Hop til indhold

Impact

Medlem
  • Oprettet

  • Seneste besøg

Alting skrevet af Impact

  1. Hej Claire, Forskellen er vel, at uanset hvad vi end måtte tænke om arbejdet som kassedame, så respekterer vi en borgers ret til som selvstændigt individ at træffe valget om at tage netop det job?
  2. Jeg er ked af, at det er den oplevelse, du har haft med journalister. Som du måske også ind imellem oplever, kan det være frustrerende at stå på mål for en hel branche, der også rummer brodne kar. Jeg er ikke enig med dig i, at de dårlige oplevelser skal resultere i, at alle henvendelser skal kvæles i tavshed. Det er umiddelbart en ret dårlig strategi når vi taler om et emne, der i forvejen er præget af overvældende mange fordomme og myter, der i høj grad fodres af netop tavshed og lukkethed. I sidste ende handler det om noget så trivielt og gammeldags som tillid. Vi har en ambition om at skildre nuancer og ikke bare køre videre i det samme sort/hvide sensations-spor, som man ofte støder på. Vi er ikke ude på at narre eller snyde folk til at stille op. Det ville være en særdeles dårlig strategi for os som produktionsselskab, der er så fuldstændig afhængig af vores kilder og medvirkende.
  3. Vi laver en dokumentarserie på flere programmer, så forhåbentlig bliver det ikke så fragmenteret, som du frygter.
  4. Hej Filosoffen, Din kommentar viser meget præcist, hvor varsomt det kan være nødvendigt at træde her, og hvorfor vi i høj grad har brug for at tale med pigerne. Vi har i vores research talt med både nuværende og tidligere sexarbejdere/prostituerede/glædespiger/ludere/sexsælgere, der alle har en holdning til, hvad de gerne vil kaldes og hvorfor. Og det illustrerer med al ønskelig tydelighed, at den her branche er alt andet end homogen, og derfor ikke kan beskrives eller behandles som sådan. Når jeg vælger at skrive sexarbejde handler det om, at store dele af forskningen på området peger i retning af, at meget af det, der gør det vanskeligt at være sexarbejder, hænger nøje sammen med manglende rettigheder. Men derudover er det jo altid både interessant og brugbar at høre, hvad de, der faktisk har med branchen at gøre, tænker. Den helt grundlæggende opfattelse af sex er også et element, der spiller en kæmpe rolle i den her diskussion, det er jeg enig med dig i. For eksempel går sexarbejde helt grundlæggende mod den dominerende samfundsmæssige diskurs der siger, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at kvinders seksualitet og sexlyst ikke kan være hverken aggressiv eller dominerende eller udadvendt eller bare meget stor. Det begrænser og udskammer et stort antal kvinder, ligesom det gør det samme for et stort antal mænd, der måske ikke lever op til klicheen om den evigt lystne mand.
  5. Hej Aros, Du rammer her ganske præcist hovedet på sømmet i forhold til de (mange!) overvejelser, vi gør os i forb. m. den nye dokumentarserie. For er der noget, vi efter vores første research kan konkludere, så er det, at det stort set er umuligt at konkludere noget på alles vegne i prostitutionsbranchen. De historier, der bringes i diverse medier, er desværre alt for ofte præget af netop trangen til at være endog meget generel og ultimativ i fremstillingen af prostitution: enten er man offer eller lykkelig luder. Og det kan absolut være 1:1 med virkeligheden i de enkelttilfælde, man portrættere - problemet er bare, at en hel branche pludselig skal stå på mål for den enkeltes oplevelse, og at skildringen meget, meget sjældent levner plads til nuancer. Virkeligheden er jo ofte væsentligt mere sammensat, end vi oplever i medierne (og ikke bare, når det gælder prostitution). Jeg tror, som du, på, at der findes piger, der har valgt deres job selv, som er glade for det og trives med det. Jeg tror, at de samme piger ind imellem oplever måske at være mere eller mindre glade for det - som i alle andre jobs. Jeg tror på, at forskelliger faktorer i perioder kan gøre det mindre tilfredsstillende at arbejde som prostitueret: f.eks. økonomisk afhængighed, en begrænsning af muligheden for at vælge til og fra, mødet med en ubehagelig kunde og samfundets stigmatisering. De her ting knytter sig i høj grad til det faktum, at prostituerede arbejder stort set uden rettigheder i vores samfund - IKKE nødvendigvis til, at man er skadet som prostitueret. Der ér altså en forskel, og den bliver meget sjældent belyst. Og derfor, for nu også at svare dem (ikke henvendt til dig, Aros), der spørger, om endnu et program er nødvendigt: Ja. Det er nødvendigt. Så længe det her samfund bliver ved med at læne sig op af de samme fordomme og forestillinger om, hvad prostitution er, så er vi simpelthen nødt til at blive ved og ved med at skildre netop nuancerne og kompleksiteten.
  6. Kære GP’ere, Jeg er journalist på Impact tv og researcher til en tv-dokumentar om sexarbejde til en lødig, landsdækkende tv-kanal. På redaktionen støder vi hele tiden på en masse myter og fordomme om sexarbejde, og dem vil vi meget gerne se nærmere på og gøre op med. Vi er ikke på jagt efter en endegyldige sandhed, men derimod søger vi kvinder, der vil bidrage med et nuanceret syn på den ofte ensidige debat i medierne. Vi leder efter stemmer, der kan udfordre forestillingen om prostituerede som ofre og sexarbejde som noget, man “ender i” og skal ud af hurtigst muligt. Derfor vil jeg gerne tale med kvinder, der trives med deres arbejde på godt og ondt, som har truffet et valg og vil stå ved det. Vores ambition er på ingen måde at sætte spørgsmålstegn ved de kvinder, der oplever prostitution som skadeligt og ødelæggende; det må være den enkelte sexarbejders oplevelser, der definerer hendes virkelighed. Men vores påstand er, at der er nødt til at være plads til langt mere refleksion og indsigt, når vi taler om sexarbejde. I første omgang vil jeg gerne tage en snak til research og udenfor citat. Hvad der derefter skal ske, aftaler vi. Al henvendelse er fuldstændig uforpligtende. Jeg håber at høre fra jer. Bedste hilsner Freya Skov Tlf: 53334282 Mail: [email protected] http://www.impacttv.dk/

Denne hjemmeside bruger cookies

Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og forbedre din oplevelse på siden. Klik på "Acceptér cookies" for at give dit samtykke. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage eller ændre dine cookieindstillinger her.

Account

Navigation

Søg

Søg

Configure browser push notifications

Chrome (Android)
  1. Tap the lock icon next to the address bar.
  2. Tap Permissions → Notifications.
  3. Adjust your preference.
Chrome (Desktop)
  1. Click the padlock icon in the address bar.
  2. Select Site settings.
  3. Find Notifications and adjust your preference.