JosephineDK

Jeg har endelig oprettet en profil herinde for at få luft for de her tanker. Det har siddet i mig længe, og nu er jeg nødt til at få det skrevet ned. Jeg er en kvinde på 25 år og har været i branchen, siden jeg var omkring de 19. Jeg kører primært ud til folk, og så har jeg nogle få, faste stamkunder, der får lov til at besøge mig privat. Men det her indlæg er desværre ikke en af de positive fortællinger – det handler om en beslutning, jeg har været tvunget til at tage for min egen skyld. Jeg har valgt at lukke fuldstændig ned for besøg hos klienter af anden etnisk herkomst. Det gør ondt at skrive, for jeg har aldrig betragtet mig selv som fordomsfuld. Gennem mine mange år i branchen har jeg mødt utroligt mange mænd, og jeg har altid budt alle velkomne med et åbent sind, uanset hudfarve eller religion – så længe de overholdt de aftalte regler. Men når jeg ser tilbage på de gange, hvor tingene for alvor er gået galt, tegner der sig et mønster, jeg ikke længere kan ignorere. Så sent som i går havde jeg endnu en oplevelse med en mand fra den gruppe. Han blev voldelig og respekterede overhovedet ikke vores aftalte regler. Heldigvis har jeg min chauffør, som altid er med og træder til med det samme, når tingene kammer over – præcis som han også gjorde i går. Han er min sikkerhed, når alt andet fejler. Jeg satte mig efterfølgende for at gennemgå mine gamle dagbøger for at få et overblik. Jeg fandt frem til 19 specifikke oplevelser, der har været direkte ubehagelige eller grænseoverskridende. Det er rystende læsning. Det dækker over alt fra voldtægt og trusler til en klient, der nægtede at lade mig gå, og en anden, hvor der pludselig dukkede 4-5 venner op, som forventede det hele gratis. Jeg har oplevet at blive filmet med skjult kamera og andre ubehageligheder, der sidder dybt i mig. Det fælles træk ved samtlige af de her episoder er desværre, at de involverede mænd har haft rødder i muslimske lande. Jeg forstår det simpelthen ikke, og det frustrerer mig grænseløst. Jeg er ikke racist, og jeg hader at generalisere, for jeg har også mødt fantastiske og respektfulde mænd fra netop den gruppe. Men når 100 % af mine traumatiske oplevelser stammer fra én bestemt gruppe, er jeg nødt til at lytte til statistikken for at passe på mig selv. Konsekvensen er, at jeg fra dags dato har lukket døren for dem. Det er ærgerligt for der gode mænd derude, men min tryghed skal komme i første række. Jeg kan ikke længere tage chancen.