Hop til indhold
Rejsenetværk

DinnerDays på Restaurant 108

Recommended Posts

Hvert år afholdes der:

DINNERDAYS RESTAURANTFESTIVAL OKTOBER 2019
DinnerDays er en tilbagevendende restaurantfestival, der for første gang slog sine folder i København i 2015. Konceptet er simpelt: Spis tre retter for 210 kr. på en lang række populære restauranter i uge 42. Konceptet er i enkelte tilfælde udvidet med menuer til 400 kr., hvis der er tale om menuer helt ud over det sædvanlige – velbekomme.
https://dinnerdays.com/ 

Normalt er jeg ret tilbageholdende, med at benytte ekstraordinært gode deals tilbud, da jeg frygter lidt at blive betragtet som en 2 klasses gæst, og jeg derfor hellere betaler fuld pris.
Men Dinnerdays bliver brugt meget af gode restauranter, som et visitkort til nye gæster, som man gerne vil give et godt tilbud, for at besøge restauranten første gang.
Det har jeg og en kammerat gode erfaringer med, og jeg kan kun anbefale at alle benytter festivalen, til at få en god restaurant oplevelse til en god pris.

Jeg har aldrig tidligere spist på en 1 stjernet restaurant, ikke så meget på grund af prisen, men fordi det ofte er mad som jeg enten ikke har lyst til, eller som jeg ikke forstår, som de serverer.

Imidlertid, så er min gode ven, som jeg af og til spiser dyrt ude sammen med, til den slags restauranter, og jeg tænkte derfor, hvorfor ikke prøve til Dinnerdays :)

Som det er trofaste læsere bekendt, har han og jeg, på grund af mit forhold til alkohol, den aftale at jeg lader penge og kort blive hjemme, og han lægger ud for os begge, når vi nyder vin mm sammen, sådanne aftner. Sådan gjorde vi også denne aften.

Vi valgte at spise på Restaurant 108 lørdag den 19/10, hvor vi tidligst kunne få bord kl 21:15, og vi mødtes i restaurantens kaffe og vinbar kl 20 30, til en kop kaffe mens vi ventede på vort bord.

Vi kendte ikke menuen da jeg bestilte, og forudbetalte for os begge, den blev først offentliggjort senere:

Menu
I forbindelse med DinnerDays i oktober tilbyder 108 følgende menu: 

KINA RADISSER
med koldrøget Osietra stør

GLASERET ANDEBRYST
med frugter og varme krydderier

EN DESSERT AF VORES SURDEJSBRØD

DinnerDays menu 400,- (+ billetgebyr) pr. person 
https://dinnerdays.com/koebenhavn/108-400-kr-2-seat/

Jeg havde heller ikke læst andres anmeldelser, inden at jeg bestilte og betalte, men det gjorde jeg/vi efterfølgende, og vi blev lidt overrasket over, at 108 har så mange, halv dårlige anmeldelser, men vi var friske på at lade det komme an på en prøve, og jeg kan godt allerede fortælle, at vi fik en bedre oplevelse, end nogle af de skuffede anmeldelser I kan læse på:

Tripadvisor
https://www.tripadvisor.dk/Restaurant_Review-g189541-d10002758-Reviews-Restaurant_108-Copenhagen_Zealand.html 

Kun havde vi ingen høje forventninger til menuen, og ikke mindst portionernes størrelse. Vores forventning var at vi ikke ville blive mæt, hvilket vi også først blev senere hen :)

Jeg havde lige akkurat mønter med til en kop kaffe, som jeg indtog i god tid før aftalt tid i:

The Corner Coffeebar
https://108.dk/en/the-corner/coffee-bar/ 

Allerede her begyndte den oplevelsen af god service, som flere andre har kritiseret 108 for, at de ikke oplevede under deres besøg.
En meget dedikeret barista, servicerede med smil og begejstring alle gæster, tegnede og fortalte om kaffen og cafeen.
Lod os dufte til bønnerne, som de også solgte ud af huset, men da vi begge var mødt, kunne vi nu ikke smage at kaffen var unik, men måske det er vores smagsløg der halter :huh:
Kaffen var ok, men sommetider er der lidt meget storytelling over det, hvis ikke lige man selv er ekspert og kan smage forskellen.

Jeg spurgte om, når nu det også er en vinbar, om det skyldtes en politik på stedet, at de ikke serverer oste tallerkner til vin på glas, det bekræftede han, at det er, så derfor kan man ikke købe oste til sin vin, i kaffe/vinbaren.

Ca 40 minutter gik hurtigt over kaffe, og en god snak, og da kl nærmede sig 21 15, entrerede vi restauranten, hvor vi blev modtaget med et smil, og fik anvist garderoben til vores overtøj.

Restauranten er et stor rustikt lokale, med højt til loftet, ret moderne indrettet, med flotte store lamper i loftet, og en gennemgående lidt trendy ung stil.
Musikken var måske lidt vel højt til os, men måske flertallet af gæster havde det fint hermed.

Vi blev ledsaget til vores bord, som var nærmest kunstnerisk dækket op med stentøjs service, flotte glas, og bestikket klar i en læder futeral.
Med få undtagelser blev vi betjent på engelsk, til hver servering, men menu og vinkort var på dansk.

Vi valgte vin menuen til, 1 glas argentinsk hvidvin, 1 glas fransk rødvin, 1 glas vistnok fransk dessertvin til 300 kr.
Vinene blev vel forklarede, men det var mest min ven som fangede detaljerne, som jeg derfor ikke fik helt styr på.

Vi var lidt overraskede over vinene, som ikke rigtigt smagte os, og talte lidt, om det mon var de hersens moderne naturvine, som vi havde læst at restauranten selv, prioriterer deres vinkort.
Vi må erkende at vi begge var lidt usikre, på de vine vi smagte, hvilket min ven ellers normalt er den som har godt styr på.
Nå men vi tog det som en oplevelse, og formåede at nyde de glas vi drak.
Vi fik valget mellem vand med eller uden brus, vi valgt en karaffel postevand, mener at den var på huset.

Vi kan kun rose tjenerne for, både effektiv servering, viden om maden, smilende og opmærksom hele den tid vi opholdt os, og vi kunne kun iagttage, at det gjaldt alle gæsterne, mens vi var der.
Vi blev serviceret af næsten en ny tjener/kok pr servering, mens den samme tjener stod for vinen.

Første ret var noget speciel:
KINA RADISSER med koldrøget Osietra stør

Min ven kunne ikke lide retten, den smagte meget af fisk, måske på en efter konventionel oplevelse lidt forkerte måde, men det kan jo være os der ikke forstod retten.
Jeg kunne lide retten, uden at være begejstret.

Vi fik en surprise servering udenfor nr, en varm mini portion kartoffelsuppe med valnøddeolie, som smagte ok, og tak til 108 for den ekstra servering.

Middagens suveræne højdespringer, var et meget delikat stykke andebryst med en vidunderlig sauce til, som tjeneren dækkede retten med. Eneste garniture var 3 stk mikroskopiske bær tomater, og intet andet, her savnede vi altså en kartoffel og lidt grøntsager til.
Men det var helt sikkert kokkens mening, at sådan skulle det være, og andre gæster var måske enige med kokken.

Hovedret:
GLASERET ANDEBRYST
med frugter og varme krydderier

Til dessert:
EN DESSERT AF VORES SURDEJSBRØD

Vi sluttede af med en lille dessert, brødkrummel med is, der smagte godt, men hvis man er mere begejstret end vi var, er man måske også kendere af genren, som vi ikke er.

Alt i alt godt til pengene, men ikke noget vi forbinder med 1 Michelin stjerne, men vi følte at vores oplevelse gav 108 oprejsning hos os, for de negative anmeldelser som vi havde læst, og vi er glade for at vi valgte deres tilbud til Dinnerdays.
Vi betalte, vi og tjenerne sagde pænt farvel, vi fandt vores overtøj, snart stod vi udenfor i regnen.

Vi havde forberedt hinanden på et besøg hos en pølsevogn, i forventning om at vi ikke ville gå mæt fra en sådan aften, det er vist i reglen normen på Michelin restauranter, at gæsterne ikke skal komme for at blive mæt?

Mæt var vi ikke, og vi skulle da også have lidt mere at spise :)

Vi spadseredee over inderhavns broen til Nyhavn, og videre til Kongens Nytorv.

Her fandt vi ind bagest i restauranten i vinbaren:

TRATTORIA FIAT
Kongens Nytorv 18
1050 København K
https://f-i-a-t.dk/ 

På Google maps
https://www.google.dk/maps/place/Kongens+Nytorv+18,+1050+København/@55.6813993,12.5836768,17z/data=!3m1!4b1!4m5!3m4!1s0x465253183b9a1113:0xd889d05c922412d0!8m2!3d55.6813963!4d12.5858655 

Super hyggeligt sted, og vi bestilte straks 1 ostetallerken med 3 stk til min kammerat, og en med 6 stk til mig.
Vi nød hver 2 gode glas rødvin til 150 kr+/200 kr + pr glas.

Jeg beklager, at jeg ikke længere har styr på hvilke vine præcist, vi drak, men det var 2 gode italienske vine.

Ostene var delikate, smagfulde og stod i god kontrast til hinanden.

Men ingen finale uden kaffe og avec, så vi sluttede af her!

Brønnum
August Bournonvilles Passage 1
1055 København
https://bronnumcph.dk/ 

På Google maps
https://www.google.dk/maps/place/August+Bournonvilles+Passage+1,+1055+København/@55.6796462,12.5846717,17z/data=!3m1!4b1!4m5!3m4!1s0x46525317fc828891:0xe2c23e9a9175ac88!8m2!3d55.6796432!4d12.5868604 

Dørmanden tog venligt imod i sort jakkesæt, og kiggede i min bærepose, som ikke gjorde sig godt på stedet, men vi blev da lukket ind.

Vi var noget benovede over Brønnum.

Highclass, eksklusivt og meget meget stilfuldt, perfektion fra bartenderne, til interiør og møblement.
Mørkt på den gode måde, uden at være dunkelt - her kommer vi igen.

Vi slængede os i en tung lædersofa, og betilte, kaffe/espresso, og en gammel rom til 200 kr + pr glas.
Igen kan jeg kun huske prisniveauet, da det er min ven der vejleder os, hver gang vi bestiller drikevarer, han er godt inde i vin og spiritus.

Men espressoen var perfekt, og det var en rigtig god gammel rom vi drak.

Vi nød opholdet, fik os en god snak, og tog os god tid, da Brønnum er et sted, som indbyder til at man bare har lyst til at blive der.

Kl ca 02 brød vi op, fulgtes ad til den nye metro på Kongens Nytorv, hvor vi tog hver vores linje hjem, efter endnu en dejlig aften i hinandens gode selskab, med god mad og drikke.

Venlig hilsen
Rejsenetværk

Redigeret af Rejsenetværk

Del dette indlæg


Link til indlæg

Tak for din anmeldelse. Jeg læser dem med glæde, så tak for du tager dig tiden. For mig gør det ikke så meget du ikke er inde i vinverdenen. Du beskriver som lægmand om vinen var god og det er nok for mig.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Alkoholikeren
Elprebsi skrev, for 46 minutter siden:

Tak for din anmeldelse. Jeg læser dem med glæde, så tak for du tager dig tiden. For mig gør det ikke så meget du ikke er inde i vinverdenen. Du beskriver som lægmand om vinen var god og det er nok for mig.

Det er som regel også de mest forståelige vin beskrivelser...

Del dette indlæg


Link til indlæg
Alkoholikeren skrev, for 10 timer siden:

Det er som regel også de mest forståelige vin beskrivelser...

Ja når jeg efter en glad aften, ikke efterfølgende har noter, menukort og hjemmesider at tjekke hukommelsen op imod, når jeg skriver mine anmeldelser, kommer jeg til at afsløre min grundlæggende mangel på basis viden, om den oplevelse jeg skriver om :huh:

Men jeg er glad for, at nogle mener at mine amatør anmeldelser, har vinkler og fokus, som de oplever som læseværdige - tak for det :)

Venlig hilsen

Rejsenetværk

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg ville ønske nogle af de gourmetrestauranter ville køre noget buffet. Så man kan spise løs af menuen, og være sikker på at blive mæt. 

Kan huske restauranten ved Nørrebro Bryghus, hvor de uden merberegning gav dig en ekstraportion, hvis du ønskede det. "Man skal være mæt når man går herfra." Som ejeren sagde. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker
Val Venis skrev, for 5 minutter siden:

eg ville ønske nogle af de gourmetrestauranter ville køre noget buffet

Joeee, men en buffet kan jo ikke være gourmet :mrgreen: Du tænker på gourmand. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Aarhuselsker
Val Venis skrev, for 41 minutter siden:

Jeg tænker kun på at blive mæt. :P

SÅ er det Jensens eller Flammen :lol:

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Alkoholikeren

Gourmet og buffet hænger slet ikke sammen, desværre er de rmange "gourmet" restauranter der serverer ypperlig mad, men kun forret hovedret og dessert - Ægte gourmet sørger for et sted mellem 6-11 serveringer af lækre småretter, så bliver man mæt uden at være proppet - se det er gourmet (husk vin menu) og prisen er derefter - hvis man vil gourmand (buffet) "restaurant" - så er det vel steder som Cafe Dalle Valle - "Restaurant" Flammen, "Restaurant" Ildstedet - der kan man proppe sig i jævne udskæringer og grøntsager sovs og forskellige kartoffelprodukter når jeg sætter restaurant i " tegn,  så er det fordi det ikke er restauranter, et begreb der er tæt på at være udvandet. Jeg har spist på de nævnte "restauranter" - Ingen snobberi her...men så selv burger palace på Vesterbrogade bliver kaldt en restaurant, så....... 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg har en kammerat, som ikke vil sætte sine ben på fine restauranter, med småretter, som man ikke kan blive mæt af.

Men han vil godt betale prisen for en god stor bøf, med masser frites og bearnaise sauce.

Den er jeg helt med på, og han har anbefalet at vi tager på:

Retour
https://www.restaurantretour.dk/ 

Det er nu planen, at vi finder en dag, hvor vi tager spenderbukserne på, og tager på Retour :)

Måske vi kan lokke min ven med, som jeg var sammen med på 108, vi får se om han vil med os.

Han er mere til lidt, dyrt men godt, mens vi er nogle som gerne vil, at der er meget på tallerkenen samtidig med at det er godt, og måske også dyrt.

Venlig hilsen
Rejsenetværk

Redigeret af Rejsenetværk

Del dette indlæg


Link til indlæg

Jeg har engang spist på en gourmetrestaurant. Det var ok, og jeg fik da smagt en masse forskellige og anderledes retter. Det mættede dog ikke så meget. Det mest irriterende var dog at kokken hele tiden kom ind og skulle fortælle om hver ret. Så jeg og min date blev hele tiden afbrudt når vi sad og snakkede. 

Ellers er jeg mest til at spise steder hvor der er ordentlige portioner. :) Stegt flæsk ad libitum på Rio Bravo er et sikkert hit. Smager godt, og er man ikke mæt når man går derfra, så er man selv ude om det. 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Val Venis skrev, for 2 timer siden:

Jeg har engang spist på en gourmetrestaurant. Det var ok, og jeg fik da smagt en masse forskellige og anderledes retter. Det mættede dog ikke så meget. Det mest irriterende var dog at kokken hele tiden kom ind og skulle fortælle om hver ret. Så jeg og min date blev hele tiden afbrudt når vi sad og snakkede. 

Ellers er jeg mest til at spise steder hvor der er ordentlige portioner. :) Stegt flæsk ad libitum på Rio Bravo er et sikkert hit. Smager godt, og er man ikke mæt når man går derfra, så er man selv ude om det. 

Helt enig.

Går man i byen for at spise, skal man også kunne blive mæt. Det dur bare ikke at skulle besøge pølsevognen med "Langelandspølser" udenfor efter at have betalt en bunke penge indenfor.

Jeg holder heller ikke af afbrydelser. Jeg var engang på Hurtigkarls restaurant på Frederiksberg, og maden var der intet at udsætte på, men det irriterede mig, at den gamle kom ud og læste menyen op på fransk. Nu taler jeg selv fransk, men jeg fandt det i situationen utroligt krukket og skabagtigt.

Derfor takker jeg også for fiffet med stegt flæsk på Rio Bravo.

Del dette indlæg


Link til indlæg
Borende X skrev, for 7 minutter siden:

Helt enig.

Går man i byen for at spise, skal man også kunne blive mæt. Det dur bare ikke at skulle besøge pølsevognen med "Langelandspølser" udenfor efter at have betalt en bunke penge indenfor.

Jeg holder heller ikke af afbrydelser. Jeg var engang på Hurtigkarls restaurant på Frederiksberg, og maden var der intet at udsætte på, men det irriterede mig, at den gamle kom ud og læste menyen op på fransk. Nu taler jeg selv fransk, men jeg fandt det i situationen utroligt krukket og skabagtigt.

Derfor takker jeg også for fiffet med stegt flæsk på Rio Bravo.

Må sige at jeg er helt enig

Jeg har selv, igennem mit arbejde" spist på en del fancy restauranter, men foretrækker et godt brasserie eller lignende

Det er altid spændende at prøve og spise på Michelin restauranter, men føler at man ophøjer maden så meget at den bliver vigtigere end det selskab, man befinder sig i

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...