24. december
Den store julefinale
”Sådan” sagde Jernsvinet der stod på en stol lige indenfor hoveddøren tilfredst. Han holdt en skuetrækker i hånden. Den Vakse Telefonpige som stod nedenfor og så på spurgte, ”virker den så nu?”– ”ja og nu har den fast strømforsyning fra kontakten” svarede han og pegede på en lille transformator fra hvilken der gik en ledning ned til en kontakt der var sikret mod at blive slukket ved et uheld med et stykke gaffatape – ”I får aldrig problemer med den dørklokke igen” sagde han stolt ”det er min julegave i år”.
Den virkede ihvertfald, for lidt efter ringende det på, da den næste af de kære gæster fra EG ankom. En taxachauffør fulgte Hr. X til døren – det kære gamle skind var lidt forvirret og beordrede Den Vakse telefonpige til straks at hive landgangen op og kaste los. Da Hr. Rejsenetværk ankom i samme øjeblik med en pakke i gavepapir under armen som tydeligvist indeholdt et ringbind og bedstemor dukkede op minuttet efter, havde den Vakse Telefonpige travlt med at byde gæsterne velkommen, men hun blev noget distraheret af den kære gamle Hr. X som insisterende bankede hende i ryggen med sin stok for at få hende til øjeblikkeligt at sende Karla ned i hans kahyt. I forvirringen lykkedes det igen i år ham fra Herning og hans FCM-halstørklæde at smutte ind før Den Vakse Telefonpige fik sat foden for døren – så det var der ikke noget at gøre ved.
Mutter bød gæsterne velkommen i den fint pyntede pigestue med snacks af tørrede æbleringe, rødbede- og selerichips, og en velkomstdrik af kokosjuice, limesaft og danskvand med et tvist af ingefær og tropiske frugter. Hun supplerede med lidt praktiske oplysninger om menuen (skiver af beberiandebryst med rå rødkålssalat, stegt tofu med quinafrø og granatæblekernesaft til) – og sluttede af med – ”og for resten brug toilettet i forhuset, vi har låst badeværelset af, afløbet er tilstoppet og det får vi først ordnet efter jul”. .
Palle som så noget misfornøjet ud under annonceringen af middagen sagde ”vi skal da ikke have granatæblesaft juleaften Sus” og erklærede uden omsvøb, at han lige smuttede i Brugsen efter et par flasker, på trods af Mutters ansigtsudtryk mere end antydede, at den handling ikke på nogen måde ville bidrage med noget positivt hvad angik Palles eventuelle forventninger om de senere begivenheder julenat.
Den hyggelige middag blev overstået – efter høfligt at have drukket lidt granatæblejuice, gik gæsterne over til den rødvin Palle havde købt, og julestemningen bredte sig.
Så kom det store øjeblik hvor julegaverne blev delt ud:
Sofie forærer bedstemor en ny lap-top som var meget bedre end hendes gamle bærbare, og som havde SIM-kort så den kunne gå på nettet overalt og modtage sms’er – "se selv" sagde Sofie stolt og åbnede indbakken, der var en besked ”se besked fra banken, knuz Freya” – Bedstemor tjekkede vejledt af Sofie og sagde rørt ”næ søde Freya, nu kan vi beholde lejligheden – tak min pige”.
Sara forærer Lola en GPS sporingsdims som egentlig var beregnet til kattehalsbånd – Lola så noget forvirret ud, da hun ikke ejede en kat, og heller ikke havde planer om få en - ”du kan sætte dem fast til dine trusser, dem mister du jo allevegne" grinede Sara.
Rejsenetværket forærede Mutter den seneste forretningsplan han havde udarbejdet og som ville revolutionere bordelbranchen, ja det var egentlig samme gave som han havde givet alle de andre år, men hun takkede igen pænt.
Rasmus forærer Sofie en lille meget dyrt udseende pakke i fint gavepapir – som hun spændt pakkede op. Det var en halskæde med et lille hjerte i guld. Sofie satte kæden om halsen med strålende øjne, og kyssede Rasmus inderligt - hvad der blev fulgt at et fælles rørt ”nåå” fra selskabet. Mutter tørrede antydningen af en lille tåre væk fra øjenkrogen og sagde "ja nu er det farvel til dig Sofie når Fie kommer tilbage her efter jul, men vi kunne have fået en helt hæderlig pige ud af dig".
Så var rødvinen pludseligt drukket og Palle meddelte at han lige smuttede ud efter noget mere og andet drikkeligt hvis der var nogle der ville ha´? - selskabet kom med en temmelig omfattende ønskeliste trods Mutters formaninger om de talrige negative helbredsmæssige konsekvenser af alkoholindtag – men Palle forsvandt med et ”nu ikke så sur Sus, det er jul” og efterlod en noget mellemfornøjet Mutter. Af samme årsag gik hun en 20 minutters tid senere ud i venteværelset for at fange Palle i enerum når han kom tilbage og lige få sagt et par ord om de om sig gribende og knap så charmerende vaner han havde tillagt sig, herunder i særdeleshed om ønskeligheden af initiativer på egen hånd. Så hørte hun nogle lyde fra gangen og gik til den modsatte ende af venterummet hvor hun slog forhænget til side.
Nede fra badeværelset hvor døren nu besynderligt nok stod på klem kom en ældre mand sløvt sjoskende. Han var iført scooterstøvler, et par læderbukser, der måske ville have klædt ham for adskillige årtier og centimeter livvidde siden, en strikketrøje af ubestemmelig facon og farve nedenunder pletterne samt et par røde seler for buksernes skyld, da de i tidens løb var kravlet ned til en taljelinje hvor det krævede assistance at blive siddende. Hans hærgede ansigt var dårligt barberet og han var nærmest skaldet bortset fra en krans af fedtet kommunefarvet hår med et betydeligt gråligt islæt. Som kompensation var det sidste hår samlet i en ynkelig pjevset hestehale. I anledning af julen havde han sat en temmelig nusset lille nissehue fast til selerne med en sikkerhedsnål – det samlede indtryk var ret kikset.
Mutter rynkede brynene, mandens øjne flakkede usikkert og han prøvede tydeligvist at undgå øjenkontakt, men han var på en gang ukendt og underligt bekendt. Hun sagde lidt mere brysk end det egentligt var hensigt, ”og du er?” men tøvede så pga. sit tonefald - manden svarede, ”Kurt”, og da det ikke så ud til at vække nogen genkendelse hos Mutter uddybede han ”Scooter-Kurt”. En svag følelse af ubestemmelig genkendelse sneg sig ind over Mutter, og hun svarede ”ja selvfølgelig, det er lang tid siden” hun vendte sig om og lod den underlige gæst i fred da Palle i samme øjeblik kom ind af gadedøren med adskillige klirrende poser i hænderne , men han udnyttede rutineret, at Mutter var distraheret og smuttede hurtigt ind i pigestuen hvor han var i sikkerhed for samtaler i enerum. Mutter opgav for nu, men noterede sig dette som et emne, der ligeledes skulle tages op ved lejlighed, og vendte så tilbage til selskabet. Den sære gæst fulgte hjemmevandt med hende ind i pigestuen.
Bedstemor så op og hendes hjerte hamrede – sikke et stykke mandfolk! Hestehalen der gav ham et karakterfyldt udtryk, mandigt og Badboy på en gang, de stramsiddende læderbukser og støvlerne der antydede eventyr af motorsportslig karakter mens de flakkende arbejdssky øjne i det hærgede ansigt, som kastede et længselsfuldt blik mod de opmarcherede flasker antydede et interessefællesskab.
Som om manden havde opdaget interessen hilste han på bedstemor, og præsenterede sig ”Kurt – Scooter-Kurt”, og spurgte så høfligt – ”kunne den dame tænke sig noget at drikke, en kirsebærlikør måske”? Lidt mere høflig small-talk fulgte, da han vendte tilbage med en likør til bedstemor, og et ølglas med Asti til sig selv. Kurt nikkede mod den ny-udpakkede Laptop i bedstemors skød, og bemærker, ”ah det ville være godt med et spin nu”, og Bedstemor betragtede straks den sympatiske herre med endnu større interesse, ”du kan jo bruge din nye Laptop til det” sagde han opfordrende. Som sagt så gjort, bedstemor fandt hurtigt sit yndlingskasino frem, og med det nyfodrede dankort blev der overført et anseeligt beløb til spilkontoen – ”for held” sagde Kurt lagde venstre hånd over den fedtede lille nissehue han havde fastgjort på selerne og bankede let tre gange på Laptoppen med højre. En meget opmærksom tilskuer ville måske have bemærket de små grønne lysglimt der sprang fra hans knoer ved hver bank, eller måske at nissehuen for hvert bank synes at miste sin røde farve og blive mere og mere grå - men en sådan var ikke tilstede denne juleaften på Det Gamle Bordel.
Bedstemor kørte et spin, intet skete, så endnu et med samme resultat, og så nu let opgivende ud – ”prøv igen” opfordrede Kurt.
Det tredje spin udløste en kakafoni af hysteriske elektroniske fanfarer sekunderet af en lyd som mest af alt mindede om en endeløs lavine af mønter – bedstemor sad paf og så på skærmen, som nu havde tiltrukket sig alles opmærksomhed – ”Super-Hyper-Mega-Über-Euro-Jackpot”hviskede hun hæst. Sofie spurgte uroligt ”har du igen brugt penge på spil bedstemor?” – ”jeg har vundet” svarede hun stille, ”måske har jeg råd til at beholde lejligheden nu uden din hjælp lille Freja”, Rasmus trådte ind bag hende og kikkede over skulderen, så sagde han med ærefrygt i stemmen, ”du har også råd til en ny” - bedstemor spurgte spagt ”på Vestegnen?” – ”ja” svarede Rasmus, ”hvor?” forhørte hun sig. "Du har råd til hele Vestegnen bedstemor” konstaterede Rasmus med store øjne. Pigerne og gæsterne stimlede sammen og så vantro på en ubegribeligt lang række tal som blev efterfulgt af € mens laptoppen igen overgik sig selv i elektronisk jubel. En tårevædet Bedstemor faldt sin sidemand om halsen – ”åh Kurt”.
Se mine kære læsere, det er en kendt sag, at nissemagi er et rodet sammensurium af undtagelser, smuthuller og uforudsete begivenhedskæder. En besværgelse kan utilsigtet skabe eller hæve en anden. Da Hr.Lillemand benyttede sig af nissernes sidste udvej og gav afkald på sin nisseskikkelse til fordel for en menneskelig tilværelse som Scooter-Kurt, skete det ikke øjeblikkeligt for stor magi kræver tid. og mens Kurt langsomt smelter ind i den menneskelige verden (i dette tilfælde dog Vestegnen) har han endnu et svindende minde om Hr.Lillemand. Forvandlingen ophæver den gamle blokade af hans magiske evner, og muliggør dermed et lille skub til netkasinoets sandsynlighedskalkyler. Da nisselovens regler om misbrug af magi kun gælder nisser, er det faktisk ikke mod lovens bogstave om end dens ånd.
Selskabet kom til live i et jubelbrøl, Mutter sendte Palle og Den Vakse Telefonpige ud efter mere Asti, likør, juleøl og vin og nu de var i gang, en pakke cigaretter til hende selv, for den slags oplever man kun én gang i livet - desuden er det jul og der er jo ingen grund til at være fanatisk.
Juleaften på Det Gamle Bordels gik traditionen tro med at pakke pakker ud og leje de kære gamle julelege. Men meget tidligt trak det unge par sig hånd i hånd fnisende tilbage til værelset med den store runde seng. Som en konstant baggrundsmusik hørtes resten af denne juleaften, dæmpet latter, henførte suk, og ikke mindst sengefjedrenes musik, vekslende mellem blide sensuelle rytmer i mellemstykkerne, energiske resultatorienterede rytmer under fortissimo og crescendoets vilde, grådige rytmer.