Tak for svar hidtil.
Problemet med at søge hjælp er jo selvfølgelig, at jeg er i et forhold og det er meget svært at holde skjult for sin partner. Det er ikke fordi, at jeg ikke vil anerkende, at prof hjælpen er løsningen.
Hun lever jo i lykkelig uvidenhed og jeg har taget et valg om, at sådan skal det forblive. Det har hun også selv givet udtryk for i starten af forholdet og det er den type, hun er. Familien vil jeg ikke miste, men omvendt, så vil jeg jo også gerne sørge for, at jeg ikke længere lever med/på en løgn. Det er benhård sandsynlighedsregning, hvis jeg fortsætter som hidtil er chancen for at miste familien mindre end ved at gå til bekendelse og få hjælp til at løse problemet. Et åndsvagt problem, der bider sig selv i halen. Omvendt ønsker jeg jo ikke at fortsætte showet længere og har åbenbart ikke (haft) rygrad til at stoppe på egen hånd. Andre må kunne genkende dette scenarie?
Det er ellers ikke fordi konen ikke er med på den værste, for det er hun. Vi har været i swingerklub og har haft diverse mandlige partnere med hjemme. Senest har vi også kort berørt muligheden for, at jeg kan få lov til at deltage i dogging arrangementer. Altså alt i alt en skøn frisindet kone, har absolut intet at klage over. Dog har hun ikke samme behov som mig mht. det eksotiske og tingene sker kun på mit initiativ, hvilket er lidt ærgeligt. Tænker selv, at hvis jeg bruger mere energi på de "lovlige" ting sammen med konen, så kan min afhængighed til de "ulovlige" ting måske holdes nede.
Den burde jo ligge lige til højrebenet mht. til at stoppe, men viljen har indtil videre åbenbart ikke været stor nok. Selvfølgelig bebrejder man sig selv for at man ikke bare kan stoppe, når nu det har så få eller ingen glæder ved at fortsætte, men det kender alle med en afhængighed nok. Har brugt det som en "belønning" til mig selv, når jeg synes, at jeg har gjort mig fortjent til det og det er selvom, at i 95% af tilfældene bestemt ikke har været andet end penge ud af vinduet.