Hanshenrik661

Korrekt! Problemet er at MG’en (Mycoplasma Genitalium) kan være meget resistent. Specielt i den yngre aldersgruppe og hvis du indenfor de sidste 2-3 år har haft klamydia eller andet der har krævet antibiotikum i form af Azythromicin som er første valg til at bekæmpe det, hvis du tager til egen læge. Tager du på Bispebjerg, Universitetshospitalet så vil første valg være Moxifloxacin - så det er lidt som om det danske sundhedsvæsen ikke snakker helt sammen. Du vil endvidere også få testet residensbestemmelse. De kunne ikke med mig, da min prøve ikke indeholdt nok Mycoplasma DNA, så jeg kom på Azythromicin og havde en test 3-4 uger efter som var negativ (urinprøve) og en podning på sygehuset 4-5 måneder efter som også var negativ - så det har med alt sandsynlighed slået det ned. Grundet så mange får med senfølger er der ligger i baghovedet den er yderst resistent og barsk at komme af med at det fastholder folk i et limbo af frygt og dit nervesystem fastholder dig i et beredskab af fight-flight. Kan endvidere anbefale at gøre brug af Plusmedical hvis man har mulighed for dette - bliv testet direkte på apoteket udenom læger og altmuligt andet. De tester også for Mycoplasma.

Mycoplasma Genitalium og risikoen for CPPS (Kroniske bækkenbundssmerter) Jeg føler, det er afgørende at præcisere, hvorfor mange frygter Mycoplasma Genitalium (MG) mere end eksempelvis klamydia og gonoré. Hvorfor er Mycoplasma svær at behandle? Som også beskrevet af Kehlsen, er MG en bakterie uden cellevæg. Det gør den naturligt resistent over for mange gængse antibiotika og svær for immunforsvaret at bekæmpe. Mange må derfor igennem langvarige forløb med forskellige præparater, før infektionen er væk. Et stort problem er resistensudvikling: Hvis man inden for de sidste 2-3 år er blevet behandlet for klamydia med Azithromycin (som ofte er førstevalg), er der stor risiko for, at MG-infektionen er blevet resistent. I Danmark foretages der dog altid en resistensbestemmelse ved en urinprøve hos lægen. Vi ser ofte resistens hos de 20-25-årige, eller hvis man er smittet med varianter fra eksempelvis Asien, som kan være særdeles vanskelige at udrydde. Den psykosomatiske effekt: Når kroppen går i baglås Det største problem med MG er dog den enorme usikkerhed og det mentale pres, infektionen medfører. Bevidstheden om, at den er svær at bekæmpe, kan sende kroppen i totalt alarmberedskab. Hos mænd resulterer dette ofte i ukontrollerede spændinger i bækkenbunden. Hvor kvinder generelt har bedre kontrol over deres bækkenmuskulatur, reagerer mænd ofte med konstante sammentrækninger i de nedre regioner. Dette skaber smerter, der til forveksling ligner en aktiv infektion: Smerter ved urinering. Udflåd (ofte slim fra de Cowperske kirtler; lugtfrit og klart). Smerter ved anus, haleben eller lænd. Smerter ved sex og udløsning. Smerter i mave og lyske. Vedvarende rødme på glans grundet nedsat blodtilførsel fra spændingerne. Selvom infektionen for længst er slået ned, fastholdes mange i et "limbo" af angst og desperation, hvor de minutiøst overvåger deres krop for symptomer. Diagnostik og CPPS I Danmark benytter vi NAAT-tests, som er ekstremt sensitive. Selvom det anbefales at bruge morgenurin, er testene så præcise, at de ofte fanger bakterien uanset tidspunkt (jeg fik selv et positivt svar på en prøve taget sent på eftermiddagen). Man bør stole på resultatet: Har man 2-3 negative tests, er man rask. Hvis man over tid fastholder de ukontrollerede spændinger, kan man udvikle CPPS (Chronic Pelvic Pain Syndrome), også kendt som kronisk prostatitis. I ca. 90 % af de tilfælde, hvor der ikke findes en bakteriel årsag, er det netop dette, der er tale om. Patienten er fanget i et mønster, hvor hjernen har "lært" smerten at kende, selvom faren er drevet over. Vejen ud: Omprogrammering af hjernen CPPS er en reel tilstand, men den kræver en anden tilgang end antibiotika. Fordi hjernen fastholder kroppen i en forsvarsposition, skal den omprogrammeres til at forstå, at "faren er væk". Her har medicin som alfa-blokkere ofte kun en kortvarig effekt. Den langsigtede løsning findes ofte i: Fysioterapi med specialisering i mandens bækkenbund. Psykologsamtaler til at håndtere angsten og bryde den kognitive cirkel. Udstrækning, meditation og vejrtrækningsøvelser for at løsne op for muskulaturen. Risikogruppen Vi ser ofte dette mønster hos mænd med en vis risikoatfærd, som har meget på spil – fald grublerier om familie, partner og frygten for at have videregivet smitten skaber det perfekte grundlag for stressrelaterede bækkenbundssmerter. Jeg har selv oplevet at få symptomer efter kontakt med fuld beskyttelse, udelukkende grundet tankemylder og alarmberedskab. Det understreger, hvor kraftigt psyken kan påvirke fysikken. Jeg føler det som min pligt at oplyse om dette, da mange lider i stilhed. Hvis du har spørgsmål til forløbet eller øvelser, er du velkommen til at række ud.

Har svaret

Det var mig der skrev længere oppe som BF. Smid en PB. Har oprettet en ny bruger