Ung Anonym

Jeg er i midt-tyverne og har haft en kæreste i de sidste 5 år. Hun er den første kvinde, jeg har haft et seksuelt forhold til. I mine teenageår og tidlige 20'ere var jeg meget indadvendt og kæmpede med angst og depression, hvilket gjorde, at jeg ikke rigtig søgte romantiske forhold. Da jeg begyndte at føle mig bedre tilpas, begyndte jeg at date, og den første pige, jeg kom sammen med, blev som sagt min kæreste. Jeg har altid haft fantasier om at være sammen med andre kvinder, hende den søde fra supermarkedet, veninden fra studiet osv. I de sidste 2-3 år har jeg overvejet at slå op for at kunne udforske mine fantasier, men jeg har ikke turdet. Vores forhold fungerer faktisk rigtig godt, og jeg er bange for at miste en type forhold, jeg måske aldrig vil få igen. Det skal siges at min kæreste elsker mig meget højt, og den eneste, der tvivler på vores forhold, er mig. I hendes øjne er jeg manden hun skal giftes med. I løbet af de sidste par år har jeg fået mere opmærksomhed fra andre kvinder, og sågar tilbud. Jeg har nogen gange fortrudt ikke at have udforsket, hvad det kunne være blevet til. Men har valgt at være loyal så længe jeg er i et forhold. Jeg søger perspektiv fra nogen, der måske har været i samme situation. Ville du blive hos din kæreste, der elsker dig højt, og acceptere, at du måske aldrig vil være sammen med en anden kvinde, eller ville du slå op for at udforske dine seksuelle fantasier?