Rejsenetværk 9603 Skrevet 17. September, 2017 (edited) Jeg et pt i Odense denne søndag, og i morgen mandag med. I det ærinde at udbrede kendskabet til et website, som jeg og en kammerat står bag. Overnatter på hotel Cabinn, måske landets bedste budget hotel til prisen. Det gør jeg i Århus når jeg kan komme til det, og nu også i Odense. Hvis ens primære fokus er en seng, bad og toilet, gratis wifi, en central beliggenhed, og du ikke ønsker at betale for mere end det, så vælg: Cabinn https://www.cabinn.com/ Særligt morgen buffeten overrasker positivt til lavpris. Jeg benytter lejligheden til at starte en tråd om de bedste burger restauranter i Danmark. Jeg er vild med gourmet burgere i den dyrere ende, som skiller sig ud fra de almindelige burger kæders standard sortiment. Er ikke helt opdateret på København, men den bedste burger jeg hidtil har fået under 3 - 4 besøg har jeg smagt hos: XO Burgers and Steaks http://www.xoburgersandsteaks.dk/ Fantastisk velsmagende burgere, frites og dips. Fokus var derfor på, om der mon skulle findes et sublimt spisested i Odense indenfor genren. Det kan jeg nu bekræfte at der gør: Burger Anarchy Gravene 2 5000 Odense C Tirsdag - Fredag: 17:00 - 22:00 Lørdag - Søndag: 12:00 - 22:00 http://www.burgeranarchy.dk/ Ankom til stedet kl 17 45, der var rigeligt med tomme borde, og jeg satte mig derfor ved en af disse. Men en af de super søde servitricer, drengene er også rigtig flinke, hun sagde at bordet var reserveret, og at de eneste ledige pladser var i hjørne vinduet. Her satte jeg mig så, fra kl 18 væltede det ind med lokale som havde reserveret forinden. Lokalt ved man at det er klogt at bestille bord på Burger Anarchy, og som første gangs besøgende udefra ved nu også jeg, at det er klogt at bestille bord. Jeg agter at komme igen, som de lokale gør, falder vejen forbi Odense igen. Satte mig tilrette på en høj skammel, og gik i gang med at nærstudere en burger menu, med så delikate kreationer at jeg tog den beslutning, at købe næsten dobbelt op, bare for at smage. Så måtte jeg bare levne om nødvendigt, for smage det ville jeg! Lagde notes blok og kuglepen, skrev selv mine bestillinger og afleverede samme til den flinke betjening. Bestilling nr 1 SPICY CHICKEN CHEESE TOPS Syltet peberfrugt • skalotteløg • aioli KR 45 Cersei Lannister PANERET LYSSEJ • SAUCE TATAR • REJER • CHORIZO • SYLTET PEBERFRUGT OG SKALOTTELØG • SPINAT kr 115 Forretten var stærkt, men velkrydrede kyllinge farsboller, og er man til stærk mad, så smag denne specielle forret. Burgeren med fisk var særdeles velkomponeret, perfekt tilberedt og smagte himmelsk godt. Bestilling nr 2 Tom Hagen STEAK • PINK PEBER MAYO • LØG OG MARV MARMELADE • JORDBÆR FOIE GRAS • HJERTESALAT kr 150 Tilbehør Chynky Frites 30 kr Dip Chipotle Chili, Bourbon bbq og trøffel Denne burger er en meget raffineret kreation, bestående af perfekt medium stegte små steaks med marv marmelade og jordbær. Og ja også foiegras, får håbe at jeg bliver tilgivet at jeg bestilte denne måske lidt politisk ukorrekte burger, men hvor smagte den bare godt. Frites var gode, de serveredes lodret stående i et omslag i en krukke. Dips havde smag i en klasse over hvad jeg har smagt af samme andre steder, og vidner om at Anarchy Burger ned i den mindste detalje arbejder på at skille sig ud på smagen i sammenligning med alle andre. På et tidspunkt nærmede en af de søde piger sig mig lidt usikkert, og spurgte forsigtigt til om alt var som det skulle være, undskyldte ventetiden. Jeg blev lidt overrasket, og forsikrede om at jeg ikke havde ventet for længe på noget, og at alt i øvrigt var fuldstændig fremragende, hun gik med et lettet smil på læben. Det var nok den notesblok og kuglepen ved siden af min plads, de havde bemærket - mon de troede jeg var udsendt af et af de store medier? Det må jeg desværre skuffe stedet med at jeg ikke var, og jeg havde heller ikke lyst til at stille dem denne anmeldelse i udsigt på Eroguide.dk Levnede jeg så, ja det gjorde jeg, men ikke så meget som jeg måske burde have levnet. Spiste til sidst mere med øjnene, end med maven, men fik plads til desserten. På alle bordene står der kurve med servietter, menukort og ilagt gafler. Når man får serveret sin burger får man udleveret et monster af en dolk som skærekniv, 3 x så stor som man er vant til andre steder. Bestilling nr 3 WILLY WONKA BROWNIE • BOURBON CARAMEL • SYLTET KUMQUAT • BRONZE CRUMBLE Kr 52 En frossen sag i en skal af mørk chokolade, hvor karamellen trængte igennem den kun let optøede dessert, og bærene havde en egen kraft som et velvalgt tilbehør. Til desserten fik jeg den bedste Earl grey te, jeg til dato har smagt, jeg må se at opklare hvem producenten er, den te er god. Det er sjældent te rigtig smager, men denne her gjorde. Drak 3 økologiske safte til, de var klasse ! Solbær, Hyldeblomst og Blod appelsin. Leverandøren var: Antons økologiske saft http://saftanton.dk/ For hele dette overflødighedshorn af et velsmagende måltid betalte jeg 558 kr, og for den engagerede gode service toppede jeg 50 kr. Ejeren kan være, og jeg håber at han er stolt af sit personale, for de knokler og formår at vise overskud i en burgerrestaurant, som var stuvende fuld af gæster fra et kvarter efter min ankomst, og til jeg stopmæt forlod restauranten 2 timer efter. Også det åbne køkken emmede af koncentreret hårdtarbejdende effektivitet, men hvis man helst vil undgå at lægge ører til strømmen af mundtlige kommandoer i køkkenet, ja så bestil et bord i modsatte ende af lokalet Kan kun anbefale læseren selv at besøge Burger Anarchy i Odense Og husk Denne tråd er ikke oprettet blot til denne min første anmeldelse, men er ment som en opfordring til at vi hjælper hinanden med at guide os rundt til de bedste burger restauranter i hele Danmark. Håber at I vil følge opfordringen, og poste anmeldelser, eller måske blot små tips til gode steder i det ganske land. Venlig hilsen Rejsenetværk Redigeret 17. September, 2017 af Rejsenetværk 2 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
ppd 7847 Skrevet 17. September, 2017 Spændende tråd og flotte billeder (Er det taget med en iPhone og evt. hvad nr. ) 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Rejsenetværk 9603 Skrevet 17. September, 2017 @ppd Billederne er copypastet fra menukortet på Burger Anarchys egen hjemmeside. Venlig hilsen Rejsenetværk 1 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
DK fyr 34 4439 Skrevet 18. September, 2017 Rejsenetværk skrev, for 7 timer siden: @ppd Billederne er copypastet fra menukortet på Burger Anarchys egen hjemmeside. Venlig hilsen Rejsenetværk God og velskrevet tråd. Min første tanke, var også om billederne var taget i forbindelse med dit besøg eller taget fra hjemmesiden.....det ville have været super hvis du selv havde taget billederne, da menukort billeder ofte er stylede 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Rejsenetværk 9603 Skrevet 18. September, 2017 Egne billeder er selvfølgelig mere autentiske - det må blive en ny trend i anmeldelser af pigerne Faktisk så alle mine serveringer ud som på de billeder, og i sammenligning med min personlige oplevelse lige den dag, så virker billederne ikke stylede. Venlig hilsen Rejsenetværk 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg