Det var ved at være et stykke tid siden.
Jeg havde jo i begyndelsen af juli hjulpet Trine i gang med hendes nuruprojekt, og som det vil erindres, havde jeg for en lille måned siden planlagt et ”inspektionsbesøg” for at se, hvordan konceptet havde udviklet sig i den mellemliggende tid. Desværre måtte vi jo finde på noget andet, da torturkammeret var optaget grundet en uheldig dobbeltbooking. Men det gik også endda.
I dag lykkedes det mig så at få det tidsmæssige puslespil til at falde på plads, så jeg kunne få indpasset et 90 minutters besøg, og jeg indfandt mig ved middagstid i den efterhånden kendte baghuskælder, hvor jeg fandt en veloplagt Trine.
Hun havde en overraskelse til mig, idet Club Mon-Cherie var blevet opgraderet! Mutter havde nemlig spenderet et sort, gummiagtigt betræk til sengen, således at problemerne med at finde tid i selve torturkammeret med dets Medicinsk Museion-agtige indretning skulle være løst. I hvert fald ville det fremover ikke komme til at berøre Trine.
Da jeg kom ind i Trines rum pegede hun begejstret på betrækket og sagde, at når jeg nu havde været den første til at teste selve konceptet, så skulle jeg også være den første til at teste nyanskaffelsen.
Jeg kiggede nærmere på den og fandt derved, at den føltes varmere end gummimadrassen i torturkammeret – det havde måske været en del af torturen derinde, at den var så kold? Det var imidlertid også Trines fornemmelse, at den var varmere. Den så meget fristende ud dér i halvmørket, og min eneste bekymring var, om klisterstadset skulle skvulpe ud over kanten. Lad mig allerede nu skynde mig at notere, at den fungerer helt efter hensigten og dermed også er godkendt!
Dog havde det været hensigtsmæssigt, om der havde været stropper i hjørnerne, for da vi var færdige med nærkampen, så jeg, at betrækket var gledet op i den ene ende. Men det må jo kunne løses. Trine var imidlertid vældig glad for min bedømmelse, idet hun havde planer om at anskaffe et magen til over til ”hovedbygningen” og fremover nuru-operere herfra.
Jeg blev inden sessionen spurgt, om jeg ville have en skyller sammen med hende. Om jeg ville! Indsæbning og afskylning blev da således også en perfekt optakt til det følgende.
Da vi kom ind i Trines rum igen, sad vi og hyggesludrede lidt og udvekslede lidt ”nyttigt nyt” fra siden sidst, og hyggen gled efterhånden over i ønsket om en lidt mere fysisk form for hygge.
Allerede ved min ankomst havde Trine forkyndt, at jeg blev nødt til at give hende massage, for hun havde fået så ukristeligt ondt i skulderpartiet. Så vi indledte med en dybdemassage af hendes ryg, og efter lydene at dømme, var det noget, der gjorde godt.
En seng i Mon-Cherie er imidlertid ikke ergonomisk set det bedste sted for en massør at give massage, og efter små ti minutter begyndte det da også at værke i min egen lænd. Men heldigvis var Trine ved at være afhjulpet.
Så klappede Trine på gummibetrækket for at angive, at jeg nu skulle jeg lægge mig ned på madrassen. Og denne gang skulle det være på ryggen. Trine havde åbenbart ændret strategi siden sidst, hvor vi helt i overensstemmelse med de japanske nurufilm begyndte med mig liggende på maven.
Trine begyndte nu at øse klisterstadset ud over min forside. Jeg bemærkede straks en forandring til det bedre i forhold til sidst: Det havde fået en behageligere temperatur, og en behagelig bivirkning heraf var, at friktionen blev mindre. Åbenbart er det sådan, at jo varmere klisterstadset er, jo nemmere og mere lindt glider det.
Da Trine havde øst så megen klisterstads ud over mig – og ikke havde forsømt egne legemsdele – at hun var tilfreds, begyndte hun at glide hen over min forside. Det var en utrolig lækket følelse – især da babserne kom helt op i kysseafstand.
Så ville Trine lege "vinkelsliber": Hun lagde sig nu på tværs af mig og begyndte at glide i denne retning hen over Lille X, der slet ikke forblev så upåvirket endda af den megen opmærksomhed. Meget belejligt kunne min venstre hånd netop nå Trines ædlere dele, og når hun gled tilbage, blev hun nærmest spiddet på min finger. Efter reaktionen at dømme, var det heller ikke noget, jeg burde have undladt.
Nu skulle den ansigstrettede position igen prøves. Trines begyndte at glide, og hendes babser kom også denne gang helt op i læbehøjde – meget tæt på hinanden, og ja, man fristedes jo af Fanden .... Lille X var også begejstret over glidningen frem og tilbage, og det undgik ikke Trines opmærksomhed.
Hun imødekom nu hans begejstring ved i forbifarten yderst behændigt at montere et kondom, og så begyndte hun ellers at glide frem og tilbage på en sådan måde, at hun spiddede sig selv.
Jeg har nu kendt Trine i ni måneder, og jeg har hos hende aldrig oplevet en så stærk fysisk reaktion, som den, der nu kom ud af selvspidningen. Donnerwetter! Mindst ni på den åbne Richterskala.
Men vi var ikke helt færdige endnu, for Trine har en yndlingsstilling og ville grumme gerne fortsætte i den. Jeg måtte altså på den igen, og slutresultater blev også, at hun bævrede i et nyt jordskælv.
Min pacemaker begyndte nu at blinke faretruende rødt, så Trine tog sig af det videre fysiske. Det resulterede i en fontæne, der faktisk nåede helt over i gardinet.
Så var der også udsolgt. Vi lå nu vældigt tilfredse og nussede hinanden i et ret klisterstadsfedtet miljø, hvor jeg nærmest var ved at falde i søvn. På et tidspunkt midt i velværet trak Trine mig op, for nu skulle vi altså i bad.
Det gode ved en nurubehandling er, at begge parter skal afvaskes, og hvorfor skulle de ikke gøre det sammen? Det er efter min erfaring ret sjældent, at det sker. Den første tid, jeg kendte Trine, badede vi heller ikke sammen, og egentlig kender jeg kun fænomenet fra 505 i Hvidovre, hvor Nancy gik med ud og hjalp til med indsæbningen (og det blev gjort grundigt!) samt afvaskningen. Jeg har tidligere berettet om dette og skal ikke her gentage mig selv.
Jeg hjalp Trine med at gøre gummibetrækket rent og opdagede her det ønskværdige i et par hjørnestropper. Friske og dejligt afslappede efter badet sad vi nu og sludrede hyggeligt på sengekanten.
Den ydre verden kaldte imidlertid igen. Lige bag hoveddøren blev afskeden lidt længere, end den plejer at være, og Trine sagde med et svedent fjogetforfjamsket udtryk i ansigtet, at hun nu havde fået, så hun nok ”kunne klare sig weekenden over”.
Jeg begav mig nu veltilfreds ud i den smilende sensomersol i bevidstheden om, at jeg havde lyksaliggjort Trine – i hvert fald for weekenden – og i min lille sorte bog kunne jeg notere, at Trines koncept, som hermed anbefales til andre, er undergået en kraftig progression siden mit første testbesøg.
Tak til Trine for en udtømmende oplevelse.