I slutningen af hvert afsnit af podcasten “Det brændte bordel” opfordres man til at henvende sig til journalisten, hvis man har noget at bidrage med. Der henvises dels til journalistens egen mail på DR, men også til en protonmail-adresse, “hvis man vil være anonym”.

Hvordan er man som afsender mere anonym, hvis man skriver til en protonmail-adresse end hvis man skriver til en anden adresse? Og spiller det i den forbindelse nogen rolle, om man selv skriver fra en gmail eller fra en protonmail (så det dermed bliver proton-til-proton)?

Bare for god ordens skyld, så lad mig understrege, at dette udelukkende er et tech-spørgsmål. Jeg har ikke noget at bidrage med i forhold til podcasten.

Jeg kan ikke se at du er specielt anonym fordi du skriver til en Proton, hvis du stadigvæk skriver fra en email adresse hvor dit navn eller arbejdsplads fremgår.

Hvis du vil være anonym så oprettet du selv en proton mail og skriver via den. Vil du have et ekstra lag af sikkerhed så bruger du en VPN forbindelse når du opretter og bruger protonmailen således at man ikke kan spore dit IP nummer.

Fordi protonmail er krypteret i begge ender og kan yderligere krypteres med kodeord i selve mailen

Den_glade_amatør skrev, for 21 minutter siden:

Hvordan er man som afsender mere anonym, hvis man skriver til en protonmail-adresse end hvis man skriver til en anden adresse? Og spiller det i den forbindelse nogen rolle, om man selv skriver fra en gmail eller fra en protonmail (så det dermed bliver proton-til-proton)?

Udover, at man selvfølgelig selv skriver fra en anonym mailadresse og bruger enten VPN eller TOR til at anonymisere sig endnu mere, så er der noget lovgivning, som DR i dette tilfælde tager højde for. Det er nemlig sådan i Danmark, at hvis en journalist bliver opmærksom på en kriminel handling skal journalisten melde det til politiet, men loven indskrænker den meldepligt til journalistens arbejds-kontakt - hvis journalisten taler i telefon, personligt eller bruger sin arbejds-emailadresse så SKAL journalisten melde det til myndighederne, hvis journalisten bliver gjort opmærksom på en kriminel handling.

Det skal journalisten ikke, hvis der er tale om en 'anonym mail' uanset om den udelukkende bliver brugt til netop arbejde eller ej. Hvis nogen eksempelvis sender noget til min @pornolivet.dk eller @hrolandj.dk adresser så skal Jeg - fordi Jeg har pressekort - informere myndighederne, hvis der er nogen chance for at det vedkommende skriver om er en kriminel handling. Hvis en model for eksempel skriver om at hun har oplevet en eller anden sælger narko på en optagelse så skal Jeg melde dét til politiet. Skriver hun til gengæld nøjagtigt det samme til min @gmail.com konto behøver Jeg ikke melde det.

Det er lidt abstrakt, men loven skal jo være præcis - og der er mange journalister, der bruger gmail eller proton netop for at beskytte sig selv og sine informanter mod denne meldepligt.

Tak for info, @hrolandj, så blev jeg lidt klogere på journalisters meldepligt, hvilket jo giver god mening i denne konkrete sag med “Det brændte bordel”.

ZipZap skrev, for 52 minutter siden:

Jeg kan ikke se at du er specielt anonym fordi du skriver til en Proton, hvis du stadigvæk skriver fra en email adresse hvor dit navn eller arbejdsplads fremgår.

Nej, det er oplagt.

Jeg er med på, at protonmail har noget kryptering, som Gmail ikke har, men for alle praktiske formål, så er afsenderens anonymitet er lige så god fra en anonymiseret Gmail som fra en protonmail - eller hvad? Eller blotter man en IP-adresse, når man anvender Gmail (men ikke protonmail), uanset om det er fra PC eller mobil? Og hvis ja, er det så kun i strafferetsmæssig efterforskning, at man reelt kan bruge IP-adressen til noget, eller er det noget, alle med lidt teknisk IT-snilde kan få noget brugbart ud af?

Den_glade_amatør skrev, for 2 timer siden:

I slutningen af hvert afsnit af podcasten “Det brændte bordel” opfordres man til at henvende sig til journalisten, hvis man har noget at bidrage med. Der henvises dels til journalistens egen mail på DR, men også til en protonmail-adresse, “hvis man vil være anonym”.

Hvordan er man som afsender mere anonym, hvis man skriver til en protonmail-adresse end hvis man skriver til en anden adresse? Og spiller det i den forbindelse nogen rolle, om man selv skriver fra en gmail eller fra en protonmail (så det dermed bliver proton-til-proton)?

Bare for god ordens skyld, så lad mig understrege, at dette udelukkende er et tech-spørgsmål. Jeg har ikke noget at bidrage med i forhold til podcasten.

Jeg benytter onionmail og Tor browser hvis jeg vil føle mig sikker. DVS email tilgås gennem Torbrowser og er 100% anonym.

Hold dig fra VPN og proxyer. Du er ikke anonmym og i VPN's tilfælde sælges adgang til din forbindelse som VPN udgang for andre og måske lyssky foretagender. Du står hermed for ansvaret

Den_glade_amatør skrev, for 1 time siden:

Jeg er med på, at protonmail har noget kryptering, som Gmail ikke har, men for alle praktiske formål, så er afsenderens anonymitet er lige så god fra en anonymiseret Gmail som fra en protonmail - eller hvad? Eller blotter man en IP-adresse, når man anvender Gmail (men ikke protonmail), uanset om det er fra PC eller mobil? Og hvis ja, er det så kun i strafferetsmæssig efterforskning, at man reelt kan bruge IP-adressen til noget, eller er det noget, alle med lidt teknisk IT-snilde kan få noget brugbart ud af?

Du kan altid vælge et vilkårlig navn, afsender-adresse, retur-adresse osv hvis du bruger en rigti email klient og ikke webmail.

Gmail er ligeså sikker som protonmail og du/de kan også kryptere Gmail. Spg er vel om det er dig eller proton der krypterer for hvis det er proton så er det dem der har krypteringsnøglerne. Og så er du lige vidt. Tag proton med et gran salt.

IP-adresser kan reelt ikke bruges som bevis da de deles af flere brugere. Men man kan muligvis skræmme nogen lidt med: http://geo.zombe.es/ . Tilføj evt en kendt ip adresse efter "/" for at se info.

 

Redigeret 7. Februar, 2023 3 år af Rallende

hrolandj skrev, den 7.2.2023 at 10:58:

 

Det er lidt abstrakt, 

 

 

For god ordens skyld:

Professionelle journalister opgiver ikke deres kilder.

Problemet ligger et andet sted: Det er ingen kunst for de offentlige myndigheder at overvåge almindelige mailadresser, uanset om det er på en mediearbejdsplads eller privat, og se, hvem der skriver hvad til hvem.

Derfor er der mange journalister, der har f.eks. en proton-mailadresse, som er vanskeligere at overvåge. Og hvis myndighederne slet ikke kender dens eksistens, fordi journalisten kun bruger den med yderste diskretion, er den jo sikker nok.

Men hvis man skriver fra en ganske almindelig mailadresse til f.eks. en protonmail, hvis adresse er offentligt kendt, er man selvfølgelig godt i gang med at afsløre sig selv.

 

Hvor ”meldepligten” skulle komme fra, kan jeg ikke få øje på, når jeg læser Retsplejelovens §172. Der står det modsatte, og det giver ingen mening, at man skal angive nogen til politiet, når man bagefter nægter at sige noget i retten.

Stk. 5 har mig bekendt aldrig været i brug, og for en kvik journalist bliver den næppe et problem.

Jeg husker således en sag, hvor en norsk kvinde blev myrdet på et københavnsk hotel af en tvivlsom rumæner, hvis navn blev offentliggjort. Mens politiet stadig målte fodspor og ledte højt og lavt efter gerningsmanden, slog en vaks norsk journalist fyrens telefonnummer op nå Nettet og ringede ham op. Han sad i toget på vej til Malmö, og journalisten overtalte ham til et melde sig selv til det svenske politi.

 

Men altså Retsplejeloven:

§ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.

2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.

2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

(citat slut)

 

Og hvad de af os angår, som gerne vil bevare en smule privatliv på Nettet, er det her nogle gode – og ganske gratis – råd.

https://journalistforbundet.dk/kilde-og-databeskyttelse

https://journalistforbundet.dk/digitalt-selvforsvar

https://journalistforbundet.dk/vaerktoejer-til-digitalt-selvforsvar

Jeres

AM

Redigeret 8. Februar, 2023 3 år af 2300AM

2300AM skrev, for 58 minutter siden:

 

 

For god ordens skyld:

Professionelle journalister opgiver ikke deres kilder.

Problemet ligger et andet sted: Det er ingen kunst for de offentlige myndigheder at overvåge almindelige mailadresser, uanset om det er på en mediearbejdsplads eller privat, og se, hvem der skriver hvad til hvem.

Derfor er der mange journalister, der har f.eks. en proton-mailadresse, som er vanskeligere at overvåge. Og hvis myndighederne slet ikke kender dens eksistens, fordi journalisten kun bruger den med yderste diskretion, er den jo sikker nok.

Men hvis man skriver fra en ganske almindelig mailadresse til f.eks. en protonmail, hvis adresse er offentligt kendt, er man selvfølgelig godt i gang med at afsløre sig selv.

 

Hvor ”meldepligten” skulle komme fra, kan jeg ikke få øje på, når jeg læser Retsplejelovens §172. Der står det modsatte, og det giver ingen mening, at man skal angive nogen til politiet, når man bagefter nægter at sige noget i retten.

Stk. 5 har mig bekendt aldrig været i brug, og for en kvik journalist bliver den næppe et problem.

Jeg husker således en sag, hvor en norsk kvinde blev myrdet på et københavnsk hotel af en tvivlsom rumæner, hvis navn blev offentliggjort. Mens politiet stadig målte fodspor og ledte højt og lavt efter gerningsmanden, slog en vaks norsk journalist fyrens telefonnummer op nå Nettet og ringede ham op. Han sad i toget på vej til Malmö, og journalisten overtalte ham til et melde sig selv til det svenske politi.

 

Men altså Retsplejeloven:

§ 172. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et skrift, der er omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til en artikel, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Sker der offentliggørelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i det trykte skrift.

2) Hvem et billede forestiller, eller hvem der er genstand for omtale, når de pågældende har fået tilsagn om anonymitet. Sker der offentliggørelse, gælder vidnefritagelsen, blot identiteten ikke fremgår af teksten.

Stk. 2. Redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et radio- eller fjernsynsforetagende, der er omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om:

1) Hvem der er kilde til en oplysning eller forfatter til et værk, eller hvem der har optaget et fotografi eller frembragt en anden billedlig fremstilling. Udsendes oplysningen, værket m.v., er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at kilden, forfatteren, fotografen eller fremstilleren ikke er identificeret i udsendelsen.

2) Identiteten af medvirkende, som har fået tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres. Udsendes en optagelse, er det en forudsætning for vidnefritagelsen, at de pågældende ikke er angivet ved navn, og at der er truffet rimelige forholdsregler for at skjule identiteten.

Stk. 3. Vidnefritagelse som nævnt i stk. 1 og 2 gælder også andre, der i kraft af deres tilknytning til skriftet eller dets fremstilling eller deres tilknytning til radio- og fjernsynsforetagendet eller til fremstillingen af vedkommende udsendelse har fået kendskab til kildens, forfatterens eller den medvirkendes identitet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for de massemedier, der er omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven.

Stk. 5. Angår sagen en lovovertrædelse, som er af alvorlig karakter, og som efter loven kan medføre straf af fængsel i 4 år eller derover, kan retten dog pålægge de i stk. 1-4 nævnte personer vidnepligt, såfremt vidneførslen må antages at have afgørende betydning for sagens opklaring og hensynet til opklaringen klart overstiger massemediernes behov for at kunne beskytte deres kilder.

(citat slut)

 

Og hvad de af os angår, som gerne vil bevare en smule privatliv på Nettet, er det her nogle gode – og ganske gratis – råd.

https://journalistforbundet.dk/kilde-og-databeskyttelse

https://journalistforbundet.dk/digitalt-selvforsvar

https://journalistforbundet.dk/vaerktoejer-til-digitalt-selvforsvar

Jeres

AM

Der er forskel på "Meldepligt" og "Vidnepligt". Hvis man får viden om en kriminel handling, som almindelig dansker, så har man faktisk meldepligt. Du skal melde en kriminel handling andre har foretaget sig, hvis du ved noget om det, og det gælder også journalister. Retsplejeloven gør dog, at man som journalist ikke kan tvinges til at vidne om eller fortælle om personer, der kan have interesse for politiet med mindre stk. 5 er gældende.

En journalist skal på lige fod med alle andre melde kriminelle handlinger til politiet. De kan undgå at vidne mod personer eller give oplysninger, men viden om kriminelle handlinger skal meldes. Det undgår man ved at bruge en ikke-associeret emailadresse fordi ingen efterfølgende kan bevise, at man har haft den viden. 

Dit eksempel med den norske journalist, der taler med en rumænsk statsborger, der befinder sig i Malmö om en kriminel handling, der er foregået i Danmark involverer sjov nok ikke dansk lovgivning på nogen måde. Det involverer faktisk kun norsk lovgivning da journalisten ikke ved, hvor manden befinder sig (Malmö) da han ringer op så Sverige er ikke involveret da manden er rumænsk statsborger - og Rumænien kan kun involveres såfremt manden beder sin stat om at involvere sig i sagen.

hrolandj skrev, for 1 time siden:

En journalist skal på lige fod med alle andre melde kriminelle handlinger til politiet.

Altså: Dit pressekort gør ingen forskel, når nogen henvender sig til dig.

Men kortet er jo også ganske irrelevant, så længe ingen kapabel journalist kan finde på at politianmelde nogen, som han har lovet anonymitet.

I øvrigt er der - mig bekendt - aldrig nogen, som er blevet dømt for ikke at anmelde et eller andet til politiet. Og tanken om at anmelde nogen, når man bagefter nægter at vidne mod dem i retten, er jo direkte latterlig.

Men vi er i hvert fald helt enige enige om, at det er særdeles klogt at sløre sine spor så godt som overhovedet muligt, hvis man skal kommunikere om noget, som ikke kommer andre ved.

Hvilket vist for øvrigt var trådens oprindelige emne 

 

hrolandj skrev, for 1 time siden:

Dit eksempel med den norske journalist, der taler med en rumænsk statsborger, der befinder sig i Malmö om en kriminel handling, der er foregået i Danmark involverer sjov nok ikke dansk lovgivning på nogen måde. Det involverer faktisk kun norsk lovgivning da journalisten ikke ved, hvor manden befinder sig (Malmö) da han ringer op så Sverige er ikke involveret da manden er rumænsk statsborger - og Rumænien kan kun involveres såfremt manden beder sin stat om at involvere sig i sagen.

 

Her er vi derimod uenige. Ifølge den danske straffelov er der forbud mod at slå andre mennesker ihjel. Rumæneren blev derfor idømt 14 år i skyggen i Københavns Byret,  og der gælder Retsplejeloven selvfølgelig - også, hvis nogen skulle finde på at hidkalde et vidne fra f.eks. Norge, og uanset om toget befandt sig på den danske eller den svenske side af grænsen, mens nordmanden havde rumæneren i røret.

Se i øvrigt:  https://www.dr.dk/nyheder/indland/marian-clita-skyldig-i-drab-paa-stewardesse  og https://da.wikipedia.org/wiki/Marian_Clită 

Min oprindelige pointe med historien var dog ikke juridiske spidsfindigheder, men at kvikke journalister er kvikke nok til helt at drible sig helt uden om de anmeldelses- og vidneproblemer, som tråden startede med at handle om. 

Allervenligst

AM

 

 

2300AM skrev, for 3 timer siden:

Her er vi derimod uenige. Ifølge den danske straffelov er der forbud mod at slå andre mennesker ihjel. Rumæneren blev derfor idømt 14 år i skyggen i Københavns Byret,  og der gælder Retsplejeloven selvfølgelig - også, hvis nogen skulle finde på at hidkalde et vidne fra f.eks. Norge, og uanset om toget befandt sig på den danske eller den svenske side af grænsen, mens nordmanden havde rumæneren i røret.

Ja, det er ulovligt at slå andre mennesker ihjel, men det var ikke pointen. Pointen var og er, at den norske journalist skal følge norsk lovgivning vedr. journalistik, ikke dansk lovgivning.

hrolandj skrev, for 1 time siden:

Ja, det er ulovligt at slå andre mennesker ihjel, men det var ikke pointen. Pointen var og er, at den norske journalist skal følge norsk lovgivning vedr. journalistik, ikke dansk lovgivning.

Det er din pointe, fordi du bliver ved med at snakke om denne meldepligt, som jeg ikke tager alvorligt.

Min pointe er, at kvikke journalister skal kunne finde en måde, så de slipper for juridisk fnidderfladder, når de beskytter deres kilder. I det konkrete tilfælde ved at få morderen til at melde sig selv.

At det så - igen i den konkrete sag - er basalt journalistisk håndværk hurtigt at ringe til Malmö Politi for at få en kommentar, er en selvfølge, som intet har med meldepligt eller kildebeskyttelse at gøre.

Og må jeg så ikke foreslå, at vi holder op med at trætte de andre tilstedeværende med denne strid om kejserens skæg.

Trådstarteren bad om råd vedrørende anonymitet på Nettet. Er det ikke smartest, at vi holder os til det?

Med venlig hilsen

AM

2300AM skrev, for 8 timer siden:

Det er din pointe, fordi du bliver ved med at snakke om denne meldepligt, som jeg ikke tager alvorligt.

Min pointe er, at kvikke journalister skal kunne finde en måde, så de slipper for juridisk fnidderfladder, når de beskytter deres kilder. I det konkrete tilfælde ved at få morderen til at melde sig selv.

Een ting er hvad loven siger, noget andet er, hvad man  gør.

Og jo