Jeg ved ikke, om det er det rette sted at dele det her. Hvis ikke må administrator jo bare slette det.
Men.. Jeg blev i dag udsat for noget, jeg vil kalde tæt på et overgreb. Det har intet med sexkøb/salg at gøre, men jeg kunne godt bruge et par meninger.
Jeg kom gående op ad en gade, hvor jeg passerede en ældre mand. Da jeg kom op foran ham, kunne jeg høre hans vejrtrækning blev tungere og tungere bag mig. Jeg tænkte nok bare, at han var blevet forpustet af gåturen, men det føltes alligevel lidt usædvanligt. Lige pludselig løb han op til mig og tog hårdt fat om min mave med den ene arm og ragede mig i skridtet med den anden, hvorefter han forsøgte at presse mig ind på en lille sidegade. Jeg blev så forskrækket, at jeg vred hans hånd om og sparkede ham to gange - en gang tæt på knæet og en gang lidt under maven, så han faldt. Jeg løb bare væk, og på det tidspunkt var jeg sådan set ligeglad med, om han var kommet til skade.
Mit spørgsmål: kan jeg blive straffet for det? Jeg har søgt lidt på det, men jeg kan ikke finde et endegyldigt svar på min situation. Jeg har jo ikke haft intentioner om at skade manden, men jeg blev bare så forskrækket, og det kunne jo være et potentielt voldtægtsforsøg - det er da ikke normalt at overfalde fremmede mennesker på den måde.
Nu er jeg faktisk bange for, at jeg kan blive anmeldt for vold :(. Jeg ved ikke, om han ved hvad hvem jeg er, eller han bare syntes min unge krop så lækker ud? Jeg havde på ingen måde udfordrende tøj på (lange bukser, sneakers og en langærmet bluse).
Er det mig, der er helt galt på den, hvis jeg siger, at jeg handlede i nødværge? Jeg troede - og formoder stadig - at det var et voldtægtsforsøg. Har jeg så ikke ret til at forsvare mig, som jeg gjorde?