Podcasten "Vi har lyst" har et fantastisk afsnit om emnet "Utroskab har også nuancer".
Jeg synes at jeg har været lidt inde på det, men det er præcis noget af det jeg tror rigtig mange slår sig på, når de "køber" samfundsnormen om hvordan "rigtige og gode" forhold fungere pg hvordan kærlighed, lyst og begær hænger sammen.
Mennesker der har været utro, siger ofte:
1) Jeg troede aldrig i mit liv at jeg ville være sådan en der var utro
2) Jeg følte mig mere set og i live end jeg har gjort længe!
Mange har den opfattelse at kun dårlige mennesker er utro og det er utroligt skamfuldt at stå som den der har været utro, når man kommer fra den overbevisning. Det virker på mig nemmere for folk at forstå at alle kan slå ihjel under de "rette" (eller urette) omstændigheder end at alle kan finde på at være utro...
Jeg tvivler på at personen dagen før utroskaben ville have brugt ord som "jeg føler mig overset" eller "jeg føler ikke rigtig at jeg lever", men vi har en mærkelig tendens til at lade os nøje i langvarige parforhold og tænke at der er noget galt, hvis vi skal gøre en indsats for at være lykkelige sammen eller tænke at vi ikke fortjener eller kan opnå bedre.
På den anden side siger den bedragede ofte:
1) Jeg troede vi var lykkelige
2) Jeg var heller ikke lykkelig, men jeg var i det mindste ikke utro
3) Det hele var baseret på en løgn
Hvis man var lykkelig i sin uvidenhed, hvorfor bliver man så ulykkelig i bevidsthed? Man fik det man havde brug for, men tanken om ikke at være nok for vores partner er ubærlig?
Hvis man var ulykkelig, var det så ikke kun godt at der skete noget som kunne afslutte eller udvikle relationen?
Det var kun løgn pga. misforståelsen om at kærlighed og lyst hænger uløseligt sammen, hvilket på ingen måde er tilfældet for flertallet. Jeg er med på at der er mange der ikke vil kunne leve åbent, men det er en bjørnetjeneste at bilde sig selv ind at ens partner aldrig bliver fristet og at vi derfor ikke behøver at udvikle et sprog for når det sker.
Man hører hele tiden mennesker sige at de er lykkeligt gift, men min erfaring med at tale med mennesker fortæller mig at det er langt lettere at være gift, end det er at være lykkelig.
For os var vejen til lykke at gå ind i de svære samtaler og lære at elske at gøre arbejdet sammen i stedet for at ignorere eller udskamme det svære. Jeg er ufattelig lykkelig på trods af at det er pisse udfordrende at der hele tiden er noget der skal arbejdes med og at jeg indeholder mere sorg og savn i dag end jeg nogensinde havde forestillet mig at jeg skulle. For sorgen fortæller mig at jeg har fået lov til at opleve noget episk og at min kone rummer den gør at jeg føler mig set, forstået og accepteret, præcis som jeg er
Vi lever åbent og jeg har INGEN hemmeligheder. Ikke bare overfor min kone, men overfor hvem som helst. Hvis jeg fortier noget er det udelukkende for at beskytte andre.
Det er en kæmpe befrielse at være blevet fri af løgn og skam . Men det er frustrerende at leve i en verden, hvor et stort flertal abonnerer på at løgn og fortielse ofte er bedre end sandheden.