Tråden her kompliceres af personlige anliggender, det er lidt ærgeligt, for reelt handler den blot om, at folk så vidt muligt overholder de retningslinier der er for samkvem med andre.
Ja de fleste mennesker bliver mere eller mindre kulrede af den her fucking isolering. Nogle har det klart sværere end andre, og de som lever af nærrelationelle forhold, er selvfølgeligt også ramt.
Nogle mennesker er nødt til at tage på arbejde, og dem må vi pt. anse for at være hverdagens helte, for det er folk i det offentlige, og de mennesker som arbejder på strategisk vigtige punkter for vores samfund. Her tænker jeg på chauffører som bringer varerne rundt. De som arbejder i supermarkeder og steder, hvor mad kan købes, de som arbejder med logistik, dvs lagring og videresendelse af forskellige ting, der skal bruges i dagligdagen.
Ja, vi kender alle eller kommer til at kende nogle som bliver indlagt med covid 19. Min egen søster er i farezonen, for hun tager hver aften ud på sin tur som SSA. Som hun siger, jeg er så gammel nu, at jeg sgu nok stiller træskoene, hvis jeg får den forbandede virus. Men der er mennesker som ikke kan klare sig uden den hjælp jeg er med til at give, så derfor tager jeg afsted. Jeg spurgte hende om hvad hendes børn mente om det, hvortil hun svarede: Mine børn er så gamle at de bør kunne klare sig selv, og de har jo deres morbror, hvis jeg bliver syg og dør. Se den holdning præger den offentlige sektor og dem letter jeg sgu på hatten for.
Gp'ere anså vi før corona som et væsentligt gode i vores liv, og heldigvis for det, for de gav krydderier på tilværelsen, spænding og korvarigt nærvær. Om det bliver det samme, når MF, vores fremragende statsminister, åbner op igen, tvivler jeg lidt på, for vi er sgu nok alt andet lige nødt til at vente på en effektiv vaccine, førend alting kan normaliseres, eller tilnærmelsesvis normaliseres.
Derfor må vi som tråden startede med, holde fast i restriktionerne, overholde de linier der er lagt og så æde den tort det er, at være isoleret eller delvist isoleret en rum tid endnu. Vi skulle jo gerne have knækket den lorte sygdoms kurve og have fundet en vaccine uden alt for mange tab af liv, og det uanset hvad et liv koster. Et liv må gå forud for økonomisk vinding.
Jeg beklager at dette indlæg løb lidt af sporene, men følelsesmæssigt er vi nok alle berørt af den forbandede virus.