Hop til indhold
Findus

Sexnovelle - Bryllupsgæsten

Recommended Posts

Det bliver svært at komme efter Lady C og "Stå stille", men jeg vil også komme med et skud i denne genre.

Bryllupsgæsten

Jeg kedede mig inderligt og håbede bare snart på jeg kunne komme hjem, men det var alt for tidligt. Hvad havde jeg forventet? Måske var det ikke så slemt, festen var vel bare som den slags nu engang er. Masser af mennesker jeg ikke kunne huske navnene på. Gråhårede familiemedlemmer som jeg ikke havde set i årevis og min søsters og hendes kærestes, nej mands nu, kedelige venner, som jeg måske var blevet introduceret til en gang før. Der var også et par små unger som vist nok hørte til hans ældre søskende. Derfor smilede jeg venligt genkendende til alle, og prøvede at drukne kedsomheden.

Allerede under forretten havde jeg fået så meget hvidvin, at en lille moralsk stemme i mig advarende havde løftet pegefingeren i håb om at kontakte mit bedre jeg. Under hovedretten hældte jeg temmeligt meget rødvin efter den i håb om den ville tie stille og jeg havde nu nået det punkt hvor jeg var i et fandenivoldsk ukontrollabelt humør.

Mit blik fangede min mors oppe ved brudeparrets bord - ja det havde så været min søsters store bekymring, og anledningen til flere alt for lange telefonsamtaler de sidste uger, om det nu var OK. at jeg endte ved bordet med min fars nye kone, og noget af hans familie vi ikke havde set i årevis.  

Min mors blik bragte mig ikke til fornuft - tværtimod var jeg blevet trodsig. Jeg gjorde tegn til en af de forbipasserende serveringspiger, som gik langs bordene med en flaske.  Hende her havde jeg ikke lagt mærke til før, mærkeligt nok, for hun var lige den type jeg plejer at falde for, som regel ikke til mit eget bedste må jeg indrømme.

Hun var nogle år ældre end de fjantede gymnasiepiger som rendte rundt i deres små sorte serveringskjoler, nærmere midt i end først i 20'erne. Hun var ret lille og spinkel, mørkhåret, og, bemærkede jeg da hun hældte op, hun havde blå øjne. Faktisk lignede hun Frida temmeligt meget, altså hvis man så bort fra hun var et par år ældre sådan nærmere på min alder, og at hendes hår var klippet halvlangt, ikke i Fridas skarpe korthårsfrisure. Sandsynligvist "fake", afgjorde jeg, det måtte være farvet.

- jeg sukkede.  Det var 11 måneder siden vi splittede op. Hun havde dumpet mig til fordel for en fyr fra studiet. "Broke my heart, end of story" – så kort kunne det fortælles. Der havde ikke været andre siden, altså ikke noget som var ment mere alvorligt end som slutningen på en fordrukken bytur.

Hun så ret tiltrækkende ud i den lille sorte kjole. Jeg sukkede igen indvendigt - jeg var håbløs indså jeg, jeg ledte efter en ny Frida i alle piger jeg mødte. Min sidemand sagde et eller andet og jeg rettede opmærksomheden mod ham, men hans kone tog straks over. Jeg var ikke helt klar over hvem de var, det var et eller andet af min fars familie som jeg ikke havde set siden barndommen, og de gik i gang med at fortælle en anekdote om mig og min søster fra en ferie engang.  

Mellem hovedretten og desserten blev der holdt et utal af taler af den lange kedelige slags der er spækket med pudsige episoder fra barndommen som hovedpersonerne heldigvist havde glemt alt om indtil nu.

Min fars tale var meget rørstrømsk, og han var sikkert noget mindre ædru end mig. Både min mor og hans nye kone betragtede ham i hvert fald strengt mens han vævede løs.

Kort sagt kedede jeg mig gudsjammerligt, og jeg gav mig til at kikke efter hende den lille mørkhårede. Hun var rigtigt køn så meget var gået op for mig, og jeg faldt hen i dagdrømme med os to i hovedrollerne.

Med ét gik det op for mig at hun havde opdaget mit blik, og jeg så til den anden side.  

Talerne blev fulgt af sange af den slags folk desværre selv har skrevet, og trods min mors blikke fik jeg igen tiltrukket betjeningens opmærksomhed og fik endnu et glas rødvin.

Desværre var det ikke hende, men en lyshåret pige der kom med det. Hvor var hun egentlig? – jeg så op, og mine øjne mødte hendes blå. Hun slog hurtigt blikket ned. Jeg smilede indvendigt, dagen kunne måske alligevel blive en smule mere interessant end jeg havde regnet med. Nej – nu overfortolkede jeg bare, hun var blevet usikker over jeg stirrede på hende indså jeg, det var det hele. Jeg besluttede mig til at prøve at ignorere hende.

Endelig sluttede det efter desserten og vi kunne komme op at stå. Jeg gik straks udenfor for luften i salen var kvælende her i forårsvarmen, og jeg tog mit halvfyldte glas med ud på terrassen. Jeg var ikke den eneste der havde fået den idé, og snart stod der en snakkende klump udenfor. Der var også et par af mine fætre, så det var faktisk ganske sjovt. Jeg så mig omkring. Jeg kendte selvfølgeligt stedet, jeg havde været her mange gange før jeg flyttede fra byen, og kroen var da også smuk og romantisk ud her i det sene forår med lysegrønne bøgetræer bagved, og udsigten ned mod fjorden – den perfekte kulisse for et bryllup måtte man indrømme. På terrassen i solen var det faktisk ganske behageligt, og jeg faldt hurtigt ind i det gamle ping-pong spil med mine fætre. De ville så have øl og viftede en af pigerne hen til vores bord. Jeg var ikke så meget for at skifte fra vinen og bad om et glas mere.

En halv time efter bestilte vi igen selvom det var begyndt at blive småkøligt udenfor. Denne gang var det hende. Hun satte bakken på bordet og begyndte at række det bestilte ud. Jeg betragtede hendes små smil og intetsigende bemærkninger hun gav som svar på mine fætres klodsede flirten. Selv holdt jeg mig tavs og nøjedes med at betragte hende indgående - mit forsæt var helt glemt. Hun bemærkede det, og sendte mig et blik som fastholdt mit et splitsekund for længe – sådan opfattede jeg det i hvert fald. Da hun kom til mit glas rakte jeg ud, lidt for hurtigt, måske lidt febrilsk, samtidig med hun rakte glasset frem. Resultatet blev at det tippede over, og det meste af indholdet faldt ned på terrassebordet så rødvinsdråber sprøjtede langt omkring. Jeg kom hurtigt op før det løb over kanten og ned på mine bukser, men min t-shirt var ramt.

”Ikke mere til dig i dag” grinede den ene af mine fætre. Hun undskyldte mange gange, men jeg sagde trøstende, at det havde været min egen skyld. Jeg fik fundet min mor, og lånte bilnøglerne, for at skifte til en almindelig hvid t-shirt fra weekendtasken.      

Selvom det var et uheld var jeg ærgerlig. Den var ny og den havde været dyr. Tørrende det først ind kom det aldrig af igen, så jeg gik ud bagved til køkkenet med t-shirt’en i hånden. Der var to piger derude en lille buttet helt ung lyshåret en jeg ikke havde set før og hende den mørkhårede. Hmm, erkendte jeg - jeg havde faktisk håbet hun var der.

”Kan jeg ikke få lagt den her i blød” bad jeg ”ellers er den ødelagt”. Den buttede forsvandt med en bakke med et par fadøl og tre kopper kaffe. Øllet var sikkert min fættres nye bestilling mens den mørkhårede viste mig ind i et linnedrum. ”Åh gud hvor hun ligner Frida” tænkte jeg da jeg fulgte efter hende derud. Døren var af den slags med dørpumpe så den lukkede sig selv bag os og vi stod nu i halvmørke. Der var kun en elendig søvnig sparepære i loftet så det meste lys kom fra døren hvis øverste halvdel bestod af en matteret glasrude, der nok tillod dagslyset fra køkkenet at falde ind bag os men uden at man kunne se ud eller ind.

Rummet var lille og stopfyldt. Mod den ene væg stod en støvsuger og nogle gulvskrubber med tilhørende spande under en vask. Den anden væg var optaget af stålreoler med duge og linned. Hun tog dunk flydende Biotex som stod på vaskemaskinen og bøjede sig så ned for at for at løfte en spand op.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men med ét trådte jeg nærmere og lagde mine hænder på hendes røv – den var så indbydende og rund som hun bøjede sig fremover - ”hvad er det jeg gør” nåede jeg at tænke – men hun trak sig ikke forskrækket fra min berøring, hun rettede sig blot op uden et ord. Min ene hånd fandt et bryst mens jeg lagde den anden ind lige over hendes skød og knuede hende ind mod mig. Hun bøjede nakken over min skulder og fandt min mund i et skæv kys mens hun famlende greb bagud. Sådan stod vi en tid, men jeg ville mere så jeg trådte lidt tilbage, flyttede mine hænder til hendes skuldre og vendte hende. Så gik jeg halvt ned i knæ og greb med begge arme lige under hendes røv. Hun forstod øjeblikkeligt hvad jeg ville og slog armene om halsen på mig.

Hun var let, og øjeblikket senere sad hun på vaskemaskinen. Nu var det mig der kyssede opad, og min ene hånd forsvandt op under kjolen og jeg pressede håndfladen rytmisk mod hendes køn. Hun famlede efter min bukselinning, men jeg beordrede - "kun dig" og hun lagde i stedet sine arme om min nakke og samlede sine ben om min røv og pressede mod den for at guide mit tempo.

Gennem døren hørtes stemmer fra de andre serveringspiger, og skygger bevægede bag det matterede glas. Jeg stoppede igen. Hendes kjole var gledet halvt op da jeg løftede hende, jeg smøg den helt op om livet på hende. Trussene var små, blå og i blonder, alt for "overdressed" til lejligheden, men det passede mig fint, jeg tænder banalt nok på lingeri, specielt blåt.

Der lød igen stemmer fra køkkenet, denne gang var det kromutter som var ved at give instruktioner til pigerne om at det var sidste servering til de af gæsterne der var trukket udenfor på terrassen. De var højst et par meter væk, den mindste lyd kunne afsløre os. 

En mørkere blå farve havde bredte sig på trusserne, hun tændte lige så meget på situationen som mig indså jeg. "Vær stille" beordrede jeg og tog fat i trussekanten. Hun lettede røven lidt og de gled af og op over benene, et øjeblik sad de fast i hendes venstre fod, og jeg trak dem det sidste stykke med tænderne. Så greb jeg hende under knæhaserne og spredte hendes ben vidt. Hun lagde sig over vaskemaskinen og tørretumbleren og jeg smagte på hende. Hun var våd, meget våd, og indbydende smuk. Udenfor gik skyggerne tæt, der lød skramlen af tallerkener og flasker mens flere stemmer kom til.

Jeg er god til at slikke, det ved jeg, og hun reagerede hurtigt med undertrykte småstøn. Så stoppede jeg og lod hende se mig direkte i øjnene - først tog jeg dvælende langefingeren i munden så tommelfingeren, så spyttede jeg ekstra på tommelen og bøjede mig igen. Tungen var nu suppleret af en finger oppe og en våd tommelfinger omkring røven. Som jeg havde regnet med var hun en ”Slut”, og hun kunne li’ det, hun kunne i den grad li’ det.

Jeg satte tempoet lidt ned og stoppede helt når hun begyndte at ryste, for ivrigt at tage fat igen øjeblikket efter – sådan holdt jeg hende teasende på grænsen indtil jeg til sidst forbarmede jeg mig og lod hende komme.

Hun klarede det fint, næsten lydløst.   

Der lød igen stemmer ganske tæt på og skyggerne blev til mere tydelige skikkelser, nogen stod lige foran ruden. Vi kyssede ivrigt, og hun greb mig hårdt og begærligt om røven. Jeg gjorde mig fri og holdt hende ud på afstand med hænderne på skuldrene – ”vi må tilbage” sagde jeg lavmælt. Hun nikkede, sprang ned fra vaskemaskinen og bukkede sig mod gulvet. ”Næ, dem beholder jeg” sagde jeg og tog trusserne ud af hånden på hende. Så foldede jeg det lille stykke blondestof tæt sammen mens jeg fastholdt hendes øjne og snusede til det før jeg stak det i lommen. Hun trak rødmende serveringskjolen så langt ned hun kunne og glattede den.

Jeg trak min I-phone frem, låste den op og rakte den til hende – ”ring til mig i morgen”. Hun sendte hurtigt en sms til sit eget nummer.

Vi ventede til der var lyst og stille bag den matterede rude, så smuttede vi ud.

I gangen mellem køkkenet og salen hørte jeg en dør gå op og kromutter bebrejdende spørge ”hvor har du været Emma”? – jeg hørte ikke svaret, da døren til salen i samme øjeblik blev åbnet af en af pigerne og alt druknede i lyden af stemmer. ”Emma” – så det var det hun hed.

Bordene var ryddet til side, og musikken var ved at gøre klar. De gæster som havde været udenfor i solskinnet begyndte at dukke op, og pigerne vendte tilbage med glas, Asti med jordbær hvis jeg ikke huskede fejl. Mine fætre kom ind og fortrak straks mod et bord i det ene hjørne, hvor der var en opstilling af ølflasker, sodavand og glas.

Min søster dukkede op og vinkede glad til mig – ”der er du, hvor har du dog været”? Jeg trak på skuldrene, ”jeg spildte rødvin, og min t-shirt skulle lige reddes” mens jeg trak demonstrerende i den billige hvide T-shirt jeg nu havde under jakken. Jeg kom i tanke om noget – ”bilnøglerne, mor skal have dem tilbage”.

Hun greb mig under armen og guidede mig snakkede hen til den nærmeste af pigerne med bakkerne. Det var Emma – hun rødmede let ved synet af mig. Jeg tog et glas og klappede uskyldigt på min ene jakkelomme – hendes øjne kunne ikke møde mine og hun blev blussende rød i ansigtet, for at blive reddet da en af min mors kusiner også ville have et glas.

”Vi skal danse bryllupsvalsen lige om lidt” sagde min søster - jeg nikkede og smilede uvilkårligt, hun var så glad, ”og så er der ikke længe til jeg skal kaste brudebuketten”. ”Ah, den slags cirkus er ikke lige mig” - sagde jeg afværgende, men hun sendte mig blot et strålende smil, "nej du slipper ikke - ikke i dag” sagde hun, tog mig under armen og trak mig med - ”du er trods alt min eneste søster".

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Nemtøs

Tak for  velskrevet  dejlig læsning  - mon  der  kommer  en  efterfølger?

Del dette indlæg


Link til indlæg

@Liv, @mignuigen tak for det :)

Nemtøs skrev, 1 time siden:

Tak for  velskrevet  dejlig læsning  - mon  der  kommer  en  efterfølger?

Det er ikke noget der umiddelbart er planlagt, jeg kan godt nok bedst lide længere historieforløb, hvor en figur kan bygges op gradvist. Der er novellen en svær genre, hvor alt skal bygges op og afsluttes på få sider.

Jeg udelukker det ikke, men I må nok vente til december - så kommer der til gengæld 24 historier i træk ;)

Redigeret af Findus

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Lady C

- ”du er trods alt min eneste søster".

Fed pointe. Så fortælleren er en kvinde ?

God historie - og den lille finte tilsidst gør den endnu bedre. :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg

@Lady C ja fortælleren/hovedpersonen er en pige. 

Jeg synes det kunne være sjovt at spejle din "Stå stille" - mandlig fortæller/kvindelig forfatter. Så kan jeg godt li' et tvist til slut som viser hvor meget mere vi læser ind i en historie end der egentligt helt nøgternt står skrevet.

Der er et par meget små antydninger af fortællerens køn undervejs. Hendes konstatering af Emmas hår nok er farvet og hendes ærgelse og omsorg for den plettede t-shirt er ikke specielt maskulint. Endelig er der en undladelse i selve sex-scenen - fortælleren beskriver ikke den fysiske reaktion der står i centrum for mandens begær. 

 

Del dette indlæg


Link til indlæg
Guest Lady C

@findus:

Ja Jeg undrede Mig også over at hovedpersonen gik op i servitricens hårfarvning - men det gav jo så meget mere mening efter det blev afsløret at hovedpersonen var en kvinde.

Og ja - der var heller ikke fokus på den mandlige "parringsrekvisit " - så der var små hints undervejs. 

Men igen - fed pointe som løfter hele novellen op :) 

Del dette indlæg


Link til indlæg

Deltag i samtalen

Du kan oprette et indlæg nu og oprette dig som bruger bagefter. Hvis du allerede har oprettet en bruger, så log ind her for at oprette et indlæg med den bruger.

Gæst
Svar på denne tråd...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.


×
×
  • Create New...