Deneftertænksomme

Hej igen, Først og fremmest tusind tak for jeres i feedback og tanker. Jeg havde ikke turde håbe på så mange svar. Jeg håber flere vil komme med nogle svar. Men jeg vil egentlig gerne svare jer alle sammen, men tager nok for lang tid. Så kommer lige med et samlet svar. Jeg kan med al tydelighed se, at det faktisk ikke er så usædvanlig en situation som jeg troede. Jeg er som skrevet står, helt ny i branchen, og hun er den eneste glædespige jeg har været sammen med. (Ved ikke om det er relevant, men det fortalte jeg hende også ved første møde). Så jeg kan ikke sammenligne mine oplevelser, som I andre kan. Men jeg har jo på visse områder været naiv og ignorant når det kommer til det, at besøge en glædespige. Da jeg havde en forestilling om, at man som kunde betalte for en serviceydelse, og når den var udført, så var det slut. Så derfor blev jeg også meget overrasket over, at der egentlig var tid til at snakke, efter tiden var gået. Og et kæmpe chok da jeg så blev inviteret ud. Men når jeg så læser jeres input, og reflektere over situationen. Så kan jeg se det bedre fra hendes perspektiv. Hun kommer alene herop fra et andet land, og har ingen fysisk kontakt med andre end liderlige mænd hver eneste dag. Da jeg var “ny”, så så hun måske nogle muligheder som der ikke var ved de erfarne kunder. Så måske var hun bare ensom, og savnede selskab i form af en tur i byen, eller også ville hun faktisk meget mere end det. Det finder vi aldrig ud af. Vi er alle enige om, at jeg har formuleret mig virkelig dårlig. Ja, jeg havde sgu egentligt nok fortjent en lussing for måden jeg fik mig formuleret på. At jeg så formår at formulere mig virkelig kluntet af to omgange, ja det siger måske bare noget om mig. Men så stærkt er mit engelsk desværre ikke, selvom det på ingen måde skal være en undskyldning. Men det giver mig trods alt lidt mere ro, at jeg kan fornemme på jer, at jeg med undtagelse af min meget kluntet formulering af to omgange har gjort det nogenlunde “rigtige”. Og måske ikke været det egoistisk røvhul, som jeg egentligt har følt jeg har været over for hende. Der er heller ingen tvivl om jeg har været bange for at blive opdaget, og det skyldes nok det er tabubelagt. Som en af jer nævnte, så er det med hvad der er på spil nok en rigtig vigtig parameter. Her er jeg jo fuldstændig fri. Jeg er single (og har ingen børn jeg skal tage hensyn til). Så jeg havde sgu nok overlevet hvis min gamle mor, min chef eller bedste venner havde opdaget det. Men det tager jeg med, at hvis jeg skulle være så heldig at blive inviteret ud af en anden glædespige en skønne dag. Ja, så siger jeg sgu ja. Til evt. interesserede så har der ingen kontakt været med hende siden, og det kommer der heller ikke. Det er nok også bedst sådan. Men jeg kan jo heldigvis læse på dette forum, at der er tusindvis af muligheder i dette land. Så må jeg bare håbe, at jeg har lært af fortiden, når det kommer til min formulering. Med venlig hilsen Den eftertænksomme

Hej alle sammen, Jeg beklager det er lidt langt, men ellers kan I læse mine spørgsmål i bunden af dette opslag. :-) Jeg er helt ny i denne verden, og dermed også på dette forum. Men jeg har haft en episode over et par måneder med en glædespige, som jeg har fundet ud af, har påvirket mig utroligt meget. Så jeg bliver simpelthen nødt til at dele den, for at få at vide om det er mig der er helt på månen eller ej. Så det håber jeg, at I kan hjælpe mig med at opklare. Selvom det er lidt langt. :-) Sagen er den, at jeg sidste år kom ud af et langt forhold. Jeg har siden prøvet lidt tinder af, men jeg har ikke haft “held” eller nok snarere ikke følt mig klar til et nyt forhold. Jeg er i 30erne, og har aldrig prøvet denne verden før, så jeg overvejede i flere måneder om jeg skulle prøve at besøge en pige. Men jeg besluttede til sidst at give det chancen. Dels fordi der ingen følelser er I det, og dels fordi jeg får dækket nogle menneskelige behov. Jeg brugte rigtig lang tid på at finde den rigtige pige med gode anmeldelser herinde. Da jeg langt om længe fik booket en tid, så var mine forventninger rigtig store. Inden jeg besøgte hende, så var jeg 100% sikker på, at jeg skulle bruge 1 time hos hende, og så ville jeg aldrig se hende igen. Her er det måske vigtigt at nævne, at jeg besøgte pigen i samme by som jeg bor. Det er nok også en rookie mistake. Men jeg blev klogere, fordi pigen jeg besøgte, var sød og pæn, og der var også en god energi/kemi imellem os. Da det var min første gange med en glædespige, så har jeg intet at sammenligne med. Men jeg vil bestemt mene, at det var til et 12-tal. Der var absolut intet at klage over overhovedet. Det er måske her jeg begår en fejl? Fordi jeg vælger en uge senere at kontakte hende igen, og booker en ny tid. Denne gang går det også rigtig godt. Et 12-tal igen. Hun kan endda huske ting vi snakkede om fra første møde (måske burde alarmklokkerne have ringet her?) Som I måske kan fornemme, så er det jo egentligt en god sag for mig indtil videre. Jeg får dækket nogle behov, har ingen følelser indblandet i det, og jeg er faktisk helt afklaret med at jeg i en periode af mit liv kan benytte mig af denne verden. Men der går en uges tid mere, og jeg booker et nyt møde med hende igen. Måske også en fejl, at booke et tredje besøg på så kort tid? Men på den anden side, så var det endnu et 12-tal. Men så opstår problematikken. Da vi er færdige, så sidder vi og snakker lidt bagefter. Som vi både gjorde første og anden gang. Så intet mærkeligt over det. Men pludselig spørger hun mig, og jeg vil med ud at spise med hende. Her kan jeg lige så godt sige, at jeg får nærmest et blackout, fordi jeg på ingen måde havde set det komme. Så jeg får desværre sagt, at jeg ikke vil gå ud med hende, da hun er glædespige, og jeg er bange for at min familie, venner eller kollegaer ser os sammen (jeg bor i samme by som hun arbejder). Dumt, usympatisk og nedladende sagt af mig, og nok også ignorant. Men jeg mener det faktisk. Selvom jeg er i 30erne, så er jeg “bange” for hvad min omgangskreds tænker om det. Men jeg skulle selvfølgelig have formuleret mig bedre. Men det var heller ikke min plan, at jeg skulle ud at spise med en glædespige. Det var et fysisk behov, og ikke alt muligt andet. Hun fortæller så, at der ikke var mere i det end et besøg sammen på en restaurant. Jeg tror oprigtigt på, at det er sandt. Men hvor skulle jeg vide det fra? Men hun bliver pissesur over mit svar, og jeg bliver faktisk svinet til, fordi hun mener jeg ser ned på hende og pigerne i branchen. Men det gør jeg på ingen måde, tværtimod. Jeg vil bare ikke gå ud med hende eller for den sags skyld andre i branchen, fordi det er ikke derfor jeg besøger hende. Men så går der nogle dage, og jeg kan mærke at jeg faktisk er meget påvirket af episoden. Så jeg skrev en besked om jeg kunne komme forbi til en snak, og give en personlig undskyldning. Det sagde hun ja til og accepterede den. Desværre tænker jeg ikke altid med det rigtige hoved, så nogen tid efter booker jeg et ny møde. Endnu et 12-tal. Et par dage efter har vi så vores sidste møde. Vi aftaler egentlig bare at mødes til en lille snak. Da vi havde en god snak i forbindelse med min føromtalte undskyldning. Og ja, jeg begyndte måske så småt at se hende som en ven, fremfor en glædespige. Men jeg vidste før, under og efter jeg tog beslutningen om, at besøge en glædespige, at der ikke er mere i det end det. Så jeg var helt afklaret på det punkt. Men dette besøger ender fuldstændig galt, fordi hun spørger om jeg vil med hende ud at handle nogle ting ind. Jeg har åbenbart intet lært fra sidst, så får faktisk nærmest ordret sagt det samme som sidst. Så hun bliver virkelig sur, og jeg får at vide jeg skal gå og ikke komme igen, og jeg ligeledes vil blive blokeret. Så det var så det. Det havde jeg det faktisk ok med, fordi jeg som sagt var afklaret med, at hvad der sker i denne verden, forbliver i denne verden. Men jeg er en meget omsorgsfuld og eftertænksom person. Så episoden har faktisk påvirket mig en del, og kan ikke få ro før jeg lige får andres holdning til det. Da jeg ikke kan snakke med andre om det, så prøver jeg spørge herinde. Så derfor bliver jeg nødt til hører hvad der er normalt i denne verden. Er det normalt, at glædespiger inviterer kunder ud? Også selvom der ikke skal lægges mere i det? Er der noget galt med mit synspunkt, at jeg ikke vil gå ud med hende? Er det normalt at være ''bange' for at blive opdaget af familie, venner, kollegaer osv.? Jeg har måske egentlig bare brug for at vide, om jeg er et egoistisk røvhul eller det her bare er en usædvanlig situation? Beklager det blev lidt langt, men håber jeg på feedback. Så jeg kan få lidt ro. Med venlig hilsen Den eftertænksomme