Meget interessant spørgsmål, som jeg gerne vil svare på og give mit perspektiv til.
Inden jeg går i dybden med mit perspektiv til det, så vil jeg gerne sige, at min holdning til den her hobby er, at dem som gør det, de gør det af en grund.(mig selv inkluderet) Der må være en helt særlig årsag til, at man bliver tiltrukket ind i det her univers. Om man vil stå ved det eller ej. Her er årsager, jeg har ridset op fra hoften, og som også har præget mit initiativ til at gå ind i det her univers:
Tilgængelighed og diskretion.
Lækre piger end du finder i byen/på tinder.
Seksuelle fantasier, som du ikke får andre steder.
Corona situationen, der begrænser livet generelt.
Høj liderlighed.
Følelsesmæssig utilstrækkelighed for et rigtigt forhold.
Jeg taler kun for mig selv. Men for mig er det en kombi af dem alle 6.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Det der ligger bag min fetish, er flere ting. Dels at corona gør det besværligt at møde mennesker som i "gamle dage" i byen eller på tinder (dog stadig til dels). Dels at tanken om, at det er LANGT nemmere at finde en glædespige, som præcis opfylder ens behov fysisk og prismæssigt end det er i byen.
Så er der også nogle minusser. Personligt synes jeg det er virkelig kedeligt at kneppe med kondon. Bevares jeg ved godt pigerne lever af det, men stadig det tænder mig bare ikke lige så voldsom, som det gør uden. Det er os kedeligt, at man med nogen ikke kan være ligeså vild, som man gerne vil. Grænsehensynet skal overholdes, hvilket til tider er irriterende, fordi man er der jo for at man selv skal have en god stund.
Så er der tidsparameteret, som også er belastene til tider, jeg kan ikke komme på kommando og hvis en glædespige forventer det af mig, så er jeg væk igen.
Så er der også udeblivelse af forhistorie sammen. Jo man har skrevet sammen, men det er også det. Ingen dates, cafe, biograf, dinner eller skole whatever. Med andre ord forspillet mangler.
Jeg kan faktisk mærke nu, når jeg skriver om mine refleksioner, så går det ind og røre mig lidt i nerverne, fordi det er meget personligt. Nå jeg fortsætter.
Det, der ligger bag min fetish, er der flere grunde til:
Eroguide er en substitut, der kan opfylde et seksuelt behov jeg har, som onani har gjort i flere år op til.
Så er der Corona, som begrænser samfundet af sundhedshensynet.
Jeg er single og lige er flyttet til Odense.
Eroguide er nemt at bruge og lave meets, diskretion.
Pigerne er forholdsvist lækre og dejlige at se på, har no-luck på tinder (jeg vil ikke sige, jeg er grim, men nok nærmere en goodlooking loser)
Man kan få opfyldt nogle fantasier. (Fx har jeg en fantasi om, at lege med chokolade sovs over et par meget store unge bryster, det kan jeg sku da nu pga. Eroguide. Noget jeg i øvrig glæder mig helt sindsygt til at prøve, bare tanken om det faktisk.. haha det blir godt, forhåbelig os for hende.)
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis jeg skal gå lidt dybere ned i det for mit vedkommende, omkring hvorfor jeg gør det her, så er svaret langt, komplekst og meget personligt.
Men lad os nu se. Jeg gør det vel fordi jeg aldrig har været forelsket før. Jeg er i midt tyverne og snart færdig på studiet, men dog aldrig haft en rigtig kæreste. Så det tyder på, at mit problem vel er nærhed og at lukke folk ind. Det kommer sig af en svær barndom hvor omsorg og kærlighed i stort omfang var væk. Dog ikke helt vildt stort.
Det kommer nok også af, at jeg aldrig har kendt min far, på trods af ham og min mor var sammen indtil 7. klasse. Det er vanskeligt at forklare kort, men han arbejdede meget og forsømte mig rigtig, rigtig meget, og han havde et eksplosivt temperament, som vi fik at opleve allerede fra 6 års alderen. Den frygt kan altså sætte sig, og det gjorde den hos mig.
Samtidig med dette om min far, så gjorde han også, at jeg blev meget usikker på mig selv og mine værdier. Meget af min opvækst har drejet sig om gaming, isolation, fodbold, få venner og manglende udvikling af et sundt følelsesliv og en stærk og etableret selvrespekt.
I dag snakker vi ikke sammen, men jeg har givet udtryk for mine følelser omkring ham og hans rolle i min opvækst via et brev, hvilket var rart og trist, men stadigt føltes det rigtigt og nødvendigt.
Okay den blev heldigvis ikke så lang igen. Men det er altså mit perspektiv på det. Og selvfølgelig kan den uddybes.
Best Gohappy