Min barndom foregik i et lille fiskerleje ud til det skønne Lillebælt.
Vi legede stort set altid udenfor, mine 2 lidt ældre fætre og jeg, især om sommeren. Vi var 10, 12 og 14, og den spirende pubertet fik os naturligvis til at være voldsomt interesserede i alt, hvad der bare lugtede af at være frækt.
Vi havde hørt de lidt større drenge fortælle om det lille græsklædte plateau på toppen af den stejle skrænt ned mod vandet, og at dette blev brugt til seksuelle udfoldelser på de lune sommerdage.
Den vinter her havde forårsaget et mindre jordskred, så man nu skulle klatre/kravle ned til plateauet, og det gav jo en fremragende mulighed for at være voyeur oppe fra toppen af skrænten bag det tætte buskads.
Vi havde længe forgæves kredset om stedet, men så en brandvarm julidag så vi et ungt par stige ud af rutebilen medbringende tæppe og en lille kurv. Forventningsfulde skyndte vi os i forvejen og gemte os i buskadset. Og jo, de kom også og kravlede ned på plateauet, hvor de bredte tæppet ud og solbadede. Hun var helt vidunderlig, som hun lå der på ryggen med hundehvalpesnuderne strittende lige i vejret, så vi drenge måtte i gang med hånddræsinen. Fyren forblev heller ikke upåvirket, og snart var de i gang.
De rullede helt vildt rundt og skiftedes til at være øverst, mens de lo og fjantede. Pludselig så jeg, at den mellemste af os havde fundet sin lommekniv frem (sådan én havde alle raske drenge i lommen) og var i gang med at snitte små stykker af tidslerne bag os.
Vi 2 andre fattede pointen, og snart lå der en hel lille dynge tidselstykker foran os, og på tegn fra den ældste kylede vi håndfulde ned over dem, lige som hun rullede ham om på ryggen. Han gav et gevaldigt hyl og skubbede retur, hvorefter det var hendes tur til at lufte sopranen. Der opstod nu en hel lille kamp imellem dem for ikke at komme til at ligge i tidslerne, synet af hendes velformede røv og ryg pyntet med tidsler står stadig mejslet på min nethinde, men efterhånden gik det op for dem, hvordan det hang sammen, så vi knægte foretog en heftig retræte, da vi havde på fornemmeren, at der var lussinger i luften.
Men vi havde alle trumferne, tøj på, oppe på toppen af skrænten og stikafsko, som blev luftet, så man ikke kunne se vores røve for skosåler.
Det lo vi meget af den sommer.