mindst at gøre det konsekvent. @Aarhuselsker - der er vist tale om ønsketænkning, jeg tvivler stærkt på Mrs. MacCamshronach vil tillade noget som helst der peger i retningen af Fanny Hill på sin skole Mon ikke den gamle Skolemester @Borende X har siddet med den røde Pen og rettet alle Navneord, der ikke er skrevet med STORT . . . 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Borende X 25043 Skrevet 30. November, 2018 (edited) an2n skrev, 1 time siden: Mon ikke den gamle Skolemester @Borende X har siddet med den røde Pen og rettet alle Navneord, der ikke er skrevet med STORT . . . Jo, det har han da. Jeg har da bemærket, at længere henne i teksten skrives navneord ikke længere med stort, så her må uopmærksomheden/trætheden være sat ind. Jeg fik i folkeskolen selv skyld for at skrive som Christian IV, og i fagkredse i dag har jeg ry for efterhånden at være den sidste i landet, der kan skrive med gotisk håndskrift. Jeg er så småt begyndt at finde ud af, hvorfor der er færre og færre, der reagere på mine invitationer til julefrokost. Men jeg bebrejder ikke forfatteren noget, for det har været en kæmpepræstation, som et enkelt manglende stort bogstav hist og her ikke skal ødelægge fornøjelsen af. Men under alle omstændigheder tak til @Findus. Nu glæder jeg mig imidlertid til også at SE nogle julekalendere. Jeg har på fornemmelsen, at der meget vel kan komme et par stykker Redigeret 30. November, 2018 af Borende X 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 30. November, 2018 (edited) Hmm nu forstår jeg hvorfor ingen længere læser mine håndskrevne breve, jeg rister runer...som jeg lærte af min saglig fader, der var brændevinsbrænder med kongelige privilegier.. Redigeret 30. November, 2018 af Alkoholikeren Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Aarhuselsker Skrevet 30. November, 2018 Alkoholikeren skrev, for 1 minut siden: Hmm nu forstår jeg hvorforningen længere læser mine håndskrevne breve, jeg rister runer...som jegvlærte af min saglig fader, der var brændevinsbrænder med kongelige privilegier.. Alko for hævvlede dedededde læs lige dine indlæg før du poster dem. Ovenstående er totalt ulæseligt. Oh manglnrelin rundkørselt o i halvt bils lysten varelkpkkeke logigs, Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Alkoholikeren Skrevet 30. November, 2018 Aarhuselsker skrev, for 2 minutter siden: Alko for hævvlede dedededde læs lige dine indlæg før du poster dem. Ovenstående er totalt ulæseligt. Oh manglnrelin rundkørselt o i halvt bils lysten varelkpkkeke logigs, Done Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 1. December, 2018 (edited) 1. december En trist begyndelse Scenen denne første decemberdag er en blandt kendere kendt og skattet baggård i Brønshøj, som ligger diskret i den evige skygge fra Glädeslösa-bygningen, der tårner sig op på nabogrunden. Men på den velkendte dør til ”Det Gamle Bordel” er der klistret et A4 ark i plastikchartek op med kraftig tape – ”lukket pr. 30. november tak for 115 dejlige år”. Indenfor er alt tyst og tomt. På væggene i det velkendte venteværelse med det falmede tapet er der firkantede aftegninger af friskere farve hvor de billige reproduktioner af indendørsscener, som mest havde noget med senge at gøre, engang hang. De søvnige lampetter mangler også, kun lidt ledningsender stikker ud. Lampetterne er også væk i det store værelse, men den runde seng står der endnu. I det lille værelse er en madras stillet op mod den ene væg eneste spor efter den fint udsmykkede smedejernsseng med messingkuglerne, og i pigestuen står et par umage sofaer og et bord forladte tilbage midt på gulvet. Udenfor er nogle polsktalende mænd i gule refleksveste ved at stille orange plastikrør op omkring en stor åben affaldscontainer, som en lastbil tidligere læssede af. Vi skifter nu scene til et rækkehus i Vangede. Her sidder Mutter ved køkkenbordet med en kop kaffe og en smøg, overfor sidder Den Vakse Telefonpige ligeledes med en kop kaffe og imellem dem ligger et eksemplar af MetroExpress, som Den Vakse Telefonpige havde haft med til opmuntring sammen med en pose med to nu spiste spandauere fra 7/11. - o - ”Det var den unfair konkurrence der gjorde det” sagde Mutter bittert og tog et sug på den hjemmerullede smøg – ” Se dig omkring Telly, de er overalt! - der er snart ikke den opgang hvor et par afblegede bulgarske bimboer ikke har Airbnb´et sig ind i den forældreindkøbte lejlighed mens beboeren lige er smuttet hjem til Jylland for at tigge om lidt ekstra lommepenge …” - mens Mutter fortabte sig i forargede spekulationer om de jyske studerendes legendariske nærighed, og andre nedrige motiver for at leje ud gennem Airbnb, lod Den Vakse Telefonpige tankerne vandre mod andre emner…. ”… og så sugardater de alle sammen” - Mutter stirrede på Den Vakse Telefonpige med et blik som erfaringsvist krævede et øjeblikkeligt svar ”øh… jyderne, Sugardater de allesammen?” fremstammede hun forvirret. Mutter så sært på hende, fnøs ”jyderne” for så at starte forfra ” alle de der unge amatør tøser, som lige mangler til en I-phone og føler sig ’street-seje’ og hævet over deres konventionelle veninder de underbyder totalt… ” Den Vakse Telefonpige holdt igen op med at høre efter…. … og i hver anden kældre finder du de der thaier med deres evindelige Ni Hao”. Den Vakse Telefonpige vågnede op og protesterede – ”nej det er kineserne der siger sådan”. ”Whatever” svarede Mutter og demonstrerede med en affejende håndbevægelse sin ligegyldighed overfor den slags detaljer i den østasiatiske geografi. ”… og gæsterne hvor var deres loyalitet? – hvor er deres sans for kvalitet? De har ingen siger jeg! - bare se på EG” Mutter tjattede til sin telefon, en temmelig bedaget Nokia, hun havde fundet frem efter at have solgt sin I-phone, ”næ er der udsigt til et besøg for et par kroner mindre, så er de parate til at give afkald på kvalitet og ordnede forhold – de betingelser kan man ikke drive forretning på”. Mutter skoddede hidsigt cigaretten i sin underkop, og tog en slurk af kaffen før hun forsatte i et noget tristere tonefald. ”Der var også som om husets ånd manglede det sidste års tid”. Den Vakse Telefonpige forsøgte sig med et ”..aah hvordan nu det”? men Mutter, som ikke var i humør til at lade sig modsige, stoppede hende med en håndbevægelse, lænede sig frem og sagde indtrængende - ”det er som om noget der har våget over os i alle årene er forsvundet Telly”. Det vidste Den Vakse Telefonpige ikke rigtigt hvad hun skulle svare på, så mens Mutter med uøvede bevægelse var optaget af at rulle en ny cigaret forsøgte hun at skifte emne. ”Skulle vi ikke gå i gang med kasserne”? hun nikkede mod døren til baggangen med døren ud til garagen og de uoverskuelige stabler af papkasser med usorterede effekter fra Det Gamle Bordel, men blev afbrudt af Mutter, der havde fået ild på den nye smøg. ”… det var hipsternes skyld” – Den Vakse Telefonpige så overrasket op - "Da den første af dem kom indefra Nørrebro med sin ladcykel, fuldskæg og en limited issue T-shirt sagde vi - nå”. Den Vakse Telefonpige nikkede forbeholdent bekræftende, og indvendte lavpraktisk - ”men det var da de nye ejere af Glädeslösa-bygningen der købte huset, da vi ikke kunne klare terminen”? Mutter ignorerede hende og fortsatte sin udredning. ”Så lukkede ”Bogbixen” i kælderen på hjørne af nr. 456, hvor mange af vores knap så velhavende gæster ellers søgte inspiration mellem besøgene og blev til ”CPH Urban Vinyl” og så lukkede ”Svends Bodega” til fordel for et koorperativt feministisk kafferisteri, og så ..." - Mutter snøftede højlydt - "… så lukkede de os". Redigeret 1. December, 2018 af Findus Tegnsætning 6 4 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 1. December, 2018 Hej @Findus Seriøs det, er 1 dec. Og det hyggelige gamle bordel. Som jeg kun, har frekventeret en gang (tror jeg nok i en brandert engang) er LUKKET. Det kan du ikke mene. Sidste år. Skrev du om et nisse selvmord. Ja du aflivede min helt. Julen er ødelagt. December som, skulle være hjerternes fest. Er blevet til Hipsternes paradis. Kapitalisterne, har ødelagt alt.Fanden tage dem. Håber Findus. At du redder min/vores dec. Du, har 23 dage endnu. Stakkels mutter og Telly. Må de finde en løsning. God 1 dec. Bliver det ikke. KK Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
holstebronx 7415 Skrevet 1. December, 2018 Dobbelt op på trist her d. 1 december stam stedet er lukket, og så havde jeg helt glemt at Hr. Lillemand ikke er mere ! 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 1. December, 2018 (edited) Ja sådan går det jo desværre, flere og flere vandhuller forsvinder, og der bliver langt mellem de røde lygter. Bordeller er sammen med pølsevogne, brune værtshuse og dieselbiler blevet udryddelsestruede arter, mens veganske frokostrestaurenter, feministiske kafferisterier og butikker med absurd overprissat co2 neutralt trælegetøj aggresivt breder sig i deres tidligere habitater. Men jeg er så ikke sikker på Mutters forklaring om, at en jysk-bulgarsk-thai-hipster-sugardater sammensværgelse har lukket Det Gamle Bordel ved at vildføre den ukritske forbruger, nu også er den fulde sandhed. - og hvordan kunne det dog gå så galt? - da vi forlod Det Gamle Bordel sidste år havde Mutter jo netop fået foden indenfor på det lukrative offentlige kursusmarked. Hr.Lillemands tragiske valg sidste år, som betyder at vi nu er efterladt med en nisseløs julekalender, kan jeg så ikke holdes ansvarlig for. Redigeret 1. December, 2018 af Findus Tegnsætning 4 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 2. December, 2018 2. december En opdatering Mutter (35/178/65/G) 1) står denne 2. december op sådan ved 11.30 tiden - cirka. De sidste par dages flyttearbejde kræver sin pris. Hun sætter sig tungt ved køkkenbordet efter en tur af gammel vane til postkassen, men desværre indeholder den af økonomiske grunde ikke længere Politikken. Der var til gengæld et brev fra banken. Der måtte det have ligget et par dage ræsonnerer hun, men da banken efterhånden er gået over til en ubehagelig tone i sine stadigt hyppigere breve lader hun i første omgang være med at åbne det. Efter morgenmaden og et par trøste-smøger, sukker hun og åbner brevet. ”Universal Equities Inc.” som havde opkøbt ”Glædeslösa Group A/S” sidste år, havde ganske vist fået dækket sine fordringer ved salget af ”Det Gamle Bordel”, men banken har stadigt et udestående, som de gerne vil drøfte med Susanne Jensen (Mutter altså) – snarest. Banken holder sig beklageligvist ikke for god til at bruge gloser som ”udlæg” og ”tvangsauktion”. Mutter smider opgivende brevet fra sig og starter urutineret på at rulle en ny smøg. Andetsteds i byen i samme øjeblik… …står Karla (32/168/63/C) iført en forvasket t-shirt, joggingbukser, tykke uldsokker og et headset i sit badeværelse – ”hvad jeg har på?” siger hun med en overdrevet kælen stemme, ”jeg ligger på silkelagnerne i min store dobbeltseng kun iført blondetrusser, hofteholder, nylonstrømper og BH” ... ”vil du vide hvad jeg laver”? Et hæst bekræftende grynt følger i den anden ende, ”jeg knuer mine stive brystvorter gennem BH´ens tynde blonder, og gnider mine lår mod hinanden, min ene hånd med glider kælent nedad og en rød fingernegl strejfer trussekanten …” meddeler hun hjælpsomt sin nu højlydt stønnende samtalepartner mens hun lægger vasketøj sammen. Hun holder en tyndslidt T-shirt med motiv fra Roskildefestivalen 2004 op mod lyset og inspicerer den kritisk. Den burde ud, men desværre er den en af Peters kæreste ejendele – så gisper hun ”åhuuah, jeg er bare så liderlig…” …er Palle, med tilnavnet ”Pumpgun” sammen med et par af sine brødre i gang med en rutinemæssig inkassoforretning, som er nået til det punkt hvor de tager en snak med debitor om det fornuftige i straks at afdrage på gælden før der påløber yderligere mora-renter – men jo mindre der siges om detaljerne jo bedre. …sidder Sara (25/173/62/C) og Lola (28/172/63/D) i en sofa i baglokalet til en nedlagt kælderbutik på Østerbro, iført henholdsvist en temmelig nusset badekåbe med tilhørende sutsko og cowboybukser matchet med en sweater i casual look og halvlange støvler. De er bekymrede i gang med at gennemgå et temmelig rodet opstillet regnskab som ligger mellem dem på bordet. …lægger Den Vakse Telefonpige med et højlydt suk en indkaldelse fra kommunens beskæftigelsesafdeling fra sig, samler i stedet sin I-pad op og går ind på en af flere interessante FB-grupper om julebagning. …lader Freya, alias Sofie (21/171/57/B)2) drømmende lader tankerne flyde mod Rasmus hvor hun burde koncentrere sig om pensum i sygeplejeetik. ...sidder Rasmus på sin plads på det søndags øde "Skattecenter Brønshøj". Han rødmer ved tanken om aftenen før, hvor Freya overraskende havde modtaget ham iført en diminutiv sygeplejeskeuniform og hvad der deraf fulgte – og taster gentagende gange forkert med store konsekvenser for en række østsjællandske skatteydere. …overværer Fie (24/169/50/B) 3) et foredrag af professor Bowles-Smythe om tidlig amerikansk 1900 tals historie, og frontiermyten som amerikansk identitetsskaber. ”Hmm, ku´ godt” tænker hun, mens hun fra auditoriets 3. række vurderende betragtende den ikke utiltalende gæsteforelæser. Så vendte hun tankerne mod det presserende problem - den kedelige mangel på midler til alt det sjove, der var resultatet af hendes tidligere så indbringende bijob brat ophørte. Skulle hun starte på Sugardating igen? Noter: 1) Nb. data kan ikke verificeres. 2) Historiske data, ophørt. 3) Annonce ikke aktiv. 7 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 2. December, 2018 Vi skriver d 2 dec. Og ja julestemningen er da minus 212 på skalaen. Det eneste positive der, er at sige. Ja det er at ungersvenden Rasmus og Freya stadig hygger sig sammen. Men ja forfatteren @Findus Må, have en mening med alt det sørgelige, og negative ved de banditter i habitter. Ja på nær.Palle Pumpgun. som er i sit læderoutfit. Vi må, håbe, at @Findus Når morgenkaffen inden 3 afsnit postes i morgen. God første søndag i advent. KK 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
holstebronx 7415 Skrevet 2. December, 2018 Det lyder som "en grå og trist hverdag", nu hvor de ikke har deres faste fælles holdepunkt længere 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lagaffe Skrevet 2. December, 2018 Din detaljegrad er fantastisk høj. Lige fra udtryk fra den finansielle/juridiske verden og til målene på de søde damer. Imponerende og er i høj grad med til at gøre fortællingen spændende. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 3. December, 2018 3. december En fortrolig snak Den Vakse Telefonpige mødte op ved 13 tiden med en dåse hjemmebagte vaniljekranse. De var bagt efter en ny eksperimentel opskrift som hun ikke var helt tilfreds med og derfor kunne de lige så godt blive brugt som gave. Så mens Mutter tændte for elkedlen og fandt et par af de reneste kopper på køkkenbordet for at give dem en hurtig tur under vandhanen og en nødtørftig tørring med et viskestykke, pillede Den Vakse Telefonpige sløjfen og låget af kagedåsen og stillede den midt på bordet. Mutter kom med to kopper Nescaffe, satte sig og tog grådigt hul på vaniljekransene, idet hun meddelte at hun hverken havde haft tid til morgenmad eller frokost i dag, og det svandt hurtigt i dåsens indhold. Den Vakse Telefonpige spurgte undrende, ”var du ikke på en blåbær og Skyr kur”? – Mutter fnøs hånligt og påpegede at den slags humbug bare var noget damebladene solgte til deres naive læsere så de kunne få deres vaklende selvtillid stivet af ved at købe et eller andet nyttesløst, men absurd overprissat, modeprodukt. Den Vakse Telefonpige lod klogelig emnet ligge, for en 3-4 vaniliekranse senere at meddele – ”gæt hvem jeg mødte i går” – ”Hvem? spurgte Mutter. ”Sille” svarede Den Vakse Telefonpige, ”vi stødte ind i hinanden i Fields” og tilføjede uopfordret, ”vi havde det godt nok sjovt dengang” Mutter nikkede bekræftende ” – men det er længe siden nu” fortsatte Den Vakse Telefonpige med et suk. ”Åh, det er da ikke mere end 5-6 år siden hun stoppede” mente Mutter – ”nej, det er meget længere tid siden, du skrev stadigvæk ’29 år’ i din annonce kan jeg huske”. Mutter så surt på hende, men da hun selv i samme øjeblik kom i tanke om årstallet lod hun det fare – ”2005 - det var det år jeg fik Mr.Snuggles”! udbrød hun triumferende, og snøftede så. Den Vakse Telefon pige sukkede, hun vidste hvad der ville følge efter – og ganske rigtigt. Mutter snøftede igen og tog den sidste vaniljekrans fra dåsen - ”stakkels, stakkels Mr.Snuggels” sagde hun trist og bed vaniljekransen over, og lidt hæmmet af den ret så tørre småkage fortsatte hun, ”det er så tragisk” – og tårerne piblede frem i øjenkrogene. Personligt fandt Den Vakse Telefonpige ganske vist ikke det var nogen større tragedie, da Mr.Snuggles havde været et arrigt og ondskabsfuldt bæst som kun ventede på et ubevogtet øjeblik hvor den kunne sætte tænderne i, og, hun snusede, lugten i privaten var også klart blevet bedre. Hun undlod dog klogeligt at give udtryk for dette, og kom i stedet med nogle vage sympatitilkendegivelser, som burde være tilstrækkeligt til at tilfredsstille Mutter indtil hun med lidt behændighed kunne få samtalen ind på andre emner. Men her tog Den Vakse Telefonpige fejl – Mutter rettede sine nu tårevædede øjne mod hende og sagde i et betroende tonefald - ”han er stadigt hos dyrlægen vidste du det”? – det var en oplysning der kom bag på Den Vakse Telefonpige, da Mr.Snuggles i september definitivt havde bevæget sig hindsides det punkt, hvor en veterinær indsats ville gøre nogen forskel – ”Øh - nej” svarede hun. Mutter snøftede inderligt, og i mangel af et lommetørklæde tørrede hun det værste af i den forvaskede lyserøde badekåbes ærme. Så betroede hun sig til Den Vakse Telefonpige – ”han står på hylden i sygeplejerskens kontor i en papkasse”, hun snøftede igen, og forsatte betroelserne til den nu ret perplekse telepige ”jeg fik ham kremeret” – denne nikkede nu noget beroliget, ”men jeg har ikke råd til at hente ham, det hele var så dyrt, og… og …” snøftede Mutter ”… stakkels, stakkels lille Mr. Snuggles står nu der helt alene” og hun fik igen brug for ærmet. Den Vakse Telefonpige forsøgte at provokere Mutter til at skifte emne – det var dristigt at bringe det op, men hun var egentlig også ret nysgerrig. Hun nikkede mod døren til baggangen og døren til garagen med stablerne af møbler og papkasser med usorterede effekter fra Det Gamle Bordel – ”der er mange tunge ting. Hvis du nu fik snakket med Palle og sagt undsky …” – længere kom hun ikke, Mutters sidste sørgmodige snøft gik over i et vredt fnys. ”Nævn ikke det navn i mit hus”!!! Hun greb hidsigt ud efter pakken med rulletobak og cigarretpapiret for at lave en ny smøg – men der var bare lidt søgeligt smulder tilbage i bunden af pakken, som kun ville række til en latterligt tynd cigaret – ”Aldrig mere” tilføjede hun, og med endnu et fnys rev hun cigaretpapiret i to, og begyndte det besværlige arbejde med at rulle en halv cigaret mens hun begyndte en opremsning af Palles utallige fejl og mangler. Mutter tog et sidste hvæs af smøgen, lidt for grådigt måske, og smed den fra sig men hun viftede med et par nu let forbrænde fingre – hun så intenst på Den Vakse Telefonpige og skiftede brat emne fra Palles upålidelighed og nedrige karakter, idet hun med overbevisning erklærede: ”Det var svenskernes skyld …” - o - Kort før 17 erklærede Den Vakse Telefonpige uden omsvøb, at nu skulle hun altså hjem, så de måtte rydde resten op i morgen. De aftalte hun skulle komme igen næste dag kl 11, da hun så ville er færdig med sin ressourceafklaringssamtale hos kommunen, og Den Vakse Telefonpige rejste sig hastigt for at samle overtøjet sammen, før Mutter skiftede mening. ”Åh for resten” sagde denne og bankede med pegefingeren på den tomme pakke der havde indeholdt ”rul selv tobak”, ”du kunne vel ikke lige låne mig en 50’er til i morgen? – jeg kan ikke finde mit Dankort i det her rod”, hun slog med en forceret latter hånden ud mod køkkenet, der unægtelig var noget præget af flytterod. Den Vakse Telefonpige åbnede med et suk tasken og begyndte at tælle mønter op. 7 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 3. December, 2018 Ja så kører den tristhed skala igen, i dag på 211. Hvilken julehistorie om død og kremation af et husdyr. Det positive er dog, at Mutter ikke falder for alt det motion, skyr og blåbærkur bvasrrr. Jeg er stadig trist over HR. Lillemands skæbne. Og ikke helt kommet mig over, hans selvmord. Måske, han havde noget på forfatteren @Findus Og det derfor var mest hensigtsmæssigt at fingere et selvmord??? (ja det får vi vist aldrig svaret på) Ja så kommer der dog lidt spænding ind i denne triste historie. Hvem, er Svenskeren? Hvad, har Palle dog gjort?? Kommer Mutter nogensinde til penge igen. ?? Tager den Vakse telefonpige ågerrenter?? Ja spørgsmålene hober sig op. Ja glæder mig til afsnit 4. Det,kan kun gå fremad. KK 3 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lagaffe Skrevet 3. December, 2018 Rolig nu rolig nu. Hvor mange gange har du hørt om en julehistorie hvor alt var fryd og gammen fra starten? Nej i en rigtig julehistorie skal de grueligt meget igennem inden det slutter godt. Jeg tror på en lykkelig slutning Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Findus 3617 Skrevet 3. December, 2018 (edited) Se nu var det egentligt min forståelse, at det I efterlyste sidste år, var en socialrealistisk julekalender, som satte spotlys på branchens problemer og de menneskelige skæbner bag de røde lygter. Derfor har jeg indtil nu koncentreret mig om den benhårde konkurrencesituation, konsekvenserne af den snigende afhængighed af hurtige penge og det vanskelige exit fra branchen. Det jeg nu kan forstå I i virkeligheden efterlyser, er fortælletekniske kunstgreb som en uventede arv fra onkel Carl i Amerika, forbipasserende millionærer i generøst julehumør og hidtil ukendte identiske tvillingenisser Egentlig var jeg selv mest indstillet på, at skrive en fortælling der havde arbejdstitlen "24 shades of Christmas", men valgte så at give jer det jeg troede I ville ha' Nu er jeg imidlertid ikke den forfatter der er for stolt til at rette ind efter markedets krav Så hvis det hvis det er det der efterspørges tilfører jeg gerne historien tvivlsomme plotelementer, hurtige biler, letpåklædte piger samt hyppig brug af grovkalibrede skydevåben. Jeg skal se hvad der er muligt til imorgen Redigeret 3. December, 2018 af Findus 1 4 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
holstebronx 7415 Skrevet 3. December, 2018 Realistisk er den i hvert fald... når mine kollegaer frivilligt kommer med hjemmebag, så er det fordi at det kiksede så ingen derhjemme ville spise skidtet 5 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
