Alting skrevet af Sukkersød Sirene
-
Kemi-date restauranter, caféer og mødesteder
Jeg dater bredt… spiser ofte ude til både forretningsmøder, kemi-møder og med helt almindelige venner og veninder. Jeg tænker at andre end mig kan have glæde af denne tråd til dates. Uanset om det er sugar-dates, kemi-møder fra Tinder og Badoo og dating og scor og og og. Anmeldelser tager som regel udgangspunkt i andre ting end hvor "date-egnet" et sted er. Jeg har jo en liste selv, men vil gerne høre andres bud, og tænker at det kan mange have glæde af og bruge det på deres måde
-
Kemi-date restauranter, caféer og mødesteder
Café Viggo Værnedamsvej 15 1819 Frederiksberg C http://www.cafeviggo.com En god restaurant med et sjovt menu-kort til frokost og "dagens tavle" til aften. Fransk køkken med klassisk fransk "husmandskost", crepes og typiske café-retter som man kender dem fra de parisiske caféer, såsom Croque Monsieur og Croque Madame, crepes med kastanje-creme og lign. Som date-restaurant giver jeg 3 ud af 5 stjerner. Som alm. restaurant lidt mere hvis kokken har en god dag. * * * _ _ Parkering:Umulig! Ganske enkelt umulig. Værnedamsvej er den dårligste gade at parkere i som jeg kender i hele København. Føtex på Vesterbrogade har en mindre P-plads for enden af Tullinsgade hvor man kan parkere, dog mod betaling efter den første time så vidt jeg husker. Så husk at P-appen skal virke. Jeg bruger selv Parkman med stor succes. Der er også Q-parks parkeringshus ved Codan-bygningen hvis bilen skal være helt gemt væk. Men det er hundedyrt hører jeg.Akustikken:Den er faktisk rimelig både inde og ude. Der er mange skæve vinkler i lokalet som gør at lydene forplanter sig godt til at kunne føre en samtale.Maden, prisen, stedet og betjeningen: Prisen er rimelig men en anelse over middel. En anelse. Køkkenet er rigtigt godt og enkelt. Man kan være heldig at der kan være Coq Au Vin eller kanin-ragout på dagens tavle. Det er ALTID godt og mørt og veltilberedt. Gedigen kvalitet og store portioner. Der bruges hele peberkorn og slow-cooking, og alting smager som om det er lavet fra bunden. Alle tjenere taler som minimum engelsk og fransk. De fleste også dansk, men man skal være lidt tydelig hvis man har særlige ønsker såsom "uden løg" eller "dressing ved siden af" eller lign. Der er lagt vægt på arbejdsglæde og serviceniveau ved ansættelsessamtalerne på Café Viggo kan man mærke. Tjenerne er typisk i 30'erne og semi-prof uden at være hverken snobbede eller underdanige. Stemningen bærer tydeligt præg af at der er mange stamgæster og personalet kommer der tydeligvis også når de holder fri. Det sker næsten hver gang jeg er der at man på Værnedamsvej ser en eller flere kendisser. Så hvis man er lidt starfucker-forfjamsket og ikke ka' li' dét, så skal man måske finde et andet sted. Der er en KLAR uskreven regel om at kendte mennesker på Værnedamsvej lader man være i fred. Det er deres fri-rum hvor de kan gå ud uden at skulle skrive autografer. Så lad dem være og lad være med at tale om dem før de er gået, ellers får du det halve af gaden på nakken. Det har jeg været vidne til på afstand mere end een gang i årenes løb. Værnedamsvej er Boheme og fancy og folkeligt på samme tid. Det har selvfølgelig ikke noget kun med Café Viggo at gøre, men stemningen er lidt unik og lidt syd-europæisk når det er godt vejr.Bordbestilling:Man kan bestille bord, men er man villig til lige at vente lidt oppe i baren til der bliver et ledigt bord, så er det ikke nødvendigt. Det mest intime bord er lige til højre eller venstre for indgangen hvor man kan sidde lidt "klemt sammen" og have akustikken til hjælp.Inde/ude og rygning:Der er en del siddepladser ude langs vinduet og Værnedamsvej. Der sidder folk og både spiser og ryger og glor på at den Københavnske kultur-elite traver forbi eller mødes til et kram og en kort samtale.
-
Kemi-date restauranter, caféer og mødesteder
El Chavo Mexicano Godthåbsvej 203 2720 Vanløse http://www.elchavomexicano.dk Et intimt lille sted der er højt placeret på min liste over kemi-date restauranter i den billige ende. Som date-restaurant giver jeg 4 ud af 5 stjerner Som ikke-date restaurant måske kun 2 eller 3. Men jeg er også forkælet og lidt af en mad-snob * * * * _ Parkering: Udenfor på begge sider af vejen er der parallel-parkering og få eller flere ledige pladser både ved frokost- og aftentide. Akustikken: Der er små træ-bænke med plads til 4 mennesker omkring hvert bord, og man sidder lidt i en "bås" ligesom på en gammeldags amerikansk diner. Der er en del indretning og udsmykning på væggene der dæmper lydene i lokalet så man kan tale sammen relativt uforstyrret. Maden, prisen, stedet og betjeningen: Billig! Alt for billig i forhold til kvaliteten. Det smager hjemmelavet, men er nok ikke lavet af råvarer helt fra bunden. Mon ikke f.eks. bønnerne kommer fra en dåse, tænker jeg. Kokken/ejeren er et ualmindeligt rart menneske og man kan mærke at han nyder at forkæle sine gæster. Han er personlig og lun, men trækker sig høfligt tilbage og står længst væk selv på en stille aften så man kan være alene. Stedet er meget lille og der er 5-6 borde med plads til 2-4 mennesker ved hvert. Og en lille "privat" krog nede bagved hvor man kan være næsten helt alene. Det trænger måske ti en spand maling, men der er rent og rimeligt. Bordbestilling: Man kan bestille bord, men det er desværre ikke nødvendigt. Det er for mig uforståeligt hvorfor der ikke er rygende travlt hele tiden. Der kommer en del til take-away også, men det bærer stemningen nu ikke præg af. Inde/ude og rygning: Der er ingen spisepladser ude, da det fortovet er for smalt til andet end et skilt og en stol til rygere lige udenfor vinduet og indgangen. Neboen er en kiosk.
-
Kemi-date restauranter, caféer og mødesteder
Hej rødder og gutinder. Hvor og hvilke er det bedste steder I kender til og har prøvet selv som egner sig allerbedst til at mødes til date eller kemi-date. Hvor bliver man mindst forstyrret af akustik osv. Der kan også være andre udfordringer der skal tages hensyn til ved en date. F.eks. er det en dårlig optakt at skulle at trippe på mere eller mindre høje hæle på brosten lidt langt fra P-plads til stedet uden at ligne en spastisk ko og måske knække en hæl på et par dyre sko i forsøget på at nå frem. Det er også vigtigt at kunne tale sammen. McDonalds er f.eks. det værst tænkelige sted til kemi-date. Hvad er de bedste? Krav og ønsker der er værd at nævne kunne være: Parkeringsmuligheder Akustikken Størrelsen på etablissementet Diskret beliggenhed God betjening Kan man sidde inde og ude Osv. Nævn også gerne prisniveauet. Jeg vil vældigt gerne høre om også billige steder. Nævn også gerne hvert sted for sig selv så vi måske ender med en overskuelig liste. Nævn også gerne steder der ikke nødvendigvis er restauranter eller caféer hvor man kan gå en tur i offentlighed uden at være alt for udstillet. Jeg starter selv med et par stykker og håber at mange andre vil byde ind. På forhånd tak for hjælpen