Hop til indhold
Guest Smuk Enlig Mor

Kæreste med en glædespige..?

Recommended Posts

 tror dog ikke at det vil ske da jeg ikke ønsker at have sex med en kollega

 

De er ellers ret gode til det, har jeg fundet ud af :-)

Del dette indlæg


Link til indlæg

For et par år tilbage "kærestede" jeg med en glædespige. Hun var escortpige, og jeg havde set hende fast igennem længere tid - måske 1 1/2 år. Det startede med, at hun inviterede mig hjem til drinks - og nej, det var ikke mig der betalte. Derefter begyndte vi at "hænge" ud sammen, gå i byen sammen og til sidst, endte vi op som kærester. Hun var (og er) rigtig sød og dejlig (og ikke mindst smuk), men jeg kunne aldrig give mig 100 procent hen rent følelsesmæssigt. Hendes arbejde betød jo, at jeg måtte dele hende med andre :-/ Jeg følte, at hun ofte forlod mig pga. arbejdet (måske mit problem?). Vi kunne hygge os vildt meget, og lige pludselig var hun væk for at servicere en eller anden kunde. Og jeg, som er en ret følsom fyr, kunne ikke holde til det i længden. 

 

Vi ser stadigvæk hinanden som venner over en kop kaffe eller en øl engang imellem, hvilket altid er sjovt og hyggeligt. Så noget godt kom der da ud af det :-) et godt venskab skal man aldrig kimse af!

 

Kunne jeg blive kæreste med en glædespige igen? Måske...?

 

Skulle jeg nogensinde blive kæreste med en glædespige igen (man har jo ikke altid styr på, hvem man bliver forelsket i), ville det være alt afgørende, at vi kunne tale om vores forhold og hvilke præmisser, det skulle bygge på. Det gjorde VI ikke, hvilket var en stor fejl! Jeg fik det dårligt, og hun fik det dårligt pga. dårlig samvittighed osv...

 

Ærlighed, åbenhed og et ekstra øje på ens partners tanker og følelser kan måske få det til at lade sig gøre? Men det er et svært spørgsmål, der er blevet stillet! Og er der et endegyldigt svar? Nej, det er der vel næppe! Vi er allesammen forskellige og er skruet forskelligt sammen (heldigvis!).

 

Det var blot nogle tanker her fra.

 

/Dandy

 

 

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker

Nu har jeg gået og gumlet på det der spørgsmål - igen. For jeg blev spurgt engang for år tilbage, om vi skulle ses privat og være kærester. Jeg tænkte grundigt og længe, men måtte melde fra. Jeg ville blive alt for jaloux, jeg ville slet ikke kunne holde det ud. Jeg er altså ikke en der gerne deler den jeg elsker. Jeg deler gerne den jeg holder af, har tætte stunder med, når jeg har købt lidt zuzammentid. Men der er følelserne også delvis koblet fra. Ja det vil sige, lige der når det går aller hedest til, så er jeg sgu forelsket i hende, meget. Men  når ophidselsen har lagt sig lidt, så vender realitessansen og selverkendelsen tilbage. Men for okker pokker, lige i de allerbedste af samværets minutter, der er jeg totalt solgt. Det er der man skal spørge mig og jeg vil giftes - jeg siger ja på stedet. Det ville så være begami, men pyt :)

Men altså rent nøgternt - nej.

Jeg er egentlig ikke misundelig på de mænd, der kan rumme det, faktisk kan jeg godt forstå dem, og så kan jeg ikke helt alligevel. Men det er jo fordi jeg er indrettet sådan at jeg VIL eje den jeg elsker. Det kan godt være lidt besværligt af og til!

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jo - jeg er lidt misundelig på de mænd der kan rumme det. Jeg ville gerne forstille mig at jeg selv kunne, men jeg tror ærligt talt ikke at jeg ville være så stort et menneske og hvile så meget i mig selv at jeg kunne håndtere det. Men jeg har stor respekt for dem der kan :)

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jo - jeg er lidt misundelig på de mænd der kan rumme det. Jeg ville gerne forstille mig at jeg selv kunne, men jeg tror ærligt talt ikke at jeg ville være så stort et menneske og hvile så meget i mig selv at jeg kunne håndtere det. Men jeg har stor respekt for dem der kan :)

 

Altså jeg er villig til at lade det komme an på en prøve ;-)

Så mangler jeg bare lige den anden halvdel :rolleyes::wub::rolleyes::wub:

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker

Altså jeg er villig til at lade det komme an på en prøve :wink:

Så mangler jeg bare lige den anden halvdel :rolleyes::wub::rolleyes::wub:

 

 

Du er kun til kvinder - ikk? :mrgreen:

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg er en mand af få  ord.

Prøver alligevel med et indspark.

 

Jeg ville ingen overhovedet problemer have med at kæresterere med en skønjomfru.

 

Er det pigen du er kæreste med????   Eller er det hendes job???? (du ikke kan li`!!). Jeg ville vælge pigen.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Smuk Enlig Mor

Nu har jeg gået og gumlet på det der spørgsmål - igen. For jeg blev spurgt engang for år tilbage, om vi skulle ses privat og være kærester. Jeg tænkte grundigt og længe, men måtte melde fra. Jeg ville blive alt for jaloux, jeg ville slet ikke kunne holde det ud. Jeg er altså ikke en der gerne deler den jeg elsker. Jeg deler gerne den jeg holder af, har tætte stunder med, når jeg har købt lidt zuzammentid. Men der er følelserne også delvis koblet fra. Ja det vil sige, lige der når det går aller hedest til, så er jeg sgu forelsket i hende, meget. Men  når ophidselsen har lagt sig lidt, så vender realitessansen og selverkendelsen tilbage. Men for okker pokker, lige i de allerbedste af samværets minutter, der er jeg totalt solgt. Det er der man skal spørge mig og jeg vil giftes - jeg siger ja på stedet. Det ville så være begami, men pyt :)

Men altså rent nøgternt - nej.

Jeg er egentlig ikke misundelig på de mænd, der kan rumme det, faktisk kan jeg godt forstå dem, og så kan jeg ikke helt alligevel. Men det er jo fordi jeg er indrettet sådan at jeg VIL eje den jeg elsker. Det kan godt være lidt besværligt af og til!

Hmmm... Og nu gumler jeg så lidt over dit svar... For man kan da ikke kræve at EJE et andet menneske...?!

 

Den der ejendomsret over en anden kvinde, ved jeg godt, er noget naturligt for jer hankønsvæsener... Sådan er det også i dyreriget, og den ret er så ført videre op i de jordmenneskelige udviklingsstadier... Jeg bryder mig ikke om den, men kan blive fascineret af at være så tilbedt, hvilket er noget andet...

 

Men, imo, man kan altså ikke kræve at eje et andet menneske..! - medmindre vi er ovre i noget helt ekstremt BDSM og dertilhørende TPE-forhold, hvor kvinden frivilligt afgiver sin medbestemmelse og kontrol - Der skrives vist sågar kontrakt på ejerskabet i den slags relationer...

 

Den virkelige kærlighed, er den kærlighed, som ikke kræver noget for sig selv...

Redigeret af Smuk Enlig Mor

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker

Altså indtil videre ;-)

Ahhmen. Jeg kan være såååå tålmodig :)

Del dette indlæg


Link til indlæg

Ahhmen. Jeg kan være såååå tålmodig :)

 

HAHA ja man kan jo selvfølgelig aldrig vide, men jeg ville nu nok ikke vente aaaalltt for længe ;-)

Del dette indlæg


Link til indlæg

Hej.. Det er en interessant debat. Bringer minder frem til hvad jeg selv reflekterede over for snart 10 år siden (pu-ha som tiden går).

Jeg hæftede mig ved at flere skrev.. Ja kunne godt blive forelsket men så måtte hun stoppe ... og samtidig skriver flere - det kunne være frækt/fedt..

 

Så spørgsmålet der står tilbage for mig er .. Hvem og hvad er det man forelsker sig i.. Er det glædespigen "Overvejer at starte" eller er det mennesket bagved ???

 

Måske står den stereotype karater af den sexumættelige kvinde som noget at det højeste man kan opnå. Måske er det et billede skabt af den diamentrale modsætning at kvindekampen i 60 og 70'erne har dræbt mandens ret til at begære en kvinde ? I lighedens navn...

 

For mig er respekten for det individ jeg vier min kærlighed det aller vigtigste. Uanset om hun så er gadefejer, administrerende direktør eller glædespige.  Sidstnævnte skal man som mand så finde en måde at håndtere og det er ikke altid nemt. Her kunne jeg godt li' Nikita's indlæg om at ha' overskud til både job og kærligheden hjemme. Der er meget rigtigt i det.

 

Endeligt så bør en relation være bygget på en lighed og gensidig respekt. Så ligeså meget som manden har brug for at komme hjem og fortælle om sine sejre på jobbet så har den anden part et tilsvarende behov. Hvad jeg vil sige er, at kan hun hjemme fortælle sin kæreste om en fed oplevelse med en gæst - så har man fat i noget af det rigtige... 

 

hilser

bootdog

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker

Hmmm... Og nu gumler jeg så lidt over dit svar... For man kan da ikke kræve at EJE et andet menneske...?!

 

Den der ejendomsret over en anden kvinde, ved jeg godt, er noget naturligt for jer hankønsvæsener... Sådan er det også i dyreriget, og den ret er så ført videre op i de jordmenneskelige udviklingsstadier... Jeg bryder mig ikke om den, men kan blive fascineret af at være så tilbedt, hvilket er noget andet...

 

Men, imo, man kan altså ikke kræve at eje et andet menneske..! - medmindre vi er ovre i noget helt ekstremt BDSM og dertilhørende TPE-forhold, hvor kvinden frivilligt afgiver sin medbestemmelse og kontrol - Der skrives vist sågar kontrakt på ejerskabet i den slags relationer...

 

Den virkelige kærlighed, er den kærlighed, som ikke kræver noget for sig selv...

 

Ja nu mente jeg at jeg utrykte mig klart. Det kan jeg godt se jeg ikke gjorde.

Jeg mener ikke eje hende som menneske - men jeg vil eje hendes troskab. Det i sig selv er at begrænse hende, men sådan er jeg nu indrettet. Hun har frihed til at gøre alt andet, også uden at forklare. Men den der ting, det er for tæt på vores fælles intimitet, til at jeg kan leve med at andre også oplever den.

Gav det mening nu?

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Hej.. Det er en interessant debat. Bringer minder frem til hvad jeg selv reflekterede over for snart 10 år siden (pu-ha som tiden går).

Jeg hæftede mig ved at flere skrev.. Ja kunne godt blive forelsket men så måtte hun stoppe ... og samtidig skriver flere - det kunne være frækt/fedt..

 

Så spørgsmålet der står tilbage for mig er .. Hvem og hvad er det man forelsker sig i.. Er det glædespigen "Overvejer at starte" eller er det mennesket bagved ???

 

Måske står den stereotype karater af den sexumættelige kvinde som noget at det højeste man kan opnå. Måske er det et billede skabt af den diamentrale modsætning at kvindekampen i 60 og 70'erne har dræbt mandens ret til at begære en kvinde ? I lighedens navn...

 

For mig er respekten for det individ jeg vier min kærlighed det aller vigtigste. Uanset om hun så er gadefejer, administrerende direktør eller glædespige.  Sidstnævnte skal man som mand så finde en måde at håndtere og det er ikke altid nemt. Her kunne jeg godt li' Nikita's indlæg om at ha' overskud til både job og kærligheden hjemme. Der er meget rigtigt i det.

 

Endeligt så bør en relation være bygget på en lighed og gensidig respekt. Så ligeså meget som manden har brug for at komme hjem og fortælle om sine sejre på jobbet så har den anden part et tilsvarende behov. Hvad jeg vil sige er, at kan hun hjemme fortælle sin kæreste om en fed oplevelse med en gæst - så har man fat i noget af det rigtige... 

 

hilser

bootdog

Hej bootdog.

 

Jeg er meget enig i dine refleksioner i denne debat.

 

Ja forhåbentlig, er det pigen og ikke jobbet du forelsker dig i. Og ja enig i der skal være stor gensidig emperi og respekt overfor hinanden.

Men ja er forholdet åbent, og man kan, snakke ud hver dag. og ikke ligge hindringer i vejen for hinanden. Så kunne sådan et forhold godt fungere for mig.

 

Iøvrigt skriver Nikita det nu meget godt. I hendes indlæg  U rock girl.

 

Hygge bootdog.

 

KK 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Efter at have læst Nikitas skønne beretning vil jeg også gerne give mit besyv med....

 

Da jeg startede i branchen for et lille års tid siden (efter en skilsmisse), havde jeg indstillet mig på at være single. Jeg kunne ikke forestille mig at man kunne have 

 

en kæreste som glædepige. Kærligheden må vente tænkte jeg.  Dels vidste jeg ikke om jeg selv ville kunne have en følelsesmæssig relation til en mand samtidig

 

med dette lidt "anderledes arbejde", og dels var jeg sikker på at INGEN mand ville være kæreste med en glædespige!  Men jeg blev klogere :) Jeg forelskede mig i

 

en kunde efter et par måneder og vi har stadig et dejligt forhold. Så ja, det kan lade sig gøre, tingene er ikke så sorte og hvide som vi nogle gange går og tror. Der

 

findes heldigvis så mange skønne gråzoner. Og der har jeg altid haft det bedst.

 

Kh

Maise

 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Ja, jeg kunne godt være kæreste med en glædespige :)

 

Debatten har jo været oppe og vende før, og pointerne er stadig de samme.. det handler om personerne - deres baggrund, kemi, situation og følelsesmæssige modenhed.

 

Jeg har selv besøgt en del glædespiger så den fælles baggrund er på plads, og det ville være en smule hyklerisk hvis jeg ikke kunne acceptere hendes job når jeg selv benytter mig af tjenesterne. Jeg har heller ikke en royal baggrund eller offentligt erhverv der ville invitere en naturlig tilbageholdenhed, nysgerighed eller fordømmelse fra omgivelserne.

 

Kemien går jeg selvsagt ud fra er en stor forudsætning for et eventuelt forhold ;-)

 

Situationen, er vi begge klar til et forhold eller har vi andre udeståender? Jeg ved med mig selv at jeg er klar til et forhold, og lige for tiden har jeg ingen tvungne planer om længere arbejdsophold i udlandet.

 

Jeg ville ikke kunne have været kæreste med en glædespige da jeg var 24, der var jeg stadig for følesesmæssigt umoden. Det har heldigvis ændret sig, som det jo ofte gør med alderen og erfaringen :-)

 

 

Jeg kender også mig selv godt nok efterhånden til at vide hvornår jeg skal holde tilbage, for at give hende selv og jeg tid til at se hvad der er mellem os. Jeg satte en spirende forelskelse på hold tidligere på året, da jeg ikke var sikker på hvor jeg selv var på vej hen. Jeg holdt mig tilbage og pressede ikke kemien videre. Vi mødes nok snart igen, og så må jeg se om det var en god satsning - hvad enten der bliver mere mellem os eller ej :)

 

 

I sidste ende har spørgsmålet en grundlæggende forudsætning: at det er et tabubelagt arbejde der udfordrer vores gængse forestillinger omkring par- og kønsforhold. Det ville være fjollet at forstille sig noget andet, så hvorvidt man kan være lykkeligt kæreste med en glædespige handler i mine øjne mest om hvor afklaret man er med den realitet.

 

Det ville altid komme an på vores kemi og vores fælles forståelse for hinanden om vi får et godt forhold, uanset om vi så har mødt hinanden på en klinik, i en bar eller til en holdsport :)

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Sisse har før været inde på den her problemstilling, men når jeg møder mine gæster i dobbeltsengen, så er det mig i min allerbedste version, som de har fat i. Når en mand og jeg mødes, hygger og har sex, så ser vi kun hinandens bedste sider. Det er det smarte ved dette koncept. ;) Det kan - hos nogle mænd - måske give en lidt skæv opfattelse af, at vi ikke er ligesom alle andre kvinder på andre områder... Men det er vi! ;) Nogle mænd bliver måske fortryllet og fascineret af denne her varme kvinde, men ville så blive fælt skuffet, hvis de troede at frækkerten var liderlig 24/7, altid dullet op og altid var glad og smilende. ;)

 

Kære Nikita.

 

Nu er det jo næppe nogen større overraskelse for "stampersonalet" herinde, at jeg har et vist, sporadisk kendskab til dig og dine menneskelige egenskaber ;).

 

Så derfor kan jeg kun nikke genkendende til, at man altid møder dig i din "allerbedste version" i dobbeltsengen. Og det er såmænd hver gang. Uden undtagelse :) :) :).

 

Du sætter virkelig en ære i, at gæsten forlader dig med et åndssvagtfjoget Fedtmulegrin på læben :mrgreen: :mrgreen: :mrgreen:, og for mit vedkommende er det altid lykkedes dig - din lille satan :-P . Satans osse –- nå nej, i min alder hedder det: Tusind tak :D :D.

 

SIO-Susanne skriver på sin hjemmeside, at hun "kun møder mændene fra deres bedste side".

 

Det tror da pokker.

 

De fleste mænd er frygteligt forfængelige, selvom de ikke vil indrømme det :oops: :oops: .

Vi vil da gerne vise os fra de bedste sider, og det er ingen hemmelighed, at jeg på SexyClubs kamera nok en del gange har ladet mig iagttage, mens jeg en sidste gang har rettet på krøllerne :oops: :oops: :oops:, mens jeg ventede på, at din teledame skulle lukke op til templet :ugeek:.

 

Jeg har (desværre kun) haft dig hjemme på escort ved en enkelt lejlighed. Det var for netop et år siden.

Ligesom du gør dig lækker og parat for din næste gæst (mig? :mrgreen: :mrgreen: ), havde jeg hjemme indledt et større rengøringsoprydningsprogram, så du ikke følte dig utilpas ved at være i mit hjem - rammen om en dagligt fungerende børnefamilie har jo ikke altid helt let ved at leve op til andres standarder :oops: :oops: .

 

Men jeg tror nok, at jeg bestod prøven :).

 

I analogi med dette viser glædespiger sig jo også fra deres bedste sider, og du har jo f.eks tydeligt skrevet på din hjemmeside, at du ikke overnatter.

 

Jeg forstår det.

 

Når du vågner, er du selvfølgelig ikke sporet ind på gæsten, der ligger og snorkegrynter højydt ved din side :twisted: :twisted: . Du er ganske som vi andre: Søvn i øjnene, stort uglet hår, et svælg der lugter af ti hestelig i tagrenden - og måske ikke helt intellektuelt velfugerende her kl. lort om morgenen.

 

Kort sagt ville du (gudskelov) vise dig at være et helt almindeligt menneske. Personligt ville jeg sætte megen pris på dette – det ved du – men for andre ville fortryllelsen være hævet :cry:.

 

Knus og knasende tanker :wink:

 

BX

 

 

 

 

 

Redigeret af Borende X

Del dette indlæg


Link til indlæg

Ja, jeg kunne godt være kæreste med en glædespige :)

 

Hvordan håndterer du dine følelser, jalousi, skænderier uden at såre hendes følelser og selvværd ?

Ofte kommer man til at bruge hårde og slemme ord under et skænderi...

Vi taler ikke om en kort forelskelse men om et forhold som skal kunne holde længe...

 

Du siger at jo ældre du bliver jo mere tolerante og eftergivende bliver du ? Det lyder nemt men svært at praktisere i virkeligheden...

Del dette indlæg


Link til indlæg

 

Når du vågner, er du selvfølgelig ikke sporet ind på gæsten, der ligger og snorkegrynter højydt ved din side. Du er ganske som vi andre: Søvn i øjnene, stort uglet hår, et svælg der lugter af ti hestelig i tagrenden - og måske ikke helt intellektuelt velfugerende her kl. lort om morgenen.

 

Kort sagt ville du (gudskelov) vise dig at være et helt almindeligt menneske. Personligt ville jeg sætte megen pris på dette, men for andre ville fortryllelsen være hævet.

 

Tja de kloge siger at vi køber en illusion, en oplevelse, et rollespil, en fantasi.... det er der nok noget om.

 

Lakmustesten:  Hvis du vågner med pigen og hun er stadig dejlig at røre ved, se på, lugte til, kysse med så er hun en ægte gudinde ellers er hun et ganske almindeligt menneske  :P:D

Redigeret af Nille

Del dette indlæg


Link til indlæg

Hvordan håndterer du dine følelser, jalousi, skænderier uden at såre hendes følelser og selvværd ?

Ofte kommer man til at bruge hårde og slemme ord under et skænderi...

Vi taler ikke om en kort forelskelse men om et forhold som skal kunne holde længe...

 

Du siger at jo ældre du bliver jo mere tolerante og eftergivende bliver du ? Det lyder nemt men svært at praktisere i virkeligheden...

 

For at jalousi skal opstår, kræver det jo at der skal være en grund.

Hvis man har det dårligt med at ens kæreste har sex med en anden, så skal man jo nok ikke indgå i et sådant forhold, uanset hvor forelsket man er.

Hvis man derimod acc og måske oven i købet støtter sin partner i det, så ser jeg ikke det store problem i det.

Og hvorfor egentlig ikke??

Er det fordi at man er bange for at der er en mand der seriøst giver ens kæreste en tur, som man slet ikke selv er i stand til?

For det kommer til at ske.

I den situation, der er man jo bare nødt til at stole på at man så giver sin kæreste så meget andet, såsom ægte kærlighed og tryghed og så glæde sig på hendes vegne.

Det fede er jo at man aldrig behøver at bekymre sig for, om ens kæreste har sex med en anden, for det har hun og det er garanteret ofte rigtigt godt.

Når det sker, så må man da bare glæde sig over at kæresten er glad og tilfreds og smiler sødt til dig, for det modsatte kan bestemt godt ofte være tilfældet.

For mig vil der ikke opstå jalousi, pga. sex, som jeg ved foregår. For mig vil den først opstår, hvis man f.eks en hel aften bliver totalt overset, fordi ens kæreste har for travlt med at flirte med andre.

Pigerne siger hele tiden at det vil kræve en stærk og tolerant mand at acc deres job.

Sludder siger jeg!!! Sålænge at man er åben om det og det er gensidigt.

Men det kræver fandme en stærk og udholdende tøs på alle områder at vise sin mand den kærlighed, som han jo altså også har fortjent, når hun har haft en hel dag fyldt med kys, sex og kærtegn.

 

Blot min helt egen private mening

 

Hilsen en mand med exer fra helvede (så måske man skulle til at sadle lidt om)

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Hvordan håndterer du dine følelser, jalousi, skænderier uden at såre hendes følelser og selvværd ?

Ofte kommer man til at bruge hårde og slemme ord under et skænderi...

Vi taler ikke om en kort forelskelse men om et forhold som skal kunne holde længe...

 

Jeg tror det spørgsmål siger noget om dit syn på glædespiger, eller blot din forestilling om dem - og tag det endelig ikke som et angreb fra min side :smile:

 

De er ikke anderledes end alle andre kvinder, der er intet hverken underdanigt eller mytisk omkring dem. De hygger og kæmper, græder og griner, elsker og sørger akkurat som alle os andre.

 

Tænk på din nuværende eller tidligere kæreste. Hvordan håndterede du dine følelser, jalousi, skænderi uden at såre hendes følelser og selvværd?

 

Jeg forsøger selv at håndtere det hele så godt som jeg kan, og som hos ethvert andet menneske kan det gå både godt og skidt. Jeg har også været en dum idiot og kaldt en kæreste for hårde og slemme ord, på samme måde som mine kærester har gjort det samme ved mig.

 

Hvis min kæreste var en glædespige og jeg var en kunde havde vi måske nogle nye ord der kunne slynges rundt i et ophedet skænderi, men hårdheden og dumheden ville være den samme - ligesom ømheden og kærligheden udenfor skænderiet.

 

Du siger at jo ældre du bliver jo mere tolerante og eftergivende bliver du ? Det lyder nemt men svært at praktisere i virkeligheden...

Ja, jeg er blevet mere følelsesmæssigt moden. Det gør mig ofte også mere tolerant og eftergivende, men det har nu endnu ikke gjort livet til en dans på roser :smile:

 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Har tit spurgt mig selv om det. Jeg tror, og håber, jeg kunne være kæreste med en glædespige. Håber fordi jeg ellers ville føle mig som en dobbeltmoralsk idiot, og dem er der nok af.. Og tror fordi jeg ved lidt om hvad der sker på de professionelle lagener fra mine egne besøg.

Men, jeg ved det ikke.. Ville jalousien alligevel stikke sit grimme fjæs frem, når der først var følelser involveret?

Har ikke selv været forelsket i en glædespige, men mødt mange som jeg har haft utroligt stor respekt for og af samme grund har haft lyst til at lære at kende på en anden måde. Og når jeg har haft det sådan, er jeg blevet ramt af virkeligheden; for det er jo netop en del af konceptet man også betaler for, nemlig at ingen af parterne kan stille krav eller forventninger om mere. Og skulle det måske engang komme så vidt, ja så må jeg regne med, at glædespigen nok privat er ligesom andre piger, som nogle højere oppe har skrevet.

Og nu skulle jeg så dele hende med andre? Nogle mænd har ind i mellem måttet indse, at de også kom til at dele fruen med andre mænd, selvom fruen ikke var glædespige...

Og skulle jeg vælge mellem de to ting? Ja, så tog jeg glædespigen :-)

L

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...