Historierne i den her bog er skrevet af glædespige. Jeg ved ikke om professoren i virkeligheden er Det Borende X eller andre herindefra, men flere brødre er nævnt i hendes første bog.
FØRSTE MØDE
Fra den første dag brugte han dit navn,
kastanjetræerne lænede sig ind ad vinduet,
mens jeg klædte mig på igen. Han sagde dit navn,
halvt til mig, halvt til grenene,
der var hvide som efter et snevejr:
Til de hvide blomster hviskede han: “Corinna.”
Jeg ved ikke, hvad der fik ham til det,
det var vores første møde, og han vidste ingenting.
En lille, rund mand med professorskæg og hænder,
der rørte ved mine lår, som om de var bøger,
kloge og søgende, men alt for famlende,
hænder med alt for mange tanker.
De første knald var kejtede af tanker, og tankerne
lammede ham, indtil han brugte dit navn.
Hvem talte han til? Hans mørke øjne klæbede til mig,
mens han lå nøgen på sengen
med sin nogle og halvtreds år gamle pik
slap og doven i skødet.
Det skarpe aprillys afslørede de grå hår
på skuldrene og i hans nakke,
hans tid var brugt, og lugten af hor var ikke til at tage fejl af.
Jeg skulle til at spørge ham om penge,
da han brugte dit navn: “Corinna, dit udslagne hår
om din snehvide hals, din mave så glat
under barmens trimmede buer! Men hvorfor,” udbrød han,
“hvorfor gå i detaljer, når det var intet mindre
end pragtfuldt, din nøgne krop mod min?”
Kastanjen er mit eneste vidne,
dens grene krøb ind gennem det åbne vindue,
da han tog mig i sine arme og sagde:
“Corinna, gid jeg ofte må få sådan en siesta igen!”
http://www.arnoldbusck.dk/boeger/digte/corinna-og-jeg