Borende X 25043 Skrevet 19. December, 2017 (edited) Det var tidlig morgen på St. Kødlyst, Ude i køkkenen raslede det af morgenkaffekopper og andet husgeråd. Jeg havde ligget vågen en stund, mens denne nats våde drøm langsomt fortonede sig fra det indre blik. Pludselig kom jeg i tanke om, hvorfor jeg måtte være vågnet så tidligt. Det måtte være forventningens glæde, der havde leget med i underbevidstheden. Det var jo i dag, jeg skulle til Staden! Selvom familien havde været omkring ved sidste aldersrenteudbetalingsdag, kunne jeg faktisk i denne måned opvise et mindre overskud, og sammen med det, jeg fra forrige måned havde gemt i bedstefars gamle bibel med krøllede bogstaver oppe på boghylden, kunne jeg slå lidt til Søren. Jeg havde besluttet, at jeg lige så godt kunne spendere det på mig selv, for det ville jo være ærgerligt, hvis englene begyndte at trutte i trompeten, før jeg fik brugt mine ellers sparsomme midler. Olsen havde nemlig engang påstået, at Sognet ved slig indtruffen lejlighed straks inddrog den slags midler for at sikre sig størst mulig dækning for himmelfarten, så jeg skulle ikke risikere noget. Morgennadveren forløb i højt humør, og vi var i vore knirkende rullestole enige om, at kaffen af en eller anden grund smagte bedre i dag. I hvert fald var jeg enig med mig selv om det. Olsen sad som sædvanlig og gryntede misbilligende ved bordenden. Den mand bliver da heller aldrig tilfreds med noget. Jeg var så småt ved at gøre mig klar til afgang. Den søde sygeplejerske, som vi alle kaldte ”Darlingen”, havde lovet at skubbe mig ned til stationen, hvor jeg skulle med slæberen til St. Milfinge for at skifte til køwenhavnertoget. Det passede heldigvis med, at hun afsluttede sin vagt. Til turen havde jeg i smug fået hældt lidt Kijafa op i et stort reagensglas, som jeg havde haft held til at ”organisere” inde på depotet, hvor døren i et ubevogtet øjeblik af nachlæssighed havde stået åben, og med et stykke hårdt snoet køkkenrulle havde jeg fået lavet en slags prop til reagensglasset. Genial ide, men eneste ulempe var, at glasset hele tiden skulle holdes lodret. Det kunne heldigvis nogenlunde lade sig gøre i jakkens inderlomme. Da alt var klar til afgang kom ”Darlingen” i civil og begyndte at skubbe mig mod udgangen. Lige før de store glasskydedøre lød et skingert ”Holdt!”, og Forstanderinden tårnede sig truende op foran os. ”Hvor tror du lige, du skal hen? Vel ikke i Skt. Syndestræde, din gamle buk?”. Vor fremdrift var stoppet, men som tilskyndet af en slags forudanelse om optrinnet havde jeg taget Bibelen med. Både som tegnebog og som et ”udgangstegn”. Jeg vidste, at Forstanderinden havde noget kørende med Jehovas Vidner, så jeg stak nu bogen med de krøllede bogstaver helt op i næsen på hende og sagde, at jeg skulle ud og have nogle svar på Livet og Døden. Forstanderinden veg overrasket tilbage og gjorde passage igennem glasdørene mulig. ”Darlingen” skubbede mig nu mod stationen, og i Skt. Syndestræde fornemmedes bag vinduet i nr. 6 allerede glade ansigter. Denne gang skubbede ”Darlingen” imidlertid videre forbi, og i øjenkrogene anedes ved passagen en vis skuffelse i ansigterne. Velankommet til stationen tog jeg hjertelig afsked med ”Darlingen”, der havde prajet statsbanepersonale til videre hjælp og befordring. Efter en rimelig begivenhedsløs jernbanerejse til staden, hvor skiftet i St. Milfinge ellers var ved at gå galt, nåede jeg – meget kort fortalt – frem til mit mål: La petite maison tolerance på Bjerringbrovej. Her havde jeg uden Forstanderindens vidende via en pad under morgenbordet fået en aftale med Trine Tease. Jeg havde ved juleturene til Staden i fjor efter et par indledende møder med hende på et helt neutralt sted ude i byen (se https://www.eroguide.dk/forum/topic/66296-den-sorte-diamant/), forlagt mine besøg til Mon-Cherie, og jeg havde dér fundet alt vel. Især slisken fra græsplænen ned til kælderdøren gik fint, hvor Trine og Mutter til gengæld ved afskeden måtte skubbe mig op. Imidlertid havde Trine for et stykke tid siden meddelt, at Mon-Cherie var under ombygning, og det skulle være til det ret meget bedre. La maison flyttede nemlig om til bagbygningen med torturkælderen i (logisk nok) kælderen. Så jeg var vældig spændt på at se resultatet. Da jeg ankom kiggede jeg ned i kælderhalsen og så et jerngitter for. Heldigvis kom vagthavende ud fra første sal og meddelte, at det nu var heroppe, det foregik. Jeg fik med lidt hjælp stavlet mig selv op ad trappen – der er ingen handicapelevator. Indenfor så jeg rum i alle retninger. Til venstre var der bag et gardin, hvad jeg senere tydeligere fornemmede måtte være stedets kommandocentral, et lille køkken. Jeg blev efter hoveddøren bedt om at klavre skarpt til højre, men passe på ikke ved et uheld at skvatte ned ad trappen til torturkælderen umiddelbart til venstre herfor. Så ville jeg ret fremme være inde i Trines rum. Trine ville komme om lidt, blev det meddelt. Jeg satte mig ned i den store hvide Louis-Seize-agtige stol og lod blikket vandre. Det var godt nok et flot rum. Hvidt over det hele. Endevæggen domineredes af den store, hvide tropiske himmelseng med et spejl inde over endegavlen. Jeg opdagede nu, at der faktisk var spejle på alle fire vægge. Ved nærmere eftersyn opdagede jeg flere af de gammelkendte møbler fra det gamle hovedhus, bl.a. kommoden med den koket høje hat. Her stillede jeg diskret en lille julegave til Trine samt hendes honorar, som jeg fandt frem fra bedstefars gamle bibel med de krøllede bogstaver. Jeg var i god tid og lod blikket vandre yderligere rundt. Ved siden af sengen lige over rummets dobbelte hovedspejl hang der en dekorativ prismelysekrone med et sløvt, men varmt lys. Et par tændte stearinlys i rummet bidrog yderligere til hyggen. I siddeafdelingen lige inden for døren stod et par hvide stole om et lille ditto hvidt, rundt bord. Jeg syntes, at jeg kendte dem. Over bordet hang der en stor prismelysekrone i smedejern med plads til otte stearinlys. Gulvet var uden tæppe, så man bevægede sig på de bare brædder. En rigtig rengøringsvenlig løsning. Det eneste, jeg savnede i rummet, var en knage til overtøjet, så det måtte jeg hænge på ryggen af den Louis-Seize-agtige stol. Trine lod vente lidt på sig, men heldigvis kom jeg i tanke om reagensglasset med den livgivende Kijafa i inderlommen. Det kom nu frem. Papirproppen var i mellemtiden blevet lidt rød, men ellers var alt intakt. Jeg tog en vederkvægende slurk og tænkte tilbage på min ungdom, hvor der på SexyClub altid vankede en Gammel Dansk som velkomst. Men tiderne er blevet mere puritanske, så det var godt, at jeg huskede Kijafaen. Så kom Trine ind. Avra, i et lille frækt lingeri, hvor brysterne kæmpede for at komme ud og hilse på også. Efter et hjerteligt gensyn spurgte Trine, om jeg havde lyst til at se resten af etablissementet. Det havde jeg i den grad og fik med besvær stavlet mig på benene og klavrede efter hende med øjnene fast fikseret på hendes smukt lingeriklædte popo. I entreen imellem Trines rum og kommandocentralen bemærkede jeg et smukt flisegulv i italiensk terracottastil. Vi drejede til højre ad en smal gang ret ud for hoveddøren og kom ind i etablissementets T-formede hovedrum. Det var meget smukt og smagfuldt indrettet. I hver ende af tværbjælken på T’et sås to hyggelige rum med blafrende stearinlys. Her fandtes også til venstre et lille rum med bl.a. en hjørnesofa og nogle pæne siddestole. Jeg forstod på Trine, at det var Columbariet, altså pigernes hvilerum, hvortil de kunne trække sig tilbage i deres forhåbentligt få ledige stunder. Ved siden af Columbariet så jeg et smukt indrettet baderum. Der var store lyse fliser på gulv samt tre af væggene. Her var der et toilet samt en meget indbydende brusekabine, alt flot lyssat. Sidevæggen domineredes af en reol med rene håndklæder anbragt i pyramideform samt et lyst badeværelsesmøbel med en marmormarmoreret træplade. Her havde ægte marmor, f.eks en italiensk Carrara eller en braziliansk Macauba været prikken over i’et. Men et alligevel et meget stilfuldt badeværelse. Jeg bemærkede også et lille, pænt venteværelse. Jeg må sige, at etablissementet har undergået en stor kvalitativ forandring. Alt er lyst, åbent og smagfuldt gennemført. Jeg er sikker på, at Mutter har lagt mange penge og megen sjæl i det. Jeg har aldrig været med De germanske Riddere på togt til Tyskland, hvor jeg har hørt frasagn om dekadente, romerske indretninger med guldvandhaner, springvand og marmorskulpturer, men Mon-Cherie er uden tvivl det flotteste etablissement, jeg til dato har besøgt her i landet. Stor cadeau til Mutter for investeringen. Trine vimsede nu tilbage til sit rum, og jeg stolpede efter, så godt bentøjet tillod det, med den lingeribeklædte popo som pejlemærke. Inde i rummet var det nærmest som Dave Allens udgave af Heathcliff og Cathy på toppen af bakken. Vi fik i en fart tøjet helt af og lagt os op i himmelsengen. Trine var i julehumør og tog sig kærligt af mig. Jeg måtte så gøre gengæld. Hun elsker tunge, så jeg gjorde mit bedste. Hun var et par gange så højt oppe at ringe, at selv klokken ved julegudstjenesten i en landsbykirke kun var en svag afglans. Jeg lurede på, om der nu blev sendt undsætning fra etablissementes kommandocentral, men vi fik lov til at være i fred. Da tiden var gået, tilbød Trine mig et bad i det smagfulde badeværelse, men jeg kunne se, at det kunne knibe med at nå slæberen ved togskiftet i St. Milfinge, så jeg takkede pænt, men sprang undtagelsesvis over denne gang. Jeg tog da kærlig afsked med Trine i døren, og med udvekslinger af alle gode ønsker for julen fandt jeg ned til min rullestol ved foden af trappen. Nu skulle jeg bare hjem til en god Kijafa fra skjulet i bogreolen. Og der bliver sandelig noget at fortælle mine gamle mednisser ved bordet til aftennadveren. Redigeret 19. December, 2017 af Borende X 8 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Sweex Skrevet 19. December, 2017 Fantastisk skrevet og fed selvironi. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest gokke72 Skrevet 19. December, 2017 Borende X...du er sgu for genial....burde skrive en bog om dine synder Hjertelig tak for informativ og ikke mindst underholdende info. Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Trinetease Skrevet 19. December, 2017 Kære @Borende X Tak for dit besøg - og din mildest talt fantastiske måde og skrive på Jeg har altid SÅ svært ved at finde ud af om det er passende eller upassende at kommentere på en anmeldelse af sig selv - men jeg gør det altså alligevel.... Tak for dine ord - og TAK for dig.... Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Prinz 5028 Skrevet 19. December, 2017 Tak for en fin beskrivelse af etablissementet, som man jo helt kommer til at ærge sig over er beliggende på (straffe) øen 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Brasil lover 274 Skrevet 19. December, 2017 Fantastisk fortæller metode! Super beretning - du må have været forfatter i dit tidligere liv tak 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Lillemand Skrevet 19. December, 2017 Borende X skrev, for 3 timer siden: Dave Allens udgave af Heathcliff og Cathy på toppen af bakken Äntligen! En jämnårig medlem .... Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
