Jeg har prøvet det en enkelt gang.
Det var med en pige, jeg ikke havde set før, men som indledningsvis havde kontaktet mig (!). Vi havde en forudgående korrespondance, men grundet geografien tog det fire måneder at få en aftale i stand. Vi mødtes først til et glas hvidvin på en bar og fik skudt os ind på hinanden, inden vi sammen opsøgte "gerningsstedet".
Første akt, hvor hun glubsk guffede gren, gik fint. Sjældent havde Lille X været i så fin form, men da han skulle til at være aktiv og skabende for at give hende, hvad der tilkom hende, faldt han sammen. Pigen forsøgte tålmodigt både det ene og det andet, men Lille X ville ikke rigtigt samarbejde. Pigen spurgte nu, hvad jeg ville have, hun skulle gøre, og jeg svarede, som sandt var, at jeg ikke vidste det, eftersom jeg aldrig havde været ude for det før. Svaret var nok ikke det bedste, jeg kunne give pigen i situationen, da det læssede skylden over på hende.
Mødet, som vi længe havde set frem til, endte derfor helt uforløst for os begge. Jeg brugte lang tid på at analysere, hvad der gik galt, og det bedste svar, jeg nåede frem til, var: Ren psykologi, som afstedkom præstationsangst.
Jeg havde nemlig hjemme sagt, at jeg kom noget senere hjem, da jeg skulle "hjælpe en gammel kollega med at flytte nogle ting". Ikke noget problem her. Det bestod nærmere i, at jeg over sengen midt i løjerne pludselig fik øje på et ur, der ubønhørligt fortalte mig, at konen nu var kommet hjem, og da mine "udflugter" altid har været foretaget, mens hun var på arbejde, er jeg antagelig blevet nervøs over, om/hvordan jeg kunne holde masken, når jeg engang kom hjem.
Så psykologien er altså altafgørende. Jeg har læst, at impotens og præstationssvigt kun sjældent forårsages af fysiske forhold.
PS: Da jeg endelig var ved at være hjemme, indløb der en sms fra konen om, at hun direkte fra arbejde var taget på pizzaria med en veninde og ville komme senere hjem .