Jeg undre mig gang på gang.. hvorfor er der så mange forsømte mænd.

[tiger 1809]

• 
• 
• 

Det har noget at gøre med respekt B - respekt for sin partner... 

 

Fair nok at man mister lysten til sin partner hvis vedkommende holder op med at  være den samme person, hvis vedkommende er ligeglad med en eller gør livet surt for en eller aldrig er tilstede ect...  det kan vi allesammen sætte os ind i. Det er IKKE det vi taler om her... 

 

 

Men når man har en partner der tydeligvis elsker en, der tydeligvis VIL en, der tydeligvis tænder på en... så afviser man sgu ikke på basis af vægt. Så er der i min  optik ganske enkelt ikke tale om gengældt kærlighed. 

 

 

Du har FULDSTÆNDIG ret i at det ikke er en samme størrelse... for man kan  sagtens tænde på alt mulig andet OGSÅ... og gå til os GPer og nyde alt det vi har at tilbyde der er forskelligt fra det der hjemme. 

 

Men når man har en partner der  vil  en og som elsker en  - så er det ganske enkelt SÅ respektløst at afvise alle tilnærmelser over en kam pga ... vægt!!!! det holder ganske enkelt ikke i min verden.  Så fortjener partneren bedre. 

 

og det gælder altså for begge køn.... uanset hvem der afviser! 

 

 

Jeg hører egentligt ikke hjemme i denne tråd da jeg er single (og det er en kronisk tilstand) men jeg blev simpelthen så provokeret af hvad du skriver Jasmin.

 

Hvis jeg var gift og min kone tog væsentligt på i vægt ville jeg opleve det som meget respektløst. Hvis hun elskede mig hvorfor ville hun så ikke holde sig slank for mig når nu hun ved det er vigtigt for mig? Jeg ville tænke hun tager mig for givet, og det er et kæmpe turnoff.

 

Det gælder selvfølgelig begge veje. Jeg ville aldrig forvente at en kvinde ville blive ved mig hvis jeg pludselig fandt ud af jeg ikke længere gad at gå op i min hygiejne eller besluttede mig for at sige mit job op og blive kontanthjælps modtager, bare lige for at nævne et par eksempler. 

[Liv 14443]

sjovt som alle glædes pigerne helt ved hvordan det virker hvor mange af jer er i fast forhold med jeres arbejde?

Hvad mener du helt præcist med det? "Med jeres arbejde...."

Der er rigtig mange GP'er der har kærester, er gift, har børn, lever helt almindelige liv.....

[Gæst]

søde Bums....

 

når man gifter sig - så hedder det jeg vil ELSKE!!! dig i medgang og modgang... det inkluderer altså også vægt...  det betyder at uanset om h*n ligger syg af cancer og vejer 35 kilo og kæmper for sit liv, eller blomstrer med 20 kg ekstra... så ELSKER man den man har valgt og som har valgt en retur.. 

 

 

 

Hmm til dels enig. Mener ikke at kærlighed altid er lig med bare at acceptere alt. Syg af cancer og vejer 35 kg...en hel anden situation og der ville kærlighed nok være lig med at støtte ens udkårne 100%.

 

I forhold til vægt kan kærlighed også være at give klart udtryk for hvad det gør ved mig som mand...at jeg ender med ikke at tænde seksuelt på hende. Er jeg et dårligt menneske pga det behov? Er mit behov for en tiltrækkende kvinde mindre værdifuldt end behovet for at have en mand der er omsorgsfuld. Mænd og kvinder er forskellige...mennesker er forskellige. At værdibetone individuelle behov og sige at nogle behov er mere eller mindre værd er simpelthen for latterligt.

 

Men det er desværre en tendens der i den grad ses i de kastrerede nordiske samfund. At nogle værdier...ofte feminine bliver anset som mere værdifulde end andre. F,eks, mænd der længes efter vild og lækker sex tit og ofte, og måske også checker andre kvinder ud kan blive stemplet som primitive, men kvinder der længes efter børn og flere børn, men melder sig seksuelt ud af parforholdet bliver set på som mere civiliserede, på trods af at det i begge tilfælde handler om en afhængighed til nogle primitive drifter. Der er bare en dom på den ene drift(mandens primale udtryk for procreation) og en manglende bevidsthed på den anden drift(kvindens behov for procreation).

 

Hvis den ene partner har taget mange kilo på(hvor årsagen er ligegyldighed og ikke sygdom eller lignende) og ikke er lydhør overfor hvordan det påvirker partneren, så kan det være ligeså respektløst som ikke at være villig til at være mere omsorgsfuld hvis det er det den anden partner savner.

[Guest Eksklusiv Escort Fyn]

Har jeg selvfølgelig også overvejet og ingen tvivl om at alle mændene ville stå i kø for at komme til - men vil det ikke bare bekræfte hende i, at hun ikke behøver tabe sig for at få at få pik?

 

De gange, jeg har besøgt en swingerclub, synes jeg netop, at der synes at være en overvægt af overvægtige og ulækre kvinder med blævreflæsk, der i halvmørket bare lader sig varte op med pikke på alle sider - ofte at ditto mænd med store maver.

 

Har du fortalt din hustru, hvorfor du ikke seksuelt har lyst til hende?

 

- At det er fordi hun vejer for meget?

Og at du iøvrigt går i swingerklub, men nok ikke har tænkt dig, at tage hende med, da hun ikke skal opdage hun der vil blive bekræftet og få alt den pik hun ønsker, da DU så er bange for, at hun aldrig vil tabe sig.

Har du fortalt hende, at du ønsker, at hun skal hungre så meget efter din pik, at hun vil gøre hvad som helst - eksempelvis tabe sig?

[Jasmin 8533]

Og desuden er at tage kraftig på manglende respekt for sin Partner og være ligeglad med Personen!! så det er ligeledes en ommer 

 

Fantastisk - så hvis man fx får ændret stofskifte (som min søster) bliver depressiv (som min mor)  - så har man manglende respekt for sin partner når man tager kraftigt på af medicineringen

 

og hvis man har det ad helvede til i forholdet og derfor trøstespiser - så har man OGSÅ manglende respekt for sin partner både fordi man ikke magter at løse problemet ganske alene men også finder en lille smule trøst et eller andet  sted... i slik fx... 

 

og hvis man ganske enkelt bare nyder livet og måske nyder bedre mad fordi man er ude over pasta med ketchup studie-stadiet og derfor tager på - så har man også mangel på respekt... 

 

 

det i mænd advokerer for er at konerne skal holde sig slanke for JERES skyld - ikke for deres egen... for jeres...  hvis i føler jer provokeret af det jeg skriver - så må jeg da indrømme at jeg betragter den udlægning som ubeskriveligt selvcentreret

 

jeg har været gift... min mand var 15 kg tungere da vi blev skilt end på vores bryllupsbillede... og det i siger er at jeg skulle have tændt MINDRE på ham fordi han blev småfed end jeg gjorde den dag vi blev gift ?   jeg smed ham ud fordi han tømte min konto uden at spørge... ikke fordi han tømte mit køleskab midt om natten. Skulle han være mindre attråværdig som mand, som menneske, som husbond, far (ikke at vi fik børn men hvis nu vi havde fået det) og partner fordi han var glad for mad ?? 

 

 

damn... jeg håber da godt nok der findes flere mænd der skriver som Bear har gjort tidligere i tråden - ellers ser det dælme sort ud

 

 

har I nogen ide om hvor ufattelig koldt og kynisk det I skriver lyder ?  hvor lidt plads I levner til den anden part i giftermålet når i hænger jeres sexuelle formåen op på looks når det OGSÅ!! (ikke kun men også) burde have ret så meget at gøre med kærlighed ?

Redigeret 19. November, 2014 af Jasmin

[Gæst]

15 kg siger du, tilsvarer ca 10-12 kg på Kvinden. Ja lidt småfed, men skulle man gerne stadig tænde på. Vil jeg give dig ret i. Forhåbentlig er det ikke i denne skalastørrelse at tændingen ryger, det er jo meget almindelig!

 

Du fandt en lækker Piger. Langt hår (som du bare elsker og det ved hun) glat forneden velplejet slank og flot. Muuuummmsssss og hun sagde sgu ja i Kirken helt fantastisk. Første barn... fuldstændig ligeglad med sig selv. 70 ´er dusk, kort hår for det er nu praktisk, husker til tider at barbere sig, tager over en årrække 25-30 kg på altså ikke en mindre ændring men drastisk vægtøgning for en Kvinde. Og så tænder manden pludselig ikke på hende længere... Hvor kold og kynisk har man lov at være?

 

Se nu er Mænd ofte Visuelle og Kvinder ofte Materialistiske (læs ofte ikke altid)

 

Så Pigen der forelskede sig i Direktøren. Stærk og handlekraftig Mand som kunne forsørge og forsøde hendes liv... tænder hun vildt på!!!!!!!!!!! Ja Fabriksarbejderen kan være sød nok, men hun tænder ikke på ham, hun tænder på den stærke Mand, så hun kunne aldrig blive forelsket i Ham. Nå de bliver gift, Direktøren siger sit Job op, han vil egentlig hellere være Fejemand ved Kommunen for han er sgu stresset og kørt træt i presset. Snuske din Bil bliver skiftet ud med en Scooter og smykkerne er væk. Der forsvinder Pigens tænding altså ligeså. For det der var medvirkende til hendes valg er væk... hvor kold og kynisk det end må være.

 

Jo det kan være sygdomme som træder ind... F.eks Depression.. Men man kommer vel ud på den anden side? og har her en udfordring med at finde tilbage til sit gamle Jeg. Opståede Stofskifteproblemer kan nu ligeledes være livstilspræget. Lægen måler stofskiftet og kan se det er nedsat. Soder du din krop til med Syre og giftstoffer  ikke laver motion for at få det ud igen, vil din forbrænding og stofskifte falde på sigt. Ja du får muligvis Medicin for det, men en egenindsats i disse tilfælde var nu bedre

Redigeret 19. November, 2014 af Havnebumsen

[Tip toe 1745]

Så tillad mig at være undtagelsen. Min kone er gået fra tunet spinning chick til brede hofter, lidt ekstra mave, lidt appelsinhud og større balder. Det har sat et ar i hendes selvværd fordi hun er meget selvkritisk, men det kommer absolut ikke fra mig. For jeg rør hende lige så meget som altid, roser hendes dejlig balder lige inden jeg begravet ansigt i dem. Og efter. Jeg tænder stadig 110% på en krop der ikke er 20årig ungpige længere, men jeg kan ikke konkurrere med de tossede idealer kvinder bliver bombarderet med fra reklamer i offentligheden. At hun ikke føler sig sexet længere, er absolut ikke min skyld.

Det betyder også, at hun ikke tror hun kan forføre mig. Hun føler sig ikke attraktiv længere, trods alt rosen udenfra, så hun har ikke lyst til at finde lækkert lingerie eller lign. Så er det nemmere bare at tage en stor t-shirt på og gå tidligt i seng.

Redigeret 19. November, 2014 af Tip toe

[mrmystiic 64]

klart... helt sikkert.... nakkeskud... intet mindre... selvfølgelig... (ironi kan forekomme henvendt til dem der har sans for den detalje) 

 

men ifht kærlighed... 

 

ja - der er det altså kærlighed UANSET vægt...

 

siden hvornår er vægten blevet definerende for hvem man er som person ? hvilke værdier og kvaliteter personen besidder...  hvis det ikke er grundet værdier og personlighed man har giftet sig, så fortjener man sgu at blive smidt ud!!  for så fortjener den man er gift med bare SÅ meget bedre. 

 

men klart... lad da endelig giftermålet blive en krigszone... hvis den ene kritiserer noget så er der frit slag - og carte blanche til at sænke barren yderligere hvis man ikke synes det er lavt nok at fokusere på noget så inderligt ligegyldigt for ægte kærlighed som personens vægt. 

 

 

Eller skal vi vende den om og sige, at hvis man virkelig har mistet lysten til en livslang partner pga noget så irrelevant som vægt - så burde man måske også sætte kærligheden under lup!! 

 

Det er jo ikke et engangsknald scoret på dansegulvet vi har til revision... det er samhørigheden mellem 2 personer der skulle være gensidig. Skulle vægt så virkelig være en faktor.... ej vel??? 

 

Det jo lidt an på hvor for noget aftale man har haft indbyrdes som personer i det ægteskab sådan ser jeg det da i vær fald jeg ville sgu godt nok blive noget ked af det hvis jeg fik giftet mig med et stk buttet tøs så som valgte at spise kage til ud lagde sig ud som en kæmpe kvinde ja så ville jeg sgu blive ret sur da jeg faktisk tager netop denne samtale lidt hurtigt da jeg selv motionere mellem 1-1½ om dagen for at holde mig i form så er det vel endelig også okay kræve at ens kone ikke spiser sig en person mere i vægt? det som om du tænker det er en vejs man kan jo altså også som menneske lade vær med at give op og bare æde, nu har jeg selv smidt 60 kg så mener jeg kan tillade mig at komme sådan en kommentar og det er altså fysisk tiltrække for alle ligesom nogen ville brokke sig over en 140 kg mand altså det virker sgu begge veje eller det gør det i vær fald i min verden bare fordi man er gift er det jo ik meningen en part at skal give op der skal sgu altid to til tango eller er man i vær fald ret arrogant hvis man hellere vil danse alene

Redigeret 19. November, 2014 af mrmystiic

[tiger 1809]

 

det i mænd advokerer for er at konerne skal holde sig slanke for JERES skyld - ikke for deres egen... for jeres...  hvis i føler jer provokeret af det jeg skriver - så må jeg da indrømme at jeg betragter den udlægning som ubeskriveligt selvcentreret

 

 

Jasmin nu må du ikke tage det her personligt, jeg værdsætter dit skriveri her på siden. Det tror jeg nu heller ikke du gør..

 

Men for fanden hvor er det provokerende det du skriver! Når du bagatelliserer mandens behov og ønsker så siger du i virkeligheden at kvinder er mere værd end mænd.

 

Jeg er ikke selvcentreret fordi udseende er vigtigt for mig. Kvinder har typisk andre ønsker til en mand end mænd har til kvinder. Det gør mig ikke til et dårligt menneske. Kvinder forventer i øvrigt også at mænd gør en indsats for at leve op til deres ønsker! 

[Bananas 17686]

Jeg bliver sgu helt deprimeret af at læse dig Jasmin. Du kalder os for kyniske, men din tekster i det her tilfælde er turbokyniske, generaliserende, tendentiøse og totalt i mangel på forståelse for livet og det aldrende menneske. Du har været gift, siger du og smed ham ud på "gyldige" grunder.  Hvor mange år var du gift? Hvor mange børn fik i? Hvor meget arbejdede du for at redde jeres ægteskab? 25 år? 4 børn? Familieterapi to år?

 

Du har ikke nogen anelse om hvad de mænd og kvinder går igennem som du dømmer moralskt i dine skriv. Du har ikke en anelse om hvor meget manden ev kæmper for at se igennem fedtet imens hans kone ikke kun ødelægger sit udseende, men også sin helbred. Og det moralske helvede han får, eftersom de aller fleste kvinder ræsonerer som du: Vill han ikke have sex med hende er det hans fejl. Vil hun ikke have sex med ham, er det også hans fejl.

 

Og du har ikke en anelse om hvor meget en kvinde kan kæmpe for at stadig klare at have sex med en mand hvis pik hun får lede efter dybt dernede i fedthavet og hvis mund er begyndt at lugte fanden pga af det han spiser og drikker.. Du aner intet om hvordan det føles at se sin elskede tabe respekten for sig selv og sin funktionalitet; du aner intet om hvordan det føles at se hende begynde med smertestillende fordi hendes 50 kg ekstra destruerer hendes fødder, hendes høfter etc.

 

15 kg? Hvad er det for noget? Vi snakker ikke 15 kg her; vi snakker alvor.

At læse dig er som at høre nogen kommentere sulten i Sudan med at sige: ".Jeg fik faktiskt heller ikke nogen frokost idag"

 

 

 

[Borende X 25043]

Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at blande mig i denne debat, da vi har haft en lignende før.

 

Men det forekommer mig, at flere blander sex og kærlighed sammen.

Det er immervæk to vidt forskellige ting.

 

Det første er en fysisk størrelse betinget af ur-instinktet (jeg må nok hellere her bruge bindestreg for ikke at blive misforstået ), og det andet er en emotionel/åndelig størrelse.

 

Det kommer nok ikke bag på ret mange herinde, at jeg går til glædespige, og det er den perfekte situation for mig.

 

Hjemme får jeg al den kærlighed og varme, som jeg kan ønske mig, men her fungerer det sexuelle – af årsager, som jeg vil holde for mig selv – ikke længere.

 

Derfor er jeg i nogle år gået til glædespiger. Heraf i et par år til en fast, hvor jeg får sex, der passer til netop mit behov og temperament, samt en bunke menneskelig varme som en bonus oven i hatten.

 

Det er en ren vinde-vinde situation for mig.

Jeg har fået det bedste af begge verdener, og min kone har fået en gladere mand, der har fået mere overskud til at investere i familien.

 

Er jeg et stygt og forargeligt menneske?

Redigeret 19. November, 2014 af Borende X

[tiger 1809]

Nej, men du er også i en speciel situation. Der er ingen af parterne der bliver ført bag lyset eller forsmået.

 

Sådan er det ikke i mange tilfælde. En typisk situation er hvor kvinden ikke længere har lyst til sex og så forlanger af manden at han lever et liv i cølibat. 

[Borende X 25043]

Nej, men du er også i en speciel situation. Der er ingen af parterne der bliver ført bag lyset eller forsmået.

 

Det er jo så dét, der er spørgsmålet.

 

For min kone ved ikke, at jeg i min flextid er i stand til at besøge en fast glædespige, og for mig er dette (uden overhovedet at forklejne pigen) en slags mellemregning.

 

Men det er vel stadig facit, der er det vigtigste? Eller hur?

Redigeret 19. November, 2014 af Borende X

[Agent 007 415]

Langt de fleste tilfælde hvor manden ikke føler han får nok sex, er det jo fordi parterne har glemt at gøre noget for hinanden og holde kærligheden i live. Og tilsvarende kan det såmænd nok være den anden vej, nu er vi bare på en side der primært er på mændenes betingelser. 

 

Der er i debatten flere forklaringer (og manglende forklaringer) på hvorfor mændene ikke får det de har lyst til hjemme. Hvis man virkelig elsker den anden part så meget som der bliver sagt i debatten, er det så ikke lige meget hvordan hun ser ud? Vil manden så bare have sex for sexens skyld? Derfor tror jeg simpelthen ikke på alle forklaringerne om, at mændene elsker deres kone/kæreste og det bare er på det seksuelle område, det ikke fungerer. Når det ikke fungerer på det seksuelle område, stikker det dybere. Hvis man virkelig elsker sin kone/kæreste og har bevaret og plejet kærligheden, så kan man også sige til hende hvis man synes hun er blevet for tyk! Klart, hvis man siger "Jeg synes sgu du er blevet for fed, kælling", så føler hun næppe, det er fordi manden elsker hende, og det gør han nok heller ikke, så det skal fremføres lidt mere følsomt.

 

Jeg var selv sammen med den samme kvinde i mere end 20 år. Blev sammen med hende efter barnefødsler for børnenes skyld - det kan jeg så fortælle at det skal man ikke gøre. Det holder ikke en meter. Jeg prøvede mange gange at gøre det klart, at jeg savnede sex og nærvær. Jeg er endda blevet busted flere gange og fik tilgivelse. Sidste gang jeg blev busted var det bare for sent med tilgivelsen, for dér havde jeg besluttet at skride, børn eller ej.

 

Det har så haft sine omkostninger at smutte, på mange punkter. Men min største ærgelse er at jeg ikke skred for mange år siden, da jeg mærkede at intet blev bedre. Jeg glemte bare at mærke efter inde i mig selv og det må man aldrig gøre.

[Gæst]

Antidepresiver (Lykkepiler) dræber lysten til sex hos mange kvinder. En depresion og ingen sexlyst gør at de ikke magter at "smide tøjet og råkneppe".

[Gæst]

Fantastisk - så hvis man fx får ændret stofskifte (som min søster) bliver depressiv (som min mor)  - så har man manglende respekt for sin partner når man tager kraftigt på af medicineringen

 

og hvis man har det ad helvede til i forholdet og derfor trøstespiser - så har man OGSÅ manglende respekt for sin partner både fordi man ikke magter at løse problemet ganske alene men også finder en lille smule trøst et eller andet  sted... i slik fx... 

 

og hvis man ganske enkelt bare nyder livet og måske nyder bedre mad fordi man er ude over pasta med ketchup studie-stadiet og derfor tager på - så har man også mangel på respekt... 

 

 

det i mænd advokerer for er at konerne skal holde sig slanke for JERES skyld - ikke for deres egen... for jeres...  hvis i føler jer provokeret af det jeg skriver - så må jeg da indrømme at jeg betragter den udlægning som ubeskriveligt selvcentreret

 

jeg har været gift... min mand var 15 kg tungere da vi blev skilt end på vores bryllupsbillede... og det i siger er at jeg skulle have tændt MINDRE på ham fordi han blev småfed end jeg gjorde den dag vi blev gift ?   jeg smed ham ud fordi han tømte min konto uden at spørge... ikke fordi han tømte mit køleskab midt om natten. Skulle han være mindre attråværdig som mand, som menneske, som husbond, far (ikke at vi fik børn men hvis nu vi havde fået det) og partner fordi han var glad for mad ?? 

 

 

damn... jeg håber da godt nok der findes flere mænd der skriver som Bear har gjort tidligere i tråden - ellers ser det dælme sort ud

 

 

har I nogen ide om hvor ufattelig koldt og kynisk det I skriver lyder ?  hvor lidt plads I levner til den anden part i giftermålet når i hænger jeres sexuelle formåen op på looks når det OGSÅ!! (ikke kun men også) burde have ret så meget at gøre med kærlighed ?

 

Det er muligt der er nogle der er så kolde og kyniske som du beskriver der. Personligt har jeg det som jeg også skrev i ovenstående:

 

Hvis den ene partner har taget mange kilo på(hvor årsagen er ligegyldighed og ikke sygdom eller lignende)

 

 

Hvis overvægten er en del af en sygdom eller lignende ville jeg være mere en klar til at støtte hende op og elske hende i det. Hvis det er pga af depression eller andre følelsesmæssige årsager, ville jeg være mere end villig til at hjælpe og støtte hende i den proces.Hvis det er fordi hun har svært ved at tabe sig ved egen hjælp, ville jeg også der støtte hende eller støtte op om at finde løsninger der kunne hjælpe hende(Coach eller lign.)

 

Det er muligt at du selv har nogle sår på dette område og derfor reagerer så kraftigt, men jeg vil stadig holde på at det ligeså tilladt at have et behov for at ens kvinde ser lækker ud.

 

Det er OK at have et behov for at den kvinde man elsker i livet er seksuelt og fysisk tiltrækkende.

 

Det er OK at have et behov for at den mand man elsker er nærværende og omsorgsfuld.

[Borende X 25043]

Fantastisk - så hvis man fx får ændret stofskifte (som min søster) bliver depressiv (som min mor)  - så har man manglende respekt for sin partner når man tager kraftigt på af medicineringen .....

 

Nej, ikke nødvendigvis.

 

Er der om nogen, der har oplevet de forhold, som du antyder, så er det da mig.

 

Jeg havde en mor, som blev ramt af en nedarvet sindssygdom i en ret ung alder. Det resulterede i et selvmordsforsøg, da jeg selv var fire år – tænk i den "modne" alden at skulle finde sin egen mor i en situation, som man ikke kan forvente, at et barn skal forstå.

 

Det var sgu' ikke sjovt.

 

Selv kunne jeg med min indskrænkede alder intet selv gøre. Jeg gik ind til den ukendte nabo og spurgte, hvad JEG skulle gøre.

Heldigvis var han Handlungsfähig, og kort efter kom en ambulance ....

 

Min mor blev sat ud af spillet, og min far måtte leve i cølibat (så vidt jeg da ved :mrgreen:) i mere end tre årtier.

Jeg kender, indrømmet, ikke til deres sexualliv, men jeg har mine formodninger ......

 

Det betød dog ikke, at han opgav hende, for han var en sjældent dedikeret tilhænger af gamle værdier, og ingen kvinde har nogensinde oplevet mere omsorg, end den, han gav hende i hendes sidste X-antal år.

 

Men han selv?

 

Glemte han ikke efterhånden i bar opofrelse for nogle ting, som han i grunden ikke selv havde indflydelse på, at få det bedste ud af livet selv?

 

En anden udgang har jeg også oplevet:

 

Jeg har et fjernt familiemedlem, hvor konen var noget ældre end ham.

Hun gik hen og blev syg, uden at lægerne kunne finde ud af hvorfor, så i ca. ti år levede de med, at hun permanent lå i sengen med gardinerne trukket for vinduerne og ikke var til noget som helst.

 

Da han var en del yngre end hende, syntes han ikke, at han havde oplevet nok af livet, og på velmenende kollegers tilskyndelse brød han forbindelsen.

 

Med min erfaring in mente – og den kan nogen så tisse foragteligt på – vil jeg imidlertid sagtmodigt stille spørgsmålet:

 

Skal vi selv forsøge at få så meget ud af livet som muligt – eller er vi (mænd) nødt til at skulle leve andres liv (også), hvis det ikke slår til?

Redigeret 19. November, 2014 af Borende X

[Gæst]

Kærlighed er flere forskellige ting alt efter om det er Venner, Familie eller Partnere. Fælles for dem alle er det er nogen vi kan lide og holder af.

 

Partnere adskiller sig fra Venner på den måde, man tænder på Patneren. Kan man også på Venner/veninder men ikke nødvendigvis, det er i hvert fald ikke forudsætningen for at blive Venner. Partnere skal man tænde på. Så meget forsimplet du tænker med Pikken og Fissen, når du finder Partner. (naturligvis kan du ligeså lide Personen) 

 

Se det at tænde på en, har absolut intet med Kærlighed at gøre! Så har du ikke forstået det… Du tænder jo ikke på din Far og Mor. 

 

Vi kender vist alle historien med Pigen og Badboy. Hun tænder på den personkarakter der ligger i at være Badboy. Ja den Personkarakter brænder hun sig så ofte på. Hvorefter hun hulker om, der ikke findes ordentlige gode Mænd. Jo mit Pigebarn, der findes ordentlige gode Mænd!!!!! Du tænder bare ikke på dem, så derfor vælger du dem ikke.

 

Hvad vi tænder på er meget forskelligt!!! Magt, Penge, det visuelle, Personkarakterer og mange andre ting. Vi styrer ikke hvad/hvem vi tænder på…. det er noget som sker indeni os. Man kan altså ikke sige Personen der tænder på det Visuelle er kold og kynisk det er noget vrøvl, overfladisk kan man måske sige, men det er jo ikke noget vi er Herre over. Man kan ligeledes være den Sødeste mest intelligente Pige i Verdenen og tænde på en Badboy… Er det uintelligent? næh det er en "følelse" hun ikke er Herre over og gør hende af den grund ikke dum. 

 

Hvis Personen så forandrer sig meget væk fra det man tændte på i starten så giver det Problemmer. Man tænder jo på de ting man nu engang gør, så kan lysten forsvinde.

 

Nogle tilsidesætter tændingen når de vælger Partner. Såsom Badboy Pigen som er blevet træt af at brænde sig på Badboys. Så vælger hun "endelig" Partner med Hjernen og vælger den gode søde Mand. Men hun tænder altså bare ikke alverden på ham  Det kan muligvis gå meget fint de første par år, der er et acceptablet sexliv. Men Lysten forsvinder stille og roligt, for hun tænder jo ikke på ham. Han bliver frustreret og skriver til Joan Ørting og klynker om han ikke får Sex. Jo men du skal tage del i det huslige og være der mere for hende. Det var så ikke der problemet lå   Nej for hun tænder ganske enkelt ikke på ham og det bliver ikke ændret af, sokkerne ryger op i Vasketøjskurven.

 

Han er total Magtesløst!!!! uanset hvad han gør eller ikke gør, så er tingene udenfor hans indflydelse. Se det er fandeme at være Kold og Kynisk, at vælge en Partner man ikke Tænder på! At holde personen for Nar. Hvis det så er helt perfekt, knalder hun med en hun tænder på ved siden af. Personen der bare har ladet stå til, har mulighed for at tage skeen i den anden Hånd og gøre noget ved det

[Bananas 17686]

 

Med min erfaring in mente, vil jeg så sagtmodigt stille spørgsmålet:

Skal vi selv forsøge at få så meget ud af livet som muligt – eller er vi nødt til at skulle leve andres liv (også)?

 

 Et meget godt spørgsmål, der kan følges af et andet: Fordi min elskede er ramt, syg, fed .... etc. Er det så også mit tilstand? Er vi begge syge og skal indrette vores live efter dette? Et af mine mantra i moden alder og efter lange og mange erfaringer er: Gør ikke andres problemer til dine! Hjælp dem og støtte dem efter bedste evne, men gør ikke deres problemer til dine!

[Benjamin 2660]

Nu er der skrevet stolpe op og stolpe ned, om tænder på eller ej, og hvis skyld det er er.

 

Men jeg savner et element i debatten. Forskelligt behov for sex.

 

Der findes mænd med stort behov for sex, og mænd med lille behov for sex.

Der findes kvinder med stort behov for sex, og kvinder med lille behov for sex.

 

Og sammensætningen af en med stort behov og en med lille behov, viser sig måske først rigtigt efter det første barns fødsel.

Skal man så straks skride fra hinanden, eller få det bedste ud af det, ved at begge parter bøjer sig lidt, fordi man elsker hinanden?

 

Med venlig hilsen

 

 

[Guest Aros]

Nu kan jeg se at tonen herinde hos enkelte er en anelse aggressiv på et tidspunkt, så lad mig sige med det samme, hvad jeg skriver her har ikke bund i noget personligt negativt mod nogen, og jeg er såmænd i samme båd med jer også og stort set enige med jer. Jeg vil godt bare lidt dybere ned i nogle ting af mere moralsk karakter af ren interesse for den spændende debat.

 

Jeg synes nemlig Jernsvinet, Havnebumsen, Borende X og Bananas har nogle rigtig gode argumenter og flere andre også.

 

Jeg er enig med dem hvis jeg tager de store sko på i deres argumenter.

 

Jeg har i mit liv også været i forhold, hvor jeg har besøgt glædespiger. Hvad de fire mænd skriver af argumenter og årsager har også været rammende for mig på flere punkter.

 

Ingen uenighed der.

 

Men jeg vil godt grave et spadestik dybere og starte med mig selv.

 

Jeg forsøger på at være en relativ moralsk menneske. Jeg er ikke perfekt heller på det punkt, og jeg er også dobbeltmoralsk i relation til besøg hos glædespiger f.eks.

 

I min verden:

 

Det er ikke i orden at lyve overfor ens kæreste/kone. Det er at udvise disrespekt overfor et andet menneske, som ikke har fortjent det.

 

Det er ikke i orden at være hende utro.

 

Jeg ville ikke nødvendigvis have det godt med hvis min daværende partner løj mig op i ansigtet eller var mig utro uden at vi havde aftalt et frit forhold først. Ikke desto mindre bød jeg hende det, uden at hun dog aldrig fandt ud af det.

 

I min verden har jeg været fanget i et spil af moral og lyst, et spil så mange mennesker gennem tiden har været fanget i og som så mange mennesker overalt er fanget i.

 

Men jeg er ikke stolt af at have været min partner utro eller have løjet overfor hende.

 

Jeg skal ikke kunne udelukke at jeg kunne gøre det igen heller, så det gør ikke min stolthed større. Jeg forsøger ikke at bilde mig noget ind selv, fordi jeg har nogle grundlæggende moralske begreber, som jeg jo så går på kompromis med, og det er jo så min personlige problemstilling.

 

Men jeg vil godt spørge de 4 nævnte brugere og andre der måtte være i samme båd:

 

Hvordan har I det med det ? Er jeres argumenter så stærke at det overtrumfer jeres moral ? for vi er alle fire enige om at det ikke er i orden at lyve for sin kæreste/partner eller være hende utro er mit udgangspunkt, men er vi enige om det udgangspunkt ?

 

Kan moralopfattelser af hvad der er rigtig og forkert overtrumfes hvis argumenter er gode nok ?

 

Her jeg griber jeg måske ind i jeres svar allerede. Måske er sammenligningen lidt dårlig, og dog alligevel ikke måske, men jeg husker at en der tog afstand fra totur under afhøring og angreb USA for at bruge totur, han blev spurgt spørgsmålet, hvis du har en terrorist som du fornemmer du via totur kan få at vide hvilke terrorangreb hans terrorcelle har planlagt, er det så i orden at bruge totur for at få det at vide ? Selvom jeg er modstander af totur kunne jeg nemt fristes til at sige JA, og det er måske netop den linje jeg selv bruger overfor mig selv, at dybest set så er det ikke i orden, det jeg gør i principielt, men der er nogle forhold der gør det acceptabelt om ikke andet og gør at jeg kan leve med at gå på kompromis med mine moralske opfattelser. Men er det der I også er, er det jeres linje også, som Borende X skriver, han bliver en bedre ægtemand af at besøge glædespiger, derfor er et ret beset okay at han gør det han gør, selvom jeg forudsætter at han mener det ikke er i orden det han gør rent principielt moralsk ? Hvad er jeres holdning ?

 

Så lad mig gå skridtet videre også.

 

Har I overvejet at gå hele vejen ?

 

Sige fair nok, jeg har en kone hvor vi intet sexliv har, som i Borende Xs tilfælde ud fra det han skriver. Min kone burde vide at jeg er et menneske af kød og blod, og har mine lyster, jeg siger åbent til hende at siden vores sexliv ikke fungerer har jeg brug for uforpligtende at besøge en glædespige, men du skal vide at det er dig jeg elsker stadig, og så få en lang snak om det. Jeg ved godt det er lettere sagt end gjort, risikoen for et forlist ægteskab er til stede, men man kan jo starte blidt ud og snakke mere generelt om emnet frie forhold osv. Jeg har ikke selv haft modet til at gøre det da jeg var i situationen men jeg vil ikke udelukke at jeg kunne have modet til det, hvis jeg kom i en situation igen. Jeg kendte selv en, der så en udseendelse i tv om en swingerklub, det var vist Bubber der besøgte en sådan. Manden fik udseendelsen vendt til at han da egentlig godt kunne tænke at besøge en sådan klub sagde han til konen. Det endte med at de fik snakket gevaldigt om det og nu er det i et frit forhold, tager på swingerklub sammen, hun må have sex med dem hun vil og bolle med dem hun vil til også i andre sammenhænge som julefrokoster osv og han må ligeså få det fisse han vil have ved siden af. Dybest set er det jo det ideelle vil jeg mene, er min helt personlige opfattelse, men kan jeres følelser og moral holde til at konen laver det samme som jer og tør I forsøge ?

 

Jeg må indrømme at var jeg i et forhold hvor der intet sex var, så var jeg ikke i det forhold. Sex kan også for mig være en vigtig måde  at udtrykke kærlighed på, af ren nysgerrighed, har I det virkelig godt i et forhold hvor man ikke får sex med sin partner ? Igen må jeg spørge, hvorfor tager I ikke fat i den åbenlyse problemstilling så og ligger kortene på bordet, få snakket jeres sexliv igennem og hvorfor det halter ? Det er jo hamrende naturligt at have sex med sin partner. Ingen sex kan i min verden ikke eksisterer i et godt forhold for mig. Men der er jeg nok ikke helt på linje med jer alle.

 

En masse spørgsmål, skrevet i en god mening i håb om en forsat god debat.

Redigeret 19. November, 2014 af Aros

[Jernsvinet 13991]

Har du fortalt din hustru, hvorfor du ikke seksuelt har lyst til hende?

 

- At det er fordi hun vejer for meget?

 

Mon ikke - og så er hun sur i et par dage, selvom jeg prøver at sige det på en pæn måde ved f.eks. at forære hende en motionscykel    

 

 

Og at du iøvrigt går i swingerklub, men nok ikke har tænkt dig, at tage hende med, da hun ikke skal opdage hun der vil blive bekræftet og få alt den pik hun ønsker, da DU så er bange for, at hun aldrig vil tabe sig.

 

Jeg har tit tænkt på at tage hende med, da hun af og til taler om det og interesserer sig for det - og jeg var lige ved at foreslå hende at vi skulle besøge en swingerclub (bare ikke en af dem jeg har besøgt ) i forrige uge, da vi havde udsigt til at blive børnefri og hun lige havde diskuteret det med nogen veninder, hvoraf en af dem åbenbart kom en del i en swingerclub -  men så kom der alligevel noget i vejen 

 

Men jeg ville nok starte med at vi bare så os lidt omkring, så vi (hun) fik lejlighed til at se hvordan det foregår, men hvis vi skulle i aktion, ville det nok mere i første omgang være en slags partnerbytte i samme rum, da jeg ikke tror hun umiddelbart tænder på GB.

 

 

Har du fortalt hende, at du ønsker, at hun skal hungre så meget efter din pik, at hun vil gøre hvad som helst - eksempelvis tabe sig?

 

Jeg har nok ikke fortalt hende at hun skal hungre, så meget efter min pik, at hun vil tabe sig - men jeg har undladt - (og det er måske lidt gement) at opfylde mine ægteskabelige forpligtigelser i måske en måned - uden at det hjalp. Til gengæld har hun sagt at hun sagtens kan tabe sig - men så blev det uden mig.

 

Og det er da før set med kvinder, der er lidt overvægtige og som bliver skilt - så går der lige et par måneder og så er de slanke som sylfider og ude på dating.

Redigeret 19. November, 2014 af Jernsvinet

[Jernsvinet 13991]

Jeg forsøger på at være en relativ moralsk menneske. Jeg er ikke perfekt heller på det punkt, og jeg er også dobbeltmoralsk i relation til besøg hos glædespiger f.eks.

 

I min verden:

 

Det er ikke i orden at lyve overfor ens kæreste/kone. Det er at udvise disrespekt overfor et andet menneske, som ikke har fortjent det.

 

Det er ikke i orden at være hende utro.

 

Jeg ville ikke nødvendigvis have det godt med hvis min daværende partner løj mig op i ansigtet eller var mig utro uden at vi havde aftalt et frit forhold først. Ikke desto mindre bød jeg hende det, uden at hun dog aldrig fandt ud af det. (du mener: uden at hun fandt ud af det)

 

I min verden har jeg været fanget i et spil af moral og lyst, et spil så mange mennesker gennem tiden har været fanget i og som så mange mennesker overalt er fanget i.

 

Men jeg er ikke stolt af at have været min partner utro eller have løjet overfor hende.

 

Jeg skal ikke kunne udelukke at jeg kunne gøre det igen heller, så det gør ikke min stolthed større. Jeg forsøger ikke at bilde mig noget ind selv, fordi jeg har nogle grundlæggende moralske begreber, som jeg jo så går på kompromis med, og det er jo så min personlige problemstilling.

 

Men jeg vil godt spørge de 4 nævnte brugere og andre der måtte være i samme båd:

 

Hvordan har I det med det ? Er jeres argumenter så stærke at det overtrumfer jeres moral ? for vi er alle fire enige om at det ikke er i orden at lyve for sin kæreste/partner eller være hende utro er mit udgangspunkt, men er vi enige om det udgangspunkt ?

 

Kan moralopfattelser af hvad der er rigtig og forkert overtrumfes hvis argumenter er gode nok ?

 

Jeg er også et relativt moralsk menneske, men ethvert menneske har vel  lov at have sin egen måde at definere moral på, så længe den ikke direkte skader andre - og min moral indbefatter altså ikke, at det er umoralsk at besøge glædespiger. At andre så synes, det er umoralsk blander jeg mig ikke i, medmindre de begynder at ville bestemme, om det jeg gør er umoralsk.

 

Min kone synes sikkert det er umoralsk, men hvorfor skulle jeg overtage hendes moral på det punkt, fordi vi tilfældigvis er gift? Ethvert menneske har vel lov til at definere sin egen moral, sålænge den ikke direkte skader andre?

 

Det er jo heller ikke, fordi min kone får mindre sex, fordi jeg besøger en glædespige i ny og næ - snarere tværtimod 

 

Jeg vil næsten holde på, at de kvinder, der er gift med en mand, der af og til får inspiration af at besøge en glædespige eller en elskerinde, får mere sex end de kvinder, der er gift med en tro, men kedelig, overvægtig mand, der altid sidder i sofaen foran flimmerkassen, 

Redigeret 19. November, 2014 af Jernsvinet

[Marquis de Sade 89]

Jeg er også et relativt moralsk menneske, men ethvert menneske har vel  lov at have sin egen måde at definere moral på, så længe den ikke direkte skader andre - og min moral indbefatter altså ikke, at det er umoralsk at besøge glædespiger. At andre så synes, det er umoralsk blander jeg mig ikke i, medmindre de begynder at ville bestemme, om det jeg gør er umoralsk.

 

Min kone synes sikkert det er umoralsk, men hvorfor skulle jeg overtage hendes moral på det punkt, fordi vi tilfældigvis er gift? Ethvert menneske har vel lov til at definere sin egen moral, sålænge den ikke direkte skader andre?

 

Det er jo heller ikke, fordi min kone får mindre sex, fordi jeg besøger en glædespige i ny og næ - snarere tværtimod 

 

Jeg vil næsten holde på, at de kvinder, der er gift med en mand, der af og til får inspiration af at besøge en glædespige eller en elskerinde, får mere sex end de kvinder, der er gift med en tro, men kedelig, overvægtig mand, der altid sidder i sofaen foran flimmerkassen, 

 

 

Jeg vil starte med at sige, hvor er det flot at du tør fortælle din historie fra den virkelige verden! Det tager jeg hatten af for! 

 

Når det er sagt så skal du tage dig alvorligt sammen lige nu! for du kan faktisk sørge for at din kone bliver ligesom du ønsker hvis du giver hende den ønskede opmærksomhed! Har du tænkt på det ! 

 

Det lader jo til at i begge trænger til et ordentligt spark i røven! Du springer over hvor gærdet er lavest og hun spiser sig tyk!

 

I øvrigt så kan det jo være at du slet ikke elsker hende, men du udelukkende er sammen med hende for "sikkerhedens" skyld?

 

Kan du se det eller ?

Redigeret 19. November, 2014 af Marquis de Sade

[Marquis de Sade 89]

Jeg har lige siddet og gennemlæst hele denne tråd. Jeg mener at ordet dysfunktionel går igen og igen, selvom det ikke står skrevet...