Jeg synes det er en hel reel kritik at nærmest ingen mand har turde at stå åbent frem. Jeg kan nærmest kun komme i tanke om journalisten og forfatteren Henrik List. Der er nok ingen tvivl om at det kunne hjælpe på branchens renommé, hvis flere mænd stod frem. Vise at vi ikke nødvendigvis et en flok skrupelløse liderbukse. Men også kan være reflekterede og empatiske. I dag har Frankrig vist indført en svensk model.... Men engang var det stort set accepteret at franske kunstnere og intellektuelle havde deres hyppige gang på bordellerne. Toulouse-Lautrec, den lidt forkrøblede mestermaler gjorde det nærmest til sin levevej at male kurtisaner og bordelmiljøer i metermål. Landets måske kendteste komponist Ravel havde også sin gang der. (Hvis der er en pige der tilbyder sex med Bolero gjaldende for fuld skrue er jeg game. Det svarer nok meget godt til en 1/2 time inkl velkomst - og farvelkys). Vores hjemlige og afdøde maler, Hans Jørgen Lehrfeldt må utvivlsomt også have været en flittig bordelkunde, når man ser hans hyperrealistiske og næsten kitschede kvindeportrætter.
Det er nok også lidt afhængigt af samfundsøkonomiske omstændigheder. I opgangstider bliver kjolerne kortere og mere kropsnære, fx 1920'rne og 60'rne. Og lur mig om ikke seksualmoralen fulgte med. Men på den lange bane må der kunne rykkes ved fordomme om stakkels bimboer og hensynsløse stoddere. Det sker jo ikke i morgen, men jeg er sikker på at Sofie og andre deltagere har bevirket et nøk i den rigtige retning. Jeg vil da også rose de mange kvinder i dette forum. Hvis her var lutter mænd ville det blive ulideligt. Nu får vi et sundt modspil, hvis misogynien eller kynismen bliver for meget. Og meget glædeligt kommer der nyt og forfriskende blod med fx de to rapkæftede og sjove piger, LunaCassiopeia og Sascha Sartre . Hvis menigmand forvildede sig herind tror jeg alene læsningen af mange kvindernes bidrag kunne ændre på fleres fordomme.
Selv er jeg de senere år blevet væsentlig mere åben om min hobby overfor familie og venner. Men ingen kender det fulde omfang. Og omfanget er ikke engang imponerende med en for tiden stram økonomi. Jeg har i forbindelse med programmerne dog leget med tankerne om, hvordan det ville være at stå åbent frem. Hvor mange venner ville jeg miste?. Hvordan ville naboerne og kollegerne kigge på mig? Svært at vide, selv om jeg faktisk ikke tror, jeg vil meste en eneste nær ven. De ved som sagt lidt besked i forvejen Dog har jeg ikke fortalt det til nogen i min nærmeste kvindelige omgangskreds ,bortset fra min mor, der måtte stå model til en historie om min suverænt mest traumatiserende oplevelse i forbindelse med branchen. Hun tog det som kun en god mor kan det
Og hvis man nu mister venner på den konto... Er det værd at have den slags venner? Nok ikke. Under alle omstændigheder er jeg også blevet mere kold over for, hvad folk ville tænke om mig. Jeg flirter åbenlyst med den smukke og varme rumænske gadepige, der har stået trofast på samme flise (hendes kontor, som hun selv udtrykker det) i fire år og nærmest er blevet en maskot i nabolaget. Selv min søde og pæne underbo, en pensioneret vuggestueleder, tager sig en sludder med Elena. Elena jeg iøvrigt også respekterer højt. Hun er åbenlyst en stolt kvinde, der kender sit værd og grænser. Og ingen pimp er smart nok til at styre hende. Hun er helt sikkert en eminent forretningskvinde, der nok sparer sammen til at kunne åbne en modebutik eller lignende i Bukarest. Selv blandt gadepiger findes der altså positive undtagelser.
Jeg blev selv ramt af en blodprop i hjernen for et par år siden. Jeg er kommet mig godt og heldigt, men det var en tydelig påmindelse om min dødelighed. Hvilket har fået den gode virkning, at jeg vil bruge resten af min tid til i højere grad at nyde livet. Oveni har jeg ikke rørt en dråbe rødvin eller anden alkohol i et halvt år, hvilket har givet mig et enormt boost og samtidig givet mig overskud til at flirte til højre og venstre. Ja er sågar blevet venner med en fantastisk pige, der havde sin gang her indtil for nylig. Mit mål er at finde en kæreste, jeg også kan opbygge et lækkert seksuelt samvær med. Desværre er jeg ikke prinsen på den hvide hest, så indtil da vil jeg fornøje mig med dejlige skøger, offentlige fruentimmere, ludere og hvad vi nu ellers kalder dem... i det omfang økonomien kan bære det. Jeg vil ikke udelukke at stå åbent frem en dag. Især hvis et par andre mænd også ville deltage. Men lige det næste halve år bliver det ikke. Af årsager, der intet har med branchen eller seksualmoral at gøre.