kanonkongen 34395 Skrevet 30. Juni, 2014 Hej allesammen her på Eroguide. Håber i nyder det gode vejr. Der er mange forskellige indlæg, her på siden. Som er glade, sørgmodige, kritiske ja sågar poetiske. Det er helt fantastisk, at læse de forskellige indlæg. De fortæller jo også, noget om de personer, der skriver dem. Hvordan de agere. Der er de mennesker, der bidrager med mange indlæg, og der er dem med meget få. Og de er alle fantastiske. Der er, personer der kommer med sjove, ironiske indlæg, der er personer der kommer med konstruktiv kritik, men vi kan vel også blive enige om der er personer der kommer med kritiske kommentarer, for, at gå efter hinanden. Som om der ligger et gammelt nag. Se den korte tid, jeg har skrevet indlæg herpå, siden. Kan jeg ikke se specifikt hvem det er. Og det er for mig også ligemeget. Det er ikke det, jeg vil koncentrere mig om i dette indlæg. Jeg synes personligt, at stemningen herinde lige nu er rigtig dejlig. Og ja vi, kan vel blive enige om, at dette skal fortsætte. (Ellers kommer i sku i rundkreds sammen med mig. Ellers Må, vi bringe gode Karma Line i spil. sorry line ) Ud fra det overstående. Ja så, har tankerne fået frit løb. Citaterne, skal jeg nok huske, at fortælle ejerskabene på. Hvis der kommer nogle. Ja vi mennesker er nogle sjove nogen. Hvad er det, egentlig vi bliver kede af. Eller er kede over. Rigtig mange faktorer spiller ind her. Det kan være, sorg man mister en kær, At man føler sig svigtet, uvenskab, kærestesorger, løgne osv. Det er, jo helt normalt at os mennesker vil være ked af det og i dårligt humør af og til. Men os mennesker, skal gøre noget ved det, hvis de mange dårlige følelser og tanker og ideer, tager for meget overhånd for os. Og det er der jo ikke noget galt i. Blot vi husker, at gøre noget ved udfordringerne. Nogle gange ved jeg jo, hvorfor jeg er ked af det, andre gange gør jeg ikke. Mine tanker tager, overhånd, alt for meget overhånd. Måske føles mit liv til tider kaotisk og dybt forvirrende, eller jeg mister lysten til at være sammen med venner, og til at lave de ting jeg plejer at være glad for. (sker yderst sjældent men det sker) Måske har jeg på overfladen alle forudsætninger for at være glad. Jeg, har haft en dejlig tryg opvækst, god familie, jeg har meget gode venner, et dejlig job, ja økonomien kunne være bedre. Men har da til dagen og vejen. Får mad på bordet hver dag. Så er, jeg ked af det nej bestemt ikke. Men er et menneske så kan også blive ked af det. Hvis jeg har for mange bolde i luften i dagligdagen, eller har sagt ja til mere, end jeg, kan overskue. kan jeg blive ked af det. Jeg føler, jeg svigter mig selv og andre. Ja er, perfektionistisk på mange områder. Når der bliver stillet for høje forventninger til mig selv. Kan jeg i situationer miste overblikket, så mister jeg også tit overskuddet, glæden og gnisten. Så må jeg, huske mig selv på, at stille realistiske forventninger til mig selv, og bestemt ikke lade, andre presse mig til mere, end jeg kan overskue. Har det sket ja sku da, kan vi ikke alle på et eller andet, plan genkende dette. Vi, kan ikke leve det perfekte liv. Men vi kan gøre et forsøg på det. Jeg, kan også blive ked, af det, hvis jeg føler. At have givet meget af mig selv. Og responsen udebliver, Vi kan jo alle godt lide, at få, anerkendelse og ros, når vi gør gode ting. Men synes nu ikke det sker tit vennerne, familien, ser mig heldigvis som den person jeg er. Og er dybt taknemmelig for det. Ja nu er det vist på tide, at slutte dette indlæg. Men nysgerrig som, jeg er. Vil jeg, da gerne høre jer om hvad der gør jer kede af det, Eller er i kede af det? Hvordan bearbejder i det, at være ked af det. Eller når i er føler denne følelse ? Hvilke forventninger, har i til jeres omgangskreds. Hvis de opdager i er kede af det ? Jeg håber, bare. Sidder i og er kede af det. Og synes alt er noget lort, så husk på, at få snakket ud om det, reflektere på hvad kan jeg, gøre for at blive glad igen. Det er min lille huskeseddel når min verden braser sammen. Kan i nu, allesammen have en fantastisk aften, med VM i fodbold, Et godt glas rødvin, En bog, En hyrdetime med en skøn kvinde, med vennerne, familien, eller jer selv. Og nyde aftenen i fulde drag. Den kommer ikke tilbage imorgen. Kæmpe krammer til jer, der er kede af det. KK 5 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Guest Claesen Skrevet 30. Juni, 2014 Igen et super godt indlæg fra pædagogen Mindes ikke at ha set eller læst så lange og seriøse skriverier siden de forhadte stil og diktat øvelser i Folkeren Personligt blir jeg sjælden ked af det, jeg kan blive trist og hænge med mulen over mange ting, jobbet, at være single, ikke at føle sig go nok osv. De situationer hvor jeg skulle blive ked af det eller såret der blir jeg stik hamrende tosset i stedet og så jeg ikke rar at være i rum eller chat med ( bare rolig display vi er stadig venner ) det skyldes nok at jeg i min pure ungdom ofte var ked af det men på et tidspunkt opdagede at det kom man sgu ikke langt med så jeg endte med at blive en kold skid i stedet,, der muligvis et par stykker der har ændret lidt på det og det takker jeg for, men der nok lidt vej igen Du har ret i at stemningen herinde pt er super go og lad da det fortsætte tak der vil selvfølgelig altid være nogen der får stiv p... Af at køre hetz mod andre thats life Men ja masser af go karma :-P 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 30. Juni, 2014 Hey Claes. Mange tak for de bevingede ord. Flyv min lille påfugl. Vreden/hissigheden. Er tit det første der kommer. Man eksplodere. Men så for mig ihvertfald. Bliver jeg enormt ked af jeg blev så vred og evt. sårer andre mennesker. Men når, man bliver så vred tænker, jeg ihvertfald ikke rationel. Men det er følelsen der får frit spil.. Og ved guder mine venner, har set mig derude. Og gudsketak og lov for de stadig er der for mig. Vredes følelsen hader jeg. Ja det, at være ked af det er da heller, ikke en følelse, jeg holder af. KK Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Jasmin 8533 Skrevet 30. Juni, 2014 (edited) jeg bliver uhyre sjældent ked af det... faktisk ufattelig sjældent... der er dog 2 ting der kan gøre mig ked af det.... 1: først den der gør min mindst ked af det af de 2..... jeg kan som regel rette op på det igen... når jeg med alle de bedste hensigter får gjort noget som stik mod forventning på en eller anden måde gør andre fortræd... jeg kan ikke bære at gøre andre ondt når de ikke på nogen måde har været en del af processen.... og jeg kan derfor svært håndtere når folk siger at jeg har "whatever negativt" til hensigt når det ikke passer.... det kan gøre mig meget meget ulykkelig, for jeg har aldrig dårlige hensigter overfor andre og jeg ville aldrig bevidst skade nogen..... men som sagt - det kan jo for det meste rettes op ved at tale om tingene og sige undskyld eller forklare.. - men det gør jo ondt alligevel... nr 2 : og det er den værste for den er uigenkaldelig... jeg kan ikke håndtere at miste ret godt.... mine dyr vel at mærke... jeg har mistet en del familiemedlemmer.... det kunne jeg sagtens klare... stort set ingen tårer, ingen facade, ærligt savn og afsavn... men ingen stor smerte eller ulykke eller "ked af det" lidt tristhed... og så er det det... men mine dyr... jeg mistede en af mine katte for noget tid siden... stod hos dyrlægen med min lille skat i armene og bad hende aflive ham med tårerne løbende ned af kinderne..... græd som pisket mens jeg begravede ham i min have.... tudede non stop i de fucking 2½ time det tog mig at få det hul dybt nok fordi jorden var hård som granit..... græd da jeg sad og vuggede ham i mine arme inden jeg lagde ham ned og lagde den lille buket haveroser jeg havde plukket ned til ham... og græd endnu mere da jeg hældte al jorden ned over graven vel vidende at jeg aldrig skulle kramme min lille fluffball igen... græder hver aften når jeg sætter et lille lys i den lanterne jeg har på hans grav og fortæller ham hvor meget jeg savner ham og elsker ham og ville ønske jeg kunne have gjort mere (selv om jeg gjorde alt hvad der var menneskeligt og økonomisk muligt i 3 år for at bekæmpe hans sygdom) jeg er så ulykkelig over at jeg ikke kunne gøre nok... at alle mine penge, al min fantasi og alle mine mange ressourcer ikke var nok til at redde min lille misser... jeg mistede ham alligevel... der er dage der er dårlige.. og dage der er mindre dårlige... men ked af det vil jeg være meget længe... for han var min lille bebs... og han kommer aldrig tilbage Redigeret 30. Juni, 2014 af Jasmin 5 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 30. Juni, 2014 Hey Jasmin. Takker for dit indlæg søde. det kan gøre mig meget meget ulykkelig, for jeg har aldrig dårlige hensigter overfor andre og jeg ville aldrig bevidst skade nogen..... men som sagt - det kan jo for det meste rettes op ved at tale om tingene og sige undskyld eller forklare.. - men det gør jo ondt alligevel... Der er ingen tvivl om, at de fleste mennesker vil jo ikke skade en person bevidst, Så skal, man da være meget akavet lavet i den øverste etage. Ja gu gør det ondt, kommer man til, at såre et andet menneske. Bevidst eller ubevidst. Ja man, kan håbe personen vil modtage den undskyldning man kommer med. Sålænge den er er ærlig og dybtfølt, Alt andet er spil for galleriet. For mig er den del du skriver om det værste der kunne ske for mig. At komme til, at såre andre mennesker jeg holder meget af. nr 2 : og det er den værste for den er uigenkaldelig... jeg kan ikke håndtere at miste ret godt.... mine dyr vel at mærke... jeg har mistet en del familiemedlemmer.... det kunne jeg sagtens klare... stort set ingen tårer, ingen facade, ærligt savn og afsavn... men ingen stor smerte eller ulykke eller "ked af det" Forstår bestemt godt, at man bliver utrolig ked, af at miste et dyr, har selv mistet to hunde i min tid. Men helt klart for mig er tabet af de mennesker jeg elskede over alt på jorden. Det overskygger helt klart tabet af de to hunde. Måske hårdt sagt,men for mig er tab af dyr ikke så hårdt for mig, at komme over som tabet af min far og kammerat. Men der er vi jo forskellige Jasmin.Men respektere da fuldt ud og anerkender dit tab, af guldklumpen. Den betød alt for dig og det er meget beundringsværdigt. Og ja stå ved dyrlægen, og skal aflive et kært dyr er hårdt. Men skulle, jeg vælge. hellere det end, at hejse kisten ned i jorden og sige farvel for altid. Der er savnet større for mig. Ha en dejlig uge Jasmin, med alle de glæder den bringer dig. og tak for indspark. krammer. KK 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Jasmin 8533 Skrevet 30. Juni, 2014 Men der er vi jo forskellige Jasmin.Men respektere da fuldt ud og anerkender dit tab, af guldklumpen. Den betød alt for dig og det er meget beundringsværdigt. Og ja stå ved dyrlægen, og skal aflive et kært dyr er hårdt. Men skulle, jeg vælge. hellere det end, at hejse kisten ned i jorden og sige farvel for altid. Der er savnet større for mig. ja det er mærkeligt.. jeg havde verdens bedste far... i hele verden han var perfekt... og jeg var fars pige til fingerspidserne.. jeg var den der satte min fars urne i jorden.. jeg holdt talen ved begravelsen, og jeg stod for alt det formelle og nødvendige.. lige fra hospitalet til urnenedsættelsen men jeg græd ikke... og selv om jeg savner ham hver dag og snakker til ham hver dag når jeg fortæller ham om min dag og smiler når jeg passerer kirken han ligger ved - så gør savnet ikke ondt... men mit hjerte blev revet ud da jeg lagde min lille bebs i jorden... og hver gang jeg går forbi hans lille grav gør det ondt helt ind i midten.. 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 1. Juli, 2014 Hej og godmorgen Jasmin. Vi mennesker reagere, helt sikkert forskelligt, man behøver bestemt heller, ikke at græde. For at vise man er ked af det. Så selvfølgelig, var du da rigtig ked af det. med omstændighederne med din elskede far, Ja alt andet lige. Ville jo være mærkelig. Men Jasmin du viser ham din kærlighed, og ja tror ligesom mig, du har, lært, at leve med sorgen og du på den måde ikke er ked af det mere. Eller er det forkert fortolket. Det er lige så dejligt, at læse. At dyr betyder rigtig meget for dig. og tror, da på et tidspunkt vil du også gå forbi den lille bebs grav og smile. Og tænke på de gode minder i har haft sammen Jasmin. Ha en dejlig tirsdag Jasmin. Og rigtig god dag til dig. KK 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Manica 707 Skrevet 1. Juli, 2014 Ved første øjekast, mener mange nok at jeg er en kold snobbet blærerøv... Men der er heldigvis flere meninger om det - i hver fald min! Jeg er sku da ikke kold, udover måske mine hænder - når jeg er ekstremt nervøs. Og heldigvis elsker mine 2 katte mig... Og det gør mig meget glad. Hvad gør mig ked af det? Når jeg mister nogle jeg holder af, uanset om det er et dyr eller menneske - gør ingen forskel. Og jeg har mistet alt for mange. Blant andet mistet 7 kærester - og 10 personer der betød meget for mig er døde. De 4 hårdeste at miste var min mor - min pap store-bror som skød sig selv, fordi han savnede min mor - min bedste ven, som også var min fætter, der druknede i en sø, en vinternat, da vi fejrede hans vilde 21 års fødselsdag - og få år senere dør en fantastisk ven af cancer, kun 30 år gammel. Det værste dyr jeg har mistet, var en 9 kg grå kat som jeg elskede - det var en ex der tog ham, for at såre mig mere. Og bamsens navn, var såmænd Arnold Schwarzenegger. Men i dag har jeg heldigvis 2 andre katte jeg forguder. Hvis jeg gør en stor indsats med noget, og ingen værdsætter det. Hvordan bearbejder jeg det når jeg er ked af det? Holder mig for sig selv, og tuder lidt med mine misser. Har altid haft det sådan, at andre skal ikke have den fornøjelse - at se mig såret eller knust. Så prøver altid at virke sød, og glad udadtil. Hvilken forventninger, har jeg hvis andre opdager det? INGEN!! Er blevet nok skuffet i mit liv. Men i må alle have en god dag. Smil til verden, så smiler den forhåbentligt tilbage. Mvh. Manica 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 1. Juli, 2014 Ved første øjekast, mener mange nok at jeg er en kold snobbet blærerøv... Men der er heldigvis flere meninger om det - i hver fald min! Jeg er sku da ikke kold, udover måske mine hænder - når jeg er ekstremt nervøs. Og heldigvis elsker mine 2 katte mig... Og det gør mig meget glad. Hvad gør mig ked af det? Når jeg mister nogle jeg holder af, uanset om det er et dyr eller menneske - gør ingen forskel. Og jeg har mistet alt for mange. Blant andet mistet 7 kærester - og 10 personer der betød meget for mig er døde. De 4 hårdeste at miste var min mor - min pap store-bror som skød sig selv, fordi han savnede min mor - min bedste ven, som også var min fætter, der druknede i en sø, en vinternat, da vi fejrede hans vilde 21 års fødselsdag - og få år senere dør en fantastisk ven af cancer, kun 30 år gammel. Det værste dyr jeg har mistet, var en 9 kg grå kat som jeg elskede - det var en ex der tog ham, for at såre mig mere. Og bamsens navn, var såmænd Arnold Schwarzenegger. Men i dag har jeg heldigvis 2 andre katte jeg forguder. Hvis jeg gør en stor indsats med noget, og ingen værdsætter det. Hvordan bearbejder jeg det når jeg er ked af det? Holder mig for sig selv, og tuder lidt med mine misser. Har altid haft det sådan, at andre skal ikke have den fornøjelse - at se mig såret eller knust. Så prøver altid at virke sød, og glad udadtil. Hvilken forventninger, har jeg hvis andre opdager det? INGEN!! Er blevet nok skuffet i mit liv. Men i må alle have en god dag. Smil til verden, så smiler den forhåbentligt tilbage. Mvh. Manica Hej Manica. Ja hvad, svarer man til sådan et åbent og ærligt indlæg. Må sige det gør mig ondt, at høre. Alle de grusomme oplevelser du, har været igennem Manica. Jeg er meget stolt, over du deler din sorg med os, her på Eroguide. Det værste, er det samme for mig, hvis man føler man giver og giver og ikke modtager igen, kan sagtens følge dig her Manica. Man prøver, at hjælpe dem man holder, af og de værdsætter det ikke. På den anden side, når man så møder folk, der bare giver en. ro, kan lide en for den man er, acceptere ens særheder, dumheder osv. Ja så er det svært at blive ked af det. Manica, håber du møder disse personer. For siger dig, de er guld værd. Har heldigvis nogle stykker af disse personer i mit liv. Og du kan tro de ved det. Manica, ja har ikke de gyldne guldhorn til dig, om hvad du skal gøre. Men du har da sat noget igang her. Med dit skriv. Som sagt lyder du som en mand, man kun kan holde af med din åbenhed,,ærlighed, sårbarhed, og din humor. Håber virkelig for dig, du ikke bare går med alt den sorg indeni dig selv. Kom ud med den, ja du er jo godt på vej nu Manica .Respekt til dig fra mig. Du må i den grad også have en fantastisk dag med masser af glæder på din vej Manica. Kæmpe kram til dig. KK 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Agent 007 415 Skrevet 2. Juli, 2014 (edited) jeg kan ikke håndtere at miste ret godt.... mine dyr vel at mærke... jeg har mistet en del familiemedlemmer.... det kunne jeg sagtens klare... stort set ingen tårer, ingen facade, ærligt savn og afsavn... men ingen stor smerte eller ulykke eller "ked af det" lidt tristhed... og så er det det... Heldigvis er vi forskellige. Jeg har mistet flere dyr, hunde og katte, men jeg har altid været forberedt på det kunen være slut og jeg har vidst de havde en begrænset levealder, så det har været rimelig nemt for mig. Uden at jeg på nogen måder siger det er "piece of cake". Jeg mistede min far pludselig. Bevar mig, han var da helt klar i den farlige alder (75), men jeg havde ikke regnet med at skulle miste ham på det tidspunkt. Overraskende nok reagerede jeg rimelig køligt. Både da jeg fik det at vide, da jeg så ham og da han blev bisat. I dag er min største ærgelse over det, nok at min nuværende kone aldrig nåede at opleve ham. De ville have elsket hinanden! Men min største sorg er at jeg har mistet min søn. Ikke at han er død, men hans mor (min ekskone) er et dumt svin som har bildt ham utallige løgne ind, og jeg kan simpelthen ikke nå ham. Han er så langt ude, at han ikke engang vil se sin farmor, som er den eneste tilbageværende bedsteforældre. Det gør ondt - rigtig ondt! Jeg savner ham og jeg indrømmer åbent at jeg godt kan blive misundelig på min nuværende kone, som ser sine børn jævnligt. Der er visse situationer, hvor der sættes tanker og følelser i gang. Og så bliver jeg ked af det... Redigeret 2. Juli, 2014 af Agent 007 4 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 2. Juli, 2014 Men min største sorg er at jeg har mistet min søn. Ikke at han er død, men hans mor (min ekskone) er et dumt svin som har bildt ham utallige løgne ind, og jeg kan simpelthen ikke nå ham. Han er så langt ude, at han ikke engang vil se sin farmor, som er den eneste tilbageværende bedsteforældre. Det gør ondt - rigtig ondt! Jeg savner ham og jeg indrømmer åbent at jeg godt kan blive misundelig på min nuværende kone, som ser sine børn jævnligt. Der er visse situationer, hvor der sættes tanker og følelser i gang. Og så bliver jeg ked af det... Hej Agent 007. Det må være den værste følelse, ikke at må se sin søn. Kan ikke sætte mig ind i den sorg det må være. Se det dog desværre ikke ofte men ser det. Forældre der af den ene eller anden grund. Kommer så langt ud, i uvenskab. Og bruger børnene, til at skabe splid. Det er umenneskelig, for den part det går ud over. I dette tilfælde dig. Det gør mig ondt, at høre. Selvfølgelig, er dit savn meget stor. Han er jo dit kød og blod.Men håber da for jer. I en dag bliver genforenet. Med håb om en dejlig dag og ferie, til dig og dine kære. og tak for dit indlæg. KK 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Jasmin 8533 Skrevet 4. Juli, 2014 Det at være ked af det er det jeg faktisk er lige pt jeg er kommet til lave nr 1 på min "ked-af-det-liste" - at gøre noget helt forkert mod en hvor jeg slet ikke vidste at jeg gjorde det..... og nu er modparten så in trouble og det er min skyld... og uanset hvor meget jeg kan sige undskyld - så ændrer det ikke på at jeg fik gjort hvad jeg gjorde selv om jeg slet ikke vidste at jeg gjorde noget forkert .... og det gør mig så ked af det at have gjort en anden ked af det uden at kunne gøre det om eller gøre det godt igen det er simpelthen noget af det værste jeg ved...... et krøllet stykke papir bliver jo ikke glat igen bare fordi man retter det ud :( 4 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 4. Juli, 2014 Det at være ked af det er det jeg faktisk er lige pt jeg er kommet til lave nr 1 på min "ked-af-det-liste" - at gøre noget helt forkert mod en hvor jeg slet ikke vidste at jeg gjorde det..... og nu er modparten så in trouble og det er min skyld... og uanset hvor meget jeg kan sige undskyld - så ændrer det ikke på at jeg fik gjort hvad jeg gjorde selv om jeg slet ikke vidste at jeg gjorde noget forkert .... og det gør mig så ked af det at have gjort en anden ked af det uden at kunne gøre det om eller gøre det godt igen det er simpelthen noget af det værste jeg ved...... et krøllet stykke papir bliver jo ikke glat igen bare fordi man retter det ud :( Hej Jasmin. Det er jeg da ked af, at høre. Håber da personen som er meget ked af det i øjeblikket, Ser det ikke, var din intention, at såre. Men en undskyldning, Burde man også tage imod, ja det kan være svært, at acceptere. Hvis der er nogen der såre en. Men det, at du erkender og siger undskyld burde være nok. Håber det løser sig for jer Jasmin. Og i kan snakke godt sammen igen. Ha en fantastisk weekend. Varmen vil sørge for en masse glæder. Kram KK 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Manfred 40 Skrevet 7. Juli, 2014 (edited) Noget af det der kan gøre mig rigtig trist er at se andre blive udnyttet. Jeg arbejder med mennesker med forskelige former for udviklings hæmming og der skal jeg sgu nogle gange være tykhudet. Det sker så tit at de bliver franarret penge af "venner" eller familie, de vil så gerne have venner og samvær med familien og når de så finder ud af at de kan få det ved at punge ud, så står man med en ulykkelig person der må lever på en sten, fordi nogen igen har tømt deres konto. Der er så utrolig neder at se familien kun gider se personen omkring den første i måneden. Og så er der også tilfældene med reelle overgreb, jeg har oplevet personer der er født og opvokset på et hjem, fordi enten en anden på bostedet eller en personale havde gjort, den også udviklingshæmmede, mor gravid. Men på den anden side gør det her arbejde mig også utrolig glad, fordi man kan hjælpe disse mennesker, med den ofte dårlige hånd livet har givet dem. Og man kan gøre det hele lidt lettere for dem, ihvertfald for en stund. Redigeret 7. Juli, 2014 af Manfred 2 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
kanonkongen 34395 Skrevet 7. Juli, 2014 Hej Manfred. Udnyttelse, af andre mennesker, af den eller anden måde, er så afskyeligt. At man, kan undre sig over, at mennesker kan finde på sådanne ting. Når det så er, folk med nedsat funktionsevne. Der ikke nødvendigvis, kan se de ting du beskriver. Bliver det jo direkte ulækkert. Jeg er selv pædagog, og det er i disse situationer, vi må træde til. Og stoppe diverse overgreb, på denne målgruppe. Jeg bliver ikke ked af det. Jeg bliver harm, hamrende stik tosset. Når de svage i samfundet svigtes. Vi,skal ihvertfald, prøve, at give denne målgruppe en livskvalitet, og glæde. Og det, må være hoved formålet i vores arbejde. Nå ja politi andmelde når,vi opdager. At brugerne svigtes. Eller det er vores udvidede pligt, at gøre dette. Manfred, tak for dit indlæg. He en god dag imorgen med dine gøremål. KK 1 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Nye tider 6663 Skrevet 9. Juli, 2014 (edited) Det at være ked af det er det jeg faktisk er lige pt jeg er kommet til lave nr 1 på min "ked-af-det-liste" - at gøre noget helt forkert mod en hvor jeg slet ikke vidste at jeg gjorde det..... og nu er modparten så in trouble og det er min skyld... og uanset hvor meget jeg kan sige undskyld - så ændrer det ikke på at jeg fik gjort hvad jeg gjorde selv om jeg slet ikke vidste at jeg gjorde noget forkert .... og det gør mig så ked af det at have gjort en anden ked af det uden at kunne gøre det om eller gøre det godt igen det er simpelthen noget af det værste jeg ved...... et krøllet stykke papir bliver jo ikke glat igen bare fordi man retter det ud :( Kære Jasmin - det der er sket for dig pga en eller anden ubetænksomhed - det sker vist for alle mennesker ind imellem - du er ikke den eneste Jeg er selv meget bevidst om : ordet tak og ordet undskyld - de har magiske kræfter når de siges dybtfølt lige fra afsenders hjerte!! Nu ved jeg ikke hvad der skete - men har du kontaktet vedkommende "ofre" ?? - - hvis ikke - så gør det og sig dybtfølt undskyld - og der næst forklar følgende for vedkommende : at gøre noget helt forkert mod en hvor jeg slet ikke vidste at jeg gjorde det..... og nu er modparten så in trouble og det er min skyld... og uanset hvor meget jeg kan sige undskyld - så ændrer det ikke på at jeg fik gjort hvad jeg gjorde selv om jeg slet ikke vidste at jeg gjorde noget forkert .... og det gør mig så ked af det at have gjort en anden ked af det uden at kunne gøre det om eller gøre det godt igen det er simpelthen noget af det værste jeg ved...... et krøllet stykke papir bliver jo ikke glat igen bare fordi man retter det ud :( - herefter slutter du af med at sige : - - hvad kan jeg (Jasmin) gøre for at gøre det godt igen?? - i denne måde at takle situationen på ligger der 2 anerkendelser - at du overfor vedkommende anerkender dit fejltrin - samt anerkender vedkommendes problemer Jeg håber det bedste for dig :) Kærlig hilsen Nyder livet Redigeret 9. Juli, 2014 af Nyder livet 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
Jasmin 8533 Skrevet 10. Juli, 2014 Nu ved jeg ikke hvad der skete - men har du kontaktet vedkommende "ofre" ?? uha - det var skam det første jeg gjorde... det er det altid hvis jeg bare så meget som mistænker at jeg har dummet mig eller sagt noget dumt... og undskyldningen blev da også modtaget.... 3 Citér indlæg Del dette indlæg Link til indlæg
