Hop til indhold

Hjemmeside til valg af det bedste flysæde

Featured Replies

Skrevet

Denne artikel kan læses uden abonnement!

24. dec. 2024 kl. 17:00
Det er ikke ligegyldigt, hvilken flytype du rejser med, eller hvor du sidder
Piloten Morten Knoth har mere end 25 års erfaring. Også i, hvordan man kommer bedst og mest udhvilet frem til slutdestinationen og undgår jetlag.
https://jyllands-posten.dk/rejser/ECE17667104/det-er-ikke-ligegyldigt-hvilken-flytype-du-rejser-med-eller-hvor-du-sidder/?fp-exp=60671009 

Bemærk særligt dette råd!

Morten Knoth vil også gerne dele et sidste tip, nemlig hjemmesiden Seat Guru, hvor man både kan se, hvilke fly der flyver på de pågældende ruter, og hvor ens sædenummer er placeret.

Læs hvorfor i artiklen.

SeatGuru.com
SeatGuru blev skabt for at hjælpe rejsende med at vælge
de bedste sæder og bekvemmeligheder under flyvningen.
https://www.seatguru.com/ 

Venlig hilsen
Rejsenetværk

Skrevet

Den har keg brugt i mange år. Man kan også se info om hvert enkelt sæde, hvilke sæder er der ikke vinduer ved, hvilke sæder er der ikke benplads under fordi der er en teknik kasse under det osv osv.

Skrevet

Jeg har aldrig betalt for sædevalg - der er fordele og ulemper ved alle sæder - eller der kan være en familie med små overtrætte børn på sæderne i nærheden, sidemanden kan lugte, blande sig i mit computerspil på skærmen, kun forstå kinesisk, sidder man ved vinduet - er det svært at komme på toilettet - og sidder man ved aisle må man til gengæld selv rejse sig hver gang osv. osv. Sædevalg er kun en måde flyselskaberne kan tjene endnu flere penge på - men ved at undlade sædevalg, kommer man ifølge min erfaring oftest til at sidde ud for vingerne, hvor flyet er mest mest solidt bygget og man har større chance for overlevelse end andre steder i flyet - men det ved jeg ikke om seatguru fortæller noget om ;-)

Skrevet
Jernsvinet skrev, for 22 minutter siden:

Jeg følger i høj grad det samme koncept, og holder på den måde transportudgiften nede. Det er rigeligt at man på nogle flyvninger skal betale ekstra, bare for at få en kabinekuffert med.!
Ud over at ved vingerne er flyet mest solidt, så er nødudgangene også ved vingerne, og det kræver at der er længere imellem sæderne og dermed mere benplads. Men ellers kan jeg bedst lide at sidde ved vinduespladsen, primært fordi jeg godt kan lide at kigge ud, sekundært fordi det irriterer mig at skulle rejse mig når sidemanden/damen skal på toilettet eller op og hente noget i bagagen.
Jeg er så heldig at jeg udstyret med en festblære og har altid sørget for at komme på toilettet inden afgang, så jeg har til dato endnu til gode at se et flytoilet, og det trods rigtig mange flyvninger på cv'et, så når jeg har plantet mig i et flysæde, så er jeg udstyret med en bog/tablet samt musik i ørene og flytter mig ikke ud af stedet førend vi er landet igen.

Skrevet

Jeg har fløjet 8 gange i år og vælger altid et sæde ved vinduet, ca. midt i flyet. Køber 2 flasker vand i lufthavnen, har downloaded mine ynglingsplaylister, dutter i ørene, en stor solid nakkestøtte og så blunder jeg op af vinduet og lytter til musik heeeeeele turen :lol:. Sommetider køber jeg en sandwich hvis sulten skulle melde sig, men jeg er for længst stoppet med at proppe tasken med slik, bøger, pen og notesbog for jeg har fundet ud af at jeg ikke kan koncentrere mig om det alligevel og sukker indtag fungere ikke så godt når jeg skal sidde stille i 4 timer ish.

Når jeg er fremme ved lejligheden, pakker jeg sparsomt ud og så skal jeg ud og gå en tur i nabolaget og handle lidt ind. Lidt motion og praktiske gøremål hjælper mig til at lande mentalt på destinationen.

Skrevet
Pianistinden skrev, 1 time siden:

Køber 2 flasker vand i lufthavnen

Det behøver man ikke gøre, da stewardesserne ofte har uddelt vand sammen med maden, som jeg så senere ved mellemlandinger har måtte smide ud inden security. Ellers kan man blot kalde på dem og bede om lidt ekstra vand - eller gøre det ved maduddeling - det er ikke altid det koster noget!

Pianistinden skrev, 1 time siden:

jeg er for længst stoppet med at proppe tasken med slik, bøger, pen og notesbog for jeg har fundet ud af at jeg ikke kan koncentrere mig om det alligevel

Som regel spiller jeg blot et spil på skærmen eller min egen smartphone - evt. kan jeg finde på at se en film også - sidst så jeg en om Elvis Presley og Colonel Parker - den var god og ikke alt for amerikaniseret.

Oldie skrev, 1 time siden:

ellers kan jeg bedst lide at sidde ved vinduespladsen, primært fordi jeg godt kan lide at kigge ud

Ofte blændes vinduerne, så man ikke kan se ud - selv om dagen, da stewardesserne mener at folk gerne vil sove - og det "kan de ikke ikke" i fuld dagslys - en stewardesse kom et par gange på en flyvning og bad mig rulle ned - men da hun så så at sidemanden snoksov alligelvel - holdt hun da op med det, men jeg kunne se på hendes attitude, at hun ikke var helt tilfreds - men jeg mener at hvis folk gerne vil have nedrullede gardiner, fordi de kun kan sove i mørke - så må de tage en natflyver - og ellers uddeler mange selskaber uddeler en pakke, der både indeholder hovedtelefoner, slippers og et par øjenklapper + man får både pude og slumretæppe til" låns". Det bedste slumretæppe, jeg hidtil har lånt - kommer fra China Eastern - den er god at lægge ovenpå dynen her om vinteren ;-)

Redigeret af Jernsvinet

Skrevet
Jernsvinet skrev, for 4 timer siden:

Den med at rulle ned har jeg også oplevet nogle gange, jeg plejer at spørge de øvrige på sæderækken, de fleste siger at det ikke betyder noget. Jeg har oplevet et par stykker hvor der er blevet sagt direkte nej til at rulle ned, da de ikke bryder som om at føle sig lukket inde, tænker at det er noget klaustrofobisk. Personligt er jeg ret ligeglad, men vil gerne kunne kigge ud, det er sådan lidt en hobby at udfordre mig selv på orienteringsevnen ved hjælp af noget landkending. Dog lidt svært når man er ude over Atlanten :D eller andet hav.
Det skal jeg huske hvis jeg på noget tidspunkt kommer ud for at flyve med China Eastern :rolleyes:

Apropos flyvning, jeg savner de tider hvor man kunne komme ud til piloterne og se hvordan de styrer fuglen. Det oplevede jeg da jeg var ganske ung, og kunne godt have ønsket at mine nu voksne børn kunne have haft samme oplevelse.

Redigeret af Oldie

Skrevet
Pianistinden skrev, for 5 timer siden:

Når jeg er fremme ved lejligheden, pakker jeg sparsomt ud og så skal jeg ud og gå en tur i nabolaget og handle lidt ind. Lidt motion og praktiske gøremål hjælper mig til at lande mentalt på destinationen.

Kender jeg godt til, jeg har 2 ret faste destinationer, det ene sted smider jeg bare kufferten på værelset og er på gaden med kurs imod mit stamsted til mad og drikke, når først jeg sidder der, føler jeg mig på plads rent mentalt.
Den anden destination er lidt mere tricky, da skal der efter flyveturen køres bil i 3 timer inden jeg er fremme ved hytten, så skal der åbnes for vand og varme. Først derefter kommer jeg ned i den lokale købmand og hilser på (det er et skønt sted hvor de lokale sidder med en kop kaffe og uddeler sladder i et hjørne af butikken), SÅ er jeg endelig landet om man så må sige.

Skrevet
Oldie skrev, den 25.12.2024 at 17:32:

Apropos flyvning, jeg savner de tider hvor man kunne komme ud til piloterne og se hvordan de styrer fuglen. Det oplevede jeg da jeg var ganske ung, og kunne godt have ønsket at mine nu voksne børn kunne have haft samme oplevelse.

Jeg har oplevet det en gang i et russisk museumfly, hvor man kunne komme op og få en rundflyvning og hvor man kunne få lov at stå fra kabinen og kigge ud i gennem cockpittet, mens vi var i luften - der var så en passager, der troede at det også var OK at stå der under landingen, fremfor at sidde fastspændt - hold kæft, hvor kaptajnen skældte ud, da vi var landet.

Skrevet
Oldie skrev, den 25.12.2024 at 17:32:

vil gerne kunne kigge ud, det er sådan lidt en hobby at udfordre mig selv på orienteringsevnen ved hjælp af noget landkending. Dog lidt svært når man er ude over Atlanten :D eller andet hav

Første gang jeg fløj hjem fra Bangkok og fløj med Norwegian, havde de dels et meget bedre kort på skærmen, end jeg har set hos andre flyselskaber - dels var udsigten fra min vinduesplads virkelig god og jeg kunne nogenlunde genkende landskaberne henover Ghaghara River i Indien og sne på bjergtoppene i Iran - så det var ret interessant.

Skulle man endelig vælge flysæde og det er en flyvning om dagen, - så sørg for at få en vinduesplads, der ikke er ud for vingen eller i solsiden! - men stadig kan man nemt komme til at sidde uheldig i forhold til vinduets placering i forhold til flysædet - og der kan være meget andet galt - og så er det jo ærgerligt at have betalt ekstra for sædevalg. Enkelte gange kan man også komme ud for andre passagerer, der gerne vil bytte sæde - f.eks. et ægtepar, der gerne vil sidde sammen - og så kan man være heldig at få et endnu bedre sæde.

Skrevet
Jernsvinet skrev, for 16 timer siden:

Jeg ved godt hvad du mener vedr. udsigten når man sidder ud for vingen, jeg opfatter det så ikke som det helt store problem, man kan som regel se enten forud eller bagud, men solskin kan virkelig være en dræber og netop der er jeg opmærksom på mine medpassagerer, da det er pisse irriterende at få solstrålerne lige ind i kraniet.
Da jeg oftest rejser alene, er jeg ret fleksibel omkring at bytte sæder, netop i tilfælde hvor nogen vil sidde sammen, det er sgu god stil.

Gæst
Denne tråd er lukket for yderligere kommentarer.

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og forbedre din oplevelse på siden. Klik på "Acceptér cookies" for at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine cookieindstillinger her.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.