Du har mit øre.

[Guest Potatohead]

• 
• 
• 

Den knitrende lyd fra den aftagende ild, fra flammer der blev til gløder, var midtpunkt for forsamlingen af kvinder og mænd. Suget var sagte fra piben, der gik fra mund til mund og lyden, samt urtens virkning gav alle en følelse af veltilpashed.

De vidste dog alle hvad der var i gærde. De vidste alle, at netop her, om disse gløder, skulle meninger udveksles. Tavsheden var opponerende mod det der ventede. For hvem tog ordet først? Hvem lagde ud og i dette forstemmende vakuum af talen, af lyd og af kontakt, blev det for meget for en af de ældre. Hun rejste sig tøvende og forsøgte at finde de første ord. "Lyt nu til mig", ytrede hun, med en overraskende bestemthed i mælet. Det efter proklamerede hun sit emne, overbevisende og med megen gejst i stemmen. Kredsen lyttede og mens nogle nikkede i samstemmighed, gik piben rundt endnu engang. Da kvinden havde talt i en rum tid, og de lyttende fæller havde lånt hende deres øre, startede de med, først stille mumlende, siden mere pointerende, at udlægge deres egen vinkling af emnet. Alle virkede fast besluttet på at deres stemme skulle lyttes til, og mens mørket sank sig over forsamlingen, blev det pludseligt så rigeligt for en af de yngre kvinder.

Hun rejste sig raskt op, og med en stolt håndbevægelse fik hun dæmpet de andre, og de løftede blikket fra hinanden og så nu på hende. Gløderne var på det sidste, da hun, næsten råbte, "Hør nu på mig", og denne uforventede prægtige måde, at gøre sig centreret og fange opmærksomheden fra hver og en, gjorde at de nu hørte hvad hun sagde. De  sad der længe. Varmen fra bålet var for længst væk, og da månen var på retur og solen tittede frem, endte den hørte tale. Ingen responderede på oprørsk vis, men i dette forum af individer, der nu hørte hvad der blev sagt, og ikke bare angav at lytte, var der nu megen optimisme at spore. En beslutning blev hurtigt truffet, da man jo lytter med ørerne, men hører med hjernen.

[an2n 50849]

Stof til eftertanke - men skal nok nærlæses et par gange . . .

 

Redigeret 5. September, 2014 af an2n

[kanonkongen 34395]

Hey Potato.

 

Måtte lige læse det nogle gange som an2n. Men ja en refleksion værdig Potato. Tænker tit denne sætning som min underviser tit sagde til os. Aner ikke om det er hans, eget udsagn.

 

"Almendannelse er et spørgsmål om at kunne sætte sig i flest mulige menneskers sted" Synes jeg er meget rammende.

 

Ha en dejlig fredag Potato.

 

KK

[an2n 50849]

Vel egentlig også en meget fin beskrivelse af nogle tråde herinde ? ?

 

Jeg, alene, bedre vide etc.

 

Og nogle velformulerede der, desvære, forsvinder i debatten . . .

[Guest Potatohead]

Jeg hører hvad du siger An2n.

 

Vi mennesker har desværre, jeg selv inklusiv, en mærkelig evne til at lytte uden at høre. Med det ment det er ret selektivt hvad vi tager ind og mens vi angiver at lytte, så er det kun det, der passer ind i vores egen agenda der bliver hørt.

[an2n 50849]

Giver dig fuldstændig ret Potatohead.

 

Når vi går ind i en diskussion/debat, har vi tit allerede dannet os vores egen dagsorden, og lytter derfor selektivt. Fanger kun de ord, der passer til vores mening, og overhører meget af det andet, og måske vigtige synspunkter.

 

Nogen læser debatindlæg som en vis mand læser Biblen - og svarene er derefter . . . .

 

De værste debattører er dem der bare råber højere og højere og mere skingert - Kommer her til at tænke på Anne Grethe Bjarup Riis. De dygtigste debattører er dem der kan holde vores interesse, og få os til at tænke over vores egen dagsorden, måske få os til at sætte spørgsmålstegn til den.

[Gæst]

Den knitrende lyd fra den aftagende ild, fra flammer der blev til gløder, var midtpunkt for forsamlingen af kvinder og mænd. Suget var sagte fra piben, der gik fra mund til mund og lyden, samt urtens virkning gav alle en følelse af veltilpashed.

De vidste dog alle hvad der var i gærde. De vidste alle, at netop her, om disse gløder, skulle meninger udveksles. Tavsheden var opponerende mod det der ventede. For hvem tog ordet først? Hvem lagde ud og i dette forstemmende vakuum af talen, af lyd og af kontakt, blev det for meget for en af de ældre. Hun rejste sig tøvende og forsøgte at finde de første ord. "Lyt nu til mig", ytrede hun, med en overraskende bestemthed i mælet. Det efter proklamerede hun sit emne, overbevisende og med megen gejst i stemmen. Kredsen lyttede og mens nogle nikkede i samstemmighed, gik piben rundt endnu engang. Da kvinden havde talt i en rum tid, og de lyttende fæller havde lånt hende deres øre, startede de med, først stille mumlende, siden mere pointerende, at udlægge deres egen vinkling af emnet. Alle virkede fast besluttet på at deres stemme skulle lyttes til, og mens mørket sank sig over forsamlingen, blev det pludseligt så rigeligt for en af de yngre kvinder.

Hun rejste sig raskt op, og med en stolt håndbevægelse fik hun dæmpet de andre, og de løftede blikket fra hinanden og så nu på hende. Gløderne var på det sidste, da hun, næsten råbte, "Hør nu på mig", og denne uforventede prægtige måde, at gøre sig centreret og fange opmærksomheden fra hver og en, gjorde at de nu hørte hvad hun sagde. De sad der længe. Varmen fra bålet var for længst væk, og da månen var på retur og solen tittede frem, endte den hørte tale. Ingen responderede på oprørsk vis, men i dette forum af individer, der nu hørte hvad der blev sagt, og ikke bare angav at lytte, var der nu megen optimisme at spore. En beslutning blev hurtigt truffet, da man jo lytter med ørerne, men hører med hjernen.

Hey kartoffel.

Du må siges at være en af de få herinde jeg igen og igen tager mig selv i at tænke at hold da op hvor jeg synes det er nærværende og indsigtsfulde skriv fra din hånd. Tak.

Tænker/ mærker ofte den der følelse af ikke at blive hørt/ forstået rigtigt... Ser meget andet i dit indlæg, men dette var den første følelse jeg fik... At lytte- virkelig lytte, tænker jeg vi som mennesker skal blive ved med at øve os i, for kun der er de ægte fortællinger og mennesket bag... ( synes jeg)

Kommer til at tænke på Sanne salomonsens sang ," det er ikke det du siger, det måden du gør det på...".

God weekend og kram fra Line