Tanker ift. Livets afslutning.

[kanonkongen 34395]

• 
• 
• 

Jeg reflekterede lidt over de skriv @Misjo1 har lavet ift. Livets afslutning. Jeg, har set flere reaktioner. Når man får at vide, at kræften ikke længere kan holdes nede, og så kan man reagere på mange forskellige måder. Først er der at man naturligvis bliver ked af det/bange. Så kommer vreden. Hvorfor lige mig. og til sidst refleksioner, hvordan det hele skal afsluttes. Jeg, har været der som pårørende. Og set de forskellige ting. Og kan umuligt sætte mig ind i, hvordan det er at være den døende. 

Vi mennesker reagerer jo meget forskelligt på, at døden er nær. Nogle føler sig afklarede og måske endda taknemmelige over det liv, de har haft.  Sådan ser jeg på dig @Misjo1 Andre bliver kede af det og sorgfyldte over det, de skal tage afsked med.Og det må være meget hårdt at skulle sige farvel. De pårørende, der har en kær i længere sygdomsforløb.er  klar over døden kommer Og os som pårørende, kan blive afklaret. Det er meget hårdere kommer døden pludseligt, og man ikke får sagt farvel.

Jeg ved min kære far var meget afklaret. Han havde et mål, med flere del mål, han ville hav.  Fokus på livet Selvom han havde fået at vide, at han skulle dø af sygdommen, kunne han stadig have gode dage og føle lykke. Han ville f.eks. glædes over at lave nogle af de ting, han holdte af og at være sammen med familie og venner.. Og sige et ordenligt farvel. Og han nåede det han satte sig for. 

Jeg håber @Misjo1 At du, har tænkt over det hele. Og ikke mindst med dine nærmeste. Så i får sagt det farvel til hinanden som er værdigt. Og de efterladte sidder med en følelse, at det var en smuk afsked. Og fik dig sendt afsted med. 

Sorgen, kan man ikke udradere. De efterladte vil føle et enormt savn. Fordi den døde, afsatte en dybe spor i en. Savn om en person man elsker.

Har i andre herinde, tænkt på jeres egen død.?  Hvordan i får sagt farvel.? Hvilken måde du vil herfra på? Døden skal ikke være et tabu. Vi ved med 100 procents sikkerhed den kommer. Bare ikke, hvornår det sker.

@Misjo1 Jeg vil ønske dig den bedste afslutning. Med alle dine kære omkring dig. Og, håber du, når de mål du, har sat dig. Jeg kender dig ikke. Men underligt nok, har du sat tanker og refleksioner i gang hos mig. 

God lørdag derude. Må i leve livet.

KK.

 

[Æ´Synderjyde 810]

Måske ikke helt så gennemtænkt som antydes af TS - Min kone og jeg er barnløse, men er eneejere af en ret stor virksomhed, hvor der er ret mange ansatte. 
Vi har da få få år siden, drøftet og også fundet ud af, hvordan vi begge ønsker af møde afslutningen på livet, hvis der er tale om sygdom og ikke en pludselig død. Desuden har vi selvklart også talt om vores virksomhed. 
Vi ønsker begge en værdig død. Altså ikke holdes langvarigt i live af maskiner. Vi ønsker også så meget smertelindren som muligt medicinsk, også selvom det måtte forkorte livet. 
Desuden er vi også begge enige om, at vi ikke ønsker den anden af os som personlig plejer, så vi vil simpelthen købe os til pleje af professionelle. Det kunne være på et hospice eller privat hospital. 
Vi går også begge ind for aktiv dødshjælp, hvis tingene skulle blive ubærlige og ikke værdigt mere. Den mulighed findes jo feks i Schweitz, hvor man kan købe sig til en værdig afslutning på livet i trygge rammer. 

Med hensyn til vores virksomhed, så talte vi i mange år om adoption af et barn eller to. Det er min kone som tilsyneladende altid, ikke har været istand til at blive gravid. For en del år siden, fik hun fjernet livmoder og æggestokke, da de havde udviklet sig til en stor sammenfiltret muskelknude. 
Vi talte dengang - Da havde vi givet hinanden fri seksuelt og havde begge partnere udenfor ægteskabet - at en mulighed også var, at en af de SB’ere jeg havde, kunne producerer en arving til vores forretning. Dette er aldrig blevet aktuelt, da jeg endnu aldrig har haft en SB med det potentiale. Og nu er det for sent, jeg ville nu blive en “tusse gammel far” og det fortjener ingen børn. 
Så det vi har gjort forretningsmæssigt er, at når den første af os dør, bliver der etableret en fond, der så overtager ejerskabet sf virksomheden. Den tilbagelevere sidder naturligvis i bestyrelsen for fonden og en række erhvervspersoner vi kender, indtræder også i den bestyrelse. Det samme hvis vi begge skulle omkomme i et færdelsuheld eller lign. 

[Guest Misjo1]

Hej med jer begge @Æ´Synderjyde og @kanonkongen.

Det er begge fine og eftertænksomme skriv, og ja, jeg har haft tid og mulighed til at sige farvel.

De fleste af mine venner i dk er desværre også faldet fra, nogen er gået bort og nogen har ikke magtet situationen. 

Jeg har kun en bror, som normalt bor i Frankrig og min hustru og jeg er barnløse.

Ikke af eget valg, jeg bære fejlen, og adoption har ikke været et ønske for min hustru. Jeg har mange Polske venner, og dem har jeg været rundt til inden jeg blev for syg og sige farvel.

Alt er planlagt, også på hvilken måde jeg vil herfra, meget i samme stil som @Æ´Synderjyde.

Om jeg har nået mine mål, nej, men jeg har levet og jeg kan tænke tilbage uden skam, jeg stå ved mine gerninger og vil ikke have lavet noget anderledes.

Så jeg er afklaret og klar

Jeg har faktisk kun tænke et par øgange " hvorfor mig" siden har jeg ændret det til " nu er det mig" for vi skal alle den vej!

Jeg kan anbefale at læse Johannes Møllehave samtalebog med titlen;

Det ender godt. Den er god at reflekterer til.

Tak for at dele jeres tanker

Misjo1

Redigeret 7. Juni, 2020 af Misjo1

[Sebmus 3087]

Godmorgen  

Jeg har mødt på min af mange rejse i verden en buddhistisk munke som har åbent min syn på døde og livet, på den tidspunkt har været lidt deprimeret, mistede bæge forældre på kort tid , mødt ham i en te/kaffebaren , begynder snakket med ham og fortællet ham om min problemet. Det er den ting, den frygt for død, frygt for at jeg  vil dø  før jeg  opnår det jeg vil gøre, før ikke se at min dattre vokser op.  Den frygt generer mig såvel som mange andre, død er en psykologisk skræmmende kendsgerning, men når folk tænker over det, skifter de automatisk til glade tanker og ændringer og han sagde en ting som har åbent min syn på døde og livet, som buddhismen siger, men skal ikke frygte døden mere end at smide gammelt tøj væk og han sagde at  min forældre er med mig nu, de er i min  hjertet og tænker og fra den dag jeg helt afklaret med død og livet. Det selvfølgelig betyder det ikke, at jeg er ikke bange eller løber væk fra den følelser men jeg er ikke bange for livet og hvad det kommer i morgen. I dag er jeg ikke i udkig efter hurtige løsninger eller flugt fra negative følelser, men jeg acceptere det som en integreret del af livet. Og nej, jeg er ikke buddhist men bare taget den livet filosofi med mig og min god gerninghed målrettet indsats som er i dag mit livssyn og arbejdet, for at hjælpe andre jeg får sindsro og ro i min sjæl og kroppen 

Kære @Misjo1 og til andre søde mennesker her  håber/ønsker det lille historie vil giver dig/jer endnu mere ro og glæder og nyder livet uanset hvad det kommer i morgen 

Godt søndag til dig og alle kære mennesker omkring her

Beklager hvis det bliver irriterende men @Misjo1 fram over du får hver morgen en GODMORGEN fra mig i godnat indlæg 

Mkh Sebmus 

[an2n 50865]

Jeg har inden for de sidste 7 uger sagt farvel til 2 nære venner.
For 7 uger siden sank en ven, 38 år, om på jobbet - Trods hjertestarter og førstehjælp, var der intet at gøre.
Han havde livet foran sig men var pludseligt væk, og vi har endnu ikke kunnet sige ordentlig farvel, da begravelsen grundet Corona kun var for de nærmeste. Vi må vente til senere, når urnen skal sættes ned.
For 14 dage siden, mistede jeg en anden god ven gennem 30-35 år til ALS. 
Han bestemte selv tid og sted.
Han blev diagnostiseret for 6-8 siden. Han har reageret med vrede, har været urimelig, resigneret og var nu til sidst helt afklaret med skæbnen.
Vi havde ellers joket med, at han ville ende som Stephen Hawking med computerstemme, sådan blev det ikke, men han opnåede alligevel at se sine børn blive voksne.
Han valgte, efter at have indkaldt og taget afsked med familie og alle sine venner, at få slukket for respiratoren i familiens sommerhus, som han havde renoveret Inden ALS’en.
Han døde med kone og børn ved sin side, og med en sidste udsigt over vandet.
Alt havde været planlagt med familie og præst så det blev et smukt farvel - også vores afsked i kirken.
Husk bare altid at fortælle dine nære, at du elsker dem, og at du sætter pris på dine venner inden det kan være for sent.

God solskins søndag derude.

[Guest Randersand]

Jeg var for halvandet år siden gennem en operation for kræft, og alting var godt et års tid. Jeg tænkte mest på mine børn og min kone, da jeg var usikker på om jeg kom gennem det i live - men et helt år efter operationen var jeg simpelthen så taknemmelig for at være i live, og så positivt på alt. Nu har jeg for nyligt fået information om at kræften muligvis er tilbage igen...og det var hårdt. Indtil videre er det kun min kone der ved det, men tankerne om at efterlade mine børn er der dagligt. Jeg synes egentligt jeg er for ung til at dø, men der er ikke noget der mangler at blive gjort. Jeg vil sikre min kone bedst muligt, og gøre hvad der er muligt for mine børn - venner er der ikke rigtigt nogle af (af andre grunde), så når/hvis jeg får et givent stykke tid tilbage at leve i, vil jeg droppe arbejdet, og starte med piberygning og daglig rødvin.

[kanonkongen 34395]

Hej alle. Tak for jeres historier.

Døden kan være svært at snakke om. Underligt når for generationer siden, var stor åbenhed. De døde var derhjemme på lit de parade. Og børn deltog aktivt i de forberedelser der var. Ja det var dengang. Og vi, har nutiden nu. Men døden, skal ikke være et tabu. Jeg er overbevist om, det er godt at snakke om, ja være åben om det, at skulle herfra. 

Jeg, er stoppet med at ryge. (det er åndsvagt hårdt) Men stort set alle i min familie er døde af kræft. Og tænkte, nu fylder jeg snart rundt. Og der er mange ting, jeg gerne vil opleve inden, jeg skal herfra.Og der er forhåbentlig mange år endnu i mig. Men det bestemmer jeg jo ikke selv. 

Men en ting er sikkert. Var det mig der, skulle sige farvel til venner og familie. Skulle der ske med en fest. Man fejre fødslen, så hvorfor ikke afslutningen. Og en ting er sikkert. Kunne aldrig drømme om, at bare cutte forbindelsen til en ven. Det er en grim måde, at forsvinde på. Især uden en forklaring. Og sådan er pludselige dødsfald også. Hjertestop, selvmord, og folk der forsvinder. Så står de efgterladte og pårørende, som et stort spørgsmålstegn. 

Men glad for at, se jeres fortællinger om, dem i har mistet. Eller som dig @Misjo1 som desværre skal sige farvel. Og en lille anekdote om Farvel, har en ældre moder. Og vi må ikke sige farvel. Så vi siger vi ses. Hun kan, ikke lide, at det måske var den sidste dag. Så, jeg vil også bare sige vi ses. @Misjo1 Og til jer andre. vi ses også. Og @Randersand Jeg håber det bedste for dig. Og den forbandede sygdom ikke er vendt tilbage. 

God søndag derude.

KK

[Guest Misjo1]

Randersand skrev, for 52 minutter siden:

Jeg var for halvandet år siden gennem en operation for kræft, og alting var godt et års tid. Jeg tænkte mest på mine børn og min kone, da jeg var usikker på om jeg kom gennem det i live - men et helt år efter operationen var jeg simpelthen så taknemmelig for at være i live, og så positivt på alt. Nu har jeg for nyligt fået information om at kræften muligvis er tilbage igen...og det var hårdt. Indtil videre er det kun min kone der ved det, men tankerne om at efterlade mine børn er der dagligt. Jeg synes egentligt jeg er for ung til at dø, men der er ikke noget der mangler at blive gjort. Jeg vil sikre min kone bedst muligt, og gøre hvad der er muligt for mine børn - venner er der ikke rigtigt nogle af (af andre grunde), så når/hvis jeg får et givent stykke tid tilbage at leve i, vil jeg droppe arbejdet, og starte med piberygning og daglig rødvin.

Jeg vender lige tilbage i morgen min ven

Misjo1