Kære alle,
For nøjagtig et år siden postede jeg et opslag herinde, hvor jeg efterlyste glædespiger til en dokumentarserie.
Det opslag kom der heldigvis en masse godt ud af, og nu nærmer vi os premieren på programmerne. Vi har fulgt en række helt enestående modige, nuancerede og ærlige kvinder, der hver og én bidrager med det perspektiv og den indsigt, prostitutionsdebatten savner.
Vores vært, Lisbeth Zornig, har i dén grad fået udfordret sit syn på prostitution, ligesom vi håber, seerne vil få det.
Jeg er klar over, at det for manges vedkommende herinde ikke just er velvillighed, der præger synet på Zornig, men jeg håber, at I alligevel vil se programmerne - og at I vil se dem alle tre. Det kunne jo være, I blev overraskede
Det første program i serien "Mit liv som luder" sendes på TV2 torsdag d. 11. oktober kl. 21.20
Endelig vil jeg sige tusind tak for al den hjælp og viden, jeg og resten af redaktionen har modtaget fra de glædespiger, jeg fik kontakt med herinde. Det har været helt uvurderligt, og I har gjort os uendeligt meget klogere.
Bedste hilsner
Freya Skov
Journalist, Impact TV
Tlf: 31359909