Min unge lækre ekskone

[19517 608]

• 
• 
• 

Jeg har netop været på besøg hos en dejlig kvinde ved navn Iza – en kvinde med en duft af både lyst og lethed. Der var noget i hendes blide berøring, hendes rolige blik og måde at være på, der vækkede noget i mig, jeg havde gemt væk. Noget jeg næsten havde glemt fandtes.

 

Men senere samme dag, da min ekskone – den unge, uforglemmeligt smukke kvinde jeg engang elskede med en naiv og voldsom kraft – stod i min dør og hentede vores børn, blev det hele brutalt tydeligt: Jeg er rasende. Rasende over, at jeg ikke er kommet videre. At jeg stadig hænger fast i et ekko af en fortid, som for længst er løbet fra mig.

 

Jeg drømmer stadig om hende. Om dengang vi kørte rundt i hendes hjemland, frie og forelskede, med intet andet i tankerne end hvor vi kunne købe flere kondomer. Der var kun os. Kærlighed og begær i sin reneste form.

 

Nu ser jeg på de videoer og billeder, vi lavede dengang – og det føles som at stirre ind i en andens liv. Jeg føler mig tom. Og grim. Ikke fysisk – men i sjælen. Tom, fordi jeg er alene. Grim, fordi jeg ser min daværende uvidenhed i øjnene: Jeg anede ikke, at jeg ville ende som denne version af mig selv. En mand i skyggerne af sin egen historie.

 

Jeg besøger nogle gange disse betalte kvinder. Ikke af begær, ikke af eventyrlyst – men for at fylde et hul. Et tomrum. Men det er en illusion. De kan ikke fylde det. Ingen kan. Måske kun tiden. Hvis den altså vil vise sig nådig.

[Jogge 1635]

Ja det er forbandet at man aldrig ved hvornår man er på toppen i livet. Man stræber efter mere sætter ikke pris på det man har. Og så pludselig opdager man at man var på toppen i går og nu er faldet ned af stigen. 
 

hvad kan vi lære af det???

Jeg forsøger at lære dét af det, at selv når man virkeligt bliver slået tilbage kan det stadig være toppen.  Det er en barsk erkendelse - men  måske kan man man bruge den til noget.  Så selvom du ikke bad om råd - så har jeg alligevel dette. Nyd dit nu - for en dag vil du måske blive bitter over du ikke gjorde. Det kan godt blive værre - men det værste er ikke at nyde næsten hvert et sekund på livets rejse. 
 

jeg er selv inden for de seneste år blevet ramt af 2 livskritiske sygedomme. Så i stedet for at vente på den næste, foesøger jeg nu at sætte pris på at jeg stadig er her.  Det er ikke let - men det kan være en ambition. 

 

[niskanen 309]

Må man spørge hvor længe det er siden @19517? 

 

[Kortogkontant 293]

19517 skrev, for 1 time siden:

Jeg besøger nogle gange disse betalte kvinder. Ikke af begær, ikke af eventyrlyst – men for at fylde et hul. Et tomrum. Men det er en illusion. De kan ikke fylde det. Ingen kan. Måske kun tiden. Hvis den altså vil vise sig nådig.

Den del ramte...

 

[19517 608]

niskanen skrev, for 2 timer siden:

hvor længe det er siden

Ca. 3 år siden jeg sidst har været sammen med den, eller en hvilken som helst, kvinde. 

Af forskellige, mest økonomiske, grunde, har jeg ikke i den tid betalt mig fra at se mig selv i øjenene. 

Kort nok tid til at smerten stadig viser sig og lang nok tid til at det allerede ér overskredet det punkt hvor det er pinligt. 

Jeg er ofte kommet i nærheden af denne anerkendelse, at jo oftere jeg betaler for kvindernes selskab jo mere fremmede bliver tanken om, at der skulle være én derude til mig. 

Det er på en måde en selvforfyldt profeti for hvorfor skulle jeg betale for noget jeg kunne få gratis og Hvorfor kan jeg ikke få det gratis.. 

Det er ligesom tyven der allerede har vænnet sig til at han bare kan tage det fra hylderne så Hvorfor skulle han arbejde i fire år for at spare sammen til at kunne betale for det. 

Jeg ved godt jeg vrøvler!!

I må lige have mig undskyldt der er blevet åbnet op for en betændt byld, kan jeg mærke

[Jogge 1635]

Jeg forstår dig godt…

Det er ikke vrøvl men ekstremt relevante spørgsmål du tumler med. 

[Kortogkontant 293]

19517 skrev, for 7 timer siden:

 

Du vrøvler slet ikke. Jeg kan genkende rigtig meget af det i mig selv.

[peter1042 16]

Jeg kan også godt genkende nogle ting i mig selv, i det du (TS) skriver.

Jeg vil opfordre dig til ikke at være for hård ved dig selv, men omvendt tage ansvar for nogle forandringer, der kan få dig i retning af det du drømmer om.

Måske er der noget i denne tråd du kan bruge (link til min egen kommentar, men mange andre gode pointer):

 

[Hr Lille Niels 824]

19517 skrev, den 29.5.2025 at 16:43:

 

Det er på en måde en selvforfyldt profeti for hvorfor skulle jeg betale for noget jeg kunne få gratis og Hvorfor kan jeg ikke få det gratis.. 

“Gratis”?

Som skilt gennem mange år og med flere forhold efter ægteskabet vil jeg gerne aflive ideen om at dating/parforhold delen er gratis.

Det koster både tid og penge, så i forhold til sex kan det være rationelt nok at betale kontant for det. Det giver også langt flere muligheder, analt i går, latina i dag, ung og sprød på søndag, store babser mandag, veltrænet tirsdag, osv. Alle disse variationer er, det er min erfaring, svært at finde “gratis” i en og samme kvinde.

Parforhold er dejlige, men koster både tid og penge og giver i forhold sex begrænsninger, så jeg synes at du skal se muligheder, mens du finder ud af hvad du vil/ikke vil i forhold til et parforhold. 
 

 

[19517 608]

Hr Lille Niels skrev, for 19 timer siden:

parforhold

Du har ret. 

Hvis jeg havde flere penge ved jeg godt hvad det ville ende med. Den 'nemme' version! 

Men!

Hvad savner jeg ved et parforhold? 

At vågne til duften af morgenmad og en glad pige der hopper ned i sengen til mig hvor vi sammen nyder et morgenknald. 

Indforstået humor

Nogen der kan hjælpe på hårde dage

Nogen at sparre med 

 

 

[19517 608]

peter1042 skrev, den 30.5.2025 at 09:47:

tage ansvar for nogle forandringer

Jeg kan lide denne del. Du har ret i, at det starter hos mig. Dén vil jeg lige ruge lidt over. 

Jeg ved jo godt allerede hvad der skal til.

Tak