Citater og Latin

[Gæst]

• 
• 
• 

Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet.

 

Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation. 

 

Skriv da hvad du mener med dine egne ord. Du kunne jo være heldig det var interessant alligevel.

[Guest Aarhuselsker]

Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet.

Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation.

Skriv da hvad du mener med dine egne ord. Du kunne jo være heldig det var interessant alligevel.

Tjoooo. Så kan jeg oplyse at jeg fint fatter en mening såfremt der ikke anvendes forkortelser og/eller engelske udtryk.

Hver fugl synger med sit næb, og hvem kan objektivt udpege den der synger smukkest.

[Jasmin 8533]

Jeg finder det rigtig rart...  alt behøver ikke være så ordinært og.... almindeligt altid

 

hvorfor være helt og aldeles ordinær når man kan være ekstraordinær - på den gode måde  

[Bananas 17686]

Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet.

 

Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation. 

 

Skriv da hvad du mener med dine egne ord. Du kunne jo være heldig det var interessant alligevel.

 

Jeg er rigtigt ked af at være den der overbringer dette budskab: Ja, du er den eneste!

[Borende X 25043]

Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet.

 

Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation. 

 

Skriv da hvad du mener med dine egne ord. Du kunne jo være heldig det var interessant alligevel.

 

Jeg kan ikke se, at skulle være værre, end alt det engelsk og alle de engelske forkortelser, som folk får proppet ind i deres indlæg. Og det lykkes dig faktisk også her.

Jeg vil sige med dig: "Skulle det gøre ens udsagn bedre?"

[Bananas 17686]

Er det ikke indholdet så er det indpakningen. Altid finder man noget at irritere sig over. Hvis man rigtig gerne vil. "Søg og i skal finde, og den som søger finder" , som Jesus sagde.

 

B

[Spider 836]

Er jeg den eneste i EG universet der er pisse træt af folks citater og latin? Støder sgu tit på det i trådene. Skulle det gøre ens udsagn bedre? En forfatter skrev for 100 år siden et citat, yeaahhh riiiggt og so what? det var i en hel anden sammenhæng. For mig gør det ikke det du/i skriver mere troværdig, ja nogle gange bliver det nærmest noget vrøvl fordi det skal passe til citatet.

 

Latin. Anno 2014 har vi noget der hedder Google. Alle og jeg mener alle kan slå et Latinsk ordsprog op på google. Vi lever sgu ikke i 1600 tallet, hvor præster og deslige var nogle helvedes Karle fordi de kunne prædike i timevis uden folk fattede en brik. Idag kalder vi det vist bare elendig kommunikation. 

 

Skriv da hvad du mener med dine egne ord. Du kunne jo være heldig det var interessant alligevel.

 

Jeg tror simpelt hen, det har noget at gøre med den måde, folk skriver på.

 

Hvis man er vant til at skrive og skriver meget, udvikler man sin egen, personlige stil, som er svær at ændre på. Og hvis man er vant til at bruge mange metaforer, associationer og hvad ved jeg - ja, så kommer man også til at gøre det her.

 

Og det helt uden at synes, at man er bedre end alle andre af den grund.

 

Og hvis du støder på et citat på latin eller andet, du ikke lige umiddelbart forstår, bruger du bare google, som du jo selv nævner, og vupti: så har du forklaringen.

 

Hvor svært kan det være?

[warmgun 4162]

Vores samfund, som det er i dag, bygger i høj grad på de antikke græske og romerske kulturer, derfor giver det god mening at citere dette kulturelle bagland for at forstå nutiden.

Søren Kierkegaard var jo dansk, så ham et det vel i orden at citere: "Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns".

Redigeret 14. Juni, 2014 af warmgun

[Gentleman and a Scholar 1247]

Kulturelsker vs filister. Intellektuel vs anti-intellektuel. Jeg synes nu der er god plads til begge. Også ud i ekstremerne.

[Toddy 1422]

Jeg syntes nu at det giver lidt kulør og mener da også at mange af de citater er både meget sigende og ganske rammende og velplaceret i mange situationer.

Jeg tror så heller ikke at jeg selv personligt ville kunne formulere tingene bedre end de meget kloge mennesker der har sagt tingene

[Heine 1644]

Den store amerikanske filosof Stephen Colbert sagde det ret præcist -In order to maintain an untenable position, you have to be actively ignorant, ... Så du har sikkert ret- Man skal derfor altid ignorere store tanker tænkt af andre

Eller som det (fejlagtigt ganske vist) tilskrives Voltaire - Je ne suis d'accord avec vous ni sur l'essentiel, ni sur l'accessoire. Par contre, je me battrai jusqu'à mon dernier souffle pour que votre voix soit entendue.

Redigeret 14. Juni, 2014 af Heine

[Bananas 17686]

Ja shit, havd de er gode til fransk, de der franskmænden. Men ganske rigtigt siges det at det var biografen Beatrice Hall der formulerede det og lagde det i Voltaire's mund.

Uanset så er det blevet meget populært og skulle måske bruges lidt oftere herinde.

Men her er det mer Cicero der regerer: Hvert menneske kan gøre fejl, men kun idioten holder fast ved dem.

 

B

[Dandy 405]

Jeg elsker citatter og latin!

[Borende X 25043]

Jeg elsker citatter og latin!

 

sum, es, est, sumus, estis, sunt.

Cogimus, ergo sumus.

Redigeret 14. Juni, 2014 af Borende X

[Kausten 151]

Jeg er rigtigt ked af at være den der overbringer dette budskab: Ja, du er den eneste!

 

Hejsa Bananas.

Hvornår finder jeg kærligheden?

Jeg spørger fordi du jo må være Gud hvis du ved at trådstarter er den eneste som du jo skriver at han er .

 

 

Og tilbage til emnet..

Folk burde holde sig til Dansk istedet for at skrive Latin osv.

Det er jo ikke os alle der er lige gode til at Skrive og Læse. Så man kan vel godt vise lidt hensyn ikke?.

Og dette er trods alt et Dansk forum, ikke?.

Men hvis Latin er ok, så er ελληνικά vel også? Hvor stopper det? .

[Lady Cherie 5801]

Hæ hæ

Nu har jeg jo gjort mig usynlig herinde, så kan I ikke vide om jeg laver noget eller ej ...

men her er der lige en historie...som jeg sidder og kommer til at tænke på når i nu sidder der og smider rundt med alskens kloge ord og ting, som jeg helt klart ved hvad betyder!

Som jeg helt klart bruger når jeg besøger min lokale tankdame og beder om mine to pakker smøger...og straks citere et eller andet med : terningerne er kastet eller lignede, og straks tror hun at jeg vil spille lotto!

Nå det var jo den der historie...

For mange år siden levede en kejser, som holdt så uhyre meget af smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven, uden alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, han er i rådet, så sagde man altid her: "Kejseren er i garderoben!"

I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig. Ikke alene farverne og mønstret var noget usædvanligt smukt, men de klæder, som blev syet af tøjet, havde den forunderlige egenskab at de blev usynlige for ethvert menneske, som ikke duede i sit embede, eller også var utilladelig dum.

"Det var jo nogle dejlige klæder," tænkte kejseren; "ved at have dem på, kunne jeg komme efter, hvilke mænd i mit rige der ikke dur til det embede de har, jeg kan kende de kloge fra de dumme! ja det tøj må straks væves til mig!" og han gav de to bedragere mange penge på hånden, for at de skulle begynde på deres arbejde.

De satte også to vævestole op, lod som om de arbejdede, men de havde ikke det mindste på væven. Rask væk forlangte de den fineste silke, og det prægtigste guld; det puttede de i deres egen pose og arbejdede med de tomme væve, og det til langt ud på natten.

"Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de er med tøjet!" tænkte kejseren, men han var ordentligt lidt underlig om hjertet ved at tænke på, at den, som var dum, eller slet passede til sit embede, ikke kunne se det, nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han ville dog sende nogen først for at se, hvorledes det stod sig. Alle mennesker i hele byen vidste, hvilken forunderlig kraft tøjet havde, og alle var begærlige efter at se, hvor dårlig eller dum hans nabo var.

"Jeg vil sende min gamle ærlige minister hen til væverne!" tænkte kejseren, "han kan bedst se, hvorledes tøjet tager sig ud, for han har forstand, og ingen passer sit embede bedre end han!"

Nu gik den gamle skikkelige minister ind i salen, hvor de to bedragere sad og arbejdede med de tomme væve. "Gudbevares!" tænkte den gamle minister og spilede øjnene op! "jeg kan jo ikke se noget!" Men det sagde han ikke.

Begge bedragerne bad ham være så god at træde nærmere og spurgte, om det ikke var et smukt mønster og dejlige farver. Så pegede de på den tomme væv, og den stakkels gamle minister blev ved at spile øjnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. "Herregud!" tænkte han, "skulle jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det må ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det går ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan se tøjet!"

"Nå, De siger ikke noget om det!" sagde den ene, som vævede!

"Oh det er nydeligt! ganske allerkæreste!" sagde den gamle minister og så igennem sine briller, "dette mønster og disse farver! ja, jeg skal sige kejseren, at det behager mig særdeles!"

"Nå det fornøjer os!" sagde begge væverne, og nu nævnede de farverne ved navn og det sælsomme mønster. Den gamle minister hørte godt efter, for at han kunne sige det samme, når han kom hjem til kejseren, og det gjorde han.

Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til vævning. De stak alt i deres egne lommer, på væven kom ikke en trævl, men de blev ved, som før, at væve på den tomme væv.

Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med vævningen, og om tøjet snart var færdigt. Det gik ham ligesom den anden, han så og så, men da der ikke var noget uden de tomme væve, kunne han ingen ting se.

"Ja, er det ikke et smukt stykke tøj!" sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige mønster, som der slet ikke var.

"Dum er jeg ikke!" tænkte manden, "det er altså mit gode embede, jeg ikke dur til? Det var løjerligt nok! men det må man ikke lade sig mærke med!" og så roste han tøjet, han ikke så, og forsikrede dem sin glæde over de skønne kulører og det dejlige mønster. "Ja det er ganske allerkæreste!" sagde han til kejseren.

Alle mennesker i byen talte om det prægtige tøj.

Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var på væven. Med en hel skare af udsøgte mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsmænd var, som før havde været der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu vævede af alle kræfter, men uden trævl eller tråd.

"Ja er det ikke magnifik!" sagde begge de skikkelige embedsmænd. "Vil Deres Majestæt se, hvilket mønster, hvilke farver!" og så pegede de på den tomme væv, thi de troede, de andre vistnok kunne se tøjet.

"Hvad for noget!" tænkte kejseren, "jeg ser ingen ting! det er jo forfærdeligt! er jeg dum? dur jeg ikke til at være kejser? det var det skrækkeligste, som kunne arrivere mig!" - "Oh det er meget smukt!" sagde kejseren, "det har mit allerhøjeste bifald!" og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme væv; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele følget, han havde med sig, så og så, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, "oh det er meget smukt!" og de rådede ham at tage disse nye, prægtige klæder på første gang, ved den store procession, som forestod. "Det er magnifik! nysseligt, excellent!" gik det fra mund til mund, og man var alle sammen så inderligt fornøjede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at hænge i knaphullet og titel af vævejunkere.

Hele natten før den formiddag processionen skulle være, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys tændt. Folk kunne se, de havde travlt med at få kejserens nye klæder færdige. De lod, som de tog tøjet af væven, de klippede i luften med store sakse, de syede med synål uden tråd og sagde til sidst: "Se nu er klæderne færdige!"

Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne løftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: "Se her er benklæderne! her er kjolen! her kappen!" og således videre fort. "Det er så let, som spindelvæv! man skulle tro man havde ingen ting på kroppen, men det er just dyden ved det!"

"Ja!" sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget.

"Vil nu Deres Kejserlige Majestæt allernådigst behage at tage deres klæder af!" sagde bedragerne, "så skal vi give Dem de nye på, herhenne foran det store spejl!"

Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

"Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!" sagde de alle sammen. "Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!"

"Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i processionen!" sagde overceremonimesteren.

"Ja jeg er jo i stand!" sagde kejseren. "Sidder det ikke godt?" og så vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.

Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.

Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde: "Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!" Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum. Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

"Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: "Nu må jeg holde processionen ud." Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

* * * SLUT * * *

[Bananas 17686]

Hejsa Bananas.

Hvornår finder jeg kærligheden?

Jeg spørger fordi du jo må være Gud hvis du ved at trådstarter er den eneste som du jo skriver at han er .

 

 

Og tilbage til emnet..

Folk burde holde sig til Dansk istedet for at skrive Latin osv.

Det er jo ikke os alle der er lige gode til at Skrive og Læse. Så man kan vel godt vise lidt hensyn ikke?.

Og dette er trods alt et Dansk forum, ikke?.

Men hvis Latin er ok, så er ελληνικά vel også? Hvor stopper det? .

 

Kære Kausten. Den finder du næste forår, hvis du er åben for den, Men frem til det sker, skal du reflektere og meditere over nogle ting der gør dig mer åben og betimelig for kærlighed. Du skal f.eks. reflektere over det at sige at folk "burde". Er det virkelig sådan at folk burde ting. Er det ikke op til hvert menneske hvad hun burde? Du skal også reflektere over at du er værd at elske uanset hvor meget eller lille latin du kan, og hvor god eller dårlig du er til at læse.

Live and let live er engelsk men et godt udtryk,

Og så vil du straks finde kærligheden

 

Gud

a.k.a. Bananas

[Borende X 25043]

Og tilbage til emnet..

Folk burde holde sig til Dansk istedet for at skrive Latin osv.

Det er jo ikke os alle der er lige gode til at Skrive og Læse. Så man kan vel godt vise lidt hensyn ikke?.

Og dette er trods alt et Dansk forum, ikke?.

Men hvis Latin er ok, så er ελληνικά vel også? Hvor stopper det? .

 

Helt korrekt.

Du har fuldstændig ret. Vi er på et dansk forum, og her skriver vi naturligvis på dansk.

 

Når jeg lejlighedsvis har bevæget mig ud i latin, fransk eller et ubehjælpsomt tysk er det ment som en ren provokation for at vise, hvor latterligt det egentligt er, at skribenter absolut skal blande et fremmedsprog ind i deres danske indlæg.

 

Her tænker jeg selvfølgelig på engelsk og den amerikanske af-art.

 

For pokker da.

Vi er danskere, og dansk er det, vi er bedst til i enhver daglig kommunitationssituation. Så hvorfor forplumre kommunikationen? Føler folk, at det giver en klarere mening, eller stiver det mon deres autoritet af at bruge engelske vendinger?

 

Jeg synes det ikke.

 

Faktisk kommer jeg her til at tænke på et indslag i radioavisen for snart mange år siden. Det var et indslag om en eller anden blokade af havnen i Esbjerg (undskyld Havnebums og Sunny), hvor en tillidsmand fuld af selvtillid på bredt vestjysk erklærede, at "vi har derfor arrangeret for en blokade". Det blev dagens griner.

 

Nej, faktisk synes jeg, at det er tragisk, at folk ikke kan udtrykke sig uden at indblande en bunke Anders Fog-engelsk.

 

Denne udvikling tog rigtig fart i slutningen af 60'erne, og det er da mærkværdigt at måtte konstatere, at de elementer, der ivrede mest for at inkludere engelsk i dansk samtidigt var dem, der allermest hadede Hollywood som et udslag af amerikansk kulturimperialisme, og som ivrigst deltog i Vietnamdemonstrationerne foran den amerikanske ambassade.

 

Ak ja, sic transit gloria mundi

Redigeret 14. Juni, 2014 af Borende X

[Bananas 17686]

Eller Borende, så kan man jo bare - gammel som man er - læne sig tilbage og konstatere at verden ser lidt anderledes ud end når vi var unge, og at det formentlig kommer noget godt ud også af den globaliserede kommunikationen.

Og hellere lidt engelske citater, end ikke at kunne engelsk overhovedet. Det er jo resultatet af at vi heroppe i hvert fald ikke dubber filmer etc.

 

B

Redigeret 14. Juni, 2014 af Bananas

[Krølle Bølle 1122]

Sprog  og la(t)rin er ofte svær at forstå for normale mennesker.

 

Men ironi er endnu værre og vil oftest blive misforstået.

 

Det var mit 3. skriv i dag. (Ironi  -  njåååååååååååååå).

[Spider 836]

Ja, ironi er en svær ting at have at gøre med på skrift.

 

Men det danske sprog kan også ødelægges uden at blande andre sprog ind: hvad er et "skriv"? Og hvor kommer dette i mine øjne grimme udtryk fra?

 

Hvis et "skriv" er noget, man skriver, er et "læs" så noget, man læser?

[Guest Aarhuselsker]

Ja, ironi er en svær ting at have at gøre med på skrift.

Men det danske sprog kan også ødelægges uden at blande andre sprog ind: hvad er et "skriv"? Og hvor kommer dette i mine øjne grimme udtryk fra?

Hvis et "skriv" er noget, man skriver, er et "læs" så noget, man læser?

Godt set

[Krølle Bølle 1122]

Jeg kalder  et indlæg på EG for et skriv. Det hedder nok noget andet. Men jeg er ikke den største sprognørd i verden. Håber vi forstår hinanden alligevel.

 

Et "skriv" er min "opfindelse".

Ellers tak for dit svar.

[Borende X 25043]

Eller Borende, så kan man jo bare - gammel som man er - læne sig tilbage og konstatere at verden ser lidt anderledes ud end når vi var unge, og at det formentlig kommer noget godt ud også af den globaliserede kommunikationen.

Og hellere lidt engelske citater, end ikke at kunne engelsk overhovedet. Det er jo resultatet af at vi heroppe i hvert fald ikke dubber filmer etc.

 

B

 

Jo, Bananas, men her må jeg så stilfærdigt indvende, at mange (måske de fleste?) forveksler begrebet "globalisering" - som jeg i princippet intet har imod - med "amerikanisering". Og det sidste er noget helt andet.

[warmgun 4162]

Jeg kalder et indlæg på EG for et skriv. Det hedder nok noget andet. Men jeg er ikke den største sprognørd i verden. Håber vi forstår hinanden alligevel.

Et "skriv" er min "opfindelse".

Ellers tak for dit svar.

Imponerende! Din opfindelse har vundet indpas mange steder i det talte sprog. Det bruges bl.a. uformelt i den offentlige administration...

Tillykke med berigelsen af sproget - eller det modsatte, som nogen vil sige.