Det var efterhånden længe siden, jeg havde set Trine.
Det var et par dage før hendes nedbabsning sidst i marts, og så gik begivenhederne ellers ud af vor kontrol. Hendes rekreation tog længere tid end beregnet, og i foråret var jeg en del i udlandet. Da sommeren meldte sig, skulle jeg på mit store togt over Nordatlanten og kom først hjem for et par dage siden. Så desværre for mig havde mange andre oplevet hendes nye babser, før jeg fik muligheden. Selvom jeg ellers ivrigt havde advokeret for forandringen. Det lykkedes mig at få en aftale i stand. Den blev så ud af huset.
Vejret var strålende og varmt, så jeg havde foreslået en sejltur, selvom jeg i sommerens løb havde oplevet meget af/på søen. Vi nåede frem til havnen, hvor jeg fik gjort min Larsen 28 helt klar. Vi lagde ud, og vinden var i SØ, så jeg med en for for tværs ville nå Hven indenfor rimelig tid. Trine er A-menneske, så jeg havde heldigvis kunnet lokke hende tidligt ud af fjerene. Mit mål var med vinden den lille havn Norreborg på nordsiden af øen, og jeg havde af erfaring beregnet det således, at vi ville nå frem ved middagstid: Her ville mange natteliggere efter morgenmaden nemlig begynde at afsejle, og så ville der blive plads i havnen indtil sidst på eftermiddagen, hvor nye både kom ind. Da vi var kommet pænt ud fra havnen, sagde jeg til Trine, at jeg NU godt ville se herlighederne efter så mange måneders venten. Midt ude på havet lettede da hun toppen for mig ..... og nøøøj dadada ...!
Jeg har altid ment, at Trines kanonkugler var lidt for store i forhold til hendes i øvrigt spinkle figur, men det havde sandeligt ændret sig! Hun har i min optik nu fået de flotteste babser, som passer i fin harmoni til hende – man kan kun kalde dem ”rigtige” Trinebabser.
På Hven var der stik imod min forventning stadig optaget i havnen. Satans også. Så jeg måtte kaste anker udenfor ligesom andre senere tilkomne. Trine havde taget et par sandwich med, vi nød til lidt køligt, som jeg havde medbragt, mens vi ventede.
Da vi havde spist, spurgte jeg Trine med påtaget forsigtighed, om jeg ikke kunne få en fuld ”babserundvisning” nede i kahytten – jeg har altid været næsten perverst besat af bryster, nok et studium værd for Freud – og vi kravlede ned og lejrede os lystent i forepeaken. Her begyndte det sædvanlige, som der nu foregår imellem to mennesker, der finder et leje sammen. Det blev en skøn oplevelse, men for S.... da hvor var det hedt her på en af de varme sommerdage. Sveden haglede af os, men da Trine jo er temmelig højlydt under ekstase, turde jeg ikke åbne lugen af hensyn til de andre ankerliggere.
Vi fik efterhånden plads i havnen. Jeg foreslog lidt gnækkende Trine, at jeg tog et par nøgenbilleder af hende på den lille sandstrand (måske til hjemmesiden!), men hun var for genert blandt de andre badende. I stedet gik vi hen til campingpladsen, hvor vi fik en øl. Minigolfen var desværre blevet lukket sidste år, men vi skulle jo også til at tænke på at komme hjem. Heldigvis havde vinden forholdt sig stabil, så vi havde en let agten for tværs, der bar os lige hjem til havnen, hvorfra vi med det offentlige kunne komme hjem.
Jeg har altid været skeptisk over for brystoperationer, både i den ene og den anden retning, men Trines er blevet særdeles vellykket, må jeg indrømme. Nogen vil nok være blevet skuffet, men jeg synes, de passer fint til hendes kropsproportioner.
Tak til Trine for en dejlig oplevelse