På forhånd. Undskyld dette lidt egocentrerede skriv. Det er meget personligt og for en gangs skyld svært at skrive. Men jeg tror, at det har noget at sige alle, mænd som GPs.
Det handler om, hvorfor vi mænd, og pigerne med, er her på siden og i denne verden. Hver enkelt har sit liv, sin skæbne, sin forklaring. Her er min.
Som ung var jeg kæreste med en velskabt, graciøs, sød, temperamentsfuld, sorthåret pige fra et land med kyst ud til Middelhavet. Deraf min interesse for de piger og den kultur. Vi var lykkelige, men da hun opdagede, at jeg ikke var så rig som forventet, var det slut. Glemmer aldrig flyturen hjem.
Senere kæreste med bl.a en smuk og begavet dansk kvinde, men hun blev meget syg og døde. Jeg var der hele vejen, tør jeg godt sige.
Nu. Jeg er i begyndelsen af 60-erne. Gift med en skøn og kultiveret dansk kvinde, som er perfekt, bortset fra at hun har mistet interessen for sex og efterhånden også evnen.
Og jeg? Stadig en nyder, en romantiker, en erot, lidt hærdet vel nok, men begejstret ikke desto mindre. Kan stadig. Vil stadig. Nyder livet. Derfor ser jeg de søde piger og betaler for deres smittende sensualitet, hjertevarme og spændende erotik.
For livet går videre.
Så længe vi er her.