Hej allesammen. ja har startet en ny tråd men, det er nu for, jeg lige vil sende jer alle en lille hilsen.
Året 2014 har mig, været fyldt med nye spændende udforinger i mange forskellige størrelser. Langt de fleste har, jeg klaret rigtig godt og føler at jeg er kommet styrket ud af året. Har dog mine to kammerater i mit hjerter. Og tænker på deres familie der i år desværre, skal undvære deres far, ven, mand. Må i have det godt der oppe i er bestemt ikke glemt.
Tak for de gode snakke, jeg har haft med jer. Og ikke mindst i diverse debatter i det forløbende år. Jeg håber at også du/I er kommet godt ud af året. Kan jo se på de forskellige tråde, at folk har levet livet på forskellige måder. Se det jo skønt. og Jeg vil, glæde mig til igen at tage snakke, debatter og ikke mindst udfordringerne op igen i 2015. jeg har, haft et okay år, to ture til tyskland, besøgt nogle helt igennem søde piger. Som modtog mig som den jeg er. Så tak til jer piger.
Jeg har mødt nogle helt igennem fantastiske mennesker her i 2014. Det ville jeg ikke, ha undværet. Og tak fordi i er dem i er. Gode venner betyder alt.
Hvert år her i december mdr. kan jeg ikke få en historie ud, af hovedet. Den er nok 8 år gammel men glemmer den aldrig. Jeg var som studerende i en bhv, vi kom hen til dec mdr. og ja børnene var jo meget forventningsfulde i denne søde tid. Da vi kom til d 23 dec. Og vi skulle have juleferie, kom børnene og gav juleknus og ja endda gaver til os voksne, meget rørende. Men det der virkelig knækkede mit hjerte var (vi kalder ham Peter) da han som et af de sidste børn ikke var hentet. Kom og spurgte, hvad skal du i julen KK. jamen jeg skal være sammen med min familie rigtig hygge os, som vi plejer. Okay sagde han, og så meget eftertænktsom ud. Spurgte Peter, hvad skal du. Ikke rigtig noget KK. Mor har ikke rigtig råd til noget heller ikke en gave til jer. Se sagde jeg det skal du ikke tænke over. Så hoppede han op i favnen og sagde jeg vil savne jer. Og gav det største knus og sagde godt du har sådan en god familie. Jeg måtte en på kontoret en tur. Og fælde en tåre. Denne historie har jeg, aldrig glemt. Ej heller peter, og tænker tit på hvad, og hvordan det er gået ham. I dag er han jo 14 år. Havde jeg kunnet det havde jeg sku taget ham med til julefest hos min familie. Skal siges der er nogen ting jeg er nødt til at udlade i denne historie men essensen i den er det jeg har skrevet.
Hvis man skulle analysere hans virkelighed. Må det jo være vi skal værne om dem vi elsker, Vi skal få udryddet de forskellige stridigheder der er i venne gruppen, familien osv. Med dette skriv kan jeg slutte og sige.
Krammer.
KK