Det er helt sikkert en spændende diskussion du får rejst her Trine. Jeg vil gerne give mit besyv med, på trods af begrænset erfaring og kendskab til branchen.
Hvad er årsagerne til den faldende omsætning klinikkerne oplever?
1. Som det er blevet nævnt flere gange, så spiller udbud/efterspørgsel en afgørende rolle. Det generelle indtog af østeuropæiske og thaipiger på udbudssiden, spiller uden tvivl en rolle for den faldende efterspørgsel på danske klinikker. Intet tyder på at efterspørgslen på købesex er steget, så alt andet lige, vil det medføre at klinikkerne oplever faldende omsætning. Danske og udenlandske GPer har forskellige styrker og svagheder. Men det større udbud af mere differentierede ydelser medfører at kunderne vil sprede sig langt mere.
2. Dernæst er der jo kommet et stort udbud af dating services, ikke mindst sugardating konceptet, som i stigende grad vinder tilslutning. Sugardating har også en del svagheder indbygget i sig, og er klart mindre tilgængeligt, eftersom det tager tid at skabe kontakt og "baben" kan tillade sig at selektere stærkt mellem "daddies". Desuden er der fusk, falske profiler, etc. Samt en del uprofessionalisme. Ikke desto mindre, vil det på trods af de nævnte risici, appellere til visse segmenter. Dem som ønsker noget mere end ren sexydelse. Og det er klart at det uden tvivl vil være med til at tage markedsandele fra det samlede sexmarked.
3. Det er nok også blevet lettere at udbyde sex som privat GP, eftersom kvinden lettere kan formidle kontakt på nettet. Jeg tør ikke at sige om PDernes antal er steget, men det er klart at arbejder man helt selvstændigt, så har man visse fordele, hvad angår fleksibilitet, i forhold til en klinik. Man er ikke bundet af en kliniks regler, og kan lettere skræddersy ydelser i forhold til egne og kundens præferencer. Svagheden er selvfølgelig at man nok er mere udsat som PD, og i mindre grad kan trække på noget sammenhold(omend jeg ikke ved hvor dybt det i virkeligheden stikker i en branche der oplever meget udskiftning over tid.)
Før i tiden stod klinikkerne jo nok for at formidle mere kontakt med kunderne. Men med nettets indtog er klinikken og bordelmutters rolle som mellemmand blevet mindre væsentlig. Som flere GPer har nævnt, så sparer man også en del lejeudgifter. Og det er klart at man som selvstændig GPer vil føle sig fristet af muligheden for udgiftsminimering i en branche som er præget af øget konkurrence.
4. Jeg er også enig med dem som nævner at klinikkerne har et image problem, og ikke har fulgt med tiden. Går man ind på hjemmesiderne, så er flere af dem præget af mangel på professionalisme. Layout er forældet, og minder om noget der var på mode for 10-15 år siden. Det kan ofte være sparsomt med informationer om fx. ydelser og pris. Når mange klinikker samtidig er præget af misvisende billeder og oplysninger om GPerne(som vel ret beset er en form for falsk markedsføring), så vil de fleste kunder automatisk blive skeptiske eller forsigtige, hvis ikke ligefrem droppe deres forehavende. Og det kan jeg som sådan godt forstå. For de fleste personer er det en vis udgift at skulle investere 1000-2000 kr, for et GP møde, og derfor ønsker man at vide ret præcist hvad det er man betaler for. Min pointe er at man allerede kan vinde en del ved at have en professionelt udseende og informativ hjemmeside som jævnligt bliver opdateret. Sådan er det for næsten alle brancher i dag, hjemmesider er ikke en ekstra service, det er snarere blevet til den primære kanal hvor der markedsføres og kontakt formidles og varer sælges. Allerede her kunne man vinde meget som klinik relativt til sæson arbejdende østpiger og selvstændige GPer. Der er desuden praksisser som for de fleste nok forekommer at være et turn-off. Fx. kedelige venteværelser og banken på døren når tiden er ved at udløbe. Noget man kunne overveje at ændre.
5. Man kommer nok ikke uden om prisen heller. Særligt fordi at østpigerne i gennemsnit nok kører med lavere priser. De har simpelthen en konkurrence fordel, når de ofte slipper for at betale skat og kan forbruge deres indtægt i et østeuropæisk land. Umiddelbart kan det forekomme mindre vigtigt at prisen er (det er blot et kvalificeret gæt) 30% højere hos en klinik, hvis kvaliteten er højere. Men når prisen på ydelsen i forvejen er relativt høj i forhold til et budgets størrelse, så vil det automatisk friste en del kunder til at købe den billigere ydelse. Og det er vigtigt at tage med at et GP møde for de fleste er en luksusydelse. Det betyder måske ikke så meget at man kan spare 30% per liter mælk man køber om måneden. Men det betyder en hel del hvis man omvendt sparer fx. 30% pr GP møde, i forhold til rådighedsbeløb.
I sin tid blev det traditionelle GP marked nok ramt ekstra hårdt af finanskrisen, eftersom en luksusydelse eller gode ofte er noget af det første folk stryger fra budgettet. Nettets indtog med konkurrerende ydelser, sammen med åbningen af Schengen samarbejdet mod østeuropa, har uden tvivl forstærket den nedadgående spiral for danske klinikker.
Hvad kan man så gøre, hvis man ønsker at klinikkerne skal overleve i fremtiden?
Der er nok ikke nogen lette løsninger. Men som nævnt er bedre markedsføring, og gennemsigtighed og troværdighed med hensyn til pris og ydelser, nok et godt sted at starte. Klippekort og abonnement er blevet nævnt, og det tror jeg klart er en mulighed. Netop fordi at de fleste penge nok kan hentes hos de faste og tilbagevendende kunder. Ser man på hvordan fitnessbranchen tjener penge, er den netop kendetegnet ved at lokke folk til at tegne abonnement. Og som de også har erfaret, bruger kunden ofte abonnementet i mindre udstrækning end oprindeligt var planlagt. Måske en lignende, omend nok svagere effekt, vil forplante sig til klinikkerne. Man kan desuden også overveje at ændre på ydelserne, men det er en større overvejelse, som kræver sin helt egen tråd. Generelt set tror jeg også som dig at der faktisk er ret meget man kan gøre. Viljen har bare manglet i lang tid. Muligvis fordi at de fleste mennesker involveret i branchen ikke tænker lang sigtet strategisk. Nu står man så efterhånden i den situation at man er nød til det snarest, hvis man ønsker at overleve på sigt.
Jeg beklager det lange indlæg, men det desværre nødvendigt at uddybe hvis man ønsker at få alle nuancerne med.