Mange gode indlæg i denne tråd. Tak for dem og for jeres ærlighed, og til trådstarter for modet til at tage emnet op.
For mig er det der er helt ude i hampen egentlig at man som partner i et ægteskab stiltiende har indgået en aftale man ikke var kvalificeret til at skrive under på (i overført betydning) fordi man ikke kendte hverken fremtiden, sig selv eller sin partner da man sagde ja.
Det har jeg før skrevet længere indlæg om hist og pist herinde.
For hvad jeg tror, er de fleste af os, handler det også om at vi som menneskedyr (igen, som flest) ganske enkelt ikke er monogame af natur. Vi formår at opretholde illusionen herom så længe balancen mellem opfyldte og ikke opfyldte behov er til at leve med uden at gå lidt i stykker. Det gælder både balancen til den ene side og til den anden, hvis vi forenkler det til f.eks. livsglæde vs. dårlig samvittighed. Det er naturligvis langt mere kompliceret end dét, men emnet er både enormt omfattende og helt forskelligt fra den ene situation og person til den anden. Der er naturligvis ofte forekommende fællestræk, som f.eks. livsglæde vs. dårlig samvittighed.
Kort sagt mener jeg følgende, og kan give følgende råd baseret på livserfaring som betalt elskerinde og utallige "pillow talks" med gifte mænd i samme situation og med nogenlunde samme dilemmaer;
1) Vær tro mod dig selv allerførst.
Vær ærlig. Hav samtalen med dig selv om hvorfor du gør det eller overvejer at gøre det. Det gør dig bedre forberedt hvis du springer ud i det - og hvis du vælger at lade være eller stoppe igen.
2) Du kender formodentlig din kone ret godt. Sandsynligheden for at du behøver at tale med hende om det, af andre årsager end (måske ubevidst) at skyde både dig selv og hende i foden, er formentlig ikke så stor. Du kan sikkert selv udfylde hendes rolle og hendes replikker i denne rollespils-samtale.
Stil dig selv spørgsmål såsom:
- "Vinder min (mere eller mindre) elskede kone noget ved at vi taler om det"?
Hvis svaret på ovenstående er "Nej" så spørg dig selv:
- "Vil min kone have lettere ved at tilgive mig for et sidespring med en professionel elskerinde (erstat evt. med din foretrukne betegnelse) end en ikke-prostitueret?
Osv. osv. Gå planken ud og hav samtalen med dig selv og din kone (indeni dig selv) i sin fulde længde, også selvom det er svært. Gå planken ud i tankerne før du gør det i virkeligheden.
3) Vær klar over de mulige omkostninger og konsekvenser hvis det ikke går som du håber på.
To ting jeg har oplevet igen og igen og igen-igen, er at når man vælger at ændre på noget så vigtigt som intimitet, sex, samvær og hvad der ellers hører til, så flytter det på rigtigt meget andet der enten er direkte eller indirekte forbundet dertil.
Vær forberedt på at DU kan ændre dig i en retning der trækker dig væk fra din kone med tiden. Måske får du øjnene op for andet og/eller andre hvor det handler om mere eller andet end blot seksuel tilfredsstillelse.
Vær forberedt på at HUN kan ændre sig og/eller ændre adfærd.
Det sker ret ofte at "mine betalende elskeres koner" på en eller anden måde registrerer at noget har ændret sig i hendes ægtemand. Det kan f.eks. være at hun bliver lidt mere opmærksom og/eller flirtende, måske foreslår noget romantisk eller "vimser" på en anden måde. Formentlig uden selv at lægge mærke til det. Om det er instinktivt, overnaturligt eller reflektivt skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan blot konstatere at riiiigtigt mange "koner" begynder pludselig ud af det blå at byde sig en lille smule mere til end hun før har gjort når manden får tilfredsstillet sine behov for bekræftelse, intimitet, sex og nærhed hos en nærværende elskerinde som jeg på allermest ydmyge vis vover at postulere at jeg er
Og nærmest unødvendigt at nævne: Har du "råd" til ikke blot at miste hende, men måske endda at gøre hende til din fjende?
Der kan ikke købes kasko-forsikring til parforhold. Der er selvrisiko på det fulde beløb hvis skaden sker.
4) Spørg dig selv:
"Har jeg mere lyst end jeg er bange?"
Skift lyst og bange ud med de ord der for dig giver mest mening i din situation.
- - - - -
Hvis du KAN lade være, så lad være. Hvis du ikke kan lade være, så gør det og elsk dig selv nok til ikke at slå dig selv oveni hovedet med det.
Find en balance. Vælg "the lesser of two evils" hvis du ikke er i stand til at finde et kompromis.
Det sidste spørgsmål som du kan stille din kone (altså stadig i et rollespil med dig selv) er:
- Vil du egentlig helst være fri?
Hvis "hendes" svar er en eller anden variant af "Ja" så spørg videre:
- Hvordan vil du foretrække at vi løser det hvis det ikke er en mulighed at jeg bare undværer det?
HVIS du springer ud i at have sex med andre, så undlad at fortælle om det for at lette din dårlige samvittighed, er mit råd. Igen... vinder HUN noget ved at du fortæller om det?
I sidste ende er det skideligegyldigt hvad både jeg og alle andre synes. Vi ved ikke et klap om din personlige situation og det kan vist ikke undgåes at vores egne situationer, følelser, erfaringer og alt muligt andet gør at vi kommer til at projicere os selv ind i situationen og derfor giver råd og deler holdninger der enten overhovedet ikke, eller meget lidt passer til dig og din situation
Og husk, at som min investeringsrådgiver engang sagde efter et mere end 3 timer laaaangt røvkedeligt og for mig forvirrende møde om forskellige modeller og muligheder for at optimere min økonomiske fremtid og pension sagde det:
"Ja, vi kan også bare lade det hele være som det er..."
Kærligst, Eva