Jeg er nede i et sort hul

[cementdebil 3]

• 
• 
• 

Kender I det! Man er i en slags ”relation” med nogle mennesker. Disse mennesker har på en eller anden måde talt sig selv, og hinanden, ned i et sort hul.

I hullet er der lunt og godt. Her kan man sidde og bekræfte hinanden i, at virkeligheden nok ser sådan og sådan ud! Alle de ting der sker omkring os passes ind i en større konspiration, hvor nogle andre nok er særligt onde, eller ønsker at straffe os med deres nøje udtænkte dessiner. Der er selvfølgelig, som der altid er i sådanne huller, både sandheder, konspirationer, usandheder, over- og underfortolkninger og ikke mindst kvas, der hele tiden kan bæres til bålet.

Egentlig kan ’vi’ godt se, at hullet er sort — og at ’varmen’ sløver os. Vi ved også, at den eneste vej frem i livet, er at tage skridtet op ad stigen og gå ind i lyset. Alligevel drages man konstant nedad, lokkes af enkeltes perspektiv, og kan ikke overdøve egen indre dialog.

Det er mit lod i livet, at tilbyde mennesker andre måder at se tingene på — men for en gangs skyld føler jeg mig helt fastkørt.

Jeg prøver ikke at se verden, som jeg gerne vil have, den skal se ud, men som den virkelig er. Og selv om jeg er intuitiv, selvom jeg genkender følelser, og selvom jeg er hjulpet af mine rationaler. Er jeg kørt fast.

Selvom jeg bevæger mig frit i trekanten intuition/følelser/rationaler — og selvom jeg forstår sproget, både det talte og det andet. Er jeg kørt fast!

Som Paulo Coelho har sagt det; ”Det som folk tænker om popkornsælgere og hyrder, får større betydning for dem - end at følge deres livsbane!”

Jeg har for mange, jeg skal være tæt på — og jeg fejler min mission!

[Pogo 345]

Det er da OK at være i et sort hul, så længe man også indimellem husker at komme op af det - for at se hvordan der ser ud. Som Richard Nixon sagde i sin afskedstale til staben i det hvide hus: Kun den der har været i de dybeste dale ved, hvor stårslået det er, at stå på de højeste tinder.

Jeg misforstår muligvis, i så fald undskylder jeg!

[Hunting for beaver 4206]

Tænk på alt den gode honning som der findes rundt omkring i diverse små krukker 

God vind fremadrettet 

[Guest Flegmatikeren]

cementdebil skrev, for 30 minutter siden:

Kender I det! Man er i en slags ”relation” med nogle mennesker. Disse mennesker har på en eller anden måde talt sig selv, og hinanden, ned i et sort hul.

I hullet er der lunt og godt. Her kan man sidde og bekræfte hinanden i, at virkeligheden nok ser sådan og sådan ud! Alle de ting der sker omkring os passes ind i en større konspiration, hvor nogle andre nok er særligt onde, eller ønsker at straffe os med deres nøje udtænkte dessiner. Der er selvfølgelig, som der altid er i sådanne huller, både sandheder, konspirationer, usandheder, over- og underfortolkninger og ikke mindst kvas, der hele tiden kan bæres til bålet.

Egentlig kan ’vi’ godt se, at hullet er sort — og at ’varmen’ sløver os. Vi ved også, at den eneste vej frem i livet, er at tage skridtet op ad stigen og gå ind i lyset. Alligevel drages man konstant nedad, lokkes af enkeltes perspektiv, og kan ikke overdøve egen indre dialog.

Det er mit lod i livet, at tilbyde mennesker andre måder at se tingene på — men for en gangs skyld føler jeg mig helt fastkørt.

Jeg prøver ikke at se verden, som jeg gerne vil have, den skal se ud, men som den virkelig er. Og selv om jeg er intuitiv, selvom jeg genkender følelser, og selvom jeg er hjulpet af mine rationaler. Er jeg kørt fast.

Selvom jeg bevæger mig frit i trekanten intuition/følelser/rationaler — og selvom jeg forstår sproget, både det talte og det andet. Er jeg kørt fast!

Som Paulo Coelho har sagt det; ”Det som folk tænker om popkornsælgere og hyrder, får større betydning for dem - end at følge deres livsbane!”

Jeg har for mange, jeg skal være tæt på — og jeg fejler min mission!

 

Det lyder lidt som om du gerne vil op af hullet og ud i verden igen. Tag en dyb indånding og stik hovedet ud og sig undskyld uden og forsøge at retfærdiggøre noget.

[Green-eyes 101]

Når jeg er der så forsøger jeg at “tegne” hvad det er der gør at er “kørt fast”. 
prøver at se om der er noget jeg selv kan påvirke for det løsner op.

og hvem kan ellers gøre noget, hvad skal der til for at den person gør det, hvad får personen ud af det. 

det hjælper mig typisk til at finde nogle nye veje og får oftest skred i tingene. 

 

held og lykke !!

/green

ps hvis du vil er du velkommen til at dele konkrete problemstillinger vis pm. Kan jo ikke love at jeg kan gøre noget men prøver gerne at hjælpe !

[AalborgLook 5169]

@cementdebil Kirkegaad sage ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv"
Eller letter omdkrevet: "at miste fodfestet for en stund er at leve".

[Guest Emmalie]

@cementdebil din sidste sætning “jeg har for mange, jeg skal være tæt på - og jeg fejler min mission” giver mig en følelse af at du føler du svigter andre, mens du sidder og luner dig i dit hul. Og følelsen af det, gør kun hullet større og opgangen mindre. Du må finde fred med hvad der har skabt hullet, og de tankespind der fylder, og møde de ting der skræmmer dig. Og huske på at du ikke kan hjælpe andre, hvis du ikke først har hjulpet dig selv :) 

[MizzAnne 1216]

Du har selv defineret problemet, hvilket er at du bliver siddende i hullet, selvom du er fuldt ud bevidst om, at det er hvad det er. Det er halvdelen af løsningen - at definere hvor du er samt at kunne se, hvad vejen ud er. Det næste skridt er at tage beslutningen om at forlade hullet. Det er sandt, at der er tryghed i at blive der, men du ved også godt, at den sundeste vej er at komme ud af det - og som Emmalie så elegant sagde det - du kan vitterligt ikke være der for andre hvis du ikke først er der for dig selv.. held og lykke med det

[Curiosity 540]

Kender følelsen. Men hvis din mission er at vise andre alternative synsvinkler på verden og du vælger at "missionere"  blandt folk som nægter at se ud over kanten på det lune hul, er du dømt til at fejle. Dine ressourcer rækker kun så og så langt, hvis ikke der også bliver "fyldt på tanken" ind i mellem.

Mit råd må derfor være: undgå "energivampyrer", altså mennesker som dræner din energi, uden at give noget igen (og uden at der kommer noget som helst resultat ud af dine anstrengelser). Opsøg i stedet de mennesker/situationer/aktiviteter, som giver DIG energi og gør dig glad. For du har ikke noget at tilbyde andre, hvis du selv sidder nede i hullet. Kom så gerne tilbage og VIS "hulbrødrene"(no pun intended), at der er andre måder at anskue livet/verden på, ikke ved at belære dem, men ved at invitere dem op og tage del i udsigten, derfra hvor du står. Eksemplets magt, attraktion frem for pression kald det hvad du vil. Folk bliver mere nysgerrige efter hvad man gør og lever, end hvad man siger. 

Håber det giver mening....

God tur op ad hullet ( og med en gammel floskel: Fordelen ved at have ramt bunden, er at der kun er én vej - op!).

Kh 

Redigeret 2. Januar, 2020 af Curiosity

[underdog40 6861]

Du har allerede taget det første lille skridt i den rigtige retning ved at anerkende at du er nede i et hul. Når man har defineret sin position, er det noget nemmere at finde løsningen på sin situation. Selvom det ser sort ud. 

Redigeret 2. Januar, 2020 af underdog40

[Hunting for beaver 4206]

jeg VAR dernede i hullet men er begyndt at se dagslys igen 

[cementdebil 3]

Pogo skrev, for 7 timer siden:

Det er da OK at være i et sort hul, så længe man også indimellem husker at komme op af det - for at se hvordan der ser ud. Som Richard Nixon sagde i sin afskedstale til staben i det hvide hus: Kun den der har været i de dybeste dale ved, hvor stårslået det er, at stå på de højeste tinder.

Jeg misforstår muligvis, i så fald undskylder jeg!

Godt lille citat @Pogo

Nej - jeg føler ikke selv jeg er i "hullet" - selvom man vel altid har en rem af huden når man skriver sådan noget. Jeg føler mig kørt fast ift. mange mennesker jeg burde kunne hjælpe.

[cementdebil 3]

Flegmatikeren skrev, for 6 timer siden:

Det lyder lidt som om du gerne vil op af hullet og ud i verden igen. Tag en dyb indånding og stik hovedet ud og sig undskyld uden og forsøge at retfærdiggøre noget.

Altid et godt råd - og jeg har sikkert en masse jeg burde undskylde for

[Den Gamle Greve 230]

@cementdebil
 

Hmmmm - har læst hvad du skriver - og hvad de andre fornuftige bruger skriver.

Tror at mit eget svar læner sig meget tæt op ad Curiosity’s - undgå energivampyrer.

Nu ved jeg ikke hvor tæt du er på de mennesker du nævner - men det KAN være relevant i ny og næ at udskifte “venne”-kredsen.

Jeg har prøvet det nogle gange - nogle gange har det bagefter undret mig hvad der egentlig bandt os sammen - og svaret har været - ikke noget.......længere.

Man skal se på hvilke mennesker der bidrager til noget positivt - og hvilke som blot tapper energi.

Du kan som hovedregel IKKE ændre andre folk mht. overbevisning.

Så brug du hellere energien til at besøge de vidunderlige GP’er

DET sætter humøret op - ALTID.

 

Redigeret 7. Januar, 2020 af Den Gamle Greve
SF