Jeg tror at rigtig mange mænd enten kan nikke genkendende eller har oplevet noget tilsvarende som du beskriver. For ikke at træde alle kvinder over tæerne, så findes der helt sikkert også kvinder, som kunne beskrive noget i samme stil. Det er dog mit indtryk at det du skriver opleves oftere af mænd end kvinder.
Jeg har selv i mine yngre dage, da man havde små børn oplevet noget der tendere kraftigt til det du beskriver. Jeg kender også til den med "du må oppe dig, du skal bare gøre dit og dat". Jeg er med årene dels blevet ældre og nok også lidt "klogere". Det er faktisk mit indtryk, at rigtig mange mænd gerne vil oppe sig, og bruger oseaner af tid og tankevirksomhed på "Hvordan jeg/vi få sparket liv i vores manglende eller ulige sexliv" Jeg prøvede også på forskelligvis at starte en voksensamtale op, det blev også hurtigt sparket til hjørne
Når jeg tænker tilbage har jeg ikke lyst til at bebrejde hende noget. Det var mig der blev fuldstændigt frustreret over at sexlivet var sat ned på en lavblus. I dag ved jeg, at det faktisk er rimeligt normalt, samt at specielt kvinders seksualdrift i generelt sammenhæng "svinger" mere end mænds. Det er selvfølgelig nemt at skubbe skylden/ansvaret over på modparten, men det kan jo ikke bruge til en skid. Vores forhold ende med et for begge "lykkeligt brud". Efter den periode hvor begge parter lige skal fordøje hvad der skete, og kommende videre med livet, opdagede jeg vores begges seksuel drift ændrede sig (og ja vi kneppede vist begge igennem, bare ikke med hinanden)
Det fik mig til at tænke lidt forsimplet og billedligt at yderpunkterne i længerevarende forhold og eller sexlivet alene kan sammenlignes med enten en god flaske rødvin eller en evigkilde. Taler vi en god flaske rødvin, så slipper indholdet op på et tidspunkt. Man har en masse gode smagsminder, men det er så også det. I modsætning søger vi vel alle kilden der aldrig løber tør. "problemet" med alle disse længere varende forhold og det monogame sexliv er desværre at der er langt flere gode flasker rødvin en evige kilder.
Hvad er pointen ? Jeg ved den er provokerende, men vi skal måske i højere grad end tidligere lære/acceptere, at mange forhold får en "udløbsdato". Man skal med andre ord ikke betragte sine tidligere forhold som fiaskoer, som hvis man kunne gøre dit og dat kunne have reddet (udskiftet rødvinen med en kilde). Man bør være glad for sine tidligere forhold, som jo alle har indeholdt en skøn tid. Nogle har bare kigget for lang tid ned i den tomme rødvinsflaske og håbet på at den på mirakuløs måde, pludselig var fuld igen. En tidligere forhold har jo også haft stor betydning for, hvordan vi har udviklet os. Med mindre man render rundt og lider af ulykkelig kærlighed, vil jeg faktisk hævde at det også udvikler vores "forholds-kompetencer" . Når man starter et nyt, tager man det gode med, og det dårlige smider man væk og siger "Det hul falder jeg ikke i igen - Inger er jo perfekte"
Jeg siger derved ikke at man skal droppe sit forhold fordi ens sexliv ikke er ligeværdigt og kompatibelt, men det er nok klogt at gennemtænke "Skyldes det angst for det ukendte at jeg bliver eller opvejes de understimulerede behov af resten af forholdet"