Jeg stoppede med at være prostitueret for ca. 2 år siden, og jeg havde faktisk besluttet mig for ikke at bruge min tid/ressourcer her i dette forum, da jeg forsøger at ligge denne periode af mit liv bag mig.
Men nu har jeg alligevel fundet vej herind. Måske for at blive bekræftet i det rigtige i at stoppe som prostitueret.
Når jeg læser @gry og @Amazing Kimberly beretninger om overgreb/voldtægt, bliver jeg mere end rigeligt påmindet om alle de gange, hvor jeg selv oplevede sådanne overgreb/voldtægter.
I knap 12 år overlevede jeg som prostitueret. I de 12 år, har jeg oplevet så mange overgreb/voldtægter, at jeg for længe siden opgav at holde styr på antallet.
I starten gik jeg til Politiet, som er forstående, flinke og hjælpsomme. Har også været forbi hospital ifht. beviser og brugte massere af tid og ressourcer herpå.
Men langt de fleste gange, blev mine anmeldelser dog afvist, idet der ikke var nok beviser. Fx er der ikke mange beviser ved, at en mand lister kondomet af, og man ikke lige opdager det med det samme. Kun to gange kom der en egentlig retssag ud af det. Begge retsager endte med frifindelse pga. manglende beviser.
Som prostitueret, så er det svært at bevise noget. Selvom man bliver undersøgt på et hospital, og de kan se at man har haft voldsom sex og har fået slag/rifter/skrammer, så skal man også bevise, at det er den pågældende mand, og ikke en af de andre mænd man har været sammen med. Og man skal også bevise, at gerningsmanden var klar over, at overgrebene ikke var en del af den aftale om sex, man havde indgået.
Jeg vil hverken tilråde eller fraråde, at man kontakter Politiet, men man skal passe på med at bruge for mange kræfter herpå, for gerningsmanden bliver med 99% sikkerhed alligevel frikendt i sidste ende.
Min erfaring er, at man (i forhold til sig selv) får mere ud af at henvende sig til LivaRehab eller Reden, end man gør ved at henvende sig til Politiet. De har forståelse for den prostituerede og kan evt. hjælpe med retssag.
Det sidste man skal gøre, er at lytte til mændene på dette forum, og til andre prostituerede/teler/mutter!!
Jeg ved nemlig, at flere af mine gamle gerningsmænd er aktive brugere her på dette forum!!!
Og som det fremgår af denne tråd, så er der mange mænd/prostituerede her i forummet der mener, at man skal melde det til Politiet og/eller at man skal passe bedre på sig selv. Fx arbejde på klinik sammen med flere. Eller have en chauffør/bodyguard/pimp til at passe på en. Men ikke en eneste af dem anbefaler, at man stopper som prostitueret!! For dem er det åbenbart meget vigtigt, at man fortsætter med at prostituere sig, på trods af overgreb og voldtægt. Sandheden er dog, at overgreb og voldtægter er så skadeligt for en, at bare en enkelt oplevelse hermed, vil være kæmpe argument for helt at stoppe som prostitueret.
En anden ting jeg gerne vil advare om, er at man i forbindelse med en overgrebs-oplevelse kan komme til at lade sine grænser glide. I min tid som prostitueret, så jeg mange prostituerede blive grænseløse efter de havde været udsat for overgreb/voldtægter. Typisk starter det med, at grænser mht. kys og fingre blev opgivet, efter at man gentagne gange havde oplevet mænd der gjorde det alligevel med magt. Til sidste så opgiver man alle grænser, og bare lader manden gøre hvad han har lyst til. På den måde undgår man at skulle forholde sig til at blive et offer. Det var også noget jeg selv kom til at gøre.
I forhold til gerningsmænd, så har jeg oplevet, at de farligste er stamkunder! De gange hvor jeg virkelig har frygtet for mit liv, er når det har slået klik for en stamkunde. Det at man har haft en relation til en mand igennem flere år, og så pludselig opleve, at han forsøger at kvæle en, slå/gå amok, eller blive ekstremt truende, er meget skaldeligt for ens psyke. Sådanne oplevelser har i dag den betydning, at jeg er meget mistroisk i forhold til mænd generelt.
Min råd er, at så længe man vælger at prostituere sig, må man acceptere overgrebene og voldtægterne (og forsøgene herpå), som en del at det at være prostitueret. For jo længere tid man er i det, jo flere hændelser vil man opleve. Man kan selvfølgelig tage sine forholdsregler, men i prostitution kan en overgrebsmand komme ud af det blå, uden at man nogen chance for at forudse det.
Den eneste og mest effektive måde at undgå overgrebene og voldtægterne i prostitution, er simpel:
Man skal stoppe i prostitution.