Joneleth

Siden at han tager meget afstand fra kritik og er hurtigt til at rose ligesindede kommentarer så virker det som om han blot leder efter bekræftelse på det han gør er okay for at lindre hans dårlige samvittighed.

Så er du i en situation hvor du siger "Min lykke er vigtigere end alle andres" Fordi du siger, "jeg vil have sex" og "jeg vil beholde det her forhold", uanset om din partner er enig eller ej. Hvis din partner har givet dig det ultimatum der hedder "Jeg vil ikke have sex, og jeg kan ikke leve med at du har sex med andre" så er de 2 eneste moralske muligheder du har at enten acceptere et sexløst liv med eller, eller skilles med hende for at finde et nyt forhold. Og lad mig igen understrege for alle. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt at jeg har høj moral eller en perfekt mand. Jeg behøver ikke at være Jesus for at have et moral system jeg bestræber mig efter at følge. Med det sagt så selvom jeg mener at det er positivt bidrag at besøge prostituerede, så er det irrelevant. Fordi den vigtige del af mit moral system er frihed, de har frihed til at tilbyde sex for penge og jeg har friheden til acceptere det. Jeg behøver ikke at forholde mig til om de træffer gode livsbeslutninger. Hvis vi snakker om decideret menneske sex slave trafik eller lignede. Så ville det så være klart umoralsk at bidrage til det også selvom man kunne bevise at det positive bidragede til deres liv. Måske kunne jeg en dag finde mig i præcis den samme situation som dig og gøre præcist det samme som dig. Forskellen mellem os ville være at jeg ville anerkende at det jeg gør er moralsk forkert og blot er rendyrket egoisme.

Bortset fra at bare fordi man ikke har lyst til sex, er IKKE det samme som at man ikke synes sex er vigtigt. Point in case: mange kvinder havde lille eller ingen lyst til sex, men tydeligvis synes de sex er vigtig fordi de er klar til at skilles over det hvis deres mand har det med andre. Hvis du er villig til at skilles med din mand pga. sex, så kan du ikke lade som om at du ikke synes sex er vigtig. Jeg synes ikke det er okay at tvinge folk til noget, inklusiv at tvinge folk til at blive i et forhold pga. uvidenhed. Hvis du er i et forhold hvor at der er en ikke holdbar forskel i jeres sexlyst. Så kan i begge komme med de mulige forslag til problemet som I mener løser problemet. Derefter afgør I om det er noget I kan leve med, ellers må man skilles. Hvis foreksempel din kone siger "Jeg vil aldrig have sex igen og jeg kan ikke leve med at du har sex med andre", så er det op til dig at afgøre om du hellere vil leve et sexløst liv med hende, eller skilles med hende og søge nyt forhold. Det er ikke et moralsk alternativt at tvinge hende til at være i et forhold hun ikke ønsker at være (et forhold hvor du har sex med andre end hende) igennem uvidenhed.

Hvis vi nu antager du havde kone og børn, og din kone søgte råd hos en anden person. Du er ikke faren til nogen af dine børn, og hun har holdt det hemmeligt for dig hele deres liv. Ville du så gerne have at hun blev rådet til at blive ved med at holde det hemmeligt overfor dig fordi sandheden måske ville få dig til at skilles med hende?

Beklager, jeg blev bare frustreret over at skulle genforklare noget jeg allerede havde skrevet tidligere, så jeg kunne kun formode du ikke havde læst det hele i mine svar. Som udgangspunkt forventningsafstemmer man imellem hinanden hvad der er rimeligt eller ej. Der kan også opstå oprigtige misforståelser imellem folk. Hvis du mente at din kæreste ikke havde en rimelig forventning om at få at vide at du konstant var hende utro, og du oprigtigt troede på at hun var enig i dette synspunkt. Så ville du teknisk set ikke have gjort noget moralsk forkert. Men så snart at du bliver opmærksom på at hun mener at hun har en rimelig forventning om at få det at vide, og du så fortsat intet siger, der begynder det umoralske så. Det moralske at gøre der ville være at sige "jeg mener det her er rimeligt" hun siger "jeg mener det her er rimeligt" du kan så sige "vi er uenige om hvad der er rimeligt og jeg har tænkt mig at fortsætte med det jeg synes at rimeligt". På dette tidspunkt så kan hun så ærligt informeret vælge om hun ønsker at fortsætte i et forhold hvor du ikke vil give hende viden som hun ønsker, eller om hun kan leve med at forholdet fortsætter under dine forudsætninger.

Jeg kan kun antage du ikke har læst det jeg har skrevet. Lad mig prøve en gang til i håb om du læser det denne gang. Alt holde noget skjult eller at undlade at sige noget til nogen er ikke nødvendigvis en hemmelighed. Noget bliver kun til en hemmelighed hvis du skjuler noget for en person som Har en rimelig forventning om at vide det. Hvis en tilfældig person på gaden spørger mig om jeg er gift og jeg lyver om det, så har jeg ikke holdt en hemmelighed for ham. Fordi han har ikke en rimelig forventning om at få den information. Derfor er hemmeligheder per definition forkerte fordi det er specifikt information du holder fra personer som har en rimelig forventning om at få det at vide.

Det er altid sjovt hvordan de personer der snakker om sex ikke er vigtigt kun synes det den ene vej. Hvis man siger at man vil skilles på grund af mangel på sex, så betyder sex ingenting og det burde man ikke gøre. Hvis man konstant har sex med andre end sin partner, så er det helt okay at skilles og så betyder sex alt. Enten betyder sex intet, eller også betyder sex meget. Man kan ikke sige det er ligegyldigt når det går ud over andre og det er vigtigt når det går ud over dig selv.

Simple svar er fordi han tror på ordsproget "Regler for dig er ikke regler for mig".

Hele dit argument er at hemmeligheder er okay. Derfra følger det at hvis du har en hemmelighed så anerkender du ikke at du har gjort noget galt. Ved ikke hvordan du er uenig i det. Lad mig prøve at skrive det helt ud for at se om det hjælper dig. Hvis jeg holder en hemmelighed, så anerkender jeg at jeg har gjort noget forkert og stræber efter at forbedre det. Hvis du holder en hemmelighed, så anerkender du ikke at du har gjort noget galt, og forsøger derfor ikke at forbedre det. Det er forskellen imellem os. Jeg behøver ikke at være et perfekt menneske for at kunne sige hemmeligheder er forkerte. Jeg kan både sige "Jeg holder hemmeligheder" og "Hemmeligheder er forkerte", så længe at jeg blot anerkender at mine handlinger var forkerte så er der ingen modsigelse i mit moral system.

Jeg er nysgerrig, når nu du mener den undskyldning gør din adfærd acceptabel. Hvis nu din kone havde en affære med din far eller bror hver eneste uge, og hun sagde præcist det samme "Jeg gør det kun for at få overskud til at arbejde på det derhjemme". Ville du så ærligt sige "Ja det er helt fair at gøre".

Forskellen mellem dig og mig.

Kan vi ikke blive enige om det svar at lidt ironisk når du på ingen måde går ind for at være ærlig.

Jeg kommer sikkert til at holde hemmeligheder en gang imellem, jeg er ikke perfekt. Forskellen er at jeg anerkender at jeg har gjort noget forkert og jeg stræber efter at gøre det bedre. Hemmeligheder er ikke altid farlige men de er altid forkerte. Hemmeligheder er ikke bare når du ikke fortæller alle alt. Hemmeligheder er når du skjuler noget for en person som kunne formodes at have krav på at vide det. Jeg fortæller ikke alle dem jeg holder nær at jeg er på dette forum. Jeg fortæller foreksempel ikke min søster omkring det, hun fortæller heller ikke mig om hendes sex liv. Det betyder ikke at vi holder hemmeligheder for hinanden, fordi implicit er det ikke en hemmelighed medmindre jeg rimelig forventning om at få det at vide. Derimod hvis jeg nu ikke fortalte min søster at vores mor lå for døden, så ville det være en hemmelighed, fordi det er viden hun har en rimelig forventning om at få.

Det er fint nok at du går ind for det. Men det umoralske begynder når du ved at din partner ikke er enig, og du fortsat følger et adfærdsmønster de er imod. Hvis i begge to var enige om at hemmeligheder er helt okay, så er det helt fint, men det er aldrig nogensinde det der er tilfældet når folk snakker om det.

Købesex er altid moraliseret, du moraliserer det også. Forskellen er bare du har en anden moral om det. Der hvor jeg ofte står af, og hvor jeg tror de fleste anerkender at det er forkert er at ikke nødvendigvis at du "lyver og bedrager" din kone. Men at du pådutter hende dit moral system uden hendes accept. Hvis i havde i starten af forholdet aftalt "Hey hvis nogen af os gør noget der ville gøre hinanden ked af det, så er det helt okay at lyve overfor hinanden" så ville jeg være helt okay med at du gjorde det, fordi hun var indforstået og okay med det moral system. Problemet er at det er ikke det du gør. Du siger "Jeg har det okay med at gøre det her, og jeg er ligeglad med om hun er enig", hun er en uvillig deltager i dit system. Hvis du nogensinde prøver at overføre det koncept til andre scenarioer ville det hurtigt falde til jorden. I sidste ende så synes jeg næsten altid jeres undskyldninger bunder ud i: Det jeg foretager mig ville gøre hende ked af det. Derfor er det okay at jeg skjuler mine handlinger så hun ikke bliver ked af det. Kvinder kunne bruge præcis den samme undskyldning og moral system til at forsvare at hun ikke fortæller dig at du ikke at far til jeres børn, fordi det ville gøre dig ked af det, og derfor er det okay at du aldrig ved at du ikke er faren.

Hvad var overraskelsen så?

Det klare indtryk jeg fik af din kommentar var at samvittighed er ikke noget man skal eller ikke skal have. Hvilket jeg mener er forkert. Såfremt OP anerkender at noget han gør er forkert så mener jeg det er helt korrekt at sige "du SKAL have dårlig samvittighed"

På et tidspunkt burde du seriøst spørge dig selv, ikke om du kan slippe afsted med det, men om du burde. Sandsynligheden for afstraffelse burde ikke drive dine handlinger.

Synes du at løgne og bedrag er generelt okay? Eller at de kun okay nogle gange, og hvis ja i så fald under hvilken omstændigheder er det okay for din partner at lyve og bedrage dig?

Ser ikke at han faktisk stillede det spørgsmål, men selv hvis han gjorde, hvordan er det spørgsmål overfladisk? Og jo dårlig samvittighed er noget man dogmatisk skal eller ikke skal have. Hvilken ting der så skal give dig dårlig samvittighed er op til debat. Men ideen er at man skal have dårlig samvittighed over at gøre umoralske ting og god samvittighed over at gøre moralske ting. Hvad der så er moralsk eller ej afhænger af individet. Men bogstaveligt talt hele pointen med samvittighed er at den reagerer på det moralske aspekt af dine handlinger.

Hvis du var fysisk ude af stand til at have sex med din kone i flere år. Ville du så tillade hende at blive tilfredsstillet andet steds eller ville du kræve at hun var cølibat resten af sit liv?

Er ret overbevist om at løgne og bedrag ikke gør dig til en bedre mand, medmindre du har en meget unik defnition af "bedre mand"

Men hvad formål har det?

Nope har aldrig nogensinde set det. Tænker også at selvom det måske ville give den mere fylde (tvivler på at det trick gør den reel hård) så kan det da umuligt føles godt? Og hvis ikke det er godt hvorfor så overhovedet gøre det.

Nogle gange så er det nødvendige at fjerne det personlige element fra samtalen. Skriv en email til hende (eller andet skriftligt medie) hvor du beskriver dit syn på situationen, samt mulige forslag. Så bed hende tænke over situationen og skrive tilbage med løsningsforslag som hun synes er holdbare (skrive, ikke tage en snak med dig hvor hun tuder sig væk fra emnet igen), så giv hende 2-3 uger til at skrive tilbage. EDIT: Som sidenote, hvis hun ikke er klar til at anerkende at det aldrig kommer til at ske så kan du også undgå det emne ved at sige at du gerne vil have en løsning indtil hun finder lysten igen. Så kan hun bruge lige så lang tid hun har lyst på at anerkende det eller løse det.