15. december
"En genstand af umaadelig værdi”
Fordelen ved at forlade julefrokosten tidligt viste sig dagen efter – Mutter var efter et par kopper Nescaffe, og to pamol nogenlunde i normal weekendform, og sidst på formiddagen besluttede hun at læser videre i brevene.
San Fransisco 21. juli 1903
Allerkjæreste Søster
Det smerter mig usigeligt at læse din Beretning om Faders tiltagende Tyranni, efter Onkel Hermods Fallit, men at flytte dig i din svagelige Tilstand fra Santoriet til dette gamle fugtige Hus! - og jeg frygter hans tiltagende Spillemani vil æde de sidste Rester af Familiens Kapital, og efterlade jer i dybeste Elendighed og Armod.
Men jeg maa straks fortælle dig mine egne Nyheder, jeg er ikke længere i Yukon-territoriet, men er nu i Kalifornien, og vil snarest vende Hjem til Kjøbenhavn!
Dette skyldes hvad der hændte i sidste Maaned en Tirsdag - ikke at det gør nogen Forskel i The Yukon Nugget. Jeg sad i en privat Baas bageste i Saloonen, hvor jeg nød et Glas Sherry med Megan, efter vi i Fællesskab havde udført et Tableau -”to Synderinder”, som en af Husets faste Besøgende, Pastor Talbot af den Presbertyrianske kirkelige Retning yndede. Da blev Saloonen med ét tyst, saa den eneste Lyd der hørtes var det mekaniske Piano. Jeg rejste mig for at finde Aarsagen og min Sjæl isnede – i døren stod fire Lovløse som intet Hus i Dawson ønskede indenfor, men ingen turde nægte Adgang, thi de var alle berygtede Banditter og Mordere, anført af Black Barts Højrehaand, og Bandens næst efter ham farligste Medlem, Dirty Dave Rudabaugh.
Jeg maatte nu spille et farligt Skuespil, og bød dem velkomne og bad dem afgive deres Ønsker til Baren, men idet jeg spurgte til Herrernes Ønsker veg mit Blik uvilkaarligt fra Dirty Daves haanlige Smil blot for fanges i Pickaxe Pulaski´s livløse blegblaa Øjne og jeg gyste uvilkaarligt. O´Leary uddelte Cigarer og skænkede Whiskey paa Huset, men jeg bemærkede at han rystede saa meget på Haanden, at han spildte det meste. Lebouef med det kulsorte Skæg og den evige manisk Grimasse slog sin Næve i Bardisken saa Flaskerne klirrede, og forlangte i stedet Øl.
Mit Haab om de blot ville drikke blev straks gjort til Skamme, da Dirty Dave forlangte Pigerne stillet op, trods at Gruppens fjerde Medlem, en graaskæget bandit kaldet Oneeyed Pete, var tydeligt vred over de havde gjort holdt i The Yukon Nugget, da, som han sagde, Bossens Ordrer havde været udtrykkelige. Dirty Dave klappede afvisende paa de Saddeltaske han bar over Skulderen, og Pete satte sig da uden et Ord paa en Barstol hvorfra han kunne overskue Yderdøren og Trappen ovenpaa mens han hvilede sit Gevær mod Bardisken, tydeligvist i et ondt Lune.
Jeg stillede med Hjertet bankede i Halsen Husets ledige Piger sammen paa en Række, hvor de nu én for én skulle træde frem med et Kniks og sige deres Navn - men de stod blot som stivnede og rørte sig ikke. Jeg mærkede Panikken brede sig, men før Banditterne tog deres strækslagne passivitet som en Fornærmelse, brød Leboeuf Dødvandet. Et stort Ølkrus som jeg knap kunne løfte med begge Hænder forsvandt helt i kæmpens Næve da han tømte det i ét Drag, saa greb han Mary-Lou og Mary-Beth med Ordene "Vous venez avec Pierre – Oui"? og trak dem da op ad Trappen. Jeg var ikke saa bekymret for de to Mary´er, de havde været de heldige, blot de nu undgik at sige "Non".
Pulaski greb da hjerteknuende brutalt Alabama Belle, en ganske ung Mulatpige fra Delstaten af samme navn, og hendes paniske bønfaldende Blik da han førte hende væk smertede min Sjæl usigeligt.
Men endnu var den værste Slyngel tilbage og de tre sidste Piger trykkede sig rystende sammen i en Klump, hvor stakkels Megan nu hulkede højlydt. Dirty Dave gav sig god tid og førte Langsomt Fingeren fra pige til pige i en kendt amerikansk Vrøvleremse - "eeny, meeny, miny – saa skiftede hans Finger retning mod mig "moe"!
Allerkjæreste Søster, dette kan du ikke vide, men det var et "faux passe" som varslede ilde! Som Husets Madame tager jeg imod Herrerne og præsenterer Pigerne, som vore Gæster da kan vælge, men jeg kan ikke selv vælges - der indbydes kun Gæster til Madames Boudoire som en særlig Gunstbevisning. Dirty Dave havde sat sig for at knække mig, eller der var værre! Med Angstens sved perlende paa min Pande og tør Hals gik jeg foran ham op ad Trappen mod mit Boudoire stolt og rank - men allerkjæreste Søster, jeg var vis paa, at jeg der ville møde min død for denne Forbryders Haand! Da Dirty Dave lader sin højre Haand glide i Lommen, og hans Næve vender messingglimtende tilbage, nu grusomt forstærket af et Knojern, ved jeg at jeg kun kan haabe paa at redde Livet ved egen Hjælp – jeg maatte spille min sidste Trumf, men hvorledes! For Allerkjæreste Søster, jeg havde et skjult Trumfkort - jeg havde af den Nødvendighed denne lovløse By paatvinger, anskaffet mig en Pistol som jeg bar i mit Strømpebaand, en lille og ganske chick Model, forsølvet og med et nydeligt perlemorsbesat Skæfte. Den var nu mit sidste Haab!
Bouduoiret var endnu ikke ryddet op efter Pastor Talbots Besøg, og Dirty Dave gjorde store Øjne, for med Ordene ” What the F***” – et særegent vulgært amerikansk Udbrud - at vende Ryggen til mig for at tage en række Genstande af vulkaniseret Gummi i øjesyn, som vi havde anvendt under vort Tableau – da saa jeg min Chance, jeg listede Pistolen frem, traadte om bag ham og greb lydløst de Haandjern vi havde anvendt til at fasholde vort Klerikale Publikum under Tableauet som hang i en Læderrem fra Loftet, og smækkede dem pludseligt om hans venstre Haand som han støttede mod Sengestolpen, Slynglen forsøgt et trække sin Revolver men var hæmmet af Knojernet, og jeg pressede Pistolens to Løb mod hans Tinding. Han truer han mig med hvilken langtrukken Hævn Black Bart ville tage, men jeg lænkede ham blot forsvarligt og kneblede ham med samme Redskab vi havde anvendt til Pastor Talbot. Jeg vidste allerede i samme Stund, at jeg maatte flygte og jeg vendte hastigt hans Saddeltasker ud paa Gulvet og rodede Indholdet igennem for at finde lidt ekstra Midler til min Flugt. Da ser jeg, at hans Blik ikke hænger ved Poserne med Guldstøv eller Dollarsedlerne, men en anden Genstand og jeg indser den er noget Banditten tillægger umaadelig Værdi, nysgerrigt tog jeg den i øjesyn og indsaa at Faders forretninger, selv i deres Velmagtsdage, var at ligne med en simpel Høkerbutik. Jeg tog en jævn brun Kaabe over Tøjet greb en lille Kuffert pakket til samme Eventualitet, og tog min afsked gennem Vinduet over Staldbygningens Tag – men gjorde, efter en pludselig Indskydelse, en Omvej over Stalddrengens Logi, thi min Frygt var, at Banden telegrafisk ville underrettet Medkumpaner - men de ville lede efter en Dame med en kuffert, ikke en ung Dreng med en Vadsæk, saa jeg skar resolut mit lange Haar af og skiftede til Mandstøj. Mit snedige indfald var dog nær blevet mit endeligt, thi Opholdet gjorde, at jeg først naaede Floddamperen i sidste Øjeblik.
Min Frygt var ikke udbegrundet I White Horse ventede brutale Bøller - men da de ved Afstigningen haardhændet antastede Baadens Damer opstod der Tumult, og jeg forlod uset Kajen, passerede det berygtede ”Arctic Hotel” og steg ligesaa uset paa Toget mod Skagway, den sidste og farligste Station paa min flugt, thi Havnebyen er under Soapy Jims herredømme, en Bandit som skylder Black Bart sin Position, og i ét og alt er hans Vassal. Til min fortvivlelse sejlede Damperen først paa Morgenen Dagen efter min Ankomst, men efter at have tilbragt en angstfyldt Nat i den fjendtlige By, virkede min Forklædning atter. Jeg holdt mig tæt til et simpelt klædt Ægtepar og de ventende bevæbnede Mænd paa Kajen bemærkede mig ikke. Da Damperen havde kastet los og gled fra Kajen, traadte jeg ud paa Agterdækket og lod med usigelig Lettelse Blikket falde over de Farer der nu laa bag mig - men da mødte mit Blik Dirty Dave Rudabauchs! – han stod paa Pieren i Selskab med Gruppen af Banditter og løftede nu ophidset Armen og pegede mig ud trods min Forklædning!
Dette var mere end jeg kunne klare, jeg var nu fortvivlende vis paa der ventede mig en frygtelig Skæbne ved ankomsten til San Fransisco, og jeg daanede. Søfolk og Passagerer kom til min hjælp, og mit Bedrag blev opdaget. Jeg blev ført til Kaptajnens Kahyt hvor Kaptajn Abernaty, en rigtig sømandstype, skægget og vejrbidt, bredbringet og med stærke Arme, en knoglet let skæv Næse men varme, venlige brune Øjne, paahørte min fortælling, og besluttede at holde mig indespærret der for resten af Sørejsen. Ankommet til San Fransisco Bugten lod den kjære Kaptajn venligst en Baad sætte i Vandet før landgang, og skjult i den Taage der er saa typisk for Byen roede et par Matroser mig i Land i en anden del af Havnen. Jeg skrev da kort til den ældre Madame Bondurant og beklagede inderligt at jeg var løbet af Pladsen, men at jeg straks maatte forlade Dawson af Frygt for mit Liv, og end ikke turde forblive i Kalifornien.
I morgen vil jeg begive mig paa Rejsen mod vort hjemlige Kjøbenhavn, og ved min Møje og Flid i Yukon har jeg sikret mig en anseelig Andel af Eventyret som jeg medbringer i Bank-Cheques og Double Eagles, og mere kom til med Sedlerne og Guldstøvet fra Slynglens Saddeltasker.
Se min allerkjæreste Søster, med disse Midler har jeg paatænkt, at aabne et Etablissement af samme Art som det jeg drev i Dawson. Jeg ønsker mig et Sted af klasse, hvor kun Gentlemen af den mest generøse slags vil blive modtaget - beliggende diskret paa Landet men dog nær Staden, og med alle de mest moderne Bekvemmeligheder, elektrisk belysning, træk og slip, varmt Styrtebad, en Edison Phonograf! - ja Herrerne skal endog have mulighed for telefonisk bestilling!!
Allerkjæreste Søster forlad Fader, flyt ind hos mig og vær min Støtte i min Gerning, jeg beder dig – du kan jo føre Husets Kalender og passe Telefonen!!
Din hengivne Søster
V.
Mutter begyndte nu interesseret at sortere brevene efter dato og sætter dem op på køleskabet med magnet - det sidste brev er bemærkelsesværdigt nok uåbnet og idet hun sprætter den 106 år gamle konvolut op løber en sær kuldegysning langs rygraden.