Hvordan er vi mennesker forskellige?
Jeg tænker ofte over så meget jeg skiller mig ud fra mængden, hvordan det på godt og ondt påvirker min hverdag, retning i livet bagudskuende og fremadrettet.
Hvordan har I det, eller er det bare noget man lægger mærke til selv, og andre i forhold til en hvis man skiller sig ud fra mængden.
Jeg har jo været inde på hvordan jeg skuffede i skolen, og derfor ikke blev til noget jeg gerne ville, men også hvordan jeg har oplevet interesse for en autodidakt evne til at udvikle tanker på et mere avanceret plan end evnerne til ekstern indlæring rakte, hvilket så også har hjulpet mig til at finde og til nu fastholde et fodfæste på arbejdsmarkedet, hvor mange andre med identiske skuffelser i en verden med ubønhørlige krav til livslang læring har tabt kampen, og er havnet på samfundets forsørgelse.
Som af flere bekendt er jeg hardcore single og eneboer på tredje.
Jeg er en trygheds narkoman og et ekstremt vanemenneske, hverdagen former sig rituelt, og en flue på væggen ville nok korse sig
Jeg kan have arbejdsdage på 10 og 12 timer, men jeg har kun et kvarter til jobbet, bor op ad metroen, og kan komme med bus, metro og S tog døgnet rundt til hvor jeg skal på no time, og for en beskeden udgift.
Kan bruge 2 - 4 timer bare på at stå op, soignering, spisning af thai takeaway eller Steff Houlberg maxi færdigrettet, spiser rå frugt og grønt også, men kan ikke lave, og laver ikke mad, der derfor ikke tager tid.
Har den halve husleje til en 2v ejerbolig end de fleste, og heldigvis bedre råd end de fleste med samme indtægt som jeg til at forsøde tilværelsen som enlig med købesex og andre sociale oplevelser.
Robotagtigt tænder jeg for computeren, går på nettet og drikker 2 dobbelte Nespresso kapsel kaffe, senere en til, og sådan forløber dagen, om det er en arbejds eller en fridag ellers trinvist fuldstændig ens ind til jeg har været i bad og er omklædt til at kunne gå på arbejde, træffe nogle, tage på besøg etc.
Tænk hvad en travl enlig mor, eller fædre og mødre ville tænke - de når dobbelt så meget på den halve tid fordi de ikke har tiden ellers - godt det ikke er mig.
Arbejdsmæssigt holder jeg af et fast skema med fuldstændig rutinemæssige manual styrede opgaver, men også at forholde mig til at videre udvikle og om muligt forbedre samme, men jeg hader uventede forandringer som jeg ikke har haft tid til at forholde mig til, og som jeg/vi ikke får mulighed for at påvirke til en ny normal tilstand i god tid forinden.
Passer derfor nok heller ikke ind på en vidensarbejdsplads med højtuddannede, der konstant proaktivt skal kunne tackle øjeblikkelige ændringer i normal billedet og håndtere udfordringerne intellektuelt/administrativt.
Jeg har oplevelsen af at jeg passer meget dårligt ind i almindelig selskabelighed uden mål og retning, hvor du måles på din evne til at smalltalke om alt og intet, mens jeg trives rigtig godt i selskab på to eller tre mands hånd sammen med mennesker jeg kender rigtig god, særligt enlige som jeg selv i en sammenlignelig situation, mens jeg falder helt igennem som et menneske uden ballast i selskab med folk der har familien eller det kollektive arbejds/forenings selskab som reference.
Lærte en at kende på Hedomax i sin tid, der var blevet skilt, men siden har fundet i forhold igen, han er en hårdtarbejdende succesfuld mindre selvstændig, og han siger han arbejder gennem mennesker, og derfor er rigtig glad for at jeg får ideerne til kulturelle og gastronomiske oplevelser, som han så gladelig takker ja til uden selv at skulle bruge tid på det.
Om det er en 5 dages tur til Berlin, eller det er en koncert i et kulturhus, efterfølgende middag og besøg på en vinbar, der går jeg ens til værks - det er et projekt og det skal planlægges
Dato, tid og sted, estimeret udgift, rejseplan og Google maps, hvorefter vi ellers er klar til at entrere og afvikle en planlagt oplevelse, det kender jeg flere der sætter pris på at jeg står for.
Modsat har jeg en kammerat, der hader at jeg ikke er spor spontan, at jeg ikke bare er med på mobilen, og med på noget sjovt når jeg både har fri og har tid, men vil mailes/varskoes og aftale først forinden vi foretager os noget sammen, han kan ringe og sige jeg holder lige her eller der, kommer du ikke lige, eller jeg ringer på om 5 minutter - det er altså ikke min kop te.
Lignende har venner herfra oplevet, der venligt med kort varsel gerne ville kigge forbi, men nej tak jeg havde ikke lige ryddet op eller støvet af, men gerne i morgen eller i overmorgen efter aftale - tak.
Det bider nok sig selv i halen, at der er grunde til at du ikke kan finde en kvinde, fordi du er en ener på meget tydelig vis, og af samme grund er forblevet enlig med total kontrol over eget liv, og en mulighed for selv at bestemme i et omfang som et forhold ikke vil kunne rumme.
Samtidig med at jeg sætter pris på venners besøg, er jeg også glad når jeg igen er alene, og kan ikke forestille mig at jeg vil kunne forholde mig til at bo under tag med en kvinde, der ikke går igen sådan som alle andre gør - løbet er sgu nok kørt, mere eller mindre selvforskyldt, og eller ubevidst
Føler faktisk kun at det er arbdejdet, og det kun positivt der begrænser mig, og så denne hobby hvor jeg typisk kommer i kontakt herinde med, og stifter bekendtskab med ressourcestærke brugere på EG, hvor jeg slet ikke kan følge med økonomisk, men samtidig er jeg utroligt glad for at være med de sjældne gange sammen på ture til Tyskland, og ikke mindst når de og andre med vil være med til mine forslag til sociale aktiviteter, som sidst skaldyrsaften i Rågeleje, og når vi er mødtes til brunch hvor også dem der har dårligere råd end jeg selv har deltaget.
Faktisk og det kan nogle finde trist, men min deltagelse på nettet i fællesskabet om vore fælles hobby, har i høj grad ført til erstatnings relationer indenfor en niche hvor jeg kan gøre mig, mens tidligere netværk er gået tabt i takt med at vi er blevet ældre, og de har udviklet en mere normal fremdrift fra yngre single, til de satte modnere familie fædre, eller bare er kommet i forhold.
Egentlig må jeg erkende at jeg selv har nedprioriteret og udfaset kontakten til tidligere venner, fordi jeg ikke kan holde ud at deres partner enten altid er med på besøg, eller altid er der hvis jeg kommer på besøg - her bliver jeg simpelthen socialt handicappet og kan ikke finde ud af at socialisere i en kontekst af altid at være det tredje ben i samværet.
Nu rager det jo ikke mig eller andre hvordan I har det, hvis I på samme vis som jeg her skulle se jer i spejlet og forsøge at komme med et bud på hvem og hvordan I er, men har I lyst, så gør det gerne i denne tråd, og hvis ikke I har lyst, så lad endelig være.
Men udgør vi denne stamme, denne minoritet i samfundet, der på hver vores måde har brug for Eroguide.dk, hvis ja hvorfor så?
Venlig hilsen
Rejsenetværk