Denbarmhjertigekone

Godt så. Dette bliver min afsluttende, afrundende og endelige opsamling på alle jeres svar i denne tråd. Allerførst vil jeg gerne give en stor tak til de af jer, der er kommet med konstruktive, brugbare og indlevende svar i denne tråd. Jeg har fået en del henvendelser fra søde og smukke glædespiger, som helt sikkert vil være en mulighed, når min mand og jeg når længere ind i denne proces. Jeg forstår godt, at sådan et indlæg kan skabe skepsis, da det jo ikke er et normalt indslag på dette forum. Til gengæld er det suverænt det eneste sted på Nettet, hvor man kan finde så meget information om et fag og et emne, der er forbundet med tabu, fordomme og angst. Splasher foreslår, at jeg skal kontakte Kræftens Bekæmpelse. Der går jeg i forvejen og har brugt deres mange gode tilbud om selvhjælpsgrupper, grupper til børn, snakke om behandling, sygdom og hvordan man forbereder sig på at dø, hvis man er i den ulykkelige situation. Der er dog absolut ingen mulighed for at søge hjælp til et så svært et emne som et ændret sexliv, når den ene part bliver alvorligt syg. I min selvhjælpsgruppe har vi opnået stor fortrolighed og har berørt emnet flere gange. I min gruppe, hvor vi er 5 kvinder, er det problem for 3 ud af 5. Det er et overset og tabuiseret problem i langt de fleste ægteskaber, når man bliver syg. På Cancerforum.dk er der kun enkelte tråde om emnet. Der var en mand, der for et par år siden, i et sobert og ordentligt sprog, bragte det problem op, at hans sexliv var gået helt af fløjten fordi konen havde brystkræft. Stakkels mand. Han fik så mange verbale lussinger af andre kræftsyge, at det på ingen måde hjalp ham videre. Til de enkelte af jer, der, ironisk og latterliggørende, har kommenteret, at jeg kan "skrive" lange indlæg, så kan jeg berolige de "bekymrede" med, at jeg ikke skriver på et tastatur, men bruger taleprogrammet Dictus, hvor man indtaler og så skriver programmet for én. Jeg kan nemlig ikke holde ud af skrive i længere tid. Jeg har fået følgende kemopræparater paclitaxel, Doxetaxel og Carboplatin, som giver de grimme følgevirkninger med udprægede smerter i bl.a knoglerne. Har man lidt farmakologisk viden eller en mere naturfaglig/lægevidenskabelig baggrund, så ved man, at det kendte bivirkninger i behandlingen af æggestokkræft, som jeg har haft i næsten 2 år. Jeg er skam "ægte" nok og skal på ingen måde forsvare mig i den henseende. De enkelte af jer, der har været ude i spekulationer om, hvorvidt jeg er "fake" eller ej, kan jeg kun sige, at I må have en mistroisk natur af eller har været udsat for snyd og bedrageri i det virkelige liv eller på Nettet generelt. Det er jeres erfaringer, jeg ikke kan gøre noget ved. At I projicerer disse erfaringer i denne tråd kan jeg ikke gøre noget ved. Jeg må dog sige, at det gjorde mig ked af det og ret rystet, men jeg har til gengæld fået en masse konkrete input og god viden om, hvordan min mand og jeg kan komme konstruktivt videre. Det var hele formålet med min henvendelse. Profilen "Vestegnen"... Jeg har overvejet, om jeg skulle lade dine ekstreme perfide og ubehagelige indlæg, stå uden en afsluttende bemærkning, men jeg vil alligevel sende et par gode råd din vej. Mon din mor har tabt dig som barn? Hvis ikke, så forstår jeg ikke, hvor din afstumpethed kommer fra? Jeg håber inderligt, at det kun er bag skærmen, at du lever dine store svinehunde ud, og at du derude i "virkeligheden" er en helt almindelig rar mand med kone og børn, der både får rare ord med på vejen og en far, der kører dem til sport. Jeg har fået opfyldt mit ærinde i forhold til masser af gode råd til hvordan vi kommer videre, hvad vi skal være opmærksomme på og ikke mindst nogle gode henvendelser fra nogle skønne og dejlige glædespiger. Og jeg er helt afklaret med dette i forhold til, at det kan blive en mulighed, hvis min mand ønsker det. Jeg ved, at han aldrig vil gøre dette uden min opfordring, men da han er den bærende kraft i dette, er det så vigtigt, at hans behov også imødekommes. En enkelt kommenterede ironisk, at der jo også skal være tid til de 4 børn. Når man har haft et så varieret, skønt, hyppigt og fantastisk sexliv som min mand og jeg havde igennem 20 år, så kommer der nogle børn, både planlagte og en enkelt "upser". Vi har et godt netværk af en stor familie, venner og bekendte, børnenes venners forældre osv, som er en fantastisk hjælp i denne tid, det er der styr på. Tak for hjælpen til de af jer, der gav jer tiden. Med ønsket om et godt og lykkebringende nytår. Anna

Dit indlæg siger det hele. Du udviser en helt utrolig mangel på respekt og omtanke og insinuerer på en helt utrolig perfid måde. Har du yderligere kommentarer i den retning bedes du starte din egen tråd om emnet. Jeg kan se, at man kan rapportere til en administrator her og dit indlæg er på lige på kanten til det. Dette er IKKE en diskussion om hvorvidt du tror, at min mand allerede er i gang med at få dækket sit sexbehov ude i byen og til din information er jeg IKKE døende - endnu!

Hej Michelle Lige præcis. Det er lige det, jeg forsøgte at forklare i mit første indlæg. Det er en ydelse, der betales for. Klart. Og ved en varmhjertet GP må det kunne lade sig gøre. Det er også derfor, at det skal være en glædespige med ben i næsen, intelligent og som er helt afklaret med sin rolle og fag. Tak fordi du ser det så skarpt!

Hej Claire Jeg vil venligst bede dig om ikke at spolere tråden med dine holdninger til denne helt særlige og sårbare situation, vi står i. Jeg bad på ingen måde om din personlige holdning til emnet. Hvis du har nogle konkrete henvisninger til mulige glædespiger, så vil det være relevant. Men ellers må jeg bede dig starte din egen tråd. De andre i tråden har helt forstået, at der selvfølgelig ikke søges en erstatning for mig, men en glædespige, som kan være med til at dække og udfylde hans SEKSUELLE behov. Og da jeg kan læse, at flere piger tilbyder, at man kan få lov at røre, tungekysse og dermed den nærhed jeg tænker på, når jeg skriver, at det gerne skal være den samme og en pige, der formår at være indlevende og god ved ham.

Jeg skriver dette indlæg med lidt nervøsitet, da jeg ikke ved, om det er tilladt. Hvis ikke, må administratoren slette mit indlæg. Jeg har læst rundt på dette forum og set de mange ordentlige beskrivelser og anmeldelser af glædespiger rundt i landet af mænd, der som oftest omtaler og beskriver pigerne i ordentlige og respektfulde vendinger. Det glæder mig, at der findes denne respekt for faget. Jeg er en kvinde på 44, som i 20 år har været gift med den dejligste mand. Vi har 4 børn i alderen 10-19 og så har vi i alle årene haft et særdeles aktivt og varieret sexliv, som har været givende for begge parter med stor respekt, inderlighed og liderlighed igennem årene. Vi har begge haft et særdeles stort sexbehov igennem årene. Nu er sagen blot den, at jeg er blevet alvorligt syg af kræft i underlivet. Jeg er blevet opereret 2 gange og er næsten færdig med stråler og kemoterapi. Desværre er der kun tale om livsforlængende behandling. Det vil sige, at vi ikke har haft noget ordentligt sexliv siden september 2015, da min lyst er næsten væk og jeg er meget påvirket fysisk og psykisk af behandlingen. Jeg er sød ved min mand på andre måder, når jeg kan med kærtegn og nærhed som vi plejer. Jeg har ofte så mange smerter i knoglerne, at jeg slet ikke kan holde til at give ham et handjob længere. Blowjob er helt udelukket, da jeg er ved at kaste op. Desværre. Min mand har et meget stort sexbehov, men har på ingen måde givet udtryk for dette, når jeg har det dårligt, MEN jeg ved, hvor meget det betyder for hans fysiske og psykiske velbefindende. Derfor har jeg tanker om at snakke med ham om, at han bør søge at få dækket dette behov under kontrollerede og ordentlige former og det er så her, at I kommer ind i billedet. Jeg ved, at min mand har besøgt nogle glædespiger i hans vilde ungdom inden vi fandt sammen, men det var dengang, at pigerne stod på gaden eller man kunne kontakte dem via Ekstra Bladet. Min mand er en meget kærlig og følsom mand og jeg tænker, at det bør være en pige med ben i næsen, professionel, omsorgsfuld, kærlig og ikke mindst med en høj grad af særlig forståelse for min mands særlige situation. Og selvom han i øjeblikket slet ikke kan holde ud at tænke på det, så vil der komme en dag, hvor jeg vil dø af sygdommen og da vil han helt sikkert også have behov for at kunne få sex og nærhed hos en glædespige. I mine øjne vil det optimale være, hvis han kunne komme hos den samme for at lære hende ordentligt at kende igennem længere tid. Min mand tænder på kvinder, som gerne må være i slutningen af 20´erne og opefter. Normalvægtige, søde og med glimt i øjet. Jeg ved, at dette er en usædvanlig henvendelse her, men jeg håber, at I kunne komme med nogle forslag til et par glædespiger i Østjylland, som måske kunne løfte opgaven. Min mand er 185 cm høj, 83 kg, velbygget, veludrustet og en rigtig pæn mand. Jeg er sikker på, at han med tiden vil gøre brug af denne løsning indtil han i fremtiden måske finder en ny kærlighed. Anna