Hop til indhold
2300AM

En bekendelse fra Hamburg

Recommended Posts

På venlig opfordring følger her lidt erindringer fra Hamburg i 80erne – som supplement til historierne fra Paris.

Jeg var netop begyndt at få øjnene op for de spændende muligheder i udenlandsk købesex, men jeg følte mig skidt behandlet de fleste steder i Tyskland: Aggressive piger, som hverken ville det ene eller det andet – og slet ikke smide bukserne - hvis jeg ikke betalte helt urimelige beløb, når vi først var blevet alene, Gang på gang blev jeg taget i røven.

At dømme efter vort tyske forum kommer nogle af os desværre stadig ud for lignende overgreb mod det gode humør. Jeg havde held til at få en slags hævn over systemet.

På mit lokale bibliotek faldt jeg dengang over en uskyldigt udseende tysksproget guide-bog om Tyskland. Den stod mellem alle de andre, og lignede dem også meget, bortset fra at forfatteren var en klog mand, som ud over byernes sædvanlige attraktioner også lige havde et afsnit eller to om lokal købesex – pænt, sobert og sagligt skrevet. Jeg har aldrig set noget lignende.

Vedrørende Reeperbahn beskrev han et af datidens udbredte fupnumre. Jeg læste med interesse og satte mig i toget til Hamburg.

Totalt ædru og tidligt på aftenen indfandt jeg mig i gaden Grosse Freiheit, som bærer sit navn, fordi den i sin tid lå i Altona, og dermed i Holsten og den danske helstat, hvor man måtte alle de frække ting, man ikke måtte i Hansestaden. Den gamle grænsepæl med den danske konges portræt står forhåbentlig stadig på Beatles-Platz ved hjørnet af Reeperbahn.

Jeg opsøgte stedet, jeg havde udvalgt mig på forhånd efter guide-bogen. Ganske rigtigt var der gratis adgang, og den første øl kostede kun 5 DM, forkyndte store skilte.

Jeg satte mig ved at bord lige ved podiet. fik min øl serveret og betalte straks kontant. På bordet lå et nusset stykke papir, som skulle være menukortet. Som ventet kunne det ikke læses uden både lup og lommelygte. Jeg overdriver ikke!

Nu behøvede jeg så heller ikke at læse det. Jeg vidste jo i forvejen, at øl nummer to kostede allermindst en 50er – sikkert meget mere - og at pigernes foretrukne drikkevarer løb op i astronomiske beløb.

Jeg vender straks tilbage til begivenhederne på podiet lige foran næsen på mig – jeg fik i den grad noget for mine usle 5 Mark. Vel en 15-20 kroner i datidens penge.

Først skal I dog lige høre om en lille dejlig, sød og nydelig pige fra München – som ikke uventet – sad ved min side mindre end et par minutter efter min ankomst.

Hun var fristende nok, men jeg sagde stille, sødt og venligt til hende, at jeg kun agtede at købe en eneste øl og så blive siddende, til den særdeles velvoksne overtjener bad mig om at forsvinde i en fart. Der ville absolut ikke blive købt en dråbe mere, så der var ingen grund til, at hun spildte sin tid på mig. Hun prøvede selvfølgelig først at overtale mig til at købe en flaske sekt, men forsvandt fredeligt og roligt lidt efter.

Imens var der rigtig meget at kigge på. Den ene sketch afløste den anden. Intet var lige just til Årets Reumert, men jeg kiggede alligevel.

Plottet kunne være noget i stil med den frustrerede husmor, som ringer efter blikkenslageren fordi den er gal med køkkenvasken. Kort efter er VVS-handyret i fuld gang med et dybt tilbundsgående tjek af damens egne private rørformede indretninger ved hjælp af sit medbragte private penetrerings-udstyr.

Og det blev ved og blev ved. De bollede som kaniner under stadigt mere tåbelige påskud tre meter fra mig.

Strip i massevis var der også. Virkelig flotte piger, som ikke blot smed hver en trevl, men som også dansede ganske længe og frækt rundt i bar figur, efter at trusserne var faldet – igen lige foran øjnene på mig.

Den kønneste af dem gav mig et dunk i ryggen, da hun splitternøgen var på vej tilbage til garderoben. Hvad jeg så end skulle lægge i det???

Efter en times tid kunne jeg ikke vride mere øl ud af flasken. Og showet startede i øvrigt forfra.

Nu blev det spændende at se den første sketch igen. Jeg fascineredes af, at det hele gentoges med germansk præcision – også at fyren fik pikken op at stå!!!!!!

Til overflod foregik det til tonerne af Paul Linckes march Berliner Luft. Jeg fik indtryk af, at manden talte takterne ligesom en musiker i et symfoniorkester og helt kontrolleret satte blodtrykket op, som stod det i noderne.

Det var vildt imponerende.

Jeg luskede af, inden mit beskedne forbrug blev for pinligt. Den søde pige fra München sad ved døren og ventede på en mere lukrativ fangst end mig. Jeg tror faktisk, at det var et oprigtigt og spontant grin (ikke smil), jeg fik, da hun forbavset sagde: - Hvad, er du her endnu?

Sex fik jeg ikke, men jeg følte mig alligevel tilfredsstillet på en eller anden måde.

Yderligere er jeg den dag i dag imponeret over (måske endda misundelig på) fyren, som kunne få den op at stå en gang i timen med helt præcis timing - oven i købet i takt til Paul Linckes festlige operettetoner. Selv ville jeg dø af grin, hvad jeg skulle bolle til Berliner Luft.

I kan høre musikken på YouTube, hvis I er i tvivl om, hvad jeg mener.

Fremførelsen lige her er ret militaristisk, men musikken er faktisk skrevet til operetten Frau Luna i 1899, hvis det kan interessere nogen.

Mange hilsner fra jeres gamle onkel

AM

Redigeret af 2300AM

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...