Forventer vi for meget...

[Guest Kun En Pige]

• 
• 
• 

...af vores partnere?

Den amerikanske psykoterapeut og forfatter, Esther Perel, siger, at vi i parforholdet i dag tror, at vi skal give hinanden alt det, som en hel landsby gav os tidligere. Vi skal altså både agere den lidenskabelige elsker/elskerinde, mor/far, kok, rengøringsdame, lønmodtager, den mest fortrolige ven, den sjove igangsætter osv,  ja, vi FORVENTER faktisk nærmest, at vores partner skal kunne opfylde ALLE vores behov.

Jeg har ikke selv en fast partner i mit liv, men kan sagtens nikke genkendende til ovenstående fra de gange, hvor jeg har været i en fast relation, uagtet jeg qua mit erhverv og min livserfaring burde vide bedre.

Personligt er jeg hverken til "vattede mænd", "selvhøjtidelige mænd" eller "patriarkalske hustyranner", for jeg vil egentlig bare gerne have en mand, der både kan tale følelser og samtidig være maskulin og tage styringen. En mand, der står så stærkt i sig selv, at han ikke kunne drømme om at forsøge at kontrollere mig, og som jeg har så meget respekt for, at jeg aldrig kunne drømme om at løbe om hjørner med ham. En mand, der kan respektere, at hans kvinde er stærk, med samtidig også ved, at han selv er stærkere, og derfor vil vogte mig mod enhver udefrakommende fare. En mand, som jeg ved, evner at tage kontrollen, så jeg for en stund kan slippe den selv - og jeg taler ikke målrettet om sex her, jeg taler om et almindeligt og dagligdags liv.

Tænker I, at vi forventer for meget af vores partnere?

Redigeret 24. Oktober, 2021 af Kun En Pige

[Guest Grydeskeen]

Alt det som du forventer er ret og rimeligt.

MEN. Det er ikke kun hvad vi forventer af en partner, som kan være årsagen til at et forhold går galt, for hvad med det modsatte ?

det er meget nemt at sige hvad vi forventer, men kom også lige på banen med hvad man selv bidrager med. Står mit bidrag mål med hvad jeg forventer. Jeg vil gerne have en smuk, ung, sexet kone. Jeg bidrager selv med at være gammel, fed, og døjer med potensen. Det lyder for mig som noget der kun kan gå galt, så derfor må jeg bidrage med andre ting. Være betænksom, opmærksom, forkæle hende, passe på hende, lave alt arbejdet i haven, vedligeholde huset, økonomisk formåen. Det hjalp lidt på vægtskålen, så nu er der ligevægt, og forholdet har en chance. Hvergang man tilføjer et punkt på sin forventningsliste, så skal man også tilføje, minimum, et på sin bidragsliste, Allers vil det aldrig gå, i længden. Jeg vil have, jeg vil have, jeg vil have mentaliteten går ikke, hvis du ikke også giver.

ps. Nogle af den bedst anmeldte piger her på siden har mange gange en kommentar, som går igen, i deres anmeldelse. “Hun giver noget af sig selv”. 

[Guest Kun En Pige]

Grydeskeen skrev, for 7 minutter siden:

Alt det som du forventer er ret og rimeligt.

MEN. Det er ikke kun hvad vi forventer af en partner, som kan være årsagen til at et forhold går galt, for hvad med det modsatte ?

det er meget nemt at sige hvad vi forventer, men kom også lige på banen med hvad man selv bidrager med. Står mit bidrag mål med hvad jeg forventer. Jeg vil gerne have en smuk, ung, sexet kone. Jeg bidrager selv med at være gammel, fed, og døjer med potensen. Det lyder for mig som noget der kun kan gå galt, så derfor må jeg bidrage med andre ting. Være betænksom, opmærksom, forkæle hende, passe på hende, lave alt arbejdet i haven, vedligeholde huset, økonomisk formåen. Det hjalp lidt på vægtskålen, så nu er der ligevægt, og forholdet har en chance. Hvergang man tilføjer et punkt på sin forventningsliste, så skal man også tilføje, minimum, et på sin bidragsliste, Allers vil det aldrig gå, i længden. Jeg vil have, jeg vil have, jeg vil have mentaliteten går ikke, hvis du ikke også giver.

ps. Nogle af den bedst anmeldte piger her på siden har mange gange en kommentar, som går igen, i deres anmeldelse. “Hun giver noget af sig selv”. 

Rigtig gode pointer som jeg er helt enig i. 

[Guest Nannas Hjørne]

Jeg forventer egentlig ikke så meget andet af en partner end lige netop det som er i ordet: Et partnerskab. En som er der for mig, som jeg kan være der for. En som drager omsorg for mig, som jeg gør for ham, og som elsker mig. 

Alt resten kan antage uendelige forskellige former. 

Det er også noget, jeg har gjort op med mig selv efter lang tid som single, netop fordi jeg har alle mine basale behov dækket, og fordi jeg har tænkt præcis det samme som dig, at folk har enorme forventninger til hvad ens partner skal være for dem, som må være  svært for én person at kunne være. Det virker begrænsende, at skulle have alt fra én anden. Jeg har styr på mit liv, jeg har venner som stimulerer mig intellektuelt, støtter mig osv., en karriere som driver mig, ting jeg elsker. Det behøver jeg ikke søge i en anden.  

Men partnerskab, omsorg og den der rene kærlighed. Det ville da være en dejlig tilføjelse. 

Redigeret 24. Oktober, 2021 af Nannas Hjørne

[Guest Kun En Pige]

Nannas Hjørne skrev, for 28 minutter siden:

Jeg forventer egentlig ikke så meget andet af en partner end lige netop det som er i ordet: Et partnerskab. En som er der for mig, som jeg kan være der for. En som drager omsorg for mig, som jeg gør for ham, og som elsker mig. 

Alt resten kan antage uendelige forskellige former. 

Det er også noget, jeg har gjort op med mig selv efter lang tid som single, netop fordi jeg har alle mine basale behov dækket, og fordi jeg har tænkt præcis det samme som dig, at folk har enorme forventninger til hvad ens partner skal være for dem, som må være  svært for én person at kunne være. Det virker begrænsende, at skulle have alt fra én anden. Jeg har styr på mit liv, jeg har venner som stimulerer mig intellektuelt, støtter mig osv., en karriere som driver mig, ting jeg elsker. Det behøver jeg ikke søge i en anden.  

Men partnerskab, omsorg og den der rene kærlighed. Det ville da være en dejlig tilføjelse. 

Jeg er fuldstændig enig, men jeg har desværre også erfaret, at det kan være svært at finde denne kærlighed for selvstændige kvinder som os, da mange mænd ofte bliver skræmte - eller endnu værre forsøger de at lave os om. Lige præcis dér hopper kæden af for mig. 

Jeg forventer virkelig respekt, for det menneske jeg er, hvilket jeg ikke synes, er urimeligt Uden respekt kan jeg bare ikke, da det er så fundamentalt for mig i mine relationer, og det går naturligvis begge veje. 

Jeg KAN godt selv, har et rigt liv på rigtig mange områder, præcis som du, men indimellem VIL jeg bare helst ikke selv, og dér kunne det være rart med en at læne sig op ad.

[Guest Nannas Hjørne]

Kun En Pige skrev, for 3 minutter siden:

Jeg er fuldstændig enig, men jeg har desværre også erfaret, at det kan være svært at finde denne kærlighed for selvstændige kvinder som os, da mange mænd ofte bliver skræmte - eller endnu værre forsøger de at lave os om. Lige præcis dér hopper kæden af for mig. 

Jeg forventer virkelig respekt, for det menneske jeg er, hvilket jeg ikke synes, er urimeligt Uden respekt kan jeg bare ikke, da det er så fundamentalt for mig i mine relationer, og det går naturligvis begge veje. 

Jeg KAN godt selv, har et rigt liv på rigtig mange områder, præcis som du, men indimellem VIL jeg bare helst ikke selv, og dér kunne det være rart med en at læne sig op ad.

Hvorfor tror du, at jeg har været single så længe (nej vent, den behøver I ikke at svare på ) 

Det er rigtig godt beskrevet. Der kan godt være langt mellem kombinationen af kemi som slår gnister, ligeværdigt partnerskab (det inkluderer respekt i min verden), og at manden faktisk er single og interesseret. 

Men man får sig nogle oplevelser med på vejen, og så er det jo godt, at livet er rigt på så mange andre områder i mellemtiden. 

[Bruneøjne76 420]

Ja! 
 

Selv tak

82% gør. Og/eller har ‘ikke fundet sig selv nok’ (hvile i sig selv). Så er det svært at sige til. Og fra. Og (ind)se både sunde og usunde ting. 

Alle burde måske finde deres eget kærlighedssprog og derigennem lære at se andres og fonde balancen i et liv, der vel dagligt slår os ud af kurs. Eller måske er det os selv, der gør det. Med for mange og for urealistiske forventninger, der jo tit lyder ret nemme at finde. En partner der er sig selv og kan give både maskuline og feminine ting. 
 

Det ER muligt at finde. Men en af fjenderne er nok os selv ja. Og så nyder jeg iøvrigt at læse dine tanker Frk. En af de få interessante ting herinde. 

[Guest Kun En Pige]

Nannas Hjørne skrev, 1 time siden:

Hvorfor tror du, at jeg har været single så længe (nej vent, den behøver I ikke at svare på ) 

Jeg kan ikke lade være, når nogen siger, at der er noget, jeg ikke må 

- Så svaret er: Fordi du hviler nok i dig selv og dit liv til at kunne rumme aleneheden - og fordi du ikke vil "nøjes"

[AB455 3118]

Jeg er nok ikke den rette til at moralisere over dette emne, men i bund og grund finder jeg det bedst at finde en der komplimenterer en selv og så i øvrigt bare være taknemmelig for det man giver hinanden uden forventninger og endnu mindre at stille krav.

Da jeg var ung og idealistisk, der gik jeg (vi) meget op i at alt skulle deles fuldstændig ligeligt. Det er vi da heldigvis ude over for længst. Nu giver vi hvad vi kan og tager imod det som vi får fra hinanden. Nogen gange trækker den ene læsset og andre gange er det den anden der har overskuddet.

Det var så grundholdningen. Som jeg startede med at skrive så er jeg nok ikke den rette til at moralisere, eftersom det ikke rigtig er en del af vores kontrakt at duske udenom. Men sådan er det vel med principper, de er meget gode at støtte sig til, men i virkeligheden verden er vi nok ikke så perfekte - jeg er i hvert fald ikke.

Redigeret 24. Oktober, 2021 af AB455
Ord fnidder

[Guest Kun En Pige]

Bruneøjne76 skrev, for 44 minutter siden:

Ja! 
 

Selv tak

82% gør. Og/eller har ‘ikke fundet sig selv nok’ (hvile i sig selv). Så er det svært at sige til. Og fra. Og (ind)se både sunde og usunde ting. 

Alle burde måske finde deres eget kærlighedssprog og derigennem lære at se andres og fonde balancen i et liv, der vel dagligt slår os ud af kurs. Eller måske er det os selv, der gør det. Med for mange og for urealistiske forventninger, der jo tit lyder ret nemme at finde. En partner der er sig selv og kan give både maskuline og feminine ting. 
 

Det ER muligt at finde. Men en af fjenderne er nok os selv ja. Og så nyder jeg iøvrigt at læse dine tanker Frk. En af de få interessante ting herinde. 

Jeg tror ikke længere på flosklen om, at vi skal "finde os selv", for det er umuligt for et menneske, der er under konstant udvikling, og det er de fleste af os jo, trods alt. Alternativet er afvikling

Men vi kan granske os selv, se på vores mønstre og lytte til dem, der kender os bedst.

At kende vores kærlighedssprog er bestemt også en vej at gå, men mest af alt tror jeg på, at lige tiltrækker lige. Vi får det, vi selv sender ud - så hvem er vi, og hvem ønsker vi at være i verden? Hvad ønsker vi at fylde vores liv med?

Ofte er det os selv, der forpurrer vores eget liv - netop pga. uindfriede forventninger til dette og hint.

Og tak for komplimentet

Redigeret 24. Oktober, 2021 af Kun En Pige

[Guest Kun En Pige]

AB455 skrev, 1 time siden:

Jeg er nok ikke den rette til at moralisere over dette emne, men i bund og grund finder jeg det bedst at finde en der komplimenterer en selv og så i øvrigt bare være taknemmelig for det man giver hinanden uden forventninger og endnu mindre at stille krav.

Da jeg var ung og idealistisk, der gik jeg (vi) meget op i at alt skulle deles fuldstændig ligeligt. Det er vi da heldigvis ude over for længst. Nu giver vi hvad vi kan og tager imod det som vi får fra hinanden. Nogen gange trækker den ene læsset og andre gange er det den anden der har overskuddet.

Det var så grundholdningen. Som jeg startede med at skrive så er jeg nok ikke den rette til at moralisere, eftersom det ikke rigtig er en del af vores kontrakt at duske udenom. Men sådan er det vel med principper, de er meget gode at støtte sig til, men i virkeligheden verden er vi nok ikke så perfekte - jeg er i hvert fald ikke.

Kunsten er vel i bund og grund at give plads, tilgive, rumme og accepetere at vi ikke er ens, og ikke skal være det. Det er jo, trods alt, dynamikken der skaber livet i vore relationer. Tænk hvis vi alle var ens - Vorherre bevares

[Guest Lonewolf]

Kun En Pige skrev, for 49 minutter siden:

Kunsten er vel i bund og grund at give plads, tilgive, rumme og accepetere at vi ikke er ens, og ikke skal være det. Det er jo, trods alt, dynamikken der skaber livet i vore relationer. Tænk hvis vi alle var ens - Vorherre bevares

tænker at det er en af de prøver jeg ville bestå, hvis bare jeg kom op i det. teorien kan jeg ihvertfald. men jeg kommer ikke op i det. så jeg nøjes med forskelligheden. hvad siger vi, skal multicutteren være makita eller dewalt??? svære valg findes også udenfor den sagnomspundne kærlighed 

[Guest Kun En Pige]

Lonewolf skrev, for 4 minutter siden:

tænker at det er en af de prøver jeg ville bestå, hvis bare jeg kom op i det. teorien kan jeg ihvertfald. men jeg kommer ikke op i det. så jeg nøjes med forskelligheden. hvad siger vi, skal multicutteren være makita eller dewalt??? svære valg findes også udenfor den sagnomspundne kærlighed 

Én ting er teori, noget andet er praksis - jeg ved godt, hvor jeg bøvler mest

Spørgsmålet omkring multicutteren blander jeg mig pænt udenom, for den er langt udenfor mit kompetenceområde - apropos værdien i IKKE at være ens

[Guest Lonewolf]

Kun En Pige skrev, for 1 minut siden:

Én ting er teori, noget andet er praksis - jeg ved godt, hvor jeg bøvler mest

Spørgsmålet omkring multicutteren blander jeg mig pænt udenom, for den er langt udenfor mit kompetenceområde - apropos værdien i IKKE at være ens

nå ja, så er det nok godt nok at jeg ikke kommer op i det. og fair nok at du ikke vil tage stilling til mærket af multicutteren. det er jo det vi var har de tusindevis af eksperter på facebook til.