Jeg skriver dette indlæg med lidt nervøsitet, da jeg ikke ved, om det er tilladt. Hvis ikke, må administratoren slette mit indlæg.
Jeg har læst rundt på dette forum og set de mange ordentlige beskrivelser og anmeldelser af glædespiger rundt i landet af mænd, der som oftest omtaler og beskriver pigerne i ordentlige og respektfulde vendinger. Det glæder mig, at der findes denne respekt for faget.
Jeg er en kvinde på 44, som i 20 år har været gift med den dejligste mand. Vi har 4 børn i alderen 10-19 og så har vi i alle årene haft et særdeles aktivt og varieret sexliv, som har været givende for begge parter med stor respekt, inderlighed og liderlighed igennem årene. Vi har begge haft et særdeles stort sexbehov igennem årene. Nu er sagen blot den, at jeg er blevet alvorligt syg af kræft i underlivet. Jeg er blevet opereret 2 gange og er næsten færdig med stråler og kemoterapi. Desværre er der kun tale om livsforlængende behandling. Det vil sige, at vi ikke har haft noget ordentligt sexliv siden september 2015, da min lyst er næsten væk og jeg er meget påvirket fysisk og psykisk af behandlingen. Jeg er sød ved min mand på andre måder, når jeg kan med kærtegn og nærhed som vi plejer. Jeg har ofte så mange smerter i knoglerne, at jeg slet ikke kan holde til at give ham et handjob længere. Blowjob er helt udelukket, da jeg er ved at kaste op. Desværre.
Min mand har et meget stort sexbehov, men har på ingen måde givet udtryk for dette, når jeg har det dårligt, MEN jeg ved, hvor meget det betyder for hans fysiske og psykiske velbefindende. Derfor har jeg tanker om at snakke med ham om, at han bør søge at få dækket dette behov under kontrollerede og ordentlige former og det er så her, at I kommer ind i billedet. Jeg ved, at min mand har besøgt nogle glædespiger i hans vilde ungdom inden vi fandt sammen, men det var dengang, at pigerne stod på gaden eller man kunne kontakte dem via Ekstra Bladet. Min mand er en meget kærlig og følsom mand og jeg tænker, at det bør være en pige med ben i næsen, professionel, omsorgsfuld, kærlig og ikke mindst med en høj grad af særlig forståelse for min mands særlige situation. Og selvom han i øjeblikket slet ikke kan holde ud at tænke på det, så vil der komme en dag, hvor jeg vil dø af sygdommen og da vil han helt sikkert også have behov for at kunne få sex og nærhed hos en glædespige. I mine øjne vil det optimale være, hvis han kunne komme hos den samme for at lære hende ordentligt at kende igennem længere tid.
Min mand tænder på kvinder, som gerne må være i slutningen af 20´erne og opefter. Normalvægtige, søde og med glimt i øjet. Jeg ved, at dette er en usædvanlig henvendelse her, men jeg håber, at I kunne komme med nogle forslag til et par glædespiger i Østjylland, som måske kunne løfte opgaven. Min mand er 185 cm høj, 83 kg, velbygget, veludrustet og en rigtig pæn mand.
Jeg er sikker på, at han med tiden vil gøre brug af denne løsning indtil han i fremtiden måske finder en ny kærlighed.
Anna